Dina

Jamen, så lyder det som et område, der er ret uegnet til madkurve og kondiløbere. Bevares, alle skal være der, men hvis man ved, at der er løse hunde, så må man indstille sig på risikoen for at få uønskede "besøg" af en madglad næse eller et par legesyge poter. For det er vel ikke meningen, at hundeejerne konstant skal kalde hundene ind for ikke evt. at komme til at genere spisende/løbende mennesker, som lige så godt venligt kunne have henlagt deres aktiviteter til de resterende 75% af området?! Sådanne indkald afbryder jo den gode hundestemning. Kæft, jeg er da taknemmelig for, at min hund kan udfolde sig på egen jord og tilmed har muligheden for hyppige besøg af hundevennerne - helt uden at genere nogen.

Vi mødte for flere år siden en mand, der gik i parken ved Frederiksborg Slot. Han havde lige fået sin lille hvalp kørt ihjel af en hurtigtkørende cyklist. Han gik der hver eneste dag, dels for at advar alle hundeejere, dels for at "fange" cyklisten. Han lød bestemt ikke spor tilgivende. Jeg ville nødigt være cyklisten, hvis manden nogensinde fandt ham.

Hvad er det, der får dig til at tvivle lidt?

Jeg er sikker på, at du er hammerforelsket i hende og at hun formentlig også er en sød og kær lille hund. Men det var hendes ekstremt voldsomme reaktion, der bekymrede mig. Og så tænker jeg på, hvor meget hun har været i hænder, når opdrætteren ikke har haft hvalpene inde? Det kan sagtens gå godt og måske gør det det også. Men det lyder bare ikke helt, som det plejer, når man får en bette hvalp hjem. Uanset hvad du beslutter dig til, så rigtig meget held og lykke.

Selvfølgelig har du forelsket dig i den lille hvalp, som du har set så mange gange. Men at få sådan en skulle jo da helst være en glad og skæg oplevelse, så hvis der allerede fra første dag skal overvejes Zylkene og adfærdsbehandler, så er der noget, der ikke tegner helt godt. Ingen andre end du selv kan svare på, om det skal være den hvalp eller en helt anden. Men hvis du spurgte mig, om jeg ville vælge netop den hvalp, så ville jeg nok svare nej. Med blødende hjerte godt nok, men....nej. Men det KAN selvfølgelig godt være, at dine og alle vores bekymringer viser sig grundløse, hvis du vælger at tage denne hvalp til dig. Hvad der sker den, hvis du ikke gør det? Der sker præcis det samme, som der sker for alle de andre hvalpe, som du ikke tager. Den kommer i et forhåbentlig godt hjem. Dit ansvar er det ikke.

Jeg er ikke bruger af området og har faktisk ikke været der, siden jeg var barn, så jeg ved ikke, om friløbsområdet er specielt udset til at være hundemøde-/luftested? Hvis friløbsområdet udgør 25% af hele Søndermarkens område og hvis altså det ér for hunde, så ville det vel være nærliggende at henlægge hunde-løse aktiviteter på de resterende 75%? For at undgå enhver irritation fra ikke-hundeejerne, kunne man måske indhegne hundeområdet. Mange legepladser for børn er jo også indhegnet.

Hun er sikkert en sød hund, men det lyder lidt alarmerende, at hun reagerer så voldsomt. Er I helt sikre på, at det bare skal være hende?

Hvor udbredt det er, er nok svært at sige, men jeg har faktisk mødt rigtig mange hundeejere, der klager over det. Og min forrige hund, der altid var yderst beleven over for damehunde og ej heller kunne have drømt om at humpe hanhunde, har jeg et par gange taget i at humpe kastrerede hanhunde. Det var, som om han sgutte kunne hitte ud af, hvad de var for nogen.

Ikke hvis den grund ligger i et villakvarter. Men når det er sagt, så - Gud være lovet for bussen!

Jeg forstår - og deler - din harme over de skambidte/dræbte får, men lige den reaktion viser med al tydelighed, at love skal udarbejdes af nøgterne eksperter og ikke af folk, der er vrede. Dette er ingen anklage mod dig, for som sagt blev jeg jo selv harm over fårenes skæbne. Men det går sgutte at rende rundt og skyde løs på folks hunde. I øvrigt kunne man jo næsten fristes til at skyde....hundeejeren! Men det må man jo nok heller ikke.

Når nu hunden alligevel "vækker jer" i tide og utide, var det så en mulighed at vandre ind til naboen hver og hver eneste gang, kræet har halset i mere end 1 minut? HVER GANG. En laaaangvarig kimen med dørklokken, indtil naboen lukker op, burde vel gøre ham mindst lige så irriteret. HVER GANG. Men hvor er det da surt at have så dårlige naboer, øv.

Man må ikke rende rundt og skyde i et villakvarter. Vi havde en jæger, der boede lidt længere nede ad vores lille vej og han skød engang en ræv i sin egen have. Men eftersom den var næsten halvskaldet af ræveskab og flere af vejens hunde havde været i behandling for det samme, anså vi alle det for en velgerning. Men lovligt var det alligevel ikke.

Alle trænerkommentarer skal man nok tage med et gran salt. De gør deres bedste, men det er ikke det samme, som at de ER de bedste trænere. Nogle gange siger de noget fornuftigt, andre gange gør de ikke. Bare stol på dig selv og dine egne øjne. Du er den, der kender din hund bedst.

Han er utrolig SMUK!

Jeg ELSKER min dyrlæge gennem mere end 20 år. (Og hans kone er også rigtig, rigtig sød. :slem: ) Jeg foretrækker så absolut, at mine hanhunde er intakte, for jeg elsker det der fjumrede hanhundesind, men besluttede jeg, at Sofus skulle kastreres, så blev han det, uanset hvad min dyrlæge sagde. Og foreslog min dyrlæge at kastrere Sofus, ville han få et stort knus....og en fuck-finger. Min dyrlæge er en gevaldig dygtig og meget erfaren ældre herre, og jeg respekterer han store viden, men det ligger bare sådan, at Soffe er min hund og ingen andens (jow, lidt hans fars også, hæ), og sådan en afgørende operation skal vurderes af mig.

Jeg har mødt adskillige ejere af kastrerede hanhunde, og de har ofte klaget over, at andre hanhunde nu forsøger at humpe "kastraten". Hvis Hugo er en blid hund, kan man måske blive lidt bange for den nye interesse? Jeg tror, at jeg siger som flere herinde: Lad ham møde venlige hanhunde og lad de voldsomme hanhunde.....hilse på sig selv.

Ups, så det først nu. Næ, det var i Hillerød og der var udstilling inde i hallen. Jeg bevægede mig rundt og så på lidt hundearbejde udenfor og det var ganske og aldeles gratis for både hunden og mig.

Sådan var det de gange, jeg smuttede forbi og tog en kigger.

Jeg tror, at det var Fennel, der sagde, at når man kom hjem efter arbejde, så skulle man stille og roligt gå ind i huset og ignorere sin hund de første 5-10 minutter. Jeg fandt det i værste fald ondt, i bedste fald idiotisk. Gad vide, hvad dælen hunden tænker i den anledning? Den kommer glad og overstrømmende lykkelig over endelig at se sin moar igen efter mange timer og så....ingenting. Det må da virke ret festligt på den?! Gudfader bevar's. :stupid:

Det var rigtigt slemt at se Møffe, den stakkels dreng. Det gør mig så ondt for dig. :ae:

Kunne I evt. overveje at oprette en bryst-tråd ovre i Løs Snak?

Det var liggåt psatans - det er hun da ofte?!

Man skriver jo så meget pjat, der er ment humoristisk. Det skal du ikke lade dig gå på af. Vi har alle vore forestillinger om, hvordan livet skal leves på en kirkegård (hø, dårligt valg af ord måske). Jeg er fx ikke specielt meget for at høre højtråbende børn sådan et sted, mens andre ser strengt på bare bryster. Sådan har vi alle nok vores opfattelse af, hvad der er passende (hæsligt ord, men dækkende her).

Generelt er kirkegårde et rart sted at opholde sig for en kortere bemærkning, fordi der er en ro, som man af gode grunde ikke finder ret mange andre steder. Så jeg synes principielt, at alle kan være der, såfremt man tager hensyn til folk, der sidder/står ved et gravsted. Men oftest er der slet ingen kirkegårdene. Jeg synes heller ikke, at man behøver at have personlig tilknytning til en kirkegård for at komme der (det siger du heller ikke). Fx har jeg ikke en pind at gøre på Dannerstiftelsens kirkegård i Jægerspris, men efter en lang tur i skoven ender vi jo altid oppe ved slottet - og kirkegården. Og mange gange går turen lige ind omkring alle gravene, der så tydeligt viser de arme ungers alt for tidlige farvel til denne verden formentlig enten gr. den spanske syge eller andre epidemier. Man får så mange tanker på en kirkegårdstur....

Det forstår jeg godt! Men når man selv er i sorg, er jo al glæde - uanset tid og sted - svær at bære. Hvis jeg ser, at folk står stille ved et gravsted, går jeg altid den anden vej. Jeg regner netop med, at de ikke vil forstyrres, selv ikke af, at jeg og Sofus stille går forbi.