Shii

Se det er en af de ting som jeg slet ikke havde tænkt over... For selvfølgelig ville der være en ret stor risiko for at de ville lave et kuld, selvom det "bare var for hyggens skyld" at de skulle have en til... Men jeg tror desværre også at man som opdrætter nogen gange lærer at man bare ikke skal stole på folk... Jeg har altså hørt rigtig mange historier om folk der køber en hund som "familie hund", og så ender den ud med at lave hvalpe alligevel...

Det kunne jeg aldrig forestille mig ville være et problem... Ikke medmindre du havde givet udtryk for at du ville være opdrætter selvfølgelig. Men jeg kan da kun se det gode ved at man netop vælger at sælge en DKK hund til en som har en DRU hund i forvejen.. Så har man jo puffet dem i retning af sin egen klub. Men jeg forstår sagtens at man fravælger at sælge sine hunde til opdrætter i en anden klub, så "mister" man jo hunden til en avl man ikke selv er en del af, og ikke selv kan få nogen foredele fra (Man kan jo f.eks. ikke få en efterfølger af hvalpen engang, for disse er i den forkerte klub). så et samarbejde med opdrætteren ville være umuligt... Så ja, jeg ville som opdrætter kun sælge til opdræt i samme klub. Eller andet hvis det er til udlandet måske... Men hvis det var i eget land ville jeg kun sælge hunde der skulle bruges i avl, til opdrætter af samme klub.... Som salg til "hygge hund" med måske noget udstilling, ville jeg ikke have noget imod at der var en hund i huset fra en anden klub, ej heller en tavleløs hund..

Om de avler godt eller dårligt kan jeg ikke udtale mig om... Men jeg er 100% sikker på at hundene ikke lider nogen overlast i deres pasning! Om de avler for mange kuld på en tæve, eller bruger en hanhund for meget det kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om. Jeg tror ikke de tænker specielt meget over hvem de sælger til... Men jeg tror ikke de sælger for ikke at brænde inde med hvalpe (De har usandsynligt meget plads, og vil skyde på de kunne have de første 30 hunde pladsmæssigt uden at få problemer). Så jeg tror udelukkende det er fordi de bare ikke tjekker deres købere specielt godt, og bare tænker "Der skal den nok få det godt". Som sagt aner jeg intet om deres opdræt af Aussies, eller hvor meget de har ændret.. Jeg kendte Lone og besøgte hende rigtig meget i mine "unge dage" ( vel en ti år siden efterhånden )...

Nej det ved jeg godt.. Og jeg må indrømme jeg også finder det mærkeligt at man vælger at skifte fra DKK til DRU.. Ikke fordi jeg tænker at DKK er bedre eller lignende.. Men jeg ville umiddelbart bare selv... Blive i den klub jeg var startet i.. Der har man jo et navn, og selvom man skifter racer vil man jo stadig have en omgangskreds... Og man ville jo samtidig kender opdrættere af den nye race man var interesseret i... Og da hun importere hunde fra Holland og sådan, tænker jeg jo at det burde fint være muligt for hende at impotere hunde med FCI stamtavle (Hvis nu grunden var at ingen i DKK gad at sælge til hende, mener jeg at hun jo sagtens kunne starte sit opdræt i DKK, med udenlandske hunde)

Det er vildt at der er så stor forskel. Kan huske min mor skulle kæmpe meget i starten, og engang imellem skal hun da stadig slå i bordet... Men måske er det bare forskellige fra sted til sted hvor "nemt" det er. Min lillebror får somt sagt dækket rigtig meget, min mor får tilmed efter mange års kamp tabt arbejdsfortjeneste for de timer hun ikke kan arbejde pga ham. Men hun blev groft snydt i mange år, hvor de direkte ikke fulgte loven. (Hvis en forælder mister sit arbejde pga barns handikap, og er på kontanthjælp, må de IKKE sætte dem ned på den lave takst efter 6 måneder som normalt, dette blev min mor). Min eks kæreste havde ADHD, og fik dækket medicin, plus han fik en "besøgsven" som kom en gang ugentlig, og tjekkede op på ham.. Dog bankede jeg i bordet og han fik ny rådgiver da jeg blev kæreste med ham, da jeg ikke mente han gjorde sit job ordentligt. Der gik lidt for meget kaffe og hygge i det, fremfor motivation og inspiration, hvilket jeg mener er deres job. Men man får intet forærende, man skal kæmpe for det og man skal kende hvor i lovgivningen det står; For de ved det som regelt ikke selv! Men alle med diagnose indenfor autismespektret bufår tildelt en sagdsbehandler, som kan hjælpe dem med disse ting...

Jeg har så den modsatte erfaring. Jeg kender rigtig mange med ADHD eller autisme, og de får alle rigtig meget hjælp. F.eks. besøgsvenner som hjælper i forhold til husholdning. Dækket ekstra udgifter osv. Min lillebror får også hjælp. Der er ansat en person 10 timer om ugen til "social hjælp", så han kan komme ud og være normal teenager. En såkaldt "voksenven", det har han haft siden han var 5-6 år (Og faktisk været så heldig i løbet af de ti år kun at skifte en gang, så de må være glade for deres arbejde). Desuden bliver der også dækket alle ekstra udgifter i forbindelse med hans handikap. Den danske lovgivning siger direkte at man ikke må have nogle udgifter i forbindelse med handikap. Dog skal man tage højde for at mange bliver diagnosticeret indenfor autismespektret, uden rent faktisk at have et liv der er påvirket af det. Mange kan sagtens have et normalt arbejde f.eks.

Altså jeg er jo nok ikke den bedste at spørge, jeg kom rigtig meget hjemme hos Lone på et tidspunkt, og de er virkelig skønne mennesker, og deres dyr har det helt perfekt. De er virkelig nogle fantastiske mennesker, rigtig hjertevarme og åbne, og der er altid tid til besøg, også uanmeldt. Men jeg tror de fanges af mange ting. De har også opdrættet heste, ved ikke om de stadig gør det? Islænder og derefter ehm.. Sådan nogle store smukke nogle... De har også opdrættet katte, kan ikke huske om det var main coon eller norske skovkatte, men de var saaatme store... Derudover opdrættede de kæmpe kaniner.. Og så selvfølgelig marsvin. Lone var den første storopdrætter af marsvin jeg nogensinde mødte.. Tror hun havde tætpå 2-300 marsvin... Kvaliteten på deres dyr kan jeg ikke udtale mig om, altså sundhedsmæssigt og sådan noget.. Men jeg ved at de passer deres dyr godt, så det er ikke "hvalpe fabrik" eller den slags... Nå jeg ved ikke om mit indlæg egentlig har nogen betydning.. Personligt tænker jeg også det er mange skift og "Hvad bliver det næste"... Men så længe dyrene har det godt og ikke ryger ud i tide og utide synes jeg det er i orden (Deres fårehunde stoppede ganske stille efterhånden som de døde af alderdom så vidt jeg ved) Hun havde tre eller fire af dem da jeg kom i deres hjem... Specielt Hekla var helt fantastisk, hvis jeg skulle have en fårehund skulle det var hende (hun må være long gone now tænker jeg dog )

er 99% sikke rpå hendes fårehunde var DKK... Og så må hun jo så være skiftet til DRU med sine Aussies....

nej, de opdrætter ikke Islandske fårehunde mere, kun Aussies. Jeg kendte hende fra da hun havde fårehunde, de var bare SKØNNE!

jamen det var jo netop det jeg hentydede til, om det nu var ham hun snakkede om.

Jeg har ikke hvalp derfra, men jeg kender Lone fra anden sammenhæng. Jeg har dog en Australian Shepherd fra en Belgisk opdrætter. Kender vi måske den 7½ måneders dreng du har fået ?

Åååårh Gid Penny havde en storebror der kunne lærer hende det! Hun har lært at gå op, men ikke ned :stupid: Og hun er for tung til jeg kan løfte hende ned, så igår måtte jeg ringe til kæresten og bede ham komme hjem for at løfte hende ned

Vi prøvede først hvor jeg tog billeder og kæresten "styrede" hundene, men det gik slet ikke... Jeg vidste jo bare hvilken vinkel jeg ville have billederne i... Så byttede vi og der begyndte resultaterne at komme (Her var det bare lukkede øjne, og bøvede udtryk der var imod os!). Overraskende nok har vi trænet begge hunde til at blive liggende, så det er kun hvis de skal vente i meeeeget langt tid de bliver utilfredse med at skulle blive (Og det er jo koldt for Penny så hun fik slet ikke lov at ligge længe). Penny er vi jo kun lige begyndt at træne med, så havde ikke forventninger om at ude-forstyrrelser ville gøre det nemt... Men hun er så fokuseret at intet kunne stjæle opmærksomheden fra hende...

Men med hensyn til depositum osv... Så kan man jo sige hvis hvalpekøber er "ærlig", så synes jeg også at man måske kan.. være lidt mere large.. I et tilfælde som janni beskriver man har brugt X antal uger på kundepleje, og så kommer de ikke og henter hvalpen, synes jeg det er helt fair at man beholder despositum... Men jeg kunne da forestille mig, at jeg som opdrætter hvis jeg blev kontaktet af en hvalpekøber, der havde betalt depositum, som forklarede at de kunne mærke at de havde fundet ud af det ikke var den rigtige race for dem, og de ikke følte de var klar osv.. Så ville jeg nok have en bedre følelse, og måske vælge at betale depositum tilbage... DOG findes der jo folk som bare snyder og bedrager. Og der kan jeg da godt tænke at når man som f.eks. Janni har opdrættet længe, og har mødt mange forskellige personer osv. så bliver man nok lidt mere skeptisk.. Fordi man oplever folk bryde kontrakter.

Og det er 100% hvalpekøbers naivitet der så er fejlen.. Der findes ingen racer der ikke har et eller andet man skal være opmærksom på, og møder man en opdrætter der intet andet end godt har at sige så BØR alarmklokkerne ringe. Og så synes jeg ærlig talt at din veninde skulle overveje at gå af med sin hund allerede nu, hvis hun ikke stoler på ham, og hvis hun ikke bryder sig om ham! Det er da super synd for hunden at skulle leve på den måde, og det gør det bestemt ikke nemmere f.eks. i forhold til resourceforsvar, hvis hun gør ham usikker! En hund er en hund, og ingen bør læne sig tilbage og tro ens hund fungere socialt med alle andre hunde, og de aldrig vil forsvarer deres. Man bør altid være på vagt, og være klar til at hjælpe sin hund. Jeg må indrømme at jeg synes de opdrættere hun har haft fat i har været ufattelig ringe, når de fortæller den slags, og det er trist din veninde ikke har kunne se at når alt lyder perfekt, så er der sgu nok noget der er råddent!

Altså sådan en charmetrold Man kan da ikke andet end elske hende! (Selvom hun ikke har bar numse!)

Alt respekt Hver gang den ene sad ordentligt, besluttede den anden for at den kedede sig

Jeg ville bare gerne have et billede af begge hunde sammen... Hvem ville have troet det var så meget arbejde? Vi startede ud med: De lignede vidst mest at min kæreste havde forsøgt at banke dem, til at sidde stille! Så ville de ikke sidde ved siden af hinanden...... Så lukkede den ene øjnene..... Så den anden..... Hvad har han dog gang ? Nå men bedste resultat blev: Hvor man næsten kan se at om tre sekunder kommer der et bjæf fra Dexter! ALDRIG IGEN skal vi have taget fællesbilleder!!! (Og her er Dexters mening om fotografering!)

Igen, jeg kan kun sammenligne med da jeg udstillede marsvin. Jeg gjorde det for at vinde, og hvis et dyr ikke levede op til mine forventninger på udstilling eller avl solgte jeg det gerne videre. Dog skal det siges at jeg havde marsvin som aldrig nogensinde ville begå sig på en udstilling, som var fantastiske avlsdyr. Derudover så lærer man også dommere at kende. F.eks. vil de tyske dommere have min race så lys som muligt, nærmest så de var helt cremefarvet, hvorimod de engelske dommere ville have dem mørke. Det betød gerne at jeg ville vente til sidste øjeblik og håbe dommeren var offentliggjort, så jeg vidste hvilke dyr jeg skulle tilmelde. Samme drøm jeg har!

Men så har hun jo heller ikke engang læst standarden på racen hun anskaffede sig. Og så er det jo klart man ikke ved hvad man får. En Aussie skal ifølge standarden være vogtende, det er altså ikke noget negativt ved racen; Det SKAL være der, som en del af standarden. Finder man en opdrætter og spørger til de negative ting, og de siger "Der er intet", så skal man altså også rende den anden vej; Uanset racen!!!!! Der er negative ved alle racer, og som opdrætter bør man altid gøre køber opmærksom på disse, specielt f.eks. hvordan man håndtere resourceforsvar. Som sagt er det i følge standarden sådan Aussien skal være. Både reserveret og vogtende er to ord der direkte står nævnt i FCI standarden over racen, og er altså ting som "skal" kunne findes hos racen hvis den er opdrættet hos en opdrætter der følger standarden. Dette er beskrivelse af FCI standardens Aussie temperament: Australian Shepherd er en intelligent brugshund med stærke hyrde- og vogterinstinkter. Den er en loyal følgesvend og har udholdenhed til at arbejde dagen lang. Den er ligevægtig og godmodig, sjældent stridbar. Den kan være noget reserveret over for nye bekendtskaber. Ethvert tegn på skyhed, frygtsomhed eller aggressivitet skal bedømmes strengt. Derfor er det altså to ting som er HELT normale, hos en Aussie og nogen som alle opdrættere der har læst standarden ville vide, og kunne viderefortælle til deres købere, så de ikke tror deres hund er underlig/aggressiv/forkert. Det betyder ikke ens Aussie SKAL være reserveret, det er noget som KAN findes i racen, men de stærke vogterinstinker er ØNSKET i racen, og dermed noget alle Aussies skal have. (Vogterinstinkter er også dem som kan udvikle sig til resourceforsvar, hvis det ikke bliver behandlet på en måde hvor hunden lærer hvad den skal vogte, og hvad der ikke skal vogtes). Man kan ikke altid kontrollere det vogteinstinkt, men derfor er det bare vigtigt at vide at det faktisk er ønsket i racen, og altså IKKE er negativt, medmindre den går over og er utilregnelig(Aggressiv) omkring det.

Jeg kan kun udtale mig i forhold til at jeg udstillede marsvin.. Og det var da 100% for f.eks. at få årets marsvin eller race... Og så det at det bare er fedt at vinde, og vide det dyr man har lavet er "god".

Og selvfølgelig fordi det er pisse fedt at vinde :banan:

For at få ens navn "out there", for at gå efter årets hund, årets bedste *indsæt race* osv...

Årh nej... Øv :ae:

Autisme er ikke en undskyldning for at opføre sig ondt, eller ikke at tænke sig om! Hold dig til din bruger, tænk over de ting du skriver. Eventuel spørg, eller vær åben for de ting folk skriver til dig. Dernæst: Behold denne her bruger! Lad være at oprette en ny, jeg synes da at du kunne ende ud med at være en god debatør at have herinde, og jeg kan jo se vi har ting tilfælles (Begge kender vi til autisme og har det tæt på livet, og vi ejer begge en husky). Jeg bifalder bestemt ikke at man kommer med hårde påstande som man ikke kan dokumentere. Mit forslag til dig, vil være at skrive i din signatur at du har autisme. Ikke fordi at du skal "dømmes" for det, men fordi nogen mennesker ikke tænker over at vi alle måske ikke reagere på samme måde, eller ser tingene på samme måde. Til sammenligning kan jeg oplyse at min lillebror f.eks. ikke kan skelne hvornår det han siger sårer folk. F.eks. kan han godt finde på at sige at folk er tykke, hvis de spørger ham hvordan han synes de ser ud "Du er tyk, med brunt hår og blå øjne". De fik deres svar, men nogen gange kan det jo godt være hårdt, når det man måske gerne ville have hørt var "Den kjole er bare flot til dig" Så der lærer man så at man spørger "Hvad synes du om KJOLEN" Jeg føler med dig, at du har lidt samme "problem". Du ser ikke at folk faktisk bliver såret, kede af det, eller slet ikke forstår hvad du forsøger at fortælle dem. Derfor tror jeg du skal bruge lidt mere tid på dine indlæg, og måske tænke over at ikke alle "forstår" denne "autisme tankegang", som netop er hård og lige til i mange tilfælde. Jeg er ked af at mit indlæg blev personlig om dig og autisme. Men jeg håber virkelig at du kan holde dig til din bruger, og færdes her på forum fredeligt, måske gå ind under husky emnet, og lav nogle tråde om din hund, eventuel vis nogle billeder af ham, jeg ville elske at se dem i hvertfald (Og det er jeg sikker på rigtig mange ville når det kommer til stykket)