-
Antal indlæg
5.919 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Ninjamor
-
Det er bare så dejligt, dygtigt trænet - klik! Selv om tråden ikke skal handle om hhv. guidet træning og tilbudt adfærd, så er der en lære at hente i Aslans adfærd, for ud fra det du fortalte mig, har han aldrig rigtigt lært at skulle bevæge sig indenfor meget faste rammer og nogle hunde passer bare ikke til denne frie model som basis for deres grundsyn på hvad de "kan" og hvor grænserne går. Det var så tydeligt på videoen, at Aslan begyndte at geare op ved de to minutter og det kan være svært selv at se sådan noget fordi man er følelsesmæssigt presset af situationen. Jeg er glad for at du "turde" vende bøtten og træne guidet og øve ro, for det kan være svært at skulle gå imod det man egentlig mest er til. Som du selv fortæller, er I kommet til at styrke pivehovedet i ham ved at veksle piben med det han ville have i situationen og du har givetvis lært en masse af de problemer han har budt på. Held og lykke med det fremover
-
Forskellen er som 49 siger + at man kan have nogle faste punkter på linen hvor man holder og også faste signaler so hunden ved om hun har fulde 5 meter til rådighed, halvdelen eller 1½ m eller hvad man nu vælger. Dette er langt nemmere med en fast line end med en Flex. desuden synes jeg, at man har meget mere føling med sin hund i en fast line end ved at holde i håndtaget på flexlinen. Når jeg går med hunde i 10 m eller længere line, og de har den fulde line til rådighed, holder jeg kun fast yderst og lader resten af linen glide efter hunden på jorden. Jeg går ikke og firer frem og tilbage på linen, men holder fast et sted på linen. Jeg har endnu ikke oplevet, at en hund ikke hurtigt har lært "fidusen". Er det en "løber" jeg har i linen, sørger jeg for at vende omkring og gå modsat inden hunden når ud i fuld line, på den måde bliver den dels vænet af med at trække dels vænner den sig til at holde øje med mig (eller sit menneske). Sidste uge var jeg ude med en ivrig "trækker" på 1½ år og efter ca. 10 minutter på ovenstående facon valgte hunden at holde sig tæt på sit menneske. Hunden havde indset, at den faktisk ikke anede hvad retning de skulle gå i og derfor måtte den hellere følges ad. Dette uden at hunden fik en eneste kommando.
-
Hvis du har lyst, kan du komme forbi mig, så skal jeg nok få det til at fungere HVIS det ikke fungerer, er der noget grundlæggende "galt" som skal rettes op på, inden hun er parat til træning og det kan være bagateller i hverdagen
-
Flexlinen kan være årsag, eller medvirkende årsag, til at hun trækker. Hvis hun ikke ved om hun har 2 eller 5 meter line til rådighed er hun "nødt" til at trække for at finde ud af det. Hvis hun oplever at hun når vandet ved at trække, det er sådan hun laver associationer, vil det være den største belønning for at trække hun kan få.
-
Jeg glemte noget: Langt de fleste hunde lærer ikke at gå uden at trække ved at blive stoppet og komme ned at sidde, før turen fortsætter. Det er fordi timingen i denne opsætning ikke er korrekt ift. det, man vil forstærke og dermed det man for at se. Det der sker er, at hunden erfarer, at den skal sætte sig ned for at komme frem og dette har i sig selv intet med hundens trækken at gøre. Hunden trækker, bliver stoppet og så går der noget tid inden den selv sætter sig og allerede der er det at trække langt væk fra hundens "tanker". Ved "vendeom" metoden skal du være opmærksom på, at hvis din hund trækker af vane eller bare fordi den vil fremad, virker det ikke at vende om. Dette virker kun, hvis hunden vil et bestemt sted hen og trækker mod dette. Hvis "vendeom" fremgangsmåden skal fungere skal din hund derfor ville frem til noget specielt, som f.eks. den godbid Korvis foreslog, eller også skal du vende om, før hun starter med at trække og fortsætte med at vende konstant. Årsagen til at det virker ligger i at hunden skal erfare, at hun ikke aner hvilken retning I skal i og derfor begynder at vente på dig. Ser du billedet for dig?
-
Annett, når din hund i den alder trækker, har hun sikkert gjort dette i nogle måneder og derfor er det et indlært mønster, som hun ikke selv kan komme ud af. Hun skal have hjælp. Korvis' "måltræning" kan jeg godt anbefale, hvis du har tålmodighed til det. Start gerne indenfor, så hun der får etableret forståelsen for konceptet. En ting som ofte virker bedre end man skulle tro er at sætte en længere line på, så hunden har større råderum. Bare 5 m line kan gøre forskellen og bruges til den værste gas er gået af ballonen og så kan man begynde at træne sin hund til at gå i et roligere tempo. Det er selvmål at træne dette med en hund sprængfyldt af energi. En anden mulighed er at give overlækre godbidder for stort set hvert skridt (i en indlæringsperiode) lige bag hunden på jorden. Hun skal se, at du har godbid i hånden og tro at nu får hun den og når hun befinder sig lige der du vil have, dropper du godbidden bag hende, så hun skal tilbage og tage den. Denne metode har jeg anvendt til seriøse trækkere efterhånden i mange år og det virker godt. Hunden erfarer at godbidden ligger bag den og derfor er det dumt at spilde energi på at trække den anden vej - fremad - og er der noget hunde ikke er begejstrede for, så er det at spilde deres energi på unødige ting. Dette kan også med fordel indøves hjemme med løs hund. Nogle hunde skal have godbidden droppet på siden af sig, så de bedre ser den og med tiden arbejdes godbidden længere bagud. Som du selv siger, skal du starte med godbidderne før hun begynder at trække Noget andet, hvad er hun så ivrig efter at komme frem til, at hun nogle gange ikke vil have godbidderne?
-
Jeg har en metode som plejer at virke, det eneste det kræver er lidt lydighed fra hunden, som i at den kan vente på at tage en godbid til den får lov... Læg nogle godbidder på en tallerken/andet på gulvet mens Mikel følger med. Hold ham i halsbåndet så han ikke tager gufferne eller sig "vent" eller hvad han har lært som har betydningen vent. Gå lidt væk fra stedet og giv tilladelse til at tage godbidderne. Dette gentages nogle gange. Gå igen lidt væk fra godbidderne og løft nu den pote Mikkel er mest ligeglad med og klip en enkelt negl Sig "go", til at han må tage godbidderne. Nogle hunde synes det er sjovest, hvis de skal løbe et par skridt for at tage godbidden. Løb med ham og hold gerne en fest og læg evt. flere godbidder, han må tage. Læg nu godbidder han ikke må tage og gå tilbage til stedet hvor I var og klip endnu en negl. Klip en negl af gangen med godbid for hver, så bliver det hurtigt et mønster. Slut med den "dumme" pote og nøjes evt. med at røre/løfte den kort, før du giver fri til at tage godbidden. Godbidderne fungerer dels som belønning dels som distraktion som tager fokus lidt fra negleklipperiet. Til videoen, jeg ser det ikke som en direkte instruktionsvideo, men mere noget en eller anden har optaget og lagt ud, så jeg er ikke skuffet. Jeg har aldrig tænkt de tanker dyrlægen siger, men har klippet negle sådan med en stor 3-i-1 dog slet ikke så tæt men hele vejen rundt. Det er nogle rigtigt gode pointer hun har, så tak Korvis
-
Hvis hun ikke kan lære det er der ingen grund til at oprette en tråd... Sådan sat lidt på spidsen ikke? Hvis du inderst inde ikke tror på projektet er det spild af energi at bruge tid på det, for så kommer det ikke til at lykkes. De reaktioner du beskriver, tyder på at hun er usikker på, hvad der forventes af hende og/eller oplever situationen som ubehagelig. Mange, mange hunde finder det yderst ubehageligt at blive studeret/iagttaget og vil ikke tæt på i situationen, når de mærker hvor meget vi vil have dem hen til os. De bliver utrygge ved at blive stirret på, hvilket man jo gør, når man ser efter hunden. Kroppen vendt direkte mod hunden kan have samme effekt. Jeg ville sætte hende i en 20m lang line i selen de steder hun ellers kunne være løs og så slappe af mens jeg gik. Når der er afslappethed omkring det, kan den ny træning begynde lige så stille.
-
Absolut, I kan have indarbejdet et mønster, som hun nu følger. Hvis hun oplever at få opmærksomhed/aktivitet, når hun jamrer, er det dette, hun vil gøre. Gør noget som er uforeneligt med at være urolig f.eks. give hende fodersøg lige før hun normalt bliver urolig, så mønstret bliver brudt. Sådan 20 - 30 minutters koncentreret fodersøg vil gøre hende dejligt tilpas. Hvis du har mulighed for det, kan du tippe jeres dag lidt, så du hele tiden er den som tager initiativ og er styrende ift. hvad der skal ske og hvornår, så hun er træt når du vil have ro. Joda, men det er ikke sikkert du og hun har den samme drøm
-
Lang aftentur med indlagte opgaver/leg mv. Den morgentur hun får, kan den gøres længere? Har du en fornemmelse af, hvad hun vil?
-
Som andre skriver: Sænk kravene så de passer til forholdene (forstyrrelserne), du er gået for hurtigt frem. Nogle retningslinier: Etableringsfasen. Hunden lærer at vise et bestemt adfærdsmønster, vha. et instruktionsord (verbalt signal) i en bestemt situation, ofte overfor en bestemt person. Opretholdelsesfasen. Vi hjælper hunden til at opretholde adfærdsmønstret med mindre anvendelse af hjælperne i kontrollerede miljøer. Vedligeholdelsesfasen. Fasen hvor vi mindsker hjælpen og overfører forstærkningsforholdet til ros og f.eks. kropssprog som udtrykker glæde, samtidig med at vi gradvis introducerer hunden til nye miljøer, andre tidspunkter og andre personer, som det kan blive aktuelt at arbejde med. Generaliseringsfasen. Fasen hvor hunden har forstået at vise adfærden uanset miljø, tidspunkter og personer. Varige ændringer. Fasen hvor hunden viser indlærte og etablerede adfærdsmønstre i alle situationer, altid og overfor de fleste personer. Dette sker med minimal hjælp eller forstærkning. Hele adfærdskæden opretholdes naturligt gennem forstærkning af slutadfærden, eller adfærden udløses og opretholdes at kontrollerede stimuli. Giver det mening?
-
Ja, desværre er det et lidt overset faktum - eller også ved man bare ikke, at det hænger sådan sammen og får overbudt hunden, hvilket er synd og skam.
-
Så prøv at være far til en morsyg baby... der kan man tale om at komme i anden række Nå, når en hund kender sit menneske rigtig godt, ved den lige præcis, hvor den har en og derfor kan den søge "udad" i sin kontakt = rigtig sundt og godt. Prøv at vende den lidt om og se for dig, at din hund ikke vil hen til fremmede og til gæster. Det kan være et problem! Jeg anerkender fuldt ud, at du har det som du har, men lad være med at gøre det til noget "forkert", at din hund reagerer som en tryg og sund hund. Det er din følelse af utilstrækkelighed/mindreværd, som bliver ramt og det har som sådan intet med hunden at gøre, det er noget som ligger inde i dig, ligesom det ligger i de fleste af os. Prøv om du ikke kan glæde dig over, at du har givet vapsen så trygt et miljø, at han viser glæde ved andre udenfor jeres tosomhed, det er jo til dels din fortjeneste og det kan du rose dig selv for. Som tidligere menneske til en "velcrohund" kan jeg forsikre dig for, at det er utroligt belastende og besværligt at have en hund, som ser andre mennesker som OK, men en selv som GUD, som den bare helst skal være tæt på konstant. Som andre har skrevet, prøv at virke lidt utilnærmelig i stedet for at kontakte hunden, lad ham blive lidt sulten på kontakt og nærhed og dermed opsøgende, det plejer at hjælpe
- 8 svar
-
- adfærd
- fransk bulldog
-
(og %d flere)
Tagget med:
-
Tjah.. Det er vel med denne race som med alle andre, der er gode og mindre gode udgaver imellem. Den jeg møder her i kvarteret er meget venlig og vil gerne, at man beundrer den pind den går med i munden Når Pelle var med var der heller aldrig optræk til noget
-
Mit bedste bud er en hanhund. Når Inca har vist lidt "surhed" overfor eget køn og hendes fysiske svagheder taget i betragtning, som jo desværre ikke bliver mindre med årene, synes jeg, det er at lægge op til potentiel disharmoni at vælge samme køn. Man kommer ikke uden om den naturlige konkurrence der er hos samme køn. Det kan sagtens gå godt, men jeg ville selv vælge det mere sikre Held og lykke med projektet
-
Rasmus, Fie, Sam og Trille m.v. var så lidt syge/skadede, at det havde været ren tilsætning at have dem forsikret. Med Pelle derimod havde det været en svir, hvis jeg havde nået at få ham forsikret som hvalp, da han allerede i sit første leveår brugte dyrlæge for ca. 30 000 kr. og det kunne efterfølgende betale sig, at han var forsikret hvert eneste år.
-
Det var staffordshire jeg tænkte på og ikke am staffen
-
Det er heller ikke min hundetype, men de er smaddersjove, kærlige og rare - og så tudegrimme :-!
-
Ud fra ønsket om legemønster tænkte jeg også staffie eller muligvis bullterrier, boxeren bliver jo for tung, det samme med labben, som ellers også kan give den gas med brydeleg. Bulleren kan være lidt "anderledes" at træne høhøhø... men absolut ladsiggørligt med de gode træningsmetoder vi har nu
-
Jeg tror aldrig jeg fik meldt Trille død... Det fik jeg gjort med Pelle og, off topic, fik jeg en ligegyldig respons som jeg undrede mig lidt over. Et par dage senere fik jeg igen mail derfra og nu med et par sympatiserende ord ved. Ikke at det er deres job at være personlige, men det lunede lidt alligevel.
-
Jeg tænker, at det med at en race lever længere end andre racer er en lidt nem konklusion af en undersøgelse for oftest afhænger det af ejeren, hvor gammel en hund bliver. Jo, nogle hunde, og racer, bliver ældre, men en lille puddel kan f.eks. leve mange år som blind eller delvist blind og en labrador kan leve længe med en smertende HD, hvis den får lov. Så hellere syntes jeg, at man skulle have lavet en undersøgelse over hvilke racer som er sunde længst. Men jeg ved naturligvis ikke, hvad formålet med undersøgelsen var.
-
Det har de givetvis. Dette var i 90'erne før disse regler
-
Ja, det er skrækkeligt. Dette ligger nogle år tilbage, men mon ikke det stadig er sådan? Det skal retfærdigvis siges, at den "udbredende" opdrætter troede hanhunden var rask, men alligevel et dårligt valg at lade en enkelt hanhund sætte sig på stort set al avl i landet af så lille en race
-
Fantastisk! Godt gået! Så skal det nok gå, bare følg "recepten" og se så hvor hurtigt hun bliver "bedre" Og er det så ikke snart på tide med nogle fotos?
-
Lyder fint, så må du bare gå til den. Et lille tip: Hvis hun efter en oplevelse/tur har brug for flere timers restitution har oplevelsen været for meget for hende og da bygger du ikke op, men bryder ned i stedet