Alt der er opslået af Dina
-
Hvad gør I når en løs hund kommer løbende...
Jeg tror, at jeg har haft tre autonome airedales - med udstrakt selvstyre. Også selvom jeg nærmest var træningsnarkoman, specielt med den første. Så det kan godt kombineres, det dersens autonome og træning. :slem:
-
Hvad gør I når en løs hund kommer løbende...
Jeg var så en af dem, der skrev, at jeg ville ... bopbop.... et eller andet med, at jeg ville være oversuperkritisk med, hvilke tæver min næste hvalp blev udsat for. Men det var gr. Sofus' meget uheldige møde med sådan en sur kælling. Uhha. Det var altså grimt. Men jeg ville være ret rolig mht hanhunde og andre hvalpe, selvom jeg - netop med en ny hvalp - ville bruge øjnene mere end godt. Men jeg har faktisk samme erfaring som Ascha (vi bor også begge i Nordsjælland), at der er mange løse hunde hist og pist, og at det nærmest bliver en vane for hundene at hilse på hinanden. Nogle møder varer ikke ret længe, andre udarter til lidt munter leg, inden vi alle går hver til sit igen. Det foregår ret afslappet, faktisk. Men jeg ville nok ikke være helt så afslappet, hvis jeg skulle færdes i de såkaldt mere belastede områder.
-
lette sko til træning
Tak. Det er egentlig sært, for de bør da være lidt billigere, når man køber over nettet? Nå, bare skoene er gode, og det lyder jo sådan.
-
lette sko til træning
Feeedt! Tak skal du ha'!
-
lette sko til træning
De lyder ret perfekte. Hvor købte du dem? Jeg så på hjemmesiden i Hillerød, men kunne ikke finde dem.
-
Min hund er lidt besynderlig!
Selvfølgelig er der da en mening med, hvad han går rundt og laver. Han var da sikkert bare i gang med at afprøve lidt praktisk geometri.
-
så var der noget galt alligevel...
Du gjorde det eneste rigtigt for Frostie. En god hundeejer VED, når hunden skal hjælpes for allersidste gang. Det er bare så hårdt bagefter.
-
hvad oplyser man til skod-opdrætter..?
Åh NEJ. Det er jeg ked af at høre! :ae: Hvad du skal sige til hendes opdrætter, er svært at afgøre. Måske du blot skal følge din fornemmelse og lade være med at skrive noget som helst? Han lyder som en forfærdelig "opdrætter", og hans reaktion på Frosties hudsygdom siger næsten, at han vil skrive noget sårende tilbage til dig - måske. Åh, hvor er jeg da ked af det på dine vegne, Anna.
-
Hvad skal man sige?
Jeg skrev også, at mht fx førerhunde stillede sagen sig noget anderledes, for her SKAL hunden kunne bruges til netop det stykke arbejde. Det er slet ikke specielle krav, jeg taler om, men ganske almindelig træning = LP-lydighed og den tilsvarende træning i DcH. Her kan alle familiehunde være med, omend ikke alle naturligvis kan vinde hver gang. Men et rart mål kunne så være at forbedre sin position ved hver konkurrence? Ikke nødvendigvis. Nu kender jeg jo som sagt ikke damen, men jeg har gået på DcH-hold med to hundeførere, hvoraf den ene kasserede sin BC, den anden kasserede sin blandingshund + senere sin toller. Disse tre hunde overgik så til andre hundeførere på samme træningshold, og heldigvis kunne hundene efterhånden sagtens klare sig til konkurrencer. Alle tre blev da A-hunde. Men hvordan de to hundeførere kunne udholde at se deres egne hunde hos andre mennesker - dét kommer jeg vist aldrig til at forstå. Så er jeg atypisk. Først kom hunden og så kom valget af hundetræning. Mht de mange " uintelligente og ulydige goldens", som du ser - kan hænde, at de ville virke både intelligente og lydige, hvis de i stedet var havnet hos dig. Det kan jeg jo ikke vide, men jeg kunne snildt forestille mig det. Ulydighed er jo ingen arvelig egenskab, men kommer af ingen eller mangelfuld træning. NEMLIG! At holde hund udelukkende som kæledyr lyder også for mig lidt småkedeligt. En hund - også af selskabsrace - skulle helst ud og bruge sine sanser og sit hoved. Man behøver ikke at stile mod elite-klassen, men en skæg skovtur med øvelser på liggende træstammer eller fund af mors nøgler, der desværre er tabt undervejs - det er vel spændende for alle hunde, ville jeg tro.
-
Hvad skal man sige?
Ja, sådan er det, i hvert fald for nogen. Ingen tvivl om det. At det MÅ være sådan for hunde, der skal bruges professionelt (jeg nævnte jo selv førerhunde), er selvindlysende. Men det bliver aldrig selvindlysende for mig, at ganske almindelige familiemødre/-fædre kasserer deres familiehund, fordi de fx ikke er i stand til at lære den at gå et spor. For ærlig talt - selv en lille stumpnæset pekingeser kunne principielt bruges til at finde folk, der er gemt et par meter under murbrokker i et ruinområde. Så kan den vel også lære at følge sit menneskes svedige fodtrin? :slem: ja.
-
Om at udvælge en hvalp i kuldet?
Hvis hvalpekøberen altså er indstillet på, at hunden på et tidspunkt skal videreføre slægten. Det er man jo nok altid, hvis man køber en hanhvalp. :slem:
-
Om at udvælge en hvalp i kuldet?
Selvfølgelig skal du ikke afholde dig fra at deltage i sådanne debatter, for hvalpe er nu engang hvalpe, uanset om det er kontrollerede blandinger (racehunde) eller ukontrollerede blandinger (alm. blandingshunde). Og det ene hvalpekøb er lige så vigtigt som det andet.
-
Hypotetisk spørgsmål...
Jeg er principielt helt enig med dig, lige bortset fra at hvis det er hanhunden, der steriliseres = får slået knude på sædstrengene (ved ikke helt bestemt, hvordan det gøres), så er det ikke nogen særlig stor ting. Menneske-mænd får det gjort i lokalbedøvelse, så..... Fordelen ved at kaste sig over hanhunden er, at begge stadig er intakte (altså lige bortset fra, at et hyggeput ingen konsekvenser får i form af hvalpe). Det må da være den berømte win-win? :banan:
-
Hvad skal man sige?
Jeg ved O og en dyt om jagt. Men jeg kender da nogle jægere, og når jeg hører dem fortælle, bliver jeg ikke altid vildt imponeret. Men jeg tænker så på den tv-udsendelse om en jagtkonkurrence for nogle år siden, hvor nogle jægere råbte og skreg både Hinter og Fuss og hvad ved jeg, mens deres hunde padlede planløst rundt i en sø eller forgæves ledte efter en ræv. Der deltog også en gammel (temmelig meget gammel) jæger, som talte stille og roligt til sin hund á la "Så - nu skal du ud og hente den grimme ræv til far". Til min udelte fryd vandt netop denne hund. Det kunne "skrigerne" have lært meget af. Så det er altså ikke helt utænkeligt, at der også blandt jægere er hundeførere, der ikke magter at oplære deres hunde til at blive gode jagthunde, men er det mon altid gr. manglende evner hos hunden? Jeg bryder mig personligt ikke om den måde at betragte en hund på....som et nødvendigt redskab i den sportsgren, man nu engang har valgt sig. Og faren for, at det ikke er hunden, den er gal med, er så absolut tilstede. Så er det, at disse mennesker anskaffer sig den ene hund efter den anden. Sørgeligt. Med fx førerhunde synes jeg, at sagen stiller sig anderledes. :slem:
-
Kvinde holdes i kunstig koma
Jeg prøvede blot at forklare, hvorfor det var helt i skoven at tro, at når hunde bed i arme og ben, så var det alvorligere end når de bed i ansigter. Jeg troede faktisk i første omgang, at det var en smutter fra din side.
-
Kvinde holdes i kunstig koma
Lonny, det er ikke for at træde i det, men når du skriver, at det "åbenbart" er helt forkert, så lyder det lidt, som om du ikke er helt sikker. Men hvis du tænker lidt over det, kan du sikkert godt se, at det lyder forkert, for hvor er hunde og mennesker mest sårbare? Sgutte i arme og ben, men netop i hoved og hals. Det er blot endnu et eksempel på journalisters grundighed. Vi hundeejere ved i det mindste, at hunde ikke bider "umotiveret", heller ikke selvom vi måske ikke altid lige kan afgøre, hvad der triggede hunden. Så jeg gør som min søde nabo....tager sådant noget med "et gram salt". Mht hvorfor kvinden er lagt i kunstig koma, så gætter jeg på, at fordi hun er bidt i ansigtet (hvis journalisten da ikke har taget fejl af hoved og røv), så kan hun måske ikke rigtigt trække vejret uden store smerter. Blot gætværk.
-
Hvad skal man sige?
Sådan har jeg det også - hver gang. Men det ser for mig ud til, at det kan ændres, hvis folk går gevaldigt op i hundetræning og konkurrencer. Pludselig kan resultaterne blive vigtigere end hunden. Det er en risiko, som jeg faktisk aldrig har hørt omtalt, lige meget hvor jeg har trænet, men heldigvis er langt, langt de fleste hundeførere jo fornuftige folk, der elsker deres hunde.
-
Hvad skal man sige?
Helt enig. Det holder man nok sin bøtte med, når man er på hvalpejagt. Mange opdrættere går måske mest op i avl, så det er helt tilfældigt, om de får kendskab til hvalpekøberes måde at holde hund på. Det kan lyde så godt, så godt - men behøver på ingen måde at være sandheden. Det kan være svært at gennemskue for en opdrætter.
-
Hvad skal man sige?
Sådan en historie gør ONDT at høre. Jeg forstår slet ikke, at man ikke elsker sin hund allerede stort set 10 minutter efter at den er kommet inden for døren.
-
Kvinde holdes i kunstig koma
Når Sofus er rigtig glad, klapper han kæberne enten om min hage eller min strube. Det kan selvfølgelig også gøres i ren kærlighed. Men skal en hund for alvor nedlægge nogen (andre hunde eller mennesker), så ved den, at bid i lemmer ikke er dødelige, medmindre den har held med at sakse en pulsåre. Så går den efter hals (strube) eller hoved. Bid på ryg eller ben er mere som hårde knytnæveslag mellem hidsige skoledrenge. :slem:
-
STOP for hel..
Tark. Det er de underligste ting, der fungerer for en airedale. Alle andre, jeg kender, slynger bare henkastet en dæk-kommando ud og schmack! så ligger deres hunde, som var de skudt i hjertet. Jeg lærte mine to forrige det i langsom gang i fri ved fod, med en vandret hånd foran deres fuldskæg. Efterhånden kom der stå-kommando på. Dernæst gik vi over til stå-kommando i almindelig gang og til sidst i løb. Og så helt generelt overalt, når hundene gik rundt og hyggede sig på enten gåture eller i haven. Var de tæt på mig, vankede der altid en godbid. Var de længere væk, brugte jeg boldbelønning (og godbid, når de kom fræsende med bolden). Hvis du vil af med Motors trippen, synes jeg, at det ville være en god idé at gå lidt tilbage i træningen og i nogle dage kun lave stå i langsom gang. Det letteste for hunden synes at være i fri ved fod, har jeg lagt mærke til. Det er, som om snoren tager noget af opmærksomheden. Men det kan selvfølgelig være en airedale-ting. Dernæst kan du sætte ham i en stå og gå alene frem en 4-5 m (ikke for langt) og vende dig, så I kigger på hinanden. Men i stedet for at lave et rigtigt indkald, kunne du måske blidt lokke med et glad KOM (mest så du ikke får knas med dit indkald og tempoet senere). Når han så sætter af, laver du lynhurtigt det sædvanlige stop-signal + håndtegn (ligesom politihånden med et øje). Efter belønning kan I fortsætte et par gange, ved at du sætter ham i en stå og selv går nogle meter tilbage og derefter gentager øvelsen nogle gange. Og så en pause og gentag øvelsen et andet sted i haven. Bare et forslag. Alt kan jo læres på mange forskellige måder. Men skægt er det og altså også ret anvendeligt, så go' vind med projektet.
-
Kvinde holdes i kunstig koma
Går de efter ansigt eller strube, er det alvor. Arme og ben er kun de mere indledende øvelser.
-
STOP for hel..
Jeg forstår lige nøjagtig, hvad du mener. Og det er lige i de der kritiske situationer, hvor indkald - skønt ihærdigt indlært - kan svigte, at en stå kan have sin store berettigelse.
-
STOP for hel..
Har lige set, at Stella er en terrier. Du er altså oppe imod grumme kræfter dér, hæ. At forlange, at hun kommer tilbage eller for den sags skyld at give en DÆK-kommando, er alt for svært for hende i den situation, gætter jeg på. Men du kan i dagligdagen træne en perfekt stå. På den måde har hun i hilse-tilfældene helt lovligt adgang til at kigge på den anden hund, men ikke til at flytte poterne. Det lyder måske mærkværdigt, men det kan faktisk være nok for hende. Begge mine airedales har lystret stå-kommandoen i stort set (hæ) alle situationer. Den ene, da en spritter tog fat i hans halsbånd midt på Nørreport Station og det susede med biler på alle sider. Han nåede helt ud til kanten, før jeg fik brølet STÅ. Han stod, som havde han fået et baseball-bat i panden, og det frelste hans liv! Go' vind med projektet.
-
Hypotetisk spørgsmål...
Der er også den mulighed - såfremt du af en eller anden grund foretrækker ikke at sterilisere tæven - at nøjes med at sterilisere hanhunden. Så er han stadig en hanhund, men uanset hvor ihærdigt han parrer hende, så kommer der ingen hvalpe.