Alt der er opslået af Dina
-
Hundeejere altså!
Vores første airedale og jeg kom for mange år siden fredsommeligt gående på marken, da han pludselig spottede en anden hund. Han plejede at ignorere fremmede hanhunde, indtil de kom så tæt på, at han kunne stirre dem hårdt i øjnene med beskeden: Skrid. Det virkede altid fint. Men denne "nye" hund troede jeg bestemt måtte være en glad tæve, for det syntes jeg, at min hanhund udstrålede. Der var ingen ejer i nærheden, og da de mødtes, gik de straks på bagbenene - og sniffede glade hinanden i øret. Det viste sig at være en voksen kleiner münsterländer-hanhund, som vi aldrig havde mødt før, men de hilste, som om de var livslange venner, der havde været sørgeligt adskilt i et par år. Virkelig underligt. Ellers var vores hund og også hans to efterfølgere fuldkommen ligeglade og uinteresserede i andre hanhunde. Kun naboens hanhunde, som to af vores hunde nærmest voksede op med, var de legekammerater med hele livet. Jeg tror, at du har ret i, at det er noget nemmere med tæver. Der er ikke det samme vrøvl med dem, som der kan være med hanhunde....fuldkommen som med mennesker.
-
Hundeejere altså!
Naturligvis må man dele såvel glæder som sorger (og irritation). Vi kan alle lære en masse af hinanden på den måde. Men jeg læste bare Aschas indlæg med helt andre briller, nemlig som udtryk for en slags generel ærgrelse over, at der ofte skal så lidt, så lidt til, før andres hunde er irriterende. Jeg så det faktisk slet ikke som en del af trådens emne - som sådan. Hug på din næse skal du ikke ha' - men det opfattede jeg det altså heller ikke som.
- Jeg er blevet en sur k*lling
-
Hundeejere altså!
Det kan også meget, meget nemt gå rigtigt galt, så det afholder jeg mig altid fra. Jeg har aldrig haft tæver, så jeg spekulerer over, om risikoen er lige så stor hos dem? Jeg ved kun, at hvis det går galt mellem to tæver, så er det....uhyggeligt.
-
Glucosamin - hvad køber I?
Glucosamin sulfat og MSM er en rigtig god blanding. Hvis du også tilføjer Chondroitin (også fra vital-horse), så skulle effekten være endnu bedre.
-
Hundeejere altså!
Vi har også lige været ude at gå tur, godt nok ikke på Assistensen, men på stranden ved Tisvilde. Vi mødte flere løse hunde, der morede sig med at svømme ud efter pinde, som ejerne kastede ud i vandet. Men da folk så, at vi kom artigt vandrende med vores hund i fjollesnoren, så kaldte de deres hunde til sig og koblede dem, indtil vi var kommet forbi. Synd, at der skal være sådan en forskel på ro og fred forskellige steder.
- Hundeejere altså!
- Hundeejere altså!
-
Hundeejere altså!
Jeg ved det, og jeg er enig. Medmindre bidskaderne er fatale, så er de psykiske skader de værste. Men eftersom der var tale om hele 10-15 overfald foretaget af samme hund, så kan overfaldene næsten ikke have været ret slemme, for så ville ejeren jo næppe fortsætte sine ture i det nabolag, før politiet var blevet orienteret og havde ryddet lidt op? Derfor skrev jeg, som jeg gjorde.
- Hundeejere altså!
-
kryptorchid...Konkurrencer
Det er en fjollet regel, der er uden hold i virkeligheden. Det er formentlig gammel vanetænkning fra fordums tid. Alle vores tre airedales har/har haft stamtavle og begge kugler i behold. Alligevel skulle der ikke avles på de to af dem. Den ene, fordi han var alt, alt for stor + havde lidt for meget hound-ører, den anden fordi han er for reserveret og har det ene øre stående op eller halvt ud til siden. Altsammen fejl, jeg selv ikke har ønsket at bringe ind i avl. Og dog kunne alle tre deltage lystigt i samtlige konkurrencer i alle discipliner uden vrøvl fra hverken specialklubber eller DKK. Man bør kunne erkende forskellen mellem sport og avl og lade alle komme til fadet (altså i sport).
-
Negle for lange eller ej?
Elsker takkeskaller. Prøv at spørge din dyrlæge, om ikke hun kan give hunden en beroligende sprøjte. Der er ingen grund til rigtig narkose, tror jeg - bestemt. Du kan også være hurtig og spørge dyrlægen, om du må prøve at klippe lidt selv, så hun kan vise dig, hvordan det er nemmest - og du kan komme over din skræk for at klippe. Så kan du bedre selv holde kløerne vedlige selv.
-
Hjælp med at finde argumenter for at man må have 2 hunde i boligforening
Velkommen i klubben.
-
Hjælp med at finde argumenter for at man må have 2 hunde i boligforening
- Hjælp med at finde argumenter for at man må have 2 hunde i boligforening
Nej. Tråden handler om at finde nogle gode argumenter for at få tilladelse til at anskaffe hund nr. 2. Jeg synes, at Anne-lises løsningsforslag (snakke med nabo og underbo, undlade unødig støj) var et skridt på vejen.- Tror I på , at et lille foredrag vil virke????
- Tror I på , at et lille foredrag vil virke????
- Negle for lange eller ej?
Billedet er ikke perfekt til at man kan afgøre, om hundens negle er for lange. For at se det skal hunden faktisk stå på alle fire ben. Rammer en negl så gulvet - eller befinder sig lige lovligt tæt på dette -, så skal negleklipperen trækkes. Jeg er ikke specielt glad for de klippere med hul, som du har. Min klipper kan åbnes helt, så den kan bruges til både små og store hunde. Kraftig negleklipper til store hunde | Gærum Dyreklinik Det kan godt være svært at komme i gang med at klippe selv, men din hunds negle ser farvemæssigt ud, som om det ikke ville blive noget problem. Du skal bare endelig, endelig huske at klippe mindre af, end du måske lige har lyst til, for hvis kløerne ER lange, så er nerven vokset med ud. Hvis man derimod klipper lidt, men hyppigt, så når nerven at trække sig tilbage. Det hørte jeg fra en hundetrimmer engang. Hvis du anskaffer dig en ordentlig neglesaks og så ellers stiller en skål med små, gode guffer - så er narkose ikke nødvendig. Go' vind med projektet. :5up: Tilføjelse: Jeg så først nu, at Mie også havde skrevet. Billedet af hendes neglesaks ligner "min", og eftersom den er næsten 100 kr. billigere, så var det måske en idé at nappe den i stedet?- Tror I på , at et lille foredrag vil virke????
Jeg synes, at det ville være en rigtig god idé helt stille og med et lille smil fortælle disse hundeejere, at det altid er meget svært for en fremmed hund at få lov til at tage kontakt med en sammentømret flok. Et eller andet i stil med: "JEG synes, at din hund ser rigtig sød ud, men som vi jo ved, så ser hunde - og specielt hunde i flok - noget anderledes på tingene end vi mennesker, og det skulle jo nødigt komme til ballade og måske slagsmål". Mange mennesker tænker ikke over, at hunde i en flok ikke bare er et tilfældigt antal hunde, men en nærmest sammentømret bande.- Hjælp med at finde argumenter for at man må have 2 hunde i boligforening
Der er mennesker, der uden at være til spor gene for naboer og andet godtfolk sagtens kan finde ud af at have både to og tre hunde, og der er mennesker, der ikke kan finde ud af at have en enkelt hund uden at være til gene for andre. Hvad der kan bruges som et godt argument til at overbevise de øvrige beboere om, at to hunde er sagen, kan jeg ikke komme på, men at sammenligne to kanariefugle med to hunde er nok ikke lige århundredets argument. Ej heller sure naboer med ubegrundede klager, eftersom ingen vel ser sig selv som en sur nabo, der kunne finde på at klage uden grund.- Hanhund søges til parring
Som helt ny bruger herinde må du jo nok finde dig i, at vi er nogle, der stiller dig spørgsmål, eftersom vi jo endnu ikke kender dig. Dette gøres ikke for at irritere dig, men for at forstå, hvorfor i alverden du vil avle på en hund med AD 2, skønt du er bekendt med, at der er vrøvl med berneralbuerne. En anden ting er så, at du er på hanhundejagt i hvad man vist godt kan kalde sidste øjeblik. Tæven er et stykke inde i sin løbetid, men du har haft hende i et lille halvt års tid. Det virker lidt usædvanligt, synes jeg, at en opdrætter ikke er ude i god tid, når vedkommende ønsker sin hund parret? Nå, du vil ikke debattere, skønt dette er et debatforum, så jeg daffer da bare lige så stille ud igen.- "Plads til alle"
Heldigt, at vi hverken har kællinger eller røvhuller på dette forum. Men hvis vi taler helt generelt, så har du fuldkommen ret. Er der på en liste en ondartet førerko, der tankeløst følges af mere almindelige køer, så bliver resultatet skrækkeligt. Heldigvis har sådanne lister det med på et tidspunkt at blive ret tomme.- Hanhund søges til parring
- Hjælp med at finde argumenter for at man må have 2 hunde i boligforening
Jeg ved godt, at det ikke er det, du spørger om, men ville det ikke forværre Barneys albuer, hvis han dagligt skulle tumle rundt med en hvalp/unghund?- En lille sejr
- Hjælp med at finde argumenter for at man må have 2 hunde i boligforening