Shii

Hvis det var for at undgå et "ekstrem", så ville jeg synes det var okay.. F.eks. at man sagde at en fladsnudet race skulle have en næse der var minimum X antal cm Ej jeg ved det ikke... Hvad er begrundelsen for at lave en max højde på GDen når der ikke har været før? Der er max højder på stort set alle racer, så egentlig er det vel okay for at undgå at der opdrættes efter "jo større jo bedre" princippet... Men synes alligevel det er lidt... tjae...

De tæller nok i vægt også.. så der går vel en 5-10 chi´er på en schæfer Og så kan man vel også diskutere hvad "ægte" er? Og hvad er raceren? Hvis hunden ikke kan bevises blot at bestå at labradors, så kan alle jo sige "Den er raceren". Så er vi lidt ude i "Hvis den siger som en and.. Går som en and..." (Så er det nok en labrador!) Egentlig var min første tanke: Ja du kan sagtens have en raceren labrador uden tavle. Og de findes altså også helt bestemt, så ham DKWiechert tager fejl... Men du siger jo heller ikke at de ikke findes... Blot at det ikke kan bevises... Så jeg stamper i gulvet, krydser armene, sukker og siger: DKWiechert har ret.

Jeg tror jeg er farvet af at være herinde Ville bestemt mene at Border Collie skulle være i top 10 i stedet for hønsehunden

Det ER jo Doby, se lige de øjne der! For fanden jeg er forelsket Hun er simpelthen FANTASTISK!

Det har du nok ret i!

Jeg er skam helt enig Hopsa. Men hvis nu engang alle mastiffer går sådan, så ville jeg altså ikke tænke mere over det... Var jeg i tvivl ville jeg kontakte opdrætteren, og høre ad. Og så ville jeg (personligt) selv få det tjekket (Det gjorde vi med Dexter, fordi jeg var i tvivl)... For når man først er i tvivl, så ser man altså spøgelser alle steder... Men jeg giver dig nu helt ret.. I bund og grund vil jeg da hellere få hunden tjekket og være sikker... Men jeg mener stadig at det er super fordømmende at hun siger "den der lyse der"... (Hvis hun havde mødt en masse, kunne hun nok nogenlunde sige hvad det var for en slags)... og at den da er HELT galt... Jeg synes sagtens man kunne have fået det sagt på en måde hvor jeg i hvertfald, ville have taget det til mig på en knap så fordømmende måde.. F.eks. ved at sige "Jeg har oplevet i mit job, som dyrlæge, at nogen hunde går på en bestemt måde, og største delen af dem har problemer med ryggen viser det sig... Måske du skulle få det tjekket? Det kan være rigtig smertefuld/frygteligt/forfærdeligt"........

Aaaaamen for filan! Det er jo DOBY!

Jeg behøves ikke beskylde dig for at fremstå bedrevidende, det synes jeg du er, det er ikke noget jeg forsøger at få dig til at fremstå som... Det synes JEG at du er, færdig bum, jeg er egentlig ligeglad hvordan andre opfatter det. At DU føler at jeg forsøger at få dig til at fremstå bedrevidende, den er på dig. Intet sted har jeg påstået at du har været en løgner, jeg er netop enig med dig, så hvorfor skulle jeg dog få dig til at fremstå som en løgner? Det er DEN del jeg ikke forstår... At du ikke kan se at udover at jeg synes udstilling er en god ting for at en race kan blive bedømt udseenes mæssigt, så er vi faktisk enige Jeg mener, (ligesom dig så vidt jeg læser) at: Egenskaberne i en hund er lige så vigtige (Hvis ikke vigtigere) end udseenet på hunden, og det at en hund LIGNER en race, gør ikke at det er en god arbejdshund. At brugshundelinierne generelt set har bedre egenskaber samt er "avlet sundere". Udstillingsverdenen har gjort at opdrættere i dag avler ekstremer så de ting som en race har som fysiske kendetegn, hvilket betyder at udstillings"modellen" ofte er længere fra standarden end brugshundemodellen. Jeg mener ikke at man kan dømme en hund udfra et billede. (Men jeg mener sagtens man kan få en idé om hvordan racen har udviklet sig, og selv på en pelsrace få et indblik i hvordan den nogenlunde SER ud.) --- Derudover mener jeg altså ikke at man SKAL udstille en race for at denne kan bestå. Jeg mener at det er et godt REDSKAB, hvis dette bliver brugt rigtigt, hvilket den i mange tilfælde ikke bliver i dag!

Nårh, troede bare når du skrev racerne at vi talte generelt, forskellige racers brugslinier, og ikke kun labradors..... Jeg undskylder misforståelsen så!

Jeg ville nok sidstnævnte... Jeg ville slet ikke have kunne holde kæft, og jeg ville pænt fortælle ham at han var et elendigt møgsvin, og han ikke skulle eje en hund og diverse ting om hvor forfærdelig han er mod dyr... Overhovedet ikke noget der ville hjælpe hunden eller ejeren. Det sørgelige er jo at han må tage et valg, allerede i starten giver han jo huskyen muligheder, som han tydeligvis ikke bryder sig om den har. Enten må den hilse, som en husky nu gør, eller også må han kontrollere situationen bedre. Han kan jo ikke slippe den og stå og gale efter den, og så blive sur når den ikke kommer... For det VED han jo den ikke gør! Jeg ved at når jeg slipper Dexter i en hundeskov, så er det super vigtigt at de første 5 minutter der er der ikke mulighed for at han kommer i nærheden af hunde der ikke må hilses på.. For jeg kan IKKE kalde ham til mig i de første 5 minutter han er fri. Derefter kan han sagtens møde nye osv, men jeg tror de fleste husky ejere kender til den der "WAAAAAAAAAAH" som det virker som om sker i en husky hjerne når de slippes løs... Og det er SYND for hunden at skælde den ud for at være som den nu engang er lavet! Nå.. brok brok brok... Jeg synes du gjorde det rigtige... Og lige efter bogen agtig, i endte med at kunne snakke, du kunne give ham gode råd, som han forhåbentlig kunne bruge (og vil bruge!)

Jeg ville nok også bare tænke... Oh well... Hun aner jo ikke en dyt om det... Var hun kommet med en hund af samme race, havde jeg nok været mere "påvirket"... At hun er dyrlæge eller hvad hun er... Tjae.. jeg kan sagtens troppe op i en hundeskov og sige jeg er dyrlæge... Og det kan jo så betyde at jeg er på første år eller whatever... Jeg ville aldrig "bare" stole på en fremmede... Dog ville jeg hvis jeg var dig ringe og snakke med opdrætteren, og eventuelt høre om de ville se på hende, og om hendes gang er normal for racen (Hvis du altså er i tvivl)... Og så jeg den fordømmende dyrlæge igen senere ville jeg fortælle hende at hun nok skulle få sit røngten syn tjekket ud, for din hund er sund og rask.

Hun er altså bare skøn hende Zazu! Synes det er sjovt at tænke på hvor meget størrelsen betyder... Når jeg sådan ser dem i jeres stue... Så ser det jo slet ikke voldsomt ud... Men havde vi haft tre.. puuuh Men de er jo så også lige 20 kg tungere (per stk!)

Men uanset hvad.. hvis en hund efter 100 gange har lært sit og stadig kun gør det 25% af gangene; Så har den jo ikke LÆRT det! I mine øjne har en hund ikke lært et signal før den kan "følge dette" Jeg har lyst til at sige 95% af gangene minimum, men det er her vi f.eks. kan trække en husky ind i billedet. Dexter ved 100% godt hvad "Kom her" betyder, og man kan se at han bare står og tænker "Næ hæy, jeg vil hellere være ude i seen selvom det er midnat og du skal til at i seng". Men generelt set så mener jeg ikke at man kan dømme på den måde, uanset hvordan man vender og drejer det... Men listen er sjov! Og interessant, men i mine øjne handler det altså om mange andre ting... Jeg kender altså BCer som er snot dumme for at sige det ærligt... Men deres ejer har heller ikke været specielt inspirerende... Og jo klart er det da måske to eller tre jeg har mødt, men de findes da. Så findes der dem som løber på væggene og destruere ejerens hus, dem findes der en del flere af faktisk.. og så findes der de "kloge" og veltrænede... Men lad os sige du vil tage og træne din hund til et nyt trick. Lad os sige det er at løfte en bold op og lægge den i en kurv. Hvis du har trænet med din 4 årige hund siden den var 8 uger.. Og jeg aldrig har trænet med min, som er kuldbror til din... Skal vi vdde om hvilken der først lærer det? Det gør den hund der altid har trænet.. For den forstår at "arbejde og lære"... Og her er vi tilbage til at jeg TROR at mange der køber en BCer har intentioner om at træne med den..... hvor dem som køber en husky måske nok ikke tænker "yes sir, så står jeg med den næste lydighedsmester". og selv den indstilling tror jeg er så vigtig for hvor god hunden er/bliver...

Jeg er helt enig her. Jeg synes netop at det skal handle om hundens vægt og selvfølgelig aktivitet. Men vores husky er jordens mest inaktive hund, og han får stadig active foder, da det er det eneste der fungere for os(ham). Så jeg ville lade hunden blive på det foder den fungere på, hvis der viser sig at være behov for ats kifte så ville jeg selvfølgelig gøre det.. Men jeg ser ingen grund til at skifte "på forhånd"...

Ahh okay. Dexter får active, uden at være specielt aktiv.. Men han spiser ikke særlig meget, og har svært ved at holde vægten (Its a husky thing )... Jeg ville ikke skifte foder "bare fordi", jeg ville skifte foder hvis jeg kan se hunden ikke trives med aktiviteten påd et foder den får nu... (Altså f.eks. at hunden begynder at tabe sig)

Hvad betyder high performance foder? Er det det samme som det de kalder foder til aktive hunde, eller? Hvis ikke, hvad er forskellen så?

De ting jeg let og elegant er sprunget henover er skam blot fordi det meste af det du siger er store ord og ligegyldigt.. Derfor gider jeg ikke bruge min tid på at kommentere det... Men det er fint.. Vi er uenige. Du mener at udstilling på ingen måde er godt; Så synes jeg at du skal arbejde mod at afskaffe udstilling. Jeg er dyb modstander af folkd er så indædt er imod noget og så trækker på skuldrene og siger "Ja men jeg gider ikke gøre noget for at det ændre sig". Jeg synes tilgengæld at udstilling er et super godt redskab, som i dag bliver brugt helt forkert, og derfor bør komme på rette spor; Og det vil JEG så gerne støtte. Og jeg kan også sagtens opdrætte labradors uden tavle der ligner en labrador.. Det betyder jo ikke at hunden opfylder standarden. Og du har helt ret at beviserne ligger på det store internet og på historiske fotos af racerne, men hvad var det nu lige? Du skulle have hunden i hånden for at kunne dømme den? Så du ved jo egentlig ikke OM hunden "så sådan ud", det kunne jo være pelsen var puffet, øjnene lidt sammenknebne eller hvad ved jeg! Så det argument kan vi jo ikke bruge, det har du en gang afskrevet i tråden. Men måske når det skal bruges til at underbygge din teori, så er billedemateriale okay?

Vi var lidt igennem det samme som dig. Vores hvalp skulle være alene hjemme 9 timer en gang om ugen. Ingen måde hun ville kunne holde sig, heller ikke selvom hun gerne ville. Derfor er det vigtigt at det bliver en "god oplevelse", så man netop ikke tvinger hunden til noget den ved er forkert/ubehageligt. I mine øjne giver du muligheden for at en smutter er okay, ved at "lade stå til" i den tid den er alene. Vi lærte Penny at tisse på en avis der lå i en bakke. Det har ikke hæmmet vores renlighedstræning, vi fjernede bakken når vi var hjemme, og der havde hun ikke valget. Derfor skulle hun ikke rende rundt og "finde et sted" når hun var alene, hun vidste lige hvor er skulle tisses, og derfor var det ikke et problem når muligheden ikke var til stede. I dag er hun 7 mdr. og holder sig fint når de er alene (Men nu er de yderst sjældent alene længere end 7 timer). Og udover hun ikke kunne holde sig de 9 timer, så var hun renlig fra hun var 10 uger vil jeg skyde på...

Og jeg HAR sagt igen, og igen, og igen, at jeg mener at det HELE har betydning for standarden. Egenskaber såvel som udseende. Fjerner du det ENE (Egenskaber ELLER udseenet) så er standarden ligegyldig! Som du netop siger opstod de fleste racers udseene jo netop af det arbejde de skulle udfører. Derfor er der også en del charme i at der tages varer om at sørge for at der ER en form for guidelines til hvad der er acceptabelt indenfor udseenet, så vi netop husker på at disse hunde altså SÅ sådan ud af en grund (Så, fordi de jo netop ikke ser sådan ud mere i de fleste tilfælde, og det er jo her vi er brand enige, vi skal tilbage til de lidt ældre typer, hvor ekstremerne ikke har taget overhånd.. Jeg siger ikke vi skal begive os tilbage til 1600 tallet, faktisk vil jeg mene avlen først er gået galt for alvor de sidste 50 års tid, uden at have tjekket HELT præcist hvor det gik galt, kender du et bedre ca. årstal må du meget gerne oplyse, det er som sagt blot min opfattelse at kigge vi 50+ år tilbage var hundene stadig ikke ekstremer i samme stil som vi ser dem i dag). Det vidste jeg faktisk ikke, interessant. Jeg vidste dog trods alt at den brune er blevet skamavlet fejlfarvet fordi hvalpefabrikker avler på de brune, fordi de var mega populærer på et tidspunkt. Ja og dette giver mening for en som KENDER til jagthundelinier! Min far fik jagttegn uden aldrig nogensinde at have ejet en hund før, han anede da INTET om hvad der var godt eller skidt, hvilke prøver der betød noget. Hvis ikke han spurgte nogen til råds, havde han haft lige så stor sandsynlighed for at vælge en tilfældig labrador med stamtavle og en uden for at de var gode jagthunde.. Det ville være helt tilfældigt om de havde det eller ej. Jo vist skal man spørge til råds, men du forstår hvad jeg mener. Og ja helt bestemt er stamtavlen det bedste redskab man har på en tavlehund, om det så er for at finde arbejdshunde eller udstillingshunde! Min pointe er blot at hvis JEG skal kigge på en stamtavle uden at ane en dyt om jagthunde så er der lige så stor sandsynlighed for at jeg vælger en med gode egenskaber, som fandt jeg et kuld hos den jæger der bor udenfor byen og lige fik et kuld hvalpe... For jeg aner ikke en dyt om det. Så tavlen er jo kun brugbar hvis du ved hvordan den bruges, og det gælder igen både for udstillings og arbejdshundene. I bund og grund er vi enige. Som jeg har skrevet helt fra start så er min generelle opfattelse at brugshundelinierne er sundere end udstillingslinierne. Jeg er blot imod at afskaffe udstilling, for jeg synes det er en fin måde at bibeholde en generel standard for hundens udseende. Og det synes jeg OGSÅ er vigtigt. Ligesom at jeg synes det er vigtigt at hunden har det temperament og de egenskaber standarden foreskriver; Lige så vigtigt vel at mærke!

Og det er min påstand at hvis der ikke er en standard man opdrætter efter, så har man ikke nogle retningslinier for hvordan hunden skal SE ud. Og hvis det er ligegyldigt hvordan hunden ser ud, bare den har egenskaberne, så mener jeg at standarden kan være ligegyldigt. Jeg siger skam blot at i mine øjne er det lige så vigtigt at man avler hundene til den race de er, på alle punkter. Det nytter ikke noget at man avler brune labradors, på brune labradors, og så lige lidt mere brunt, for det er bare dem der har de bedste, når man så ender med en forkert farve fordi den bliver for lys. Jo vist er det sikkert en fin jagthund, men ja.. Vi er igen uenige, og bliver åbenbart ikke enige om at hvis farven lige pludselig ikke har betydning, så er det ligemeget at den måske pludselig er lidt for lys.. Eller mangler lidt pigmentering; For det gør den jo ikke til en dårligere jagthund. Og jeg har ikke hentet argumenter; Jeg har stillet et spørgsmål. Et spørgsmål er indikeret med at man afslutter en sætning med "?", dette indikere også ofte at man ønsker information vedrørende noget man er i tvivl om. Jeg forklarer dette da det ser ud som om du ikke ved hvad det tegn bruges til. Og nej, ærligt synes jeg ikke det "giver sig selv". Når jeg kigger på en stamtavle står der faktisk ikke specielt meget mere om dens egenskaber, end om dens udseende og helbred. Jovist hvis du kender til hundene, og går ind i hver enkelt hund og ser på dens resultater osv. så kan du finde noget. Og kender du disse hunde på trods af manglende stamtavle, kan du jo stadig finde disse oplysninger. Stamtavlen er helt bestemt et fantastisk redskab, både til at undersøge egenskaber og til at undersøge racer. Men skal vi så ikke også lige slå fast, at det i og for sig ikke har betydning om hunden er raceren eller ej, om den har gode egenskaber. Du kan sagtens finde en tavleløs hund der har fantastiske egenskaber! Det er bare langt mere svært, fordi du netop ikke har stamtavlen at gå efter. Ligesom at du kan finde en såkaldt "renracet" uden stamtavle, som rent faktisk ligner en udstillingshund. Igen er det bare virkelig sjældent.

Men... Hvad er så vigtigst? At hunden er ren, eller egenskaberne? Der er jo ikke specielt meget værdi i at give en hund en stamtavle hvis du ikke aner noget om ligheden på baggrunden af hundene, udover at de har "gode egenskaber".... Hundene skal jo være balanceret! Jeg synes stadig at man bør avle efter lighed og standard. Jeg siger bestemt ikke at udstilling er det eneste rigtige, jeg siger tværtimod at man skal avle efter standarden. Og jeg synes udstillinger er en super god måde at få en race lige verdenen over. Problemet i dag er at der dømmes på de forkerte ting. Så vi er skam enig: Helheden er det vigtigste. Men du sagde jo netop at du sørgede for at der intet udstilling var i dine hunde, og du tog til udlandet for at finde opdrættere der ikke aner noget om udstilling.

Det vil sige at fordi Dexter er en fantastisk slædehunde, er det ligemeget at han ikke har en stamtavle? Han har fantastiske egenskaber, og en afstamning med fantastiske egenskaber..... Så alt andet er ligegyldigt? Hundeavl er nu engang hundeavl, hvis man vil avle efter egenskaber fremfor alt, så er man i mine øjne ikke bedre end dem der avler efter udseenet fremfor alt. Jeg stemmer igen: Avl efter standarden! Gør man det, så er der jo ingen problemer! Problemet er at folk tager det til det ekstreme!

Men det er jo netop også det... Jeg tror faktisk at hvis man tager en 8 ugers hvalp, vil 95% af hvalpene kunne lære "sit" indenfor 5-10 forsøg. Uanset race! Men hvis vi taler om at "gå baglæns" eller andre mere indviklede ting, så er vi jo over i en helt anden kategori. Eller hvis det handler om motorik osv... Det er klart (i min verden i hvert fald) at det er lettere at lærer en Löwchen at gå på bagben, end en Berner Sennen f.eks... Det handler jo ikke kun om forståelse, men muligheden for at hunden faktisk skal lærer at gå på bagben samtidig med. Eller f.eks. at rende igennem en tunnel. Jamen det er da klart at en Berner Sennen tage rlængere tid (i mit hovede igen) som at lærer at det er behageligt at presse sig igennem der!

Men det er jo ligesom da vi troppede op til træning med Dexter... generelt set var han ikke dårligere end de andre hvalpe, men træneren gav op langt hurtigere... Hvis de andre fik 5 mins. hjælp til en øvelse, ville trænere komme og forsøge to-tre gange med Dexter og give et fortrøstende klap på skulderen og sige "Mere kan man jo heller ikke forvente af en husky"... Og det er jo klart at har man den holdning, så får man ikke mere... Jeg elsker stadig når vi endelig slipper Dexter løs et sted, og vi kalder ham til os når han er 200 meter væk fra os, og han bare kommer ved første kald.. Og man bare kan høre alle de der folk sige "HAN kan ikke være en husky, han kom jo?".. Og så begynder de at finde forklaringer.. han må jo være en blanding, for huskys er jo slet ikke brune....