-
Antal indlæg
4.037 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Dina
-
Tak. Og dine er mere "ruhårede", ikke?
-
De ved jeg heller ikke, for hvor går grænsen. Men efter at have smugkigget på din profil, ved jeg nu, hvad PBGV står for. Det er en afsindig smuk og skæg race. Så skråt op med, hvilken "klasse" den er i.:hjerte: Er den af sind meget forskellig fra en fauve?
-
Ups, der kan man se - det betaler sig at undersøge tingene, inden man skriver. Selvfølgelig må det ligge gemt i generne et eller andet sted. Det bliver lidt skægt, når man en dag finder frem til, hvad der ligger hvor i de dersens gener. I et af Sofus' gener ligger der sikkert billedet af en kat gemt... med et skilt ovenover, hvor der står: Fjendebillede - attaaaaaack!!!
-
Det var heller ikke for at kritisere dig, men fordi udtrykket altid har undret mig.
-
Prøv! Jeg har i årevis forsøgt at "opdrage" min i øvrigt søde nabokone til at sige lille hund i stedet for tæppetisser, men endnu uden held. Jeg må nok bare blive ved. Måske det vil lykkes, når vi begge en dag bliver hamrende senile.
-
Jamen, er en chihuahua ikke netop en alarm-hund? Altså at der er avlet på, at falder der et blad til jorden, så skal det kommenteres? Det er da mere fredeligt end vores første airedale, der elskede at høre sig selv knurre. Han kunne knurre, selv mens han stod helt mutters alene ude i haven og drak vand. Men når folk hørte det, trak de straks småbørn og håndtasker til sig, for det var da farligt. Det var det så ikke, men det kunne de naturligvis ikke vide.
-
Jeg har egentlig altid undret mig over, at nogle mennesker - selv hundeejere - kalder små hunde for tæppetissere. Enhver hundeejer ved vel, at der indeni en lille hund er en stor hund, og de samme mennesker kalder da ikke store hunde for loft-tissere?! Egentlig lidt OT, sorry, men det har som sagt altid undret mig. Sofus har også en hjertenskær. Det er en yorkshire terrier på ca. 12 gram eller noget i den retning. Bittelille og aldeles dejlig. Hun valgte Sofus som sin udkårne allerede 5 sekunder efter deres første møde, men for en sikkerheds skyld skældte hun ham lige lidt ud først. Det fik ham til at lægge sig ned lige foran hende med sit store hoved på skrå. Han har nok tænkt, at så var de ligesom i øjenhøjde. De ser skægge ud, som de ligger ved siden af hinanden, med fuldkommen de samme farver. Faktisk ligner hun mest en slags gevækst på Sofus' hals, når hun putter sig ind til ham. Sofus er heldigvis meget forsigtig med, hvor han sætter sine poter (ellers får han nok en genoldig skideballe af damen), så selvom der er et vist - host - misforhold i deres samvær, så er der ingen fare for, at den lille bliver - den lille. Hun har på rekordtid lært ham både at dække og at bakke blot ved at kigge på ham, så måske er hun i virkeligheden en reinkarneret hundetræner. Jeg HAR truet med at stjæle hende, men hendes mor bad mig så mindeligt om at lade være.
-
Vi holder fingrene krydsede, til vi hører fra dig igen. For sent på den igen-igen. Men så krydser jeg, til svaret på biopsien kommer.
-
Det tror jeg, at du har lidt ret i. Jeg har indtil videre haft tre airedales, og der har været langt, langt flere fællestræk end der har været individuelle træk, selvom de ved grød også har været der. En terrier er skam slet ikke spor stædig; den er blot viljefast. Og netop det træk kan drive nogle mennesker udi sindssygen, hvis de egentlig havde tænkt sig at vinde samtlige lydighedskonkurrencer i landet, da de anskaffede sig hunden. Andre mennesker griner og synes, som du siger, at det er en charme, at man intet får forærende. Og så er sporten at narre dem til lydighed og almindelig artighed. For det kan godt lade sig gøre. Momentvis. Men selvfølgelig er de forskellige hunderacer forskellige også indeni. Alt andet ville være lidt forunderligt. Man har jo netop avlet på forskellige ønskværdige træk.
- 29 svar
-
- 1
-
-
Det har jeg - tror jeg bestemt - svaret på en gang før. Altså ikke, om folk er dumme. Det må man selv ligge og rode med. Jeg kan ikke afgøre sådan noget for andre mennesker, og i øvrigt interesserer det mig ikke en høstblomst. Men svaret er ja - alle uden undtagelse har været velkomne. Hvis du specifikt ønsker at debattere hundeloven, tror jeg, at der allerede findes en tråd herom. Hvis du ønsker at fortsætte i denne tråd, bliver det nok uden min medvirken. Jeg gider ikke fortsat at bruge mine kræfter og tid på konstant at høre, at tråden er så uforståelig for nogen, skønt de samme mennesker livligt har skrevet indlæg, inden denne opfattelse pludselig kom på bordet.
-
Du skyder med skarpt ved at kalde mig flabet - og det på et helt forkert grundlag. Jeg har hverken antydet eller direkte påstået, at du ikke skulle være ved dine fulde fem. Som du selv så rigtigt siger, har jeg ingen muligheder for overhovedet at bedømme sådan noget. Og havde jeg endelig en mistanke om, at det kunne forholde sig sådan, ville jeg aldrig i livet være så uforskammet at bemærke det offentligt! Mange ord og vendinger er at betragte som alment forståelige. Således også vendingen "ved sine fulde fem". Det er først, hvis man sætter et "ikke" foran, at det bliver til uforskammetheder. Altså - han er vist ikke ved sine fulde fem. Det kunne jeg ikke drømme om at skrive, som sagt. Jeg brugte udelukkende vendingen for at vise, at alle burde kunne besvare et indlæg uanset overskrift. Dette har du da også til overflod bevist, at du kan, inden du begyndte at fortælle, at du faktisk slet ikke forstod, hvad tråden gik ud på. Det viser klart, at du er i gruppen "alle" og dermed ved dine fulde fem. Og naturligvis er du i din fulde ret til at skrive og blive ved og ved. Du må bare ikke forvente flere svar fra min side i denne tråd, som nu helt og aldeles er overgået til at være ren OT. Om det var bevidst eller om det blot tilfældigt udviklede sig i den retning, skal jeg ikke kunne sige. Men et faktum er det. Vi kan forhåbentlig mødes på en frisk i en anden tråd.
-
Therese, stop nu det pjank. Tråden er jo forlængst gået over til at blive 100% ren OT og dermed stoppet effektivt. Er det ikke nok? Jeg kunne såmænd også have fundet på at kalde tråden for "Guf" eller "1-2-3-4". Det ville formentlig ingen ved deres fulde fem have brokket sig over; de ville som alle andre have læst indlægget og havde de fundet det værd at besvare, så havde de gjort det. I modsat fald var de gået ud af tråden. Heeelt øørli - hvor svært vil du gøre det til?
-
Her kan jeg - som den eneste, hæ - med fuld ret sige, at min tråd aldeles ikke henvendte sig til en speciel gruppe. Såtan! Så der var altså også plads til dig. Hvis hænder skal udstrækkes, skal det ske fra "begge sider", både fra inkarnerede listehunde-elskere og fra folk med skræk for listehunde. Ellers er forståelse da slet ikke mulig. Men den mulighed for fælles forståelse fes vist ud i sandet i denne omgang. Måske en anden gang?
-
Det tror jeg nu ikke, for jeg er en af dem, der har købt en stærk, flot, muskuløs hund og han er som et lam over for de små hunde. Hmm, måske deres størrelse bare stimulerer hans selvtillid? :slem:
-
Endnu en af de historier, der gør ondt at læse. Føj for satan.
-
Men det kan være lidt svært at undgå hundemøder, når hunde er løse på stranden om vinteren. Personligt holder jeg da undertiden vejret en ekstra gang. Men bortset fra dengang, da Sofus netop på stranden blev overfaldet 3½ måned gammel, så har vi ingen grimme erfaringer. Pyha og meget heldigvis.
-
Jeg har muligvis ikke sagt det før, men....Kleo, JEG ELSKER DIG NÆRMEST. :banan:
-
Og rigtigt godt, at du tilsidst forstod det. :5up: Men at du ikke skulle have noget at gøre i en tråd, der meget gerne skulle ende med en form for forståelse for - eller i det mindste en slags erkendelse af - "hinandens synspunkter", forstår jeg så til gengæld ikke. Men det er selvfølgelig dit valg. Det behøver du skam ikke at undskylde. Og i øvrigt skal du bestemt ikke føle dig underlegen mht. begavelse. Det er der da sikkert slet ingen grund til. Ups - jeg så lige, at betød noget med rullende øjne på en sarkastisk vis, så den har jeg lige fjernet. Jeg havde bare kopieret den fra dit svar. Men jeg ønskede nu ikke at være sarkastisk.
-
Nemlig. For hvis man erkender, at alle er lidt sarte, så kan man på et tidspunkt stikke en forsigtig hånd ud og - måske efter en lidt heftig debat - alligevel finde en form for forståelse for hinandens synspunkter. Måske.... Derfor valgte jeg at flytte debatten fra Omplacering, hvor nogle mente, at det ville være forkert at fortsætte debatten. Men det er da godt nok en kende deprimerende, at man skal have nødig at forklare noget så enkelt, for særligt indviklet var det jo ikke. Der stod jo højt og tydeligt, hvorfra tråden var inspireret. Man kan tvinge en hest til truget, men ikke til at drikke. Og så er vi altså nogle, der mener, at så må hesten s'gu tørste, indtil den selv finder ud af det. :slem:
-
Jeg deler din holdning her. Jeg forstår tilfulde, hvorfor så få tager del i debatter, der omhandler kamphunde. Tag det bare helt stille og roligt. Du er ikke den eneste, der tripple checker alting, inden der trykkes på SEND-tasten. Men det er desværre ingen garanti for, at vi forstår det samme ved ordene. Jeg er en af dem, der kækt skriver jeg tror/mener uden samtidig at vedhæfte links. Jeg prøver efter bedste evne at bruge ganske almindelig sund fornuft, velvidende at det ikke kan kaldes videnskabeligt på nogen måde. Til gengæld er jeg blevet tilbudt links, der er helt i skoven, forstået på den måde, at de skulle overbevise mig om, at jeg tog fejl. Det er principielt helt fint, for jeg elsker normalt at lære nye ting. Men i flere tilfælde kunne jeg til min store undren konstatere (og alle, der bare gad, kunne det samme), at disse links understøttede mine antagelser. Er det er dét, du mener med: "bliver de pillet fra hinanden pga. latterlige ting"? Jeg fandt det i hvert fald langt fra latterligt. Jeg fandt det bare mærkværdigt, at man ikke selv forstår de links, man sender som oplysning til andre. Det er da født til at gå galt så. Det er garanteret positivt ment fra din side.
-
Det er fuldkommen korrekt forstået.
-
Læs indlæggene, så vil du måske forstå.
-
Lonny, du kan da heller ikke føle dig krænket over ikke at vupti-kende en bogs indhold blot ved at læse titlen? Du er da nødt til at læse indholdet. Denne tråd er ikke en bog - bare så vi forstår hinanden -, men der er indtil nu over 160 indlæg, hvoraf som tidligere nævnt ca 12% er dine egne. Skulle det monstro ikke være muligt at hitte ud af, hvad alle folk har snakket om i de mange indlæg, evt. ved at læse dem igen? Kender du udtrykket "Beating a dead horse"? Eller måske bare det danske og noget mere folkelige "flueknepperi"? Du er med til at stoppe debatten ved at blive ved med at klage over, at du ikke forstår trådens titel. Er det det, du gerne vil?
-
Jeg er imponeret over dig, Lonny. Du ved stadig ikke, hvad tråden betyder og alligevel er det lykkedes dig at skrive hele 20 indlæg. Sejt.
-
Er vi da alle listehundeejere? For tråden hedder jo "Er vi alle sarte...?"?