Shii

Hov, jeg læste lige min besked igen; Den er ikke negativ imod dig, jeg synes du gør et fantastisk job med din hund, og jeg tror sagtens du kan få arbejdet dette savn væk fra hende. Kommentaren om omplacering er ment som at en plejefamilie bør kunne kende hvad en hund har brug for, og kunne finde et hjem der har disse.

Jeg tror generelt ikke at hunde kan have brug for en have, men at de kan være vænnet til at have den mulighed, og at det kan være svært at vænne dem fra. Generelt er det jo nok sådan for en gadehund, at de gerne vil være ude, så man skal nok forvente mange små tulle-ture om dagen. Generelt ville jeg nok ikke vælge en gadehunde, hvis der ikke var adgang til have netop af den grund. Dog findes der sikkert også gadehunde, hvor det ikke er et problem? Jeg tror nogen racer også er mere afhængig af have end andre, f.eks. vores husky ville aldrig have kunne trives hvis vi efter at have boet i hus med kæmpe have var flyttet et sted hen uden have, dog levede han det første år uden have, uden problemer og uden at gøre tegn på at ønske det, så det er mere det at han var blevet vant til at have fri adgang til haven. Jeg tror det er en opgave du bare skal knokle med at få løst, jeg synes det vil være synd hvis en hund som allerede har haft en svær start på livet skal skifte hjem, fordi plejefamilien ikke har lagt vægt på at finde den rigtige til at tage over (Hvis det er tilfældet).

Der skal jo være en der er den mindste, i mine øjne er det (specielt ved blandinger) jo lidt tilfældigt hvem der er den mindste, tæver kan også være lidt mindre generelt. Jeg fik f.eks min ene tæve som var den absolut største i kuldet, hendes kuldsøster var næsten halvt så stor, i dag klarer de sig begge virkelig godt, og søsteren er helt samme størrelse! Kig på temperamentet og døm udfra det. Jeg ville hvis jeg var i dit sted og med en race som cavalier, vælge at få en raceren hvor forældrene er testet for alt hvad der bør testes for, så du sikre at sundheden er så god som muligt. Det er virkelig en race hvor der er nogle grufulde konsekvenser ved sygdommene, og f.eks. problemer med hjertet osv. Jeg ved man kan DNA teste for nogle af de sygdomme som der er i cavalier, så at vælge en opdrætter som DNA tester ville være at foretrække.

Derudover; Det er jo ikke fordi at hvis man går en 10 kms tur med hvalpen så har man ødelagt dens hofter. Der hvor problemet opstår er jo når hundens hofter slides ved gentagende gange at pålægge stress på hofterne f.eks. tror jeg ærligt at hvis man sammenligner en gåtur på 10 km hos en hvalp der ellers aldrig har været presset til gåture med en hvalp der tonser op og ned af trapper gentagende gange om dagen, så tror jeg da at den med trapperne fra mest stress på sine hofter, og har større risiko for problem hofter/albuer osv.

Vilde hunde har jo en kortere levealder, og derudover har de ikke stimuli fra mennesker til at opfordre til leg f.eks ved kast af pinde, bolde eller andet legetøj (Der leger hvalpe jo typisk med hinanden).

Jeg ville lade ham komme med og rende frit i det tempo han selv ønsker... Lav et par stop engang imellem (Spis frokost osv.), og hvis han viser tegn på at være træt(F.eks. lægger sig ned, eller begynder at gå meget langsomt), så hold en pause. Jeg vil dog lige komme med en sidelinie bemærkning med hensyn til at spille fodbold; Det kan stresse rigtig mange hunde, og få adrenalinen op, hvilket betyder at de ikke selv mærker når de overbelaster sig selv, så der skal I med så lille en hvalp gå ind og sige stop, for det gør han ikke selv, slet ikke i den alder. Så bare husk at han ikke skal køres for træt i det.

I mine øjne er det jo netop et definitions spørgsmål om hvad man ser i det enkelte ord. F.eks. skal hunde på udstilling jo også vise drift, i den sammenhæng handler det jo om at vise en lyst og et ønske for at være og lave det de gør. Jeg synes at bruge et ord som motivation måske er mere passende, da det jo handler om hundens vilje til hvad den laver. Kamplyst synes jeg lyder helt galt på dansk, netop fordi det virker til at handle mere om aggression på dansk, frem for arbejds-iver. Med hensyn til at kæle hunden til at give slip, synes jeg det giver meget mening, og jeg er faktisk overrasket over at der er flere som bruger magt fremfor at få hunden til frivilligt give slip på legetøjet. (Vi gør det jo ved hvalpe, hvor vi også får dem opmærksom på noget andet, så de giver slip på det de skal slippe).

Nej vi plejer at have 3 selv, men lige nu er Rika ude til udstilling for en måneds tid, så kun Amy og Ellie er herhjemme

Jeg er også på den med mange hunde er vejen frem Vi har aldrig været ude for at der var en der skulle efterlades, de kan altid være hjemme, minimum to Lige nu har vi dog kun to boende, og så er det lidt trælst at jeg ikke lige kan tage en med på arbejde, eller at når vi skal til hundetræning med den ene så kan den anden heller ikke være alene FLERE HUNDE!

Nej, det ville jeg ikke. Hvis linjerne ikke siger mig noget, ville jeg ikke avle på en hund, eller være interesseret i en hund fra den linje. Det sagt handler det jo meget om præference, og nogen folk er villige og har muligheden for at tage en chance og forsøge sig om hvad der gives videre. Som mit liv er nu, har jeg ikke lyst til andet end det jeg selv føler mig mere sikker i og med, så jeg ikke risikere at stå med en hund jeg heller ikke kan bruge selv, fordi dens afkom ikke falder ud som håbet.

Nu fik jeg lige fat i min mor Hun siger; Først egang jeg var afsted var i Nr Åby i 1997 og anden gang var skallebølle 1998 , hun kan ikke huske 3. gang, men mente at det også var Skallebølle.

Og da jeg var med, havde det været der et par gange før i hvert fald, så hvis ikke i år, ville jeg tror det var næste år det var 25 år, Jeg mener at der var en afsted som havde været afsted 3 gange, det første år jeg var afsted :hmm: Eller vent, var det i 97 der var mit første år, det må det næste være da jeg først fyldte 12 i november 1996, medmindre kravet var anderledes dengang (Jeg troede faktisk det var 10 år)

Jeg er usikker på årstallet, men jeg har været i Vissenbjerg og et andet sted også, mener Skallebølle? Jeg fik min hund i 1995, så det første år jeg var med må faktisk have været 1996. (og mener det var i Vissenbjerg).

Det er så vildt at dette stadig foregår, så fedt en ting for unge mennesker Jeg var selv afsted for noget der minder om næsten 20 år siden må det være? Det var nogle fantastiske år, og helt klart anbefalingsværdigt til unge hundefører!

Det synes jeg sagtens du kan, altså i den forstand at engang imellem skal ting jo opdatereres, og hvis du kan skrive en god og bedre racebeskrivelse, så er det jo frit for alle at gøre dette. Personen kan jo eventuelt forsøge sig igen med en ny racebeskrivelse!

Hvor er det at jeg skriver det? Jeg gider skam ikke fnidder, jeg beklager at jeg ikke kunne vide at I havde løst det privat, og jeg dermed startede noget op som I havde løst. Det er dejligt at du kunne se at du havde taget fejl. Men fordi jeg reagere på at folk i denne tråd har handlet forkert, synes jeg ikke man kan bebrejde mig. Hvis jeg ser nogle blive behandlet så forkert; Så reagerer jeg, specielt når det er de samme mennesker der igen og igen i forskellige tråde skal bevise at de ved bedre end andre. Og så synes jeg at vi skal stoppe dette afsporet debatering, og hvis nogen ønsker at fortsætte eller have mere at vide, er de velkomne til at kontakte mig privat.

Det var skam bare den knap der siger fra overfor folk der tror de ved bedre end alle andre :slem::blink:

Det her er så vidt jeg ved et forholdsvis frit forum, hvor man må kommentere på de indlæg man har lyst til. Hvis du mener du er hævet over andre omkring hvornår man må kommentere på hvad, så synes jeg du skal bede om lige at få sådan et moderator mærkat på din profil. Jeg vil barbere lige præcis så mange geder som jeg har lyst til, og hvad folk eventuelt gør privat, det kender jeg selvfølgelig intet til; Det ændre ikke på at jeg er dybt overrasket over at folk kan overreagere på den måde som det er sket i denne tråd. Nu vil jeg smutte ud og barbere nogle flere geder imens jeg maler fanden på væggen

Jeg håber dyrlægen har kunne givet et svar, og at hunden har det godt. Jeg læser det som at det er et problem der har stået på siden nytår, og derfor bør det løses med det samme! Med hensyn til EPI, må jeg indrømme at jeg er dybt rystet over at folk finder måden det blev bragt frem som forkert. "Det lyder som", er da på ingen måde en diagnose, eller at male fanden på væggen... Jeg har da mange gange skrevet "Det kunne godt lyde som XX", uden at nogen har påpeget at jeg malede fanden på væggen, eller diagnosticerede en hund.... Jeg synes godt nok folk har været unødvendigt strenge i denne tråd! (Ved Isabelle). :bighug:Til AnneMette, Jeg håber Chica har fået det bedre!

Jeg synes at man som opdrætter bør være 100% åben og ærlig omkring fejl og mangler ved sine hvalpe. Det sagt kan man jo sagtens opleve at man som opdrætter ikke har bemærket noget, og ikke bevidst har fortiet f.eks. en lille navlebrok, en manglende tand, eller lignende. Jeg synes at det er virkelig dårlig stil hvis en køber siger at de ønsker at benytte hunden til udstilling, og man så sælger en hund med f.eks. en ulveklo, manglende tand eller for den sags skyld at man ved hunden har et virkelig dårlig træk som vil gøre den aldrig vil klare sig særlig godt på en udstilling f.eks. at ørene er forkert placeret. Dog ville jeg som opdrætter giver min personlige vurdering af hvalpen, f.eks. fortælle at ørene kunne være bedre placeret, toplinien bedre osv. Alle hunde har jo skønhedsfejl, og så længe det er objektivt og ikke noget der påvirker helbredet så kan man ikke rigtig klantre opdrætteren for det. Faktisk synes jeg det kan siges meget godt; Hvis man som opdrætter er bekendt med noget (potentielt) negativt om hunden man sælger bør man oplyse dette.

Jeg har en tre årige der stadig kommer i det felt engang imellem Det er bare så skønt at se når hun eksplodere af glæde, fordi hun ikke kan være i sin lille krop Det er dog ikke helt på samme måde selvfølgelig. Men ja, jeg vil tro de fleste hunde har den ulvetime til de er modnet.... Og derefter sker den kun når de brænder sammen engang imellem (Vores sker typisk hvis vi har været på ferie, og ikke set hende et par dage, og vi kommer hjem og laver noget ekstra med hende, om aftenen er hun helt tosset fordi hun har oplevet for meget i den lille krop)

Jeg synes du beskriver en helt normal og sund hvalp. Selvfølgelig reagere han ikke på nej; Han har jo ikke lært hvad det betyder endnu! Selvfølgelig tisser han indenfor; Han er bare en lille baby! I skal ikke forvente at han er renlig før omkring 16-20 uger. Fortsæt som I gør nu med hensyn til renligheden, så kommer det helt automatisk. Eventuelt hvis du vil fremskynde renligheden kan du sætte dit ur til f.eks. hver 3. time, og tage ham ud. I løbet af dagen er reglen som regelt minimum ud hver 3. time (helst hver anden time), og han skal ud hver gang han har; Spist, drukket, sovet eller leget. Med hensyn til når han er i det røde felt, kan en god idé være tvangs nusning. Den nemmeste måde at gøre det på kan være at sætte ham i sin transportkasse, og sæt dig foran og nus ham derinde. Det er lidt ligesom børn der ikke vil sove; Han gør simpelthen ALT for at holde sig vågen! Alternativt skal I bare ignorere ham, og lade ham gøre hvad han vil (uden at kigge på ham, eller rører ved ham). Held og lykke med ham, hvor ser han skøn ud

2-3 gange om dagen er nok også lige lidt mere end hvad han er klar på Vi har nu kontaktet lidt forskellige opdrættere af forskellige racer, og på søndag skal vi til udstilling, og mødes der med nogle også... Og så må vi se hvordan vi kan nærme os nogle racer... Manden var ret vild med borderen, som jeg jo har holdt lidt væk fra ham, fordi jeg synes den var for optimistisk at vælge

Men er en border for optimistisk for ham? Altså vi har haft hund i 5 år, men det har jo aldrig været mere end sjov og ballade. Måske er det fordi jeg er skræmt over at borderen jo lidt er kendt for at være en "verdens mester" når det kommer til træning, og hvad hvis han bare bliver en hygge træner 2-3 gange om ugen? På den anden side er jeg ikke i tvivl om at vores livsstil sagtens har masser at byde på for en sådan hund. Vi har jo masser af tid i skoven, træner masser af gange om dagen, nogengange bare hygge ting som at stå på en vippe, balancere eller når vi finder på et sjovt trick at lærer dem (manden har som det seneste lært Amy at nyse, hvilket er super ubrugeligt, men ganske kært ) Noget som jeg beundre ham virkelig meget for er at han er virkelig god til at shape hunden, og derfor kan lærer dem langt sjovere tricks end jeg kan, jeg duer ikke helt til at være så præcis som han er, derfor lærer de det bare super hurtigt med ham Jeg tror jeg vil åbne lidt op for borderen, jeg havde egentlig sagt til ham at jeg synes den nok var for ambitiøs for ham, men måske jeg bare skal indse at hvis han har potentialet og viljen, skal han også have den rigtige hund for virkelig at kunne udvikle sig og finde det endnu mere fantastisk.... Og alt andet passer jo perfekt på en border, og jeg har jo selv ønsket mig en altid fordi jeg synes de er fantastiske, men har været skræmt over arbejdet med dem... Hvilket egentlig er tåbeligt når man tænker på at vi har kunne håndtere energi nievau fra både en husky og en aussie, at vi så var uheldige med de opdrættere vi valgte er jo noget andet... Hvilket også er grunden til at vi virkelig starter tidligt, så vi kan sikre os at få fra den helt rigtige opdrætter!

Og jeg tænker nemlig at han nok skal få lyst til i hvert fald at lave konkurrence for sjov. Den eneste grund til han lige nu tror han ikke vil er jo at udstilling kommer i første række (med løverne), og vi udstiller stort set altid en gang om måneden.