Ninjamor

Jeg har ikke læst alle besvarelserne, så måske overlapper jeg noget andre har skrevet. Jeg er i tvivl om du (Anne) kun tænker på træning af øvelser eller om du også tænker på opdragelse.. Klikker ved indlæring af øvelser er fænomenal til de fleste hunde, at mange hundeejere så ikke mestrer teknikken er en anden sag, men som opdragelsesinstrument mener jeg at klikkeren er forfejlet, hvis man udelukkende bruger denne til at belønne ønsket adfærd og ellers ignorerer uønsket adfærd. Det er min dybeste overbevisning at hunde, vi ejere og andre mennesker og dyr, har bedst af at vi indlærer et stop/forbudssignal så vores hunde kan stoppes i en uhensigtsmæssig adfærd. Jeg har oplevet, og hørt om, hunde som blev opdraget udelukkende ved at ønsket adfærd blev forstærket og uønsket adfærd blev ignoreret, og fælles for disse hunde var at de nærmest kravlede på væggene og ikke kunne slappe af. Det ønsker jeg ikke for nogen hund.

Der er kun to personer som jeg lader passe Pelle og det er min datter og min søn. Jeg kan slet ikke se mig lade min hund passe hos nogen med små børn, men i det aktuelle tilfælde har barn og hund måske været pot og pande tidligere, det er ikke til at vide. Man kan sagtens væve en masse uden om historien.

Det gør mig ondt :ae:

Absolut, men hvad så når vandet stiger og trækker alt lige fra menneskebræk til brugte babybleer med sig? På min strand er der opstillet 2 affaldsspande til at dække en strækning på vel 200 m, måske længere og folk er nogle svin til at efterlade alt. Naturligvis skal hunde ikke genere eller svine, men jeg synes loven er tåbelig set ift. hvor meget mennesker sviner. Når nu der er en lov, så kunne jeg godt tænke mig at blå flag kun måtte sættes op de steder hvor ikke kun vandet er rent, men også hvor strandarealet ikke er svinet til af engangsrill, de nævnte bleer, emballage og så meget andet.

Jeg har endnu til gode at se en hund sætte sig og skide i vandkanten

Man må bare konstatere, at lovgivningen løbende gør det både besværligere og mindre morsomt at være hundeejer. Hvem kan have styr på alt og der hvor vi går i vandet, er der hverken oplysnings/forbudsskilte eller andet :blink:

Jeg tænker på, at når hun reagerer som trold op af en æske når hun er træt, kan hun have smerter eller irritationer som forstærker hendes reaktion. Det du skriver er nemlig en helt almindelig adfærd hos hunde som har smerter eller hunde som generelt er utrygge. Derfor ville jeg, ud over at adressere selve adfærden, få hende tjekket for smerteårsager og evt. give hende smertebehandling et par uger i samråd med dyrlægen og se om dette har en effekt.

De clumbers jeg har kendt har været meget langsomme i det over mod det dvaske.

Til de store klasser i DcH tænker jeg umiddelbart, at en clumber vil være for lille og tung i det. Nogle af de frit søg samt runderinger jeg har været ude i ville en clumber ikke have kunnet stå model til uden at blive meget, meget træt. Min første tanke var også labrador evt. jagtgolden eller flatcoated, men en springer kunne vel også bruges? PBC vi har haft jagtgolden og koncentrationen fejlede intet hverken i lydighedsarbejdet eller næsearbejdet

Du kan muligvis afhjælpe stress ved at give ham baldriantabletter eller homøopatisk stressdæmpende dråber. Hvis han har kørt i stress over flere måneder, kan han have behov for ekstra vitaminer og mineraler. B- Mega Stress oveni er en god investering, idet de sørger for, at han ikke kommer i underskud. Hvis du oplever, at han skruer sig selv mere op imens han gør, skal han stoppes straks evt. gennem afledning f.eks. ved at kaste noget bag ham som han begynder at undersøge. Imens han undersøger kan du, uden han ser det, drysse små bløde guffer i hans snusefelt Det kan være kogt hakket kød som skilles til riskorn størrelse med en kniv. Må jeg spørge hvordan han er blevet trænet og opdraget? Har han selv måtte finde ud af meget, er han blevet guidet til og belønnet for ønsket adfærd, har I anvendt udskæld eller hvordan ser det ud?

Der kan være forskellige årsager i spil, når en hund gør og først og fremmest er cockeren jo en race, som godt kan lide at høre sig selv, dernæst skal der så lidt til for at vedlige en hunds gøen. Bare et blik, et ord eller anden form for opmærksomhed/aktivitet bekræfter en hund i at gø idet den oplever at få noget ud af det. Hvad er han nervøs over og hvorfor er han stresset, mener du?

Jeg har haft mange hunde efterhånden og af begge køn. Pt. har jeg hanhund. Hvis man får arbejdet godt med sin hanhund i en tidlig alder, så den vænner sig til ikke at skulle gå i spåner over løbske tæver, så synes jeg (efterhånden) at en hanhund er nemmere på så mange måder især af en så blid race som den du har valgt. Tæverne kan være stærkt svingende i humør og præstation nogle måneder hvert år pga. løbetider. Hanner kan tiltrække andre (sure) hanhunde, tæverne tiltrækker hanhunde og sådan er der noget ved begge køn. Som Luna siger ville jeg også vælge køn efter hvad der ellers er af hunde i nærområdet og i min omgangskreds.

Du kaster simpelthen en lækker guf til ham straks efter lyden af det meget korte klemt. Hvis han virker totalt opkørt kan du starte anderledes, nemlig ved at have ham hos dig og give gratis godbidder, derefter et klemt og så godbid, klemt, godbid ligesom man træner klikker lyden til at betyde godbid, hvis du kender det? Du skal absolut ikke vente til han selv bliver færdig med at gø for så mister klokkelyden sin betydning for ham. Bare spørg væk

Det har man ikke, ligesom man heller ikke har en jordisk chance for at opdage andre farlige tilstande/aktiviteter, når man ikke er hjemme. Det kan vel også lade sig gøre at fodre om morgenen i god tid inden man skal afsted, hvis man vil det, og når jeg skriver fodre stort, mener jeg ikke at hunden skal proppes med foder, men at den skal føle sig mæt og veltilpas.

Jeg ville gøre det anderledes: Et klemt med klokken udløser godbid. Når dette sidder er der ro på når klokken lyder og så ville jeg øve at gå hen på tæppet og få godbidden der og gradvist begynde at ringe mere normalt med klokken.

Og derfor kan det være rigtig godt at fodre stort om morgenen på hunde som skal være alene flere timer fra morgenstunden. Det giver ro og "dvaskhed" hvilket modvirker uro. Den måde kan man også vende den

Hvad der er optimalt tænker jeg er individuelt fra hund til hund, men jeg fodrer 3 gange dagligt, første gang inden jeg får tørret søvnen ud af mine øjne, næste måltid efter vores formiddagstur og endnu et måltid kl. 15. Det er bare blevet sådan gennem årene og det passer tilsyneladende Pelle fint ellers blev det ændret. Bliver han sulten mellem måltiderne giver han besked og så får han små portioner til han er mæt. Der ryger godbidder og tyggepinde ned ved siden af. Min erfaring er, at det er bedre at fodre flere gange dagligt især med de sultne racer. Jeg husker i gamle dage, da jeg gjorde som dyrlægen sagde og fodrede en gang dagligt, hvordan hundenes maver kunne synge og larme ind imellem. Det hører jeg aldrig mere.

Jeg skrev et indlæg forleden, men det forsvandt lige så stille... Hvis man ser på hvordan der bliver stillet stadig større krav om præstation til børn og unge, tænker jeg, at det er "tiden" der er sådan og har været på vej derhen længe. Det er snart 10 år siden jeg første gang sendte en unghund hjem fra træning med besked til ejeren om, at hun ikke måtte lave andet end skæg og ballade med hunden i tre måneder og ser man på mange af de unge hundeejere som møder op på træningspladsen, har de ofte en forestilling om, hvad deres hvalp skal kunne præstere og dette er som regel skudt langt over målet. Mange hundeejere tager træningen alt for tungt (i mangel af bedre ord) og allerede i 80'erne oplevede jeg hundeførere som mødte op til træning i DcH i meget god tid for at træne, så de var klar når træningen startede! På et kombineret C-B-A konkurrencehold min mand og jeg havde sammen var det ikke usædvanligt at en ny hf. efter træning første gang sagde noget i retning af:"Det var jo meget sjovt, men hvornår skal vi træne?", underforstået at seriøs træning ikke kunne være sjov og sådan oplever jeg stadig at mange ser på det. Det er heller ikke ualmindeligt at hundeejere, især førstegangshundeejere, ikke vil "skabe sig og "gøre sig til" for at få deres hunde op i motivation, tænk nu hvis de andre ser det eller hvis det ikke lykkes, tror jeg det kører i hovedet på dem og det er en af instruktørens vigtigste opgaver at få dem ud over sådane tanker og her er det min opfattelse at hvis instruktøren går forrest og viser hvordan h*n selv "skaber sig", så løsner det som regel op for en del.

Nam nam :hjerte:

Hvad tror du, det er, der sker?

Har du overvejet, om der kan være en fysisk årsag?

Jeg NYDER at være helt, helt alene hjemme - også uden Pelle! Bare være mig uden andre at skulle forholde sig til, bare engang imellem :banan:

Først og fremmest tænker jeg at du skal være sikker i diagnosen, altså rundt om en dyrlæge. Derfra tænker jeg at det kommer til at give sig selv ud fra hendes reaktioner i de forskellige situationer. Min Rasmus blev dement samt næsten blind. Han levede et godt liv, så længe han ikke skulle være alene hjemme. Jeg fik det råd at give ham en god olie, så jeg var sikker på, at hjernen ikke manglede de vigtige omegaer, den har brug for som transmitterstof. Han fik Udos Choice en rigtig god olie fra matas. Den skal stå på køl. Udover det gjorde jeg ikke andet end det jeg plejede, han var på det tidspunkt 13 år, og kunne han bare få sine ture, han var løs på stranden trods svagt syn og kunne høre/mærke mig var han lykkelig. han blev utryg ved fremmede mænd, et levn fra han hvalpetid som kom op igen da han blev svagere, og da beskyttede jeg ham bare mod at skulle møde sådanne mænd. Det meget svage syn afhjalp jeg lidt ved at give Trille en lille bjælde på og jeg selv en større, så han kunne høre hvor vi var. Det gav ham en rigtig god ro. Da Trille blev gammel var det hørelsen der svigtede og da gik jeg over til store visuelle signaler i stedet for verbale signaler. Trille blev 16 ½ år, hvor hun de sidste 2 - 3 år var næsten døv. Så, hvis det er sanserne der er på retur, kan du selv gøre en masse

Mange gør det jo dagligt og flere gange om dagen Jeg har det lige sådan og tænker, at for den enkelte person afhænger det om personlige grænser og moral, når det skal afgøres om - eller hvilke - love man synes man kan forsvare at bryde og det er derfor jeg spurgte herinde, om hvad I andre synes. For denne gruppe er det også deres individuelle moral og grænser, der sætter dagsordenen, når de øver selvtægt ved at begå indbrud, stjæle andres hunde og begår dokumentfalsk.

Synes du ikke, at grænsen er svær? Jeg mener, hvem kan sige sig fri for at bryde en eller flere love "en lille smule"? F.eks. køre lidt for hurtigt eller have sin ikke 100% indkaldssikre hund løs..