Dina

Det er en af de første ting, man lærer på et lederskabskursus. Hvis hunden fx spotter en anden hund i det fjerne og begynder at trække, så tager man et rask skridt med venstre fod (så man er på højde med sin hund) og vupti-placerer man så sin højre fod + drejer sig, således at man står foran hunden. Det skulle så få hunden til at fatte, at man dels er lederen, dels at man ønsker, at hunden standser op og dermed undlader at trække. Hjælper det ikke, så spreder man armene ud til siderne og siger knurrende advarselslyde. Måske kan det også være "nødvendigt" at gå ind i hunden. Det er sådan set ud fra samme "logik", som når man forlanger selv at gå først ud af huset. Ikke fordi det kan være praktisk (og så er en bak-kommando helt fin), men simpelthen for at understrege, at man er lederen. Det giver så i mine øjne bare en noget anden stemning end bak-kommandoen. :slem: Jeg har selv engang været på sådan et lederskabskursus og det var egentlig hyggeligt, fordi instruktøren ikke var spor voldsom i sine metoder, men det var nu anstrengende med alle de regler.

Jeg gjorde det en enkelt gang med vores første airedale. Han bed og bed og bed, og selvom det ikke var ondt ment, gjorde det fandens ondt. En dag, vi legede nede på gulvet, bed han mig i øret og før jeg fik tænkt mig om, greb jeg fat i ham og bed HAM i øret. Der gik ingen skår i vores kærlighed til hinanden af den grund, og det blev da også ved det ene spontane bid fra min side, men han bed aldrig mig mere. Hans to efterfølgere har jeg ikke bidt.

Hun kan nu godt tage pænt fat om struben på hvalpen, men der går ikke hul. Men det kan lyde ret voldsomt med tordnende brølen. Folk med sarte nerver plejer da at fare lidt sammen.

Vi er fuldkommen enige. Den voksne hund tager fat med tænderne, simpelthen fordi den ingen hænder har, men den bider ikke....holder blot fast et øjeblik, og der kommer højst lidt snot på hvalpen, som sagt.

Øøøøh, det ved jeg faktisk ikke. Jeg hørte blot fra en opdrætter, at det var sket på "et møde". Tror egentlig, at det VAR en generalforsamling? Og der var ikke nok af "de rigtige" åbenbart.

Efter min ganske og aldeles ufaglige mening så burde enhver hund uanset race ikke få lov til at indgå i avlen, hvis den var skudræd. Jeg har arbejdet dagen lang ved en computer i mere end 25 år og har som så mange andre kolleger reddet mig tinnitus. Jeg har nu langt sværere ved at udholde pludselige, skarpe lyde, som næsten gør lidt ondt i ørerne. Det får mig til at tro, at hvis en hund er skudræd, så sidder det ikke i sindet, men i ørerne. Måske en dum konstruktion af det indre øre?

For airedales er det ikke DKK som sådan, der stiller sig hindrende i vejen for udarbejdelse af ønskeprofilen. Det er efter sigende opdrætterne. Der er stillet forslag om det flere gange, men idéen er blevet nedstemt. Tankevækkende.

Ved en HD-test kan man måle med stor nøjagtighed, om hofterne sidder, som de skal. Man vil nok aldrig kunne udelukke "hunde med alt for skrøbeligt sind" på samme præcise måde. Tænk bare på, hvor forskelligt vi hundeejere ser på såkaldt almindelig hundeopførsel.

Måske ligger det slet ikke i hundene? Måske man bare også skulle udarbejde en ønskeprofil for hundeejere? :slem:

Selvom jeg skulle have lyst, så kan jeg ikke, for der er ikke udarbejdet en raceprofil for airedales. Men jeg prøvede en karaktertest for 20 år siden med vores første airedale terrier. Testen var udarbejdet af Rottweiler-klubben.

Det er rigtigt, at voksne hunde har en kæmpestor tålmodighed med hvalpe, men går hvalpen over stregen, sætter den voksne hund lynhurtigt hvalpen fysisk på plads. Hvalpen skriger, som blev den sønderbidt, men bagefter er det højst lidt snot på den. Er begge hunde normale (og det er de da næsten alle), går der ingen skår i forholdet af den grund - næsten tværtimod. Er hvalpen derimod blot irriterende, så forlader den voksne hund stedet.

Der er ikke andet for, end at du må prøve dig frem. Beslut på forhånd, om du skal lade hunden ligge stille nogle dage inden konkurrencen, samt tænk over, om hunden skal opholde sig i bilen eller være sammen med dig hele dagen. Det er vildt forskelligt, hvad der er godt for den enkelte hund. Min første airedale skulle så absolut ligge stille nogle dage inden en mønstring, hvorimod hans efterfølger med stor fordel kunne trænes lige indtil dagen før.

Ulempen ved at sige "klik" er, at du aldrig siger det på samme måde, samt at dine følelser næsten ikke kan undgå at skinne igennem. Et knald med tungen eller et tryk på klikkeren lyder altid ens, uanset om du er superglad eller lidt lidt småskuffet, og dermed bliver hunden mindst muligt distraheret og kan så koncentrere sig om at få fremkaldt det eftertragtede klik. Måske du kan se på klikkertræning lidt ligesom på "Tampen brænder", hvor man så i klikkertræning udelukkende klikker for "varmere", men ingenting gør ved "koldere". Jeg ved ikke, om det hjalp lidt?

Det ER svært i starten at holde styr på hvalp, klikker og godbid. Man kan endda komme til at klikke godbiden og give hunden klikkeren. Men hvis du er god til at lave "et knald med tungen" - sådan lidt ligesom til heste, når de skal sættes i gang -, så har du vupti begge hænder fri. Og du har altid "klikkeren" med dig. Go' vind med det hele.

Overhovedet ikke. I er da pragtfulde begge to!

Tusind tak. Dejligt at se forskellen. Jeg har selv altid kun trænet "den sidste" version.

Jeg deler helhjertet jeres reaktion på det uforskammede indlæg. Jeg har meldt vedkommende til moderatorerne, for jeg fandt, at det simpelthen var FOR uforskammet en opførsel.

Og - i vores tilfælde - helt nødvendigt, for Sofus har lært, at hvis jeg drejer mig, så kan han godt lette po-po'en og være klar til at følge mig. Ja, det skal jeg da lige love for, fordi jeg kunne jo ikke engang gennemskue, at det var en Bliv-kommando, der blev "testet". :bigsmile: Men det bliver heldigvis en vane, at hunden skal udføre flere øvelser, inden en belønning kommer. Det synes jeg så personligt er sværest i spor, hvor hunden bliver liggende og kigger forvirret op, når der ikke belønnes for "fundet". Men også det bliver en vane.

Jeg synes, at rally er tæskesvært, men det er skiltene, der volder problemer, ikke øvelserne, som er skægge, fordi man kun når at gå ganske få skridt, før man skal lave en ny øvelse. Men ak - hvilken. Jeg må hver gang standse, stikke hovedet helt hen til skiltet, tænke lidt og så håbe, at jeg gættede rigtigt. Diiiiina dog! Men hvis det er Bliv-kommandoen, der testes, så er det vel tilladt at sige Bliv til hunden, så den ved, at man faktisk ikke forventer dens selskab, før man selv er drejet? Jeg troede lidt naivt, at vi var ude i nogle vendinger på stedet.

Okay, jeg troede, at det handlede om vendinger. Ak, rally ER da også svært - for nogle førere, ahem.

Sofus og jeg er lige begyndt til rally og selvom jeg har trænet forskelligt i mange år, må jeg indrømme, at aldrig har jeg prøvet noget så svært. Vi har været til træning 3-4 gange og jeg synes stadig, at skiltene er drønsvære Jeg var så lige inde og kigge på skilt 44, som I snakker om, og jeg har lidt problemer med helt at forstå dette: "Vendingen på stedet kan udføres på flere måder ligesom i det almindelige lydighedsprogram". Men læser man videre, må hunden tilsyneladende først gå på plads, efter at fører har taget et skridt til højre OG har givet en plads-kommando? Er det rigtigt forstået, at det decideret vil være en fejl, hvis hunden rejser sig og går med, i samme øjeblik fører drejer højre fod (og dermed også kroppen) til højre, og at hunden så automatisk sætter sig i grundstilling, samtidig med at førers fødder samles? Jeg kan læse reglen, der siger: "Hunden skal blive siddende ved første opstandsning indtil føreren har taget det afsluttende skridt og kalder på den". Men i al anden lydighed skal hunden jo netop være opmærksom og rejse sig, så snart føreren vender krop og fødder i en anden retning (fx højre/venstre omkring)? Jeg forstår det ikke helt, tror jeg.

Er man begejstret eller er man ikke begejstret? :banan::banan: Næste skridt er: Fører kravler BAGLÆNS tilbage til hund. Den kan være ret svær for føreren, så den kan erstattes af "forlæns frøhop" tilbage til hund. Næste skridt igen: Fører dækker hund af, tager et stykke legetøj i munden og kravler frem og tilbage FORBI hund. Disse ting virker sværere end blot at lade en bold trille forbi i græsset foran den afdækkede hund.

Det er skægt, for alle mine tre airedales har lært at apportere hurtigt og uden spor besvær? Det har for dem alle været den første øvelse (sammen med sit og dæk), de har lært. Og de har alle elsket det. Jeg troede, at det gjaldt alle airedales, men det kan jeg så se, at det ikke gør. Men jeg er meget overrasket, må jeg da indrømme. Jeg er så godt nok gået frem på en anden måde end den, du beskriver (sådan mere "bagfra"), så måske det gør en forskel?

Sofus reagerer ikke på ordet "Fri". Han gjorde det - med største fornøjelse - lige i starten, men da han var omkring et halvt års tid opdagede jeg en dag, at han stadig sad pænt ude i bryggerset, skønt jeg forlængst havde sagt "Fri". For sjov sagde jeg så "Der må danses!", og så rejste han sig. Lige siden har jeg måttet bruge danseopfordringen, ellers bliver han siddende. Jeg tror, at "Fri" måske i hans ører ligner for meget "Bli'!"?

Jeg hopper lige ind uden at have læst mere af tråden. Åh, for fanden - hvor får man dog ondt af sådan en hund, der er opvokset med tæsk og skældud. Godt, at I har taget ham til jer. Jeg tænkte bare på, at når I nu kan se, at han lægger an til et godt hak i knæet, kunne I så ikke - i stedet for skældud og time out - lynhurtigt bede ham " sitte, dække, give pote" eller andre ting, som I alligevel allerede har lært ham? Han kan jo umuligt udføre begge former for adfærd samtidig (hakke i knæ OG give pote), og det kunne snildt være, at han foretrak de mere artige øvelser, der plejer at blive belønnet. Jeg tænker tit, at verden skal være taknemmelig for, at jeg ikke har tæt og inderlig kontakt til Mafiaen. Kæft, jeg ville strø om mig med "kontrakter". Jeg er ikke sikker på, hvilken straf der skulle udmåles, men noget skulle der s'gu betales for at være ond mod dyr (og små børn). Det med håndværkeren skal der nok andre på banen for at sige noget fornuftigt om. Personligt kan jeg ikke komme i tanker om andet end at holde hunden væk fra fremmede mænd, indtil den er blevet mere tryg i sit nye hjem. Ja, vel er det forkert, men han har dog ikke bidt store huller i nogen eller er gået efter struber, så jeg ville da stilfærdigt tro, at han kan blive en god hund alligevel.