Dina

Men på den anden side kan hun også have gavn af få at vide, at hunden faktisk er helt normal, men at hendes evner som hundefører lader meget tilbage at ønske. For hvis det virkelig er tilfældet (jeg kender hende jo ikke, men det blev mere end antydet), så hjælper nye hunde hende ikke. Så vil det blive en trend hos hende, indtil den dag, hvor hun finder en superhund, som selv hun ikke kan "ødelægge". Måske? Det må gøre nas at få personlig kritik som hundefører, men på den anden side bør det vel ikke opfattes som en selvfølge, at man blot skifter hund på den baggrund (kan ikke gå spor, rundere, apportere...)? Personligt kan jeg slet ikke forstå, at hun kan lide at sige sådanne ting. Der var tale om en toller, og den har jo normalt ingen problemer i den retning. Jeg ved ikke, om træneren har gjort noget for at hjælpe hende, men det plejer trænere jo at prøve. Jeg gætter - og det ér jo gætværk - på, at hun har været ski'irriteret over, at de andre på holdet har fået oprykning til B-klassen, men at hun selv ingen vegne er kommet med "den umulige hund".

Jeg vil være benhård i mit valg af, hvilke hunde - specielt tæver - min næste hvalp skal hilse på, når han er bittelille. Fandme.

Jeg tænker præcis det samme. Godt, at hunden kommer væk og forhåbentlig får et godt hjem, men hvad har den inden da "fået" hos sådan en brug-og-smid-væk-ejer? Arme hunde.

Til træning i dag blev der i kaffepausen diskuteret livligt. En hundefører fortalte, at en dame, som hun kendte, nu for anden gang havde kasseret en hund, fordi den ikke levede op til hendes forventninger. Den første hund var blevet kasseret, fordi den ikke kunne gå spor. Den næste hund havde meget svært ved rundering og apportering, og det var" helt umuligt at lære den det", selvom damen havde trænet både hårdt og længe og skam også havde brugt klikker. Bølgerne gik højt og alle var forundrede over, at damen slet ikke - nu det alligevel var 2. gang, at hun "gav op" - satte spørgsmålstegn ved sine egne færdigheder som hundefører, men hver gang mente, at det var hundens skyld. Og som hundeføreren arrigt bemærkede: "Hun går endda kun i C-klassen, men tér sig, som om hundens færdigheder var livsnødvendige for hele familiens trivsel!", og hun sluttede med at spørge os, hvad vi ville have sagt til damen. Og så var det, at jeg tænkte, at sådan et spørgsmål vel var velanbragt i et hundeforum, så.... hvad synes I, at man skal sige til sådan en dame?

Heeeey moster - du glemte airedales. :banan:

Rigtigt hyggeligt - og velkommen! Husk nu at skrive, hvor dejlige airedales er, hæ.

Prøv slagteren i Vipperød. Der er også Nordkød i Harløse (nær Hillerød). Begge kan findes på nettet. Det er langt billigere end at købe i en "barf-forretning".

Ja, der er vi så forskellige. Og jeg ved fra flere opdrættere, at de har taget fejl af hvalpekøbere, som de selv har valgt hvalp til, så helt nemt at lege psykolog er det nok ikke. :blink: Selv mener jeg mig i høj grad i stand til at kunne vælge en hvalp, så jeg behøver ikke en hjælpende hånd. Og det har da også hver gang vist sig, at jeg tog den allerbedste i hele kuldet. :banan:

Jeg troede egentlig, at hvalpetesten var en generel DKK-én? Din beskrivelse passer perfekt på den hvalpetest, som jeg overværede - gemt af vejen og musestille oppe i øverste køje. Jeg kunne den dag godt have ønsket mig hele to hvalpe, for der var også en tævehvalp, den allermindste i kuldet, som jeg var forelsket i allerede inden testen. Når hun lå og sov og hendes søskende kom til at træde på hende eller bide lidt i hende, vågnede hun altid med et begejstret skrig og kastede sig ud i "kampen". Hun var også den eneste af samtlige hvalpe, der til hvalpetesten ikke blev siddende lidt foran den lukkede dør. Hun kiggede blot et øjeblik på den og så gik hun rundt og undersøgte værelset, hvor der halvvejs inde sad en fremmed dame med pen og blæk, klar til at notere. Den lille bed glad damen i tæerne, hvorpå hun fortsatte sin undersøgelse af værelset. Kæft, hun var PRAGTfuld. Det kunne være lidt skægt for en opdrætter at sammenholde hvalpetesten med en eller flere efterfølgende tests (mentaltest af en art måske), når hvalpen bliver lidt ældre - og ældre og ældre.

Har der nogensinde været uoverensstemmelse mellem din opfattelse af hvalpene og hvalpetesten? Ikke fordi jeg er imod hvalpetests overhovedet. Jeg har selv overværet samtlige af Sofus' kuld blive testet, og det var vældigt underholdende. Jeg spørger, fordi jeg har en opfattelse af, at opdrætter - allerede inden en test - selv ved, hvordan hvalpene "er".

Jeg er helt enig. Da vi valgte vores første airedale for over 20 år siden, var hvalpetests og opdrættervalg af hvalp endnu ikke opfundet, så det var der ingen, der spekulerede nærmere over. Med den næste airedale havde vi formanden for den finske airedaleklub med ind over, men det var udelukkende mht valget af opdrætter i forbindelse med, hvem der havde hvalpe og hvor i Finland opdrætteren boede. I Finland er der åbenbart ikke mange, der taler engelsk, og når man selv kun kan præstere et lidt usikkert yksi kaksi kolme, så er tolkebistand en ret god idé. Vi fløj så over og valgte suverænt hvalpen selv. Havde dette ikke været muligt, havde vi valgt at købe hvalp et andet sted. Også Sofus valgte vi selv, men de øvrige hvalpekøbere blev rådet i deres valg af hvalp. Alligevel gik det galt for to af Sofus' brødre, der begge kom retur til opdrætter efter hhv. 1 og 1½ år. Begge disse hvalpekøbere havde jeg selv mødt, og jeg vil undskylde opdrætter. De to hvalpekøbere var også nogen, som jeg ville have været helt tryg ved at sælge hvalp, hvis jeg havde været opdrætter. En opdrætter har de bedste forudsætninger for at kunne bedømme hver enkelt hvalp i kuldet, men ingen forudsætninger for at bedømme ret meget om hvalpekøberen, udover naturligvis om der er god kemi, om hvalpekøberen virker fornuftig, erfaren osv. osv.

Guuuuuus - er det dig, jeg mødte for over 20 år siden? Du havde Knold og Tot? Vi mødtes igen i Hillerød fornylig? Det var mig, der havde Kalle. Jeps, spor er de afsindigt gode til. Jeg har ladet mig fortælle, at det skyldes odderhunden i dem. For i odderhunden er der blodhund. Men om det er rigtigt, aner jeg ikke.

Tak. Og dine er mere "ruhårede", ikke?

De ved jeg heller ikke, for hvor går grænsen. Men efter at have smugkigget på din profil, ved jeg nu, hvad PBGV står for. Det er en afsindig smuk og skæg race. Så skråt op med, hvilken "klasse" den er i.:hjerte: Er den af sind meget forskellig fra en fauve?

Ups, der kan man se - det betaler sig at undersøge tingene, inden man skriver. Selvfølgelig må det ligge gemt i generne et eller andet sted. Det bliver lidt skægt, når man en dag finder frem til, hvad der ligger hvor i de dersens gener. I et af Sofus' gener ligger der sikkert billedet af en kat gemt... med et skilt ovenover, hvor der står: Fjendebillede - attaaaaaack!!!

Det var heller ikke for at kritisere dig, men fordi udtrykket altid har undret mig.

Prøv! Jeg har i årevis forsøgt at "opdrage" min i øvrigt søde nabokone til at sige lille hund i stedet for tæppetisser, men endnu uden held. Jeg må nok bare blive ved. Måske det vil lykkes, når vi begge en dag bliver hamrende senile.

Jamen, er en chihuahua ikke netop en alarm-hund? Altså at der er avlet på, at falder der et blad til jorden, så skal det kommenteres? Det er da mere fredeligt end vores første airedale, der elskede at høre sig selv knurre. Han kunne knurre, selv mens han stod helt mutters alene ude i haven og drak vand. Men når folk hørte det, trak de straks småbørn og håndtasker til sig, for det var da farligt. Det var det så ikke, men det kunne de naturligvis ikke vide.

Jeg har egentlig altid undret mig over, at nogle mennesker - selv hundeejere - kalder små hunde for tæppetissere. Enhver hundeejer ved vel, at der indeni en lille hund er en stor hund, og de samme mennesker kalder da ikke store hunde for loft-tissere?! Egentlig lidt OT, sorry, men det har som sagt altid undret mig. Sofus har også en hjertenskær. Det er en yorkshire terrier på ca. 12 gram eller noget i den retning. Bittelille og aldeles dejlig. Hun valgte Sofus som sin udkårne allerede 5 sekunder efter deres første møde, men for en sikkerheds skyld skældte hun ham lige lidt ud først. Det fik ham til at lægge sig ned lige foran hende med sit store hoved på skrå. Han har nok tænkt, at så var de ligesom i øjenhøjde. De ser skægge ud, som de ligger ved siden af hinanden, med fuldkommen de samme farver. Faktisk ligner hun mest en slags gevækst på Sofus' hals, når hun putter sig ind til ham. Sofus er heldigvis meget forsigtig med, hvor han sætter sine poter (ellers får han nok en genoldig skideballe af damen), så selvom der er et vist - host - misforhold i deres samvær, så er der ingen fare for, at den lille bliver - den lille. Hun har på rekordtid lært ham både at dække og at bakke blot ved at kigge på ham, så måske er hun i virkeligheden en reinkarneret hundetræner. Jeg HAR truet med at stjæle hende, men hendes mor bad mig så mindeligt om at lade være.

Vi holder fingrene krydsede, til vi hører fra dig igen. For sent på den igen-igen. Men så krydser jeg, til svaret på biopsien kommer.

Det tror jeg, at du har lidt ret i. Jeg har indtil videre haft tre airedales, og der har været langt, langt flere fællestræk end der har været individuelle træk, selvom de ved grød også har været der. En terrier er skam slet ikke spor stædig; den er blot viljefast. Og netop det træk kan drive nogle mennesker udi sindssygen, hvis de egentlig havde tænkt sig at vinde samtlige lydighedskonkurrencer i landet, da de anskaffede sig hunden. Andre mennesker griner og synes, som du siger, at det er en charme, at man intet får forærende. Og så er sporten at narre dem til lydighed og almindelig artighed. For det kan godt lade sig gøre. Momentvis. Men selvfølgelig er de forskellige hunderacer forskellige også indeni. Alt andet ville være lidt forunderligt. Man har jo netop avlet på forskellige ønskværdige træk.

Det har jeg - tror jeg bestemt - svaret på en gang før. Altså ikke, om folk er dumme. Det må man selv ligge og rode med. Jeg kan ikke afgøre sådan noget for andre mennesker, og i øvrigt interesserer det mig ikke en høstblomst. Men svaret er ja - alle uden undtagelse har været velkomne. Hvis du specifikt ønsker at debattere hundeloven, tror jeg, at der allerede findes en tråd herom. Hvis du ønsker at fortsætte i denne tråd, bliver det nok uden min medvirken. Jeg gider ikke fortsat at bruge mine kræfter og tid på konstant at høre, at tråden er så uforståelig for nogen, skønt de samme mennesker livligt har skrevet indlæg, inden denne opfattelse pludselig kom på bordet.

Du skyder med skarpt ved at kalde mig flabet - og det på et helt forkert grundlag. Jeg har hverken antydet eller direkte påstået, at du ikke skulle være ved dine fulde fem. Som du selv så rigtigt siger, har jeg ingen muligheder for overhovedet at bedømme sådan noget. Og havde jeg endelig en mistanke om, at det kunne forholde sig sådan, ville jeg aldrig i livet være så uforskammet at bemærke det offentligt! Mange ord og vendinger er at betragte som alment forståelige. Således også vendingen "ved sine fulde fem". Det er først, hvis man sætter et "ikke" foran, at det bliver til uforskammetheder. Altså - han er vist ikke ved sine fulde fem. Det kunne jeg ikke drømme om at skrive, som sagt. Jeg brugte udelukkende vendingen for at vise, at alle burde kunne besvare et indlæg uanset overskrift. Dette har du da også til overflod bevist, at du kan, inden du begyndte at fortælle, at du faktisk slet ikke forstod, hvad tråden gik ud på. Det viser klart, at du er i gruppen "alle" og dermed ved dine fulde fem. Og naturligvis er du i din fulde ret til at skrive og blive ved og ved. Du må bare ikke forvente flere svar fra min side i denne tråd, som nu helt og aldeles er overgået til at være ren OT. Om det var bevidst eller om det blot tilfældigt udviklede sig i den retning, skal jeg ikke kunne sige. Men et faktum er det. Vi kan forhåbentlig mødes på en frisk i en anden tråd.

Therese, stop nu det pjank. Tråden er jo forlængst gået over til at blive 100% ren OT og dermed stoppet effektivt. Er det ikke nok? Jeg kunne såmænd også have fundet på at kalde tråden for "Guf" eller "1-2-3-4". Det ville formentlig ingen ved deres fulde fem have brokket sig over; de ville som alle andre have læst indlægget og havde de fundet det værd at besvare, så havde de gjort det. I modsat fald var de gået ud af tråden. Heeelt øørli - hvor svært vil du gøre det til?

Her kan jeg - som den eneste, hæ - med fuld ret sige, at min tråd aldeles ikke henvendte sig til en speciel gruppe. Såtan! Så der var altså også plads til dig. Hvis hænder skal udstrækkes, skal det ske fra "begge sider", både fra inkarnerede listehunde-elskere og fra folk med skræk for listehunde. Ellers er forståelse da slet ikke mulig. Men den mulighed for fælles forståelse fes vist ud i sandet i denne omgang. Måske en anden gang?