Ninjamor

Der er muligvis en anden tråd om emnet, men hvor længe har problemet stået på og var det ifm. flytning eller andre forandringer? Forstår jeg det korrekt, at han har kunne være alene i 8 timer uden mindste problem tidligere?

Hvornår ud i fremtiden skal han være alene og i hvor lang tid? Alene hjemme træning: Først skal du opbygge hans tryghed ift. de ting han viser utryghed ved nu. Dvs. ved du, at det er utryghed ved at være alene eller er der en mulighed for at han ikke vil være alene? Jeg ville starte ved at lave nogle nye rutiner, helt faste stukturer som han kan gennemskue. F.es. at han 100% sikkert ved, at han kun i en bestemt situation bliver efterladt. Jeg ville undgå triggerne dvs. sko og nøgler mv. han reagerer på, ifm. at han skal forlades, på den måde at jeg ville tage sko på mange gang dagligt uden at gå og når jeg skulle gå, ville jeg beholde skoene på fra sidste "skotræning", så det at du tager sko på bliver afladet i stedet for at være en trigger for ham. Hvordan reagerer han når du lige skal ud med affald, hente post mv. altså disse super korte ærinder, man har i løbet af dagen? Det er som regel en fordel, at den som en hund er mindst knyttet til forlader hjemmet først og derefter, efter lidt tid og hunden er faldet til ro, forlader næste person hjemmet. Er det en mulighed som træning? Lad også gerne din kæreste komme hjem først og evt. gå en lille tur med Miko, så de to har noget positivt sammen uden dig. En ting er at du er nødt til at slappe af med det, tage det oppefra og ned, for Miko mærker din nervøsitet ved projektet og den smitter af på ham. Hvordan ser han aktivering ud, tid og længde på turene, hvad bruger han sin mentale og fysiske energi på? Bliver han ordentligt træt og har han været rigtigt træt, når du har haft forladt ham?

Det er rigtig flot, at du har lavet et så struktureret program MEN... R.A.s gamle træningsprogram sigter mod at skabe hunde som bliver "selvstændige" nok til at kunne være alene hjemme, men hunde som afvises ved kontakt og som udelukkes fra fællesskabet, bliver ofte meget passive og ikke sjældent bliver separationsproblemet værre, da ændringen i hundens liv ikke skaber tryghed - og tryghed skal der til. Det er fint nok at sigte mod at skabe den selvstændighed der skal til for at hunde kan være alene, men det bør bygge på tryghed og ikke på afvisning samt så voldsom ændring det er for en selskabelig hund at blive afvist og deporteret til andet rum at sove i. Giver det mening? Jeg har gennem årene set separationsproblemet blive væsentligt forværret, når hundeejere har fulgt dette træningsprogram Tvunget adskillelse er sjældent godt for en hund og da du ikke kan styre din hunds "tanker" og følelser aner du aldrig, hvad du forstærker i situationen. Da hunde er så individuelle som tilfældet er, kan man ikke lave et skema over træningen, som f.eks. at sige 5 - sekunder, derefter 10 sekunder (på tæppet). Det må og bør altid være den aktuelle hunds niveau der skal trænes ud fra. Så hvis vi nu siger, at Miko sidder fint på tæppet 5 sekunder, men at 9 sekunder bliver for meget, oplever han at du kommer tilbage (10) sekunder imens han er tiltagende utryg - eller bare utålmodig - og dette forstærker du netop ved at komme tilbage. Derfor skal øgning af tid og afstand ske i nøje overensstemmelse med Mikos mestring af situationen. At afvise kontakt og evt. sende Miko væk, ændrer ikke på hans motivation/behov for kontakt, det der ændres er udelukkende hans adfærd og det er hans oplevelse af situationen der skal ændres. Giver det mening? Dette var bare et par af de punkter jeg ville nævne nu. I opdragelsen til at kunne være tryg alene hjemme, ville jeg med en meget kontaktsøgende hund i stedet give kontakt i spandevis i visse situationer f.eks. give massage, kæl og nus på bestemte tidspunkter eller i bestemte situationer, gerne ½ times tid, og derefter afbryde med et slutord og forlade situationen helt afslappet. F. eks. tage støvsugeren eller lave andre ting Miko ikke forbinder med kontakt, så han selv slapper af med det. Hvis han vil ligge tæt, vil jeg foreslå, at du lader ham ligge lidt og så rejser du dig og sætter dig et sted, hvor han ikke kan komme i fysisk kontakt med dig, helt naturligt og afslappet. Bliver han anmassende efter massage/nusseturen, siger du "slut" og roser for at han lader dig være. Inviter ham op i seng/sofa på bestemte situationer/i bestemte situationer, så han lærer hvordan strukturen er, for struktur skal der til... Når du vil træne separation med ham er det vigtigt at det sker på samme tidspunkt eller efter bestemt situationer hver gang, så han ved, at du kun forlader ham efter et genkendeligt mønster. Jeg vil ikke skrive mere før jeg ved, hvad du siger til dette?

Prøv at se her: http://www.boligportal.dk/lejebolig/2_værelses_lejlighed_Gentofte_2036115.html

Jeg troede du tænkte søg efter personer, men du tænker en "tingfinder" Med kareler og elghund var min tanke, at de kan lide de lange løbestrækninger og har en eminent halsgivning, men skal du finde genstande skal hunden søge mere lavt end ved personsøg og som disse to racer naturligt gør samt have et mere dæmpet tempo og mindre aktionsradius. Hyrdehundene og retrieverne ville være mit valg.

Min erfaring: Schæfer, ja sådan set næsten alle de lidt større flyttende og drivende hyrdehunde (uden megapels) som jo også har en stor grad af samarbejdslyst. Labrador og jagtgolden, de store goldens synes jeg er for tunge, men de kan naturligvis sagtens, flere at jagthundene, de skal elske at løbe og have en god næse så din egen race ville også være fin. Elghunden og kareler vil også være fin, når bare man får lagt den gode linie fra start. Tænker du eftersøgning i ruiner eller i terræn?

Hvis du med redningssøg mener Beredskabets redningshundetjeneste som jeg omtalte tidligere, skal du henvende dig til Beredskabet i Hedehusene, som ligger nærmest dig - medmindre du vil til Møn eller Maribo. Lydighed kommer du ikke udenom, ligegyldigt hvilken træningsgren du vælger og for at blive redningshundefører i Beredskabet, skal du selv gennemgå en grunduddannelse og du og Buster skal gennem lydighedstræning først. Denne lydighedstræning kan sagtens foregå i en klub. Mange redningshundeførere træner i øvrigt klub ved siden af redningstræningen. Hvis du vil træne eftersøgning i DcH, skal du gennem konkurrencer arbejde dig gennem klasserne, så uanset i hvilket regi du vælger at træne med vægt på eftersøgning, skal du gennem lydighedsdelen først

Præcis!

Tror du, at det kan hænge lidt sammen med for nogle hundeejere, at når de er bevidste om en konkret indlæringsform, her baglænskædning, så bliver det pludselig så alvorligt, at det skal gøres meget præcist det hele? Uanset hvilken på facon jeg har haft trænet apportering, har fis og ballade altid været en stor del af det hele og leg kan sagtens lægges på, uanset man kæder den ene eller den anden vej. Ellers bliver det godt nok for kedeligt for mig

Om man forlænskæder, baglænskæder eller bygger sin øvelse op på en tredje måde, så vil en øvelse aldrig være stærkere end det svageste delmoment Næh, for sådan hænger det jo ikke sammen

Det er også min erfaring, at hunde som ikke er født til at apportere, kan blive eminente til det vha. godt tilrettelagt træning indeholdende en masse "fis og ballade", støtte og ægte glæde hos ejer. Muligvis er det endda sådan, at nogle af disse hunde bliver ekstra glade for øvelsen fordi man lægger ekstra meget arbejde i den :hmm:

Ordkløveri, hvori består det.. Du kan undlade at svare som det passer dig, men jeg vil påpege, at jeg såmænd bare citerede fra tidligere indlæg for at tydeliggøre min mening og så fortalte at du ikke skal forvride det jeg skriver. Fred med det...

Om det ligefrem er sjovt, ved jeg ikke, men det er da dejligt for dig. Ellers så tænker jeg ikke på din og min hund, jeg tænker på hunde hos ejere som ikke er velbefaren i det at træne, hvilket Anders ikke er. Jeg har set alt for mange gange, at en sådan hund hænger fast i et bestemt moment, nærmest er groet fast der og det fremgår da også fra tid til anden af indlæg her på siden. Ret mig hvis jeg tager helt fejl Siri, men jeg regner med, at du har nogen erfaring i at træne og derfor ved hvordan du lægger træningen op til succes? Du skal ikke forvride mine ord. Muligvis har du endnu til gode, du er jo ikke så gammel i gårde som jeg, at se sådanne hunde. Det skaber ikke frustration at bygge på et moment, hvilket jeg ikke har skrevet. Prøv at læse igen Læs hvad jeg skrev og har citeret, i øvrigt har jeg haft E hunde i DcH og flere redningshunde, så, nej det giver ikke problemer at bygge på, hvis man ved hvad man har med at gøre og dermed undgår visse fælder Muligvis overså du det vigtigste i den sætning, nemlig Hvis du ikke vil give mig ret i, at den største glæde også giver den største motivation og dermed den største arbejdsglæde (og dermed giver mit indlæg sig selv) så får jeg på fornemmelsen, at du egentlig bare vil diskutere for diskussionens skyld, hvilket jeg gerne står til rådighed for, men det skal være på baggrund af det skrevne.

Hvad du end vælger at gøre ift. apportering, skal du være meget opmærksom på, at der bør være en udvikling i momentet. Hvis du - eller Buster - mange gange stopper momentet et bestemt sted, kan Buster få svært ved at håndtere en yderligere sværhedsgrad idet han har lært, at momentet ser ud som det han gør. Dette kan give store frustrationer hos både hund og menneske, især hos hunde som ikke er trænet gennem frishaping, altså ved selv at tilbyde adfærd. Der er mange måder at gribe apportering an, selv baglænskæder jeg typisk, idet jeg vil have at den største glæde er inde ved mig med apportemnet i munden klar til aflevering til hånd. Hvis det sidder på hundens rygrad er resten stort set bare en formsag. Jeg er sikker på, at du kan spørge din træner hvordan de i DcH Næstved typisk griber indlæringen an.

Godt du fandt den Randi

Apropos Millan, så er han dumpet til en test, som skulle give ham lov til at "terapere" på hunde i tysk TV

Velkommen til og glædelig hvalp Et lille pip: Hvad du end vælger af linie at træne, skal du huske at det som du har brug for at Buster lærer ikke nødvendigvis dækker hans behov. Som i at lydighedstræning ikke er noget en hund har brug for. Med en blanding som din tænker jeg, at der er rigtig mange muligheder for at specialisere sig indenfor tricks, næsearbejde f.eks. redningshundearbejdet og stort set alt det andet der er blevet nævnt. Det skal bare være sjovt for jer begge. Hvad synes du mest Buster er: Boxer eller labrador? Leger han som en boxer eller som en labrador? Boxere elsker jo fysiske udfordringer og nogle af labberne er også meget fysiske og der ville redningshundearbejdet og/eller agility være et godt valg suppleret med tricks. I redningshundearbejdet indgår lydighed, søg i ruiner, eftersøgning i skov og på mark samt sporsøg, så det er stort set alt i en man får der.

Har du fundet pasning til Maya?

Det kan man godt, så længe man ikke bruger det argument overfor hundeejere som sværger til BARF eller kornfrit foder :slem: men jeg er helt enig med dig, hvorfor skulle hundens fordøjelse være noget af det eneste som ikke havde ændret sig?

Den test hundefoder skal gennemgå er vidt jeg husker et 6 ugers forløb hvor testhundene ikke må tabe mere end 15% af deres kropsvægt. 15% er ret meget. PBC, problemet med bi-produkter er, at du ikke aner hvad det indeholder. F.eks. kan et animalsk biprodukt være æggeskaller og et vegetabilsk biprodukt være halm. For nogle år siden blev et antal tjenestehunde i USA syge og måtte aflivet pga. et vegetabilsk biprodukt. Dette var knuste skaller af jordnødder, som man kan sige sig selv var tilsat foderet som fyld eller "fibre", men er foderet sammensat af lødige råvarer, behøver man ikke bruge (skimmelsvamp)inficerede skaller som hverken fyld eller fibre. Mit problem er, at man ikke ved hvad foderet indeholder. Der må anvendes syltede ferskener under betegnelsen "frugt" eller siruppen under betegnelsen "biprodukt" og dermed har du ikke en chance for at vide hvad sukkermængden er i foderet. Skriver producenten derimod "friske æbler" skal de være friske. Jeg vil kunne identificere råvarerne, så jeg ved hvad jeg fodrer med og hvad jeg betaler for og er ikke interesseret i et foder, hvor det animalske protein er udtrukket fra huder for bare at tage et eksempel. Jeg har intet problem med mave, lunger osv. men skal min hund have hud og klove, skal det være som snack og ikke som en hovedandel af foderet. Det er ulogisk for mig, at en hund skulle have bedre af de ting Anne nævner end af kød. Jeg er ikke så blåøjet, at jeg tror, at der er kalvemørbrad eller muskelkød i store mængder i hundefoder, men en gennemskuelig deklaration må være at foretrække og det er der altså ikke, når foderet består af biprodukter.

Så har jeg sendt en protest mod programmet til DR, jeg vil opfordre andre utilfredse kunder til det samme. Vi betaler for sådan en "test", brug dog mine penge bedre! Jeg har foreslået, hvad de efter min mening bør undersøge og jo flere som reagerer og giver deres mening til kende des bedre.

"Testen" fin næste omvendt en hundeejer. Hun plejer at fodre med et dyrt produkt, men sagde efterfølgende at det undrede hende at alle produkter var lige gode og at hun ville overveje at skifte, hvis hendes hund kunne lide et billigt foder. Jeg tumpe forsøgte at skrive til DR, men kunne ikke finde en kontaktformular på deres hjemmeside. Om producenterne af de dyre mærker snyder os, ved jeg ikke, men det siger sig selv at et produkt fremstillet af affald må være væsentligt billigere end et fremstillet af mere lødige råvarer.

Så var der igen en totalt intetsigende test af hhv. dyrt og billigt hundefoder, denne gang i DR1. Testen blev ligegyldig i samme øjeblik det blev gjort klart, at det udelukkende var ernæringsværdierne i foderet som blev set på af en dyrlæge. Han startede da også med at sige, at alt fuldfoder skal indeholde mindst x mængde af de forskellige næringsstoffer og så var den potte jo ude. "Testen" bestod i at dyrlægen læste på posternes deklaration og intet andet. Ser man f.eks. på Frolic, som var et af de dyre produkter, så er der majsgryn i og samme gryn ses efterfølgende i afføringen, majsen passerer lige igennem hunden og afgiver dermed ingen næring. Gad vide om der nogensinde laves en test, som faktisk ser på hvilke råvarer, foderet er fremstillet af? Der må alt andet lige være forskel på om der f.eks. er boragoolie eller "animalske fedtstoffer" af ukendt oprindelse i et foder, om der er gulerødder eller "vegetabilske biprodukter" og så videre i foderet. "Du er hvad du spiser" gælder jo også for hunde og der er en årsag til, at man siger at en hund på køddiæt skal spise "hele dyret rundt" og ikke kun det affald der levnes, når dyret er strippet for kød til menneskeføde. Jeg bliver bare så træt af disse intetsigende tests.

Jeg læste om det i går på FB og det er næsten uhyggeligt at se en besked fra hende selv skrevet få timer tidligere.. Hun vil blive savnet og i den grad manglet i hundeverden.

Nåee sådan... Ja det kunne have været et fedt job, masser af frisk luft, ens egen hund med (så er luftningen klaret) være sammen med dejlige hunde, motion og tilfredse kunder og en god hyre. Sådan to ture dagligt kunne være fint - i en periode - så tror jeg det begynder at være kedeligt.