Dina

Det ER svært i starten at holde styr på hvalp, klikker og godbid. Man kan endda komme til at klikke godbiden og give hunden klikkeren. Men hvis du er god til at lave "et knald med tungen" - sådan lidt ligesom til heste, når de skal sættes i gang -, så har du vupti begge hænder fri. Og du har altid "klikkeren" med dig. Go' vind med det hele.

Overhovedet ikke. I er da pragtfulde begge to!

Tusind tak. Dejligt at se forskellen. Jeg har selv altid kun trænet "den sidste" version.

Jeg deler helhjertet jeres reaktion på det uforskammede indlæg. Jeg har meldt vedkommende til moderatorerne, for jeg fandt, at det simpelthen var FOR uforskammet en opførsel.

Og - i vores tilfælde - helt nødvendigt, for Sofus har lært, at hvis jeg drejer mig, så kan han godt lette po-po'en og være klar til at følge mig. Ja, det skal jeg da lige love for, fordi jeg kunne jo ikke engang gennemskue, at det var en Bliv-kommando, der blev "testet". :bigsmile: Men det bliver heldigvis en vane, at hunden skal udføre flere øvelser, inden en belønning kommer. Det synes jeg så personligt er sværest i spor, hvor hunden bliver liggende og kigger forvirret op, når der ikke belønnes for "fundet". Men også det bliver en vane.

Jeg synes, at rally er tæskesvært, men det er skiltene, der volder problemer, ikke øvelserne, som er skægge, fordi man kun når at gå ganske få skridt, før man skal lave en ny øvelse. Men ak - hvilken. Jeg må hver gang standse, stikke hovedet helt hen til skiltet, tænke lidt og så håbe, at jeg gættede rigtigt. Diiiiina dog! Men hvis det er Bliv-kommandoen, der testes, så er det vel tilladt at sige Bliv til hunden, så den ved, at man faktisk ikke forventer dens selskab, før man selv er drejet? Jeg troede lidt naivt, at vi var ude i nogle vendinger på stedet.

Okay, jeg troede, at det handlede om vendinger. Ak, rally ER da også svært - for nogle førere, ahem.

Sofus og jeg er lige begyndt til rally og selvom jeg har trænet forskelligt i mange år, må jeg indrømme, at aldrig har jeg prøvet noget så svært. Vi har været til træning 3-4 gange og jeg synes stadig, at skiltene er drønsvære Jeg var så lige inde og kigge på skilt 44, som I snakker om, og jeg har lidt problemer med helt at forstå dette: "Vendingen på stedet kan udføres på flere måder ligesom i det almindelige lydighedsprogram". Men læser man videre, må hunden tilsyneladende først gå på plads, efter at fører har taget et skridt til højre OG har givet en plads-kommando? Er det rigtigt forstået, at det decideret vil være en fejl, hvis hunden rejser sig og går med, i samme øjeblik fører drejer højre fod (og dermed også kroppen) til højre, og at hunden så automatisk sætter sig i grundstilling, samtidig med at førers fødder samles? Jeg kan læse reglen, der siger: "Hunden skal blive siddende ved første opstandsning indtil føreren har taget det afsluttende skridt og kalder på den". Men i al anden lydighed skal hunden jo netop være opmærksom og rejse sig, så snart føreren vender krop og fødder i en anden retning (fx højre/venstre omkring)? Jeg forstår det ikke helt, tror jeg.

Er man begejstret eller er man ikke begejstret? :banan::banan: Næste skridt er: Fører kravler BAGLÆNS tilbage til hund. Den kan være ret svær for føreren, så den kan erstattes af "forlæns frøhop" tilbage til hund. Næste skridt igen: Fører dækker hund af, tager et stykke legetøj i munden og kravler frem og tilbage FORBI hund. Disse ting virker sværere end blot at lade en bold trille forbi i græsset foran den afdækkede hund.

Det er skægt, for alle mine tre airedales har lært at apportere hurtigt og uden spor besvær? Det har for dem alle været den første øvelse (sammen med sit og dæk), de har lært. Og de har alle elsket det. Jeg troede, at det gjaldt alle airedales, men det kan jeg så se, at det ikke gør. Men jeg er meget overrasket, må jeg da indrømme. Jeg er så godt nok gået frem på en anden måde end den, du beskriver (sådan mere "bagfra"), så måske det gør en forskel?

Sofus reagerer ikke på ordet "Fri". Han gjorde det - med største fornøjelse - lige i starten, men da han var omkring et halvt års tid opdagede jeg en dag, at han stadig sad pænt ude i bryggerset, skønt jeg forlængst havde sagt "Fri". For sjov sagde jeg så "Der må danses!", og så rejste han sig. Lige siden har jeg måttet bruge danseopfordringen, ellers bliver han siddende. Jeg tror, at "Fri" måske i hans ører ligner for meget "Bli'!"?

Jeg hopper lige ind uden at have læst mere af tråden. Åh, for fanden - hvor får man dog ondt af sådan en hund, der er opvokset med tæsk og skældud. Godt, at I har taget ham til jer. Jeg tænkte bare på, at når I nu kan se, at han lægger an til et godt hak i knæet, kunne I så ikke - i stedet for skældud og time out - lynhurtigt bede ham " sitte, dække, give pote" eller andre ting, som I alligevel allerede har lært ham? Han kan jo umuligt udføre begge former for adfærd samtidig (hakke i knæ OG give pote), og det kunne snildt være, at han foretrak de mere artige øvelser, der plejer at blive belønnet. Jeg tænker tit, at verden skal være taknemmelig for, at jeg ikke har tæt og inderlig kontakt til Mafiaen. Kæft, jeg ville strø om mig med "kontrakter". Jeg er ikke sikker på, hvilken straf der skulle udmåles, men noget skulle der s'gu betales for at være ond mod dyr (og små børn). Det med håndværkeren skal der nok andre på banen for at sige noget fornuftigt om. Personligt kan jeg ikke komme i tanker om andet end at holde hunden væk fra fremmede mænd, indtil den er blevet mere tryg i sit nye hjem. Ja, vel er det forkert, men han har dog ikke bidt store huller i nogen eller er gået efter struber, så jeg ville da stilfærdigt tro, at han kan blive en god hund alligevel.

Dygtig pige. Er hun også dækfast? Hvis du vil være helt sikker på dit "ja", så dæk hende af, gå 20m ud, vend front mod hende, læg dig på alle fire og kravl ind til hende. Bliver hun i dæk, er hun dækfast. :banan:

Ja, det ved man jo ikke, altså hvordan hun vil reagere ved næste løbetid. Damehunde kan være meget beslutsomme. Der var to ting, som Kalle (vores første airedale) ikke tillod andre hunde uden brølende at gøre dem opmærksomme på deres fadæse. Den ene var, at de skulle holde sig fra hans tennisbolde, den andet at de ikke skulle springe op ad mig (det var hans job). Det første, som hans meget ærede kone nr. 1 gjorde, så snart hun var kommet inden for havelågen, var at snuppe en overset tennisbold, hvorefter hun høfligt kom hen til mig og lagde begge sine forpoter på mine skuldre. Kalle kom hen til os som skudt ud af en kanon og himlede rasende op. Hun blev roligt stående hos mig med tennisbolden i munden og bare SÅ ned på ham. Han havde normalt aldrig vrøvl med selvtilliden, men her måtte selv han give fortabt. Han lignede Fedtmule, som han stod og trippede, hvorpå han gik hen til den nærmeste busk og lettede ben. Så var rangfølgen ligesom på plads. Der var en dronning og der var hendes undersåt. Men så snart ånden kom over Hendes Majestæt, "giftede" hun sig nu alligevel med undersåtten. :slem:

Vores første airedale var avlshan og jeg kan love dig, at INGEN af hans 4 koner kunne voldtages. Og han var heller aldrig ved at "dø i akten". Efter hyggestunden gik han og konen stilfærdigt rundt i haven som et gammelt ægtepar, hvorefter de lagde sig fredeligt ned, trætte og glade. Og så tog opdrætteren ellers hjem med tæven......og kom igen de næste dage.

Sorry - jeg kan nu se, at jeg famlede henover min staveplade, da jeg læste dit indlæg. Nu forstår jeg, hvad du mener. Tsk tsk, Diiiiiina.

Jeg tror, at du bliver glad for den beslutning. Men hårdt bliver det s'gu for dig, indtil det er overstået. :ae:

Lige præcis. Og det har den megafordel, at Pablo bliver en erfaren hanhund, der ikke stresser over løbetidstæver mere - bortset fra lige nøjagtigt de få dage, hvor der er "bid". Hvis Victoria ikke "gider", så er det, fordi hun ikke er højløbsk. Så vil hun meget beslutsomt fortælle Pablo, at det fandengalemig er noget snavs, han har gang i. Også det er god træning for Pablo, som bliver nødt til at vente på belønningen, til Victoria er parat. Om det har nogen indflydelse på falsk drægtighed, aner jeg faktisk intet om, men var Victoria min, tror jeg, at jeg ville prøve at overtale mig selv til at lade hende sterilisere, simpelthen gr. den falske drægtighed. Det er megasynd for hende at være i den situation.

Der er ikke tale om at kastrere, hvilket jeg prøvede af al magt at understrege i mit indlæg. At sterilisere en hanhund har INGEN virkning på hans psyke, men udelukkende på hans evne til at producere afkom. Selv vil han INGEN forskel mærke, altså udover at hans farmand så kan give fri adgang til det, som Pablo ønsker sig allermest. :banan:

Der imponerede du mig biiiig time, ellers. Jeg troede bestemt, at det var lidt småbanal viden, du lige lirkede ud af ærmet.

Det er tæskesynd for begge hunde og såmænd også for dig, der jo lider på deres vegne. Men kan du ikke overveje at sterilisere Victoria eller - hvis du er lidt småsej - vælge at sterilisere (IKKE kastrere) Pablo? Begge tiltag skulle jo løse problemet. Ups - havde som sædvanlig for travlt til at læse ordentligt. Mit forslag vil så absolut være, at det bliver Victoria, der skal steriliseres gr. hendes tilbøjelighed til at blive falsk drægtig. Og JO, det er stygt, når ens elskede hund skal i narkose, men heldigvis plejer det jo at gå godt. Pøj-pøj med beslutningen.

Øøøøh, ikke helt, er jeg bange for. Men feeeeed forklaring, tak! Herligt, når folk virkelig ved noget.

Vi har altid haft en hund ad gangen (airedale terrier).

Jeg ville bestemt ikke anbefale en airedale til en skoleelev, der kun har omkring en time om dagen til luftning. En airedale kræver masser af leg og masser af aktivering og masser af kærlig stimulering for ikke at blive en pestilens. Jeg tror aldrig, at jeg personligt har mødt en anden hunderace, der har så megen energi (men forventer bestemt at blive belært om noget andet nu :slem:).