Hop til indhold
View in the app

A better way to browse. Learn more.

Hunde-forum.dk

A full-screen app on your home screen with push notifications, badges and more.

To install this app on iOS and iPadOS
  1. Tap the Share icon in Safari
  2. Scroll the menu and tap Add to Home Screen.
  3. Tap Add in the top-right corner.
To install this app on Android
  1. Tap the 3-dot menu (⋮) in the top-right corner of the browser.
  2. Tap Add to Home screen or Install app.
  3. Confirm by tapping Install.

Dina

Members
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Dina

  1. en besked i et emne svarede på Dina i Debat
    Sammen er vi stærke! :banan:
  2. en besked i et emne svarede på Dina i Debat
    Jeg voksede op i en tid, hvor forældre ved middagsselskaber satte askebægre ved hver kuvert, samt stillede porcelænsholdere med et udvalg af de mest gængse cigaretmærker flere steder på bordet. Når gæsterne kom, hilste de pænt også på børnene, mens de blæste den ene røgsky i hovedet på os efter den anden. Faktisk blev vi hverken deforme, retarderede, hyperaktive eller meget, meget dyre for samfundet (men det kan selvfølgelig nås endnu :slem:). Min generation var formentlig den første - siden stenalderen -, der provokerende valgte at amme i al offentlighed, så jeg har ingen ønsker om at irettesætte nutidens unge kvinder, der blot følger vores eksempel. Ej heller ville jeg blive spor forarget, hvis en veninde indledte et forhold til en gift mand. Hun er jo ikke den, der har lovet mandens kone troskab, så det må manden selv ligge og rode med. Men jeg ville være bekymret på min forelskede venindes vegne, for den slags bringer sjældent noget godt med sig. Men jeg bliver knotten, hvis nogen springer over i supermarkedet.
  3. Jeg sidder og bliver helt forvirret. Hvad er grunden til, at nogle indlæg slettes? Jeg har vist også fået spist ét, men jeg aner ikke hvorfor?
  4. Jeps, jeg giver altid tak, når et indlæg er godt. Det kunne jeg skam også sagtens finde på at give dig, hvis du skriver et godt indlæg. :slem:
  5. Du tænker Sverige? Lidt skægt, for han og konen er faktisk flyttet til Sverige. Han tager så over Sundet 4 dage om ugen. Han hedder Ejner og har butik i Sct. Olaistræde i Helsingør. Og han er en stor hunde- og hestemand. De har selv - udover heste og andet småkravl - 4 aussier. Og så er han en rar fyr. :banan:
  6. Stakkels, bange lille hund. Men det er altså heller ikke helt nemt og smertefrit, hvis blodårerne ligger dybt. Og hun aner jo ikke, hvorfor hun pludselig skal mishandles. Arme unge.
  7. Kunne du evt. finde en skomager og få en mundkurv specialsyet til hende? Det fik jeg gjort med et halsbånd til min forrige airedale. Aldrig har jeg haft så godt et halsbånd og det var ikke dyrere end et købt, godt halsbånd. Nu har jeg ikke lige set, hvor i landet du bor, men "min" skomager har butik i Helsingør og er god til at tage mål på hunde.
  8. topic svarede på Dina's Lonny i Vis os din perle
    Sofus kan slet ikke få nok af al den dejlige sne (i modsætning til mig, der vil have forår!). Inden dagens leg checker han for en sikkerheds skyld lige, om nabo-Nikolaj har spist noget spændende. Og så skal der leges.
  9. en besked i et emne svarede på Dina i Debat
    Helt enig. Men jeg tror, at når man i dagligdags tale anvender ordet "flok", så er det ikke i den helt så stringente betydning, som fagfolk anvender. Hvis jeg fx siger: "Jeg så en flok knægte i aftes", så ønsker jeg ikke samtidig at antyde, at de er seksuelt præget på hinanden. Jeg bruger blot ordet "flok" i den mere sløsede betydning "en samling knægte". Så sløset opfatter jeg egentlig også mest vores forhold til vores hund. Vi ér skam en hyggelig lille "flok". :slem:
  10. Jeg ville....altså lade sådanne to løse hunde være, men dog selv være parat til at springe ind og brøle osv. Men hvis først to hunde står på stive ben overfor hinanden, medens de måler hinanden med stirrende øjne, så skal der intet til, før slagsmålet går i gang. Ved intet at gøre er der en chance for, at de lydløst bliver enige om, hvem der er den"stærkeste", og så letter spændingen og de kan efter et stykke tid gå hver til sit uden så meget som et blik på hinanden. Men en møgsituation at komme ud for, ædr.
  11. en besked i et emne svarede på Dina i Hvalpe
    Det kan desværre gå rigtigt galt. For 7-8 år siden mødte vi en mand i parken ved Frederiksborg Slot. Han havde umiddelbart forinden fået sin lille hvalp kørt ihjel dér af en cyklist, som bare var kørt videre. Manden gik der nu hver dag for at pågribe cyklisten.
  12. topic svarede på Dina's Eris i Træning
    Med en terrier får man ikke megen kontakt forærende, så jeg besluttede, at Sofus helt starten skulle lokkes til selv at kigge op på mig. Med en skål guffer på køkkenbordet og en klikker i hånden tog jeg ham i snor ude i køkkenet og så ventede jeg tålmodigt og uden et ord på, at han skulle undre sig over, hvorfor i alverden vi dog stod der og bare stod. Og det varede da heller ikke særligt længe, før han kiggede nysgerrigt op på mig, og flux klikkede/belønnede jeg - stadig uden et ord. For en sikkerheds skyld smed jeg godbidden væk fra mig, så han ikke endte med bare at sidde og stirre non-stop og med åbent gab op på mig. Der gik faktisk ikke mange dage, før han kunne gå ved siden af mig og kigge op på mig hele tiden, og denne sympatiske vane sørger jeg så for at holde vedlige. :slem:
  13. topic svarede på Dina's Linda i Træning
    Det er bare SÅ flot. Stort til LYKKE med din dygtige hund.
  14. Sofus kan have temmelig store sneklumper i benhårene, så jeg friserer dem forsigtigt ud. Og så nuldrer og tørrer jeg efter med håndklædet. Isklumper mellem tæerne fiskes ud med fingrene.
  15. en besked i et emne svarede på Dina i Muskelhunde
    Ja, hæhæhæ - man er jo ikke lige kvik, vel? Fremover skal jeg nok stave mig bedre gennem dateringen.
  16. en besked i et emne svarede på Dina i Muskelhunde
    Lige for at få en enkelt ting sat på plads....det kan sagtens være, at mange klubber har fordomme over for kamphunde, men det er altså ikke årsagen til, at de nægter at have disse i klubbeene. Det er, fordi klubberne foretrækker at følge lovgivningen, som siger, at sådanne hunde skal være iført mundkurv og holdes i en max 2 m line. Disse foranstaltninger gør, at sådanne hunde ikke kan lave stort andet end lineføring, og der er dermed ingen idé i, at de optager en plads på holdet. Hvorvidt der også er tale om fordomme, skal jeg så ikke kunne udtale mig om. Redigering: Uuuuups, jeg så da heller ikke, at tråden var så gammel. Jeg trækker mig tilbage i god ro og orden og pudser brillerne en ekstra gang.
  17. en besked i et emne svarede på Dina i Debat
    Hvis min første airedale havde lavet en særlig flot eftersøgning eller gået et særlig svært spor til UG, så rev jeg mit pandebånd af og gav ham det om halsen. (Om sommeren trak jeg det op af lommen.) Ingen tvivl om, at han følte det som en udmærkelse, og han Pluto-spankulerede rundt med højt hævet hoved uden at se til hverken højre eller venstre. Vi trænede sammen med en stor blandingshund, der af ydre så temmelig voldsom og truende ud, skønt han indvendig var elskeligheden selv. Når vi runderede i Melbylejren, hvor der kunne komme forbipasserende, fik han altid et sjovt tørklæde om halsen for - som hans far sagde - ikke at skræmme publikum. Udover det har jeg ingen personlige erfaringer med hundetøj, og medmindre en hund klædes direkte komisk ud (lyserød kjole med flæser), så er jeg temmelig ligeglad. Man skal vælge sine kampe. :slem:
  18. en besked i et emne svarede på Dina i Spaniel - gruppe 8
    Man lærer noget hver dag, hvis man da bare vil. Jeg er en af de utallige jagt-ukyndige, der har tænkt, at det nok var lidt overdrevent, når jægere talte om, at visse jagthunde fik skadet halen under jagt. Efter at have læst beskrivelserne omkring, hvilken funktion de forskellige jagthunde har under jagten og ikke mindst efter at have set dine sørgelige fotos, er jeg helt og aldeles overbevist om, at loven er aldeles forkert.
  19. Pøj pøj pøj med den lille dreng.
  20. en besked i et emne svarede på Dina i Sygdomme
    Man kan ikke vide alting, så derfor er det så godt, at vi har hinanden. Jeg ligger ikke inde med noget specielt materiale, så det nemmeste er nok blot at google emnet. Der er garanteret masser "derude".
  21. en besked i et emne svarede på Dina i Sygdomme
    Jo, DNA kan faktisk godt påvirkes udefra gennem mutagener, der både kan være kemiske (fx formaldehyd) og fysiske (ioniserende stråler i fx kræftbehandling). Begge former for mutagener kan ændre cellernes arvemasse (DNA).
  22. en besked i et emne svarede på Dina i Sygdomme
    Ups, den så jeg først nu. Faktisk tror jeg, at min dyrlæge bruger Milbemax. Sofus har indtil nu kun fået kuren en enkelt gang. Han fik en pille en gang om ugen i 4 uger. Det var skrækkeligt med Silke. Godt, at du gør så meget ved det!
  23. en besked i et emne svarede på Dina i Sygdomme
    Lige præcis! Vi har en ven, der gennem de seneste 25 år har haft et skadedyrsbekæmpelsesfirma. Han er konstant på kursus, fordi de hvert år ændrer sprøjtegiftene. Og grunden til, at de pludselig ikke virker, er, at folk selv går rundt og sprøjter deres huse mod lopper og andre smådyr. Men hvor vores ven går rundt iført rumdragt med iltapparat på ryggen og derfor kan opholde sig i huset, så længe det skal være, så er almindelige mennesker nødt til at holde vejret, mens de sprøjter. Dvs. at de overhovedet ikke kommer i nærheden af at slå alle fx lopperne ihjel. Nogle af dem får en dosis, som de overlever og som de udvikler resistens overfor. Denne evne videregives til næste generation, fordi deres arveanlæg nemt kan påvirkes. Så du har fuldkommen ret. Resistens opstår ikke pga. behandling, men pga. ufuldstændig behandling. Jeg overvejede faktisk selv at skrive et indlæg om det, men orkede det ikke. Godt, at du orkede.
  24. en besked i et emne svarede på Dina i Sygdomme
    Det er jo altid en risiko, så jeg er helt tilfreds med, at man lige skal ind over sin dyrlæge. Måske er det anderledes andre steder i DK, men i Nordsjælland er der to ting, der hærger: hjerte-/lungeorm og ræveskab. Derfor er det vigtigt for mig, at min hund bliver behandlet omgående - også alene på mistanken! Rimelig sikker er så heller ikke helt nok for mig, når det gælder min hund, men det var faktisk min hundevens dyrlæges argument. Hun var selv tysker og stolede meget på netop de tyske laboratorier, så hundens (mange!) prøver blev sendt afsted til Tyskland. Men det forhindrede desværre ikke prøverne i at være falsk negative, og min hundevens hund betalte prisen. Ved aflevering af de sidste prøver slog min hundeven, der i mellemtiden havde hørt om de mange falsk negative prøver, i bordet og forlangte hunden i behandling, og dyrlægen accepterede endelig. De sidst indleverede prøver viste, at der var endog temmelig mange hjerte-/lungeorm i hunden. Derfor blev skaderne på ham så store. I følge min dyrlæge er risikoen for, at prøverne er falsk negative for store, og derfor finder jeg ikke, at det er at overreagere at behandle alene på mistanken.
  25. Det virker på schæferhunde! Men hvis en bear repellant virker endnu bedre, må der jo surfes lidt.....

Account

Navigation

Søg

Søg

Configure browser push notifications

Chrome (Android)
  1. Tap the lock icon next to the address bar.
  2. Tap Permissions → Notifications.
  3. Adjust your preference.
Chrome (Desktop)
  1. Click the padlock icon in the address bar.
  2. Select Site settings.
  3. Find Notifications and adjust your preference.