Ninjamor

Der er bare forskel på en flok, altså hunde som lever sammen og tilfældige flokke, som hunde der bare mødes og derefter går hver til sit efter leg/samvær. Denne forskel kan man ofte se, hvis man f.eks. passer en hund og den bliver mere end 3 - 4 dage. Da er det som om hunde af samme køn og nogenlunde samme alder finder ud af, at de hellere må se lidt på "rangfordelingen". I en tilfældig flok giver det i mine øjne overhovedet ingen mening, at hundene skal bruge energi på at fastsætte status med de konflikter dette vil give. Har du noget materiale/statistik på dette?

Hvad indebærer dette at ville gøre alt for sine hunde? Flere skriver ofte dette, men hvad mener I egentlig, vitterligt alt eller alt indenfor visse grænser og hvilke grænser er det så?

Jeg kan ikke trække to ting frem og sige, at det netop er dem, som gør mig til en god hundeejer, det er en samlet pakke, men muligvis erfaringen/overblikket med forståelsen for, hvad en given handling/situation kan føre til, så jeg får bremset uhensigtsmæssig adfærd og tilskyndet hensigtsmæssig adfærd. Den anden ting er muligvis min indfølingsevne, som giver en rigtig god situationsfornemmelse.

Næh nu skal du holde op, mange træner jo netop efter faste kasser og tidsskemaer, så hvordan i alverden skulle jeg kunne vide, at det ikke er det du mener? Der er så mange skemaer f.eks. "3 sekunder reglen", gentag 3 x 3, pause og gentag dette yderligere to gange, gå frem med først 5 minutter og derefter 5 minutter oveni (separationstræning) og mere af samme skuffe og folk bruger det uden at se på individet.

Jeg læser din variation som variation i øvelsesmomenterne og at du mener at 3 minutter x 3 på ½ time er optimalt i hvalpetræning, da det er det du skriver, men hvis du mener noget andet er det vel bare det...

Fantastisk? Hvor kom den fra? I mine øjne er det ganske almindelig god hundetræning i modsætning til det Millan står for. Det vil jo altid afhænge af øjnene der ser og den erfaring man har med træning og bestemte hundetyper, om man ser det som optimal træning i situationen. Hvis dette er det, der skal til for at fange hundens opmærksomhed - som er det Zak arbejder på og intet andet - så er det optimalt idet man må møde hunden, der hvor den er. Omstændighederne er ikke optimale som de ikke er det for mange hundeejere, som lige træder udenfor døren og så er alle belastningerne og distraktionerne lige i hovedet på hunden. Her viser Zak, hvad man kan gøre for at nå ind til hunden, ikke nødvendigvis hvad man skal, men hvad man kan.. At du kalder det show er jeg totalt uforstående overfor og jeg forstår det ikke, idet du selv siger at vi andre dømmer f.eks. Henrik for hårdt på det vi kan se og du dømmer Zag George på det du tror er hans hensigt, at vise sig.. Jeg har ikke lagt videoerne op for at give Zak opbakning, det er nok ikke nødvendigt, men udelukkende for at vise en træner, som møder hunden på dens niveau i situationen og træner uden tvang i modsætning til Millan og jeg kan lide det, jeg ser og har egen erfaring for, at det virker og at man når i mål. Det var ikke henvendt til mig, jeg vil bare sige at jeg er enig - undtaget i dit faste træningsskema :blink:

Hej Du får næppe svar, da jeg kan se at Sofus' ejer ikke har været herinde det sidste ½ år

Det lyder rigtig godt :5up: Jeg er ikke i tvivl om, at langt de fleste af dem, som har jagthunde elsker dem og vil dem det bedste, men har man ikke midlerne til at træne humant, kan man jo ikke bruge dem.

Sammenligningen gik på princippet i at du mener at den ene skal have en chance, men åbenbart ikke den anden. Det finder jeg underligt og derfor spørger jeg til det "Fører nok også til målet" PBC jeg har fortalt dig, at jeg har arbejdet med mange hunde efter det princip Zak illustrerer så godt og det fører til målet. Hvorfor vælger du at være så lukket omkring det? De største indvendinger har da været, at han siger et og gør noget andet... Men hilses velkommen... Det tror jeg såmænd du har ret i, efter hvad jeg har hørt om træning hos jagtinstruktører. Jeg vil dog have noget mere end at noget er bedre end det værste Det med træningen er jeg helt enig i, mangen DcH hund har i sin tid fået sin lyst til lineføring spoleret efter at have trampet rundt 3 kvarter Den sidste sætning synes jeg næsten skulle på Henriks facebook side og jeg er naturligvis ikke helt enig for så kan man, uden at lave en direkte sammenligning mellem de to, i princippet også sige at Cesar Millans behandling er bedre end ingenting.

Men er det det væsentligste her, om vi synes Zaks måde at gribe sagen an på er den optimale måde? For det første, er der intet forkert eller skævt i at en voksen hanhund f.eks. hvalpens biologiske far leger voldsomt med snothvalpen, det gør de jo. At vi som mennesker også gør det ser jeg kun som naturligt, hvis vi skal nå ind til hunden. Det der skal til skal til og vi mister ikke autoritet eller respekt ved at arbejde på den måde. For det andet er der i situationen så meget der distraherer, at jeg tror, jeg er ikke tankelæser, at Zak går i kødet på opgaven lige der hvor den er størst muligvis med årsag i at hunden bor i et boligkompleks, som den først skal ud af og derfra gå, jeg aner ikke så langt, før de muligvis kan finde et areal uden distraktioner. OK, det siger vi så de gør, de træner en times tid på den rolige facon og der opnås en begyndende kontakt. Problemet opstår, når hunden skal hjem igen og dermed gå gennem bebyggelsen, hvor de samme distraktioner som før er til stede. Medmindre hunden er halvdød af udmattelse, vil den rutinemæssigt reagere som inden turen og intet vil være forandret, når hunden er vel hjemme igen. Dette kan de så fortsætte med i måneder uden det nødvendigvis bliver bedre. Ligesom en hvalp i centrum af storbyen også må lære i selve den belastende situationen fordi man ikke der kan opstille den optimale læringssituation. Hvad får dig til at mene, at Zak bare vil vise, at han kan få hundens opmærksomhed? Hvad med den velvilje du ønsker vi viser Dogwhisperer.DK. Skal den ikke også komme Zak George til gode, hvorfor den forskel Nej ikke godt Jeg læste et sted, at flere og flere amerikanere taler imod Millans metoder nu og det er jeg vældig glad for

Jeg kan ikke helt forstå, at du synes det er bedre og at det er utroligt, at det er den samme mand, men sådan er der så meget. Det er to vidt forskellige situationer, jeg har brugt begge teknikker og begge virker men det ene er en hvalp indenfor uden distraktioner og det andet er en lidt ældre hund med et solidt indlært adfærdsmønster og det skal der godt noget til for at bryde i situationen. Jeg er glad for at du kom ind i diskussionen igen, for jeg synes det er rigtigt spændende at udveksle synspunkter og erfaring og jeg vil (naturligvis) gerne have dig til at kunne se det fra en lidt anden vinkel også, hvilket jeg ved kan være svært, når man ikke selv har prøvet den "vilde træning", som zak viser på første video. Jeg er spændt på, hvad du siger til Millans træning kontra Zaks

Der er mange måder at gøre tingene på, og I må finde den metode, der virker bedst for jer og vovsen. Som de andre har været inde på, er det bedst at forebygge, så hvis I kan give ham adspredelse/aktivering op til det tidspunkt, hvor han plejer at starte på adfærden, er det han trigger på ikke længere til stede og med lidt held fases adfærden ud. Ellers er der den mulighed at distrahere ham i situationen og derefter aflede ham, så han selv skifter motivation. Det kan du gøre ved at kaste godbidder, uden han ser det, et stykke bag ham så han skal vende sig væk for at tjekke hvad det var, han hørte. Denne metode virker rigtig godt på de fleste hunde idet nysgerrigheden afbryder den uønskede adfærd og hunden bliver optaget af noget andet. Med tiden kastes færre godbidder og til sidst er de ikke længere nødvendige. Der er et par fælder: Han må ikke opdage at han kan fremtrylle godbidderne ved at pive, han må aldrig se at det er dig, som kaster godbidderne og han må ikke få godbidderne, hvis du kan se at han står stille og er opmærksom på om lyden af godbidderne kommer. Sideløbende ville jeg indlære et "stille" signal, altså at han af lydighed tier stille og derefter belønnes. Racen kan meget nemt blive en ekstrem lydmæssig udfordring, hvis den ikke lærer at lægge låg på, så det er under alle omstændigheder en god ting at lære ham. Som Luna også er inde må, skal der tages kontrol over situationen og en hund som styrter ud i haven på den måde belønner sig selv for at være ophidset. Han bliver belønnet ved at undersøge/gø, da det er det, han vil i situationen, så på den måde bliver adfærden selvforstærkende og kan med tiden blive meget intens, til og med stressende. Derfor er der, i mine øjne, al mulig grund til at stoppe adfærden nu. Udover dette ville jeg sørge for at han bliver mæt af stimulering dagligt og her kan f.eks. sportræning, eller andre søgeopgaver give afløb for jagtlysten Det kan som sådan godt være hormonelt betinget, eller rettere hormonerne kan være medvirkende årsag, via den øgede vagtsomhed der optræder i denne fase, men det er ikke en adfærd som forsvinder af sig selv, når hormonerne falder til ro. Giver dette mening?

Video med en mere afdæmpet tilgang til opdragelsen

Watertail er en lidelse som ser ud, som det du beskriver. Det er halens styremuskler som bliver "lammede". Dyrlægen kan give en smertestillende injektion og mine fik efterfølgende Rimadyl, som du også har gået udleveret. Rimadyl plejer at virke, så man kan se det, på Watertail i løbet af 1 - 1½ døgn. Varme er vigtigt og massage af de bageste lårmuskler, hvis du kan komme til det. Disponerede hunde kan få det bare af at være ude i regn og blæst. Min Rasmus fik ikke længere watertail efter han begyndte at blive justeret af kiropraktor. God bedring med ham

Jeg har læst rigtig, rigtig mange bøger. Flere af dem har jeg læst for at forstå, hvor forfatteren kom fra efter at have set og hørt om vedkommendes metoder, som jeg ikke har kunne lide. Jan Fennell og Cesar Millan blev læst på den konto og det jeg fik ud af disse bøger understøttede det jeg mente efter at have læst/set dem andre steder. Ellers kommer min forståelse for hunde fra mange års liv med dem og træning af dem. Jeg startede op i midthalvfjerdserne med en undren over, at man i Civilforsvarets Redningshundetjeneste trænede med positiv forstærkning og at man i DcH mere brugte positiv straf og havde en elendig timing. Jeg gik begge steder med Fie og hvor vi i Beredskabet om søndagen f.eks. indlærte halsgivning for figurant med godbidder og leg blev det om onsdagen i DcH forsøgt indlært ved at figuranten gik ud og forskrækkede hunden, trådte den over poterne eller i ekstreme tilfælde brændte den på snuden med en cigaret. Det ville jeg ikke stille op til og jeg blev hurtigt den, træneren ikke kunne fordrage for jeg holdte heller ikke min kæft. I firserne deltog jeg i nogle kurser hos Roger Abrantes og det hjalp mig godt på vej i min forståelse af hundeadfærd. Her lærte jeg, hvad jeg kunne gøre når jeg ikke ville anvende DcH metoder. Gennem Abrantes fik jeg kendskab til Anders Hallgren og jeg oversatte hans "Hundens gyldne regler" og et par andre bøger udelukkende så mine hundeførere i DcH kunne læse dem. Samtidig havde vi altid 3 - 5 hunde af begge køn og havde nogle hvalpekuld, så jeg fik set rigtig meget flokadfærd i hverdagen, hvilket jeg nød og ikke mindst lærte vældig meget af. Derefter kom der en masse kurser, jeg var for eksempel en af DcHs første konsulenter fra '88, "uddannet" af Anders Hallgren med efterfølgende kurser af Lars Fält, Per Jostein Matre m.fl. Min baggrund var indtil da mest praktisk. Derefter kom teorien og jeg lærte betegnelserne og begreberne for det jeg havde rendt og lavet i flere år og det er stadig væk sådan, at der kan dukke et nyt begreb op og når det så bliver forklaret, er det ikke nyt, det bliver nu bare kaldt noget andet. Bøger, der er mange, gode og mindre gode: Hallgrens bøger hvor "Hundens gyldne regler" var den som fik mig til at forstå og til at kunne tænke videre. Nogle af de andre jeg har læst Abrantes, Fox, Svartdal, Marie Hansson Hallgren, Steven Lindsey, Scott og Fuller, Trumler, Pryor, Serpell, Per Jensen, Runar Næss, Per Jostein Matre, mine danske kollegers bøger og flere andre. Nå ja, også Dorrit Feddersen Pedersens bøger om blandinger af hunde/ulve og sjakaler/hunde. Dertil kommer en mængde artikler især på nettet og tidligere i Canis da magasinet var mere adfærdsorienteret end det er nu. Om der er andre bøger du bør læse afhænger helt af, hvad du vil med det. Steven Lindsay, Scott og Fuller og Svartdal forklarer læringpsykologien i detaljer, tung læsning synes jeg, men også spændende. Der er blandt andet en masse statistikker, man kan fornøje sig med. Scott og Fuller samt Steven Lindsay skriver også i detaljer om hundeadfærd. Pryor og Per Jostein Matre skriver også om læringspsykologi, bare ikke lige så tungt og Pryor skriver mere om træning end de to andre. Svenskeren Lektor ved Lunds Universitet Per Jensen skriver blandt andet om stress hos dyr, så hvis det er noget du vil fordybe dig i, kan hans bog om emnet anbefales. Udover denne bog har han skrevet nogle meget spændende bøger om adfærdsbiologi, de kan lånes på KVLs bibliotek. Mit grundsyn på hunde er, at de er levende væsener med følelser og reaktioner, som er lig menneskets. De skal ikke behandles nøjagtigt som små mennesker, men med samme respekt, forståelse og hensyn til deres behov. Hunde skal, ligesom mennesker, mødes der hvor de er og opdragelse og træning bør altid tage udgangspunkt i netop det og ikke i træningsprogrammer som er tidsstyret eller som kun viser en måde at nå et resultat på. Det jeg oplever skiller vandene hos mennesker er så, hvilke behov vi mener hundene har

Du rammer hovedet på sømmet Millemus! Når vi vurderer CM's fremgangsmåde og indgangsvinkel til problemløsning, skal vi også tage i betragtning, at han i følge sine egne udtalelser på TV elsker kampen med hundene, sagt direkte efter at han havde haft en fysisk kamp med en hund og gentaget lidt efter, så det var ikke en fortalelse. Zak George derimod taler imod at f.eks. rykke i halsbåndet samt taler om, at man ikke skal forvente god træning med en understimuleret hund. Hans udgangspunkt er den individuelle hunds baggrund, hvor CMs udgangspunkt er den træningsmodel han kan: At fremprovokere hundens stærkeste reaktion for derefter at tvinge hunden til passiv underkastelse.

Tak Miss M! Bustertrold, sådan træner CM desværre, også selv om han påstår, han ikke træner hundene men deres ejere

Godt du fandt nogle videoer Anne

Der er væsentlig forskel på at du som ejer af en hvalp, du har haft fra 8 ugers alderen og derfor har en relation til, arbejder stille og roligt på at skabe samarbejde, hvilket du garanteret også bygger op resten af døgnet i hjemmet og så på som fremmed at komme og skulle vise, hvordan man kan få opmærksomhed fra en hund hvis adfærd allerede er ekstrem. Målet med det han gør på denne video er at få opmærksomhed, hvilket er et delmål. Uden opmærksomhed i en vis grad er det umuligt med venlige metoder at lære en hund at følges. Hvis du ser den anden video, kan du se, hvordan han arbejder for at få den hund til at undlade at trække Jeg fornemmer, at du ser alt for langt frem her og måske er det derfor du har svært ved at se, at det Zak laver kan føre til at schäferen lærer at gå pænt. Jaså.. Jeg ser lige, om jeg kan finde en Millan video med en lignende problemstilling.

Her er en anden video med en lignende adfærd

Det tror jeg ikke du skal regne med, der plejer kun at gå ganske kort tid før sådan en hund bliver mindre urolig og træningen tilrettelægges (formentlig) så hunden ikke når at komme til at sidde fast i et niveau ellers er der ingen mening med det. Jeg kender ikke Zak, men jeg kan dårligt forestille mig, at han laver video af træning som vil gøre det sværere for ham selv senere i forløbet. Det er så sådan, du ser det. Har du nogensinde prøvet denne måde at få opmærksomhed på? Det går jo netop ud på at vise, hvad hundeejeren kan gøre i situationen. Hun skal jo hjemmefra. Det er da langt fra den optimale læringssituation med alle de distraktioner, men det er nu engang den situation ejeren, og mange andre som bor lignende steder eller i lejlighed midt i byen står så snart de træner udenfor døren. Hvad mener du om Zak kontra Millan? Det var trådens overskrift

Det kunne være mig på videoen for en del år (og kilo) siden.. Jo PBC det fører til målet. Det er netop på denne hunds niveau, jeg har haft startet mange hunde, som er blevet dygtige konkurrencehunde. Denne hund gider netop ikke noget, andet end at trække frem og gø. Det Zak arbejder på er at få hundens opmærksomhed for uden den, kan hunden ikke trænes. Hvis man med denne hund stoppede op og bare ventede til den selv tilbød kontakt, ville hunden meget nemt komme til at belønne sig selv, idet den kan bruge al den tid, den lyster, til at stå og være opmærksom på miljøet. Hunden gør ad andre hunde og katte, så ejeren kunne komme til at stå meget, meget længe og vente på, at hunden blev færdig. Det der efterfølgende sker er at hunden så får aktivitet og derved lærer mange hunde, at de ikke skal yde noget, de kan stå og glo alt det de vil og komme tilbage til deres menneske og blive belønnet, når de vil. Dermed er det hunden, som har kontrol med, hvad der sker og læringen bliver derefter. Hundeejeren har ikke kontrol med noget som helst i situationen. Stop op metoden virker fint for en del hunde, men der er mindst lige så mange hunde det ikke virker på og lige denne hund, ville jeg ikke bruge den metode på. Dette er denne udadvendthed der først skal ændres og det gør du ikke ved at gå ned i tempo. En retriever eller en spaniel kunne man muligvis fodre ud af problemet, men det er en af Zaks pointer, at man ikke behøver fodre og dette virker ofte heller ikke på en schäfer. Jeg tror, at det Zak vil vise ikke er en træningsmodel skal virke på alle hunde, men bare at det ikke er nødvendigt at rykke i halsbåndet og i mine øjne underforstået: At de hårde metoder f.eks. Cesar Millan benytter sig af er at skyde over målet og slet ikke er nødvendige. Uden at være tankelæser: Zak har taget en almindelig uopdraget hund, sådan en jeg har set mange af på træningspladsen, og er gået i kast med den i dens vanlige miljø for at vise, at hundeejerens selv skal yde en indsats og han arbejder med hunden i stedet for imod den.

Mange tak Umulia

Man skal starte et sted og jeg tænker, at den aktive leg passer til denne hund. Noget af det han siger på videoen er, at nogle hunde først skal lære denne form for leg og det er det han er ved at lære hunden. Som med boldmotivation hvor man bygger op til den dag hunden reelt ser bolden som noget, den bare vil have og så kan man begynde at kræve noget af hunden, f.eks. kontakt. I denne video bruges legetøjet og Zaks krumspring til at få hundens opmærksomhed væk fra alle de ting som distraherer den og det ser lovende ud, hvad det angår Man kunne sagtens have bygget op omkring øjenkontakt vha. godbidder hjemme og så have taget hunden ud og bygget videre der, men dels gider en hel del schäfere ikke godbidder dels vil Zak netop vise, at det kan lade sig gøre uden godbidder og i det vante forstyrrende miljø, han gør det ikke nemt for sig selv og på et tidspunkt nævner han da også, at han skal konkurrere mod omgivelserne. Vi sætter hver især forskellige kriterier for succes og i mine øjne ville det vi ser være en succes - ikke perfekt men på vej

Det er jo bare opstarten.. Jeg synes det er perfekt at man kan se, hvor stor opgaven er I min bog bliver han også ved for længe, men princippet i træningen sidder lige i øjet: Mød hunden hvor den er og brug det der skal til for at motivere den positivt