cs-dumle

Det kommer helt an på hunden. Mindes at det er en border du har dig? Dem har jeg sjældent set smutte :blink: Med Dumle træner jeg altid uden snor... Hvis der ikke er andre hunde i nærheden. Han bryder sig ikke om alle andre hanhunde og sidst jeg tog chancen sprang han på en anden hund der var i snor. Det vil jeg ikke udsætte andre for, så derfor bliver snoren på! Med Nova trænede jeg uden snor... indtil hun begyndte at rende sin vej. Så smuttede damen når det passede hende og den succes skulle hun ikke have. Med Cody har jeg indtil videre altid trænet uden snor, men der har heller ikke været andre i nærheden at genere, så vi må se om det fortsætter alt afhængig efter hvordan det går når vi starter på hvalpehold.

Hehe det er jo så ikke engang helt løgn Godt nok ikke udseendsmæssigt, men vi er jo faldet for Dumles energi og milde sind, men vi ville gerne undvære det ustyrlige stress og ressourceforsvaret. Vi har så haft kig på den irske noget tid, men syntes i starten den virkede for stresset. Lige indtil vi fik øjnene op for hende her opdrætteren, der havde fået avlet en del mere ro og "overblik" i hendes hunde (at de så også har længere øre og mere pels fordi det er udstillingsmodellen måtte vi jo tage med) og så fandt vi ud af der var nogle i Sverige der også lignede hendes hunde. Egentlig skulle vi have haft hvalp fra hendes hund til marts, men så ringede hun at hendes veninde havde fået ham her fra Sverige, som ikke kunne bruges til udstilling fordi den ene sten ikke er faldet ned. Så hun havde spurgt opdrætter om ikke nok der var nogle af hendes hvalpekøbere, som hun kunne stå inde for, men som ikke absolut skulle bruge hund til udstilling, der kunne være interesserede i ham... han har samme far som hvalpene ellers ville have haft (Australsk import)... Nu stod jeg lige og havde fået 1,5måneds juleferie, hvilket nok ikke sådan lige sker igen og det passede bedre tidsmæssigt med hvalp end marts... så det var vi og har indtil videre ikke fortrudt det en eneste gang! Tak skal du have. Ja han er skøn

Er vist på tide jeg får vist vores nye familiemedlem frem. Her er Cody/ the Crocodile : Det tog lige en uge, men så blev Dumle også ret glad for ham Selvom de to til tider kan være ret "indviklede" Dumle er en modig hund, der godt tør kigge i krokodillens gab: Vores smukke hvalp: Aftenhygge på sofaen: Lidt efter: Et af en aftentræt Dumle: Hundene blev forvist til gangen mens jeg gjorde hovedrent i stue og soveværelse:

Tak skal du have. Jo, det må i. Regner med at ligge nogle billeder op i januar tråden på et tidspunkt. Nogen bitte hvalpe kæmpe nuttede billeder bliver det dog ikke til. Vi fik ham som 16uger gammel fordi opdrætteren vi ellers skulle have haft hvalp fra i marts ringede og fortalte hendes veninde havde ham og hørte om vi var interesserede. Han kan ikke udstilles fordi hans ene sten ikke vil falde ned.

Det var det også. Nej, det var ikke nemt. Var også derfor vi til slut besluttede at finde nyt hjem til hende (inden vi opdagede det med huden der måske har været hævet og irriteret hele tiden ). Jeg er ok tak (nu er jeg ihvert fald). Vi har siden fået Cody (irsk setter). Godt en måned efter det med Nova besluttede vi at en gang to hunde, altid to hunde (ikke fordi Dumle virkede til at savne nogen, men mere af fuldstændig egoistiske grunde. Jeg kunne simpelthen aldrig forestille mig at komme hjem efter at have sagt farvel til en hund uden at der var en anden til at trøste mig). Det blev så et godt stykke tid inden forventet, men han har hjulpet godt på at få tankerne på afstand og heldigvis fungerer ham og Dumle rigtig rigtig godt sammen. Det virker til at være rigtig godt for Dumle at prøve at det bliver fuldt ud respekteret når der bliver sagt fra og at der nu igen kan være tyggeting tilgængelige uden at der opstår problemer. ..men må jo indrømme at trods de problemer der var til slut så savner jeg bare stadigvæk min lille gryntegris ufattelig meget. Hun var jo min lille øjesten og vi havde bare så meget sammen som jeg aldrig vil glemme hende for... hun var noget helt specielt og vil bare altid have en stor plads i mit hjerte.

Tak skal i have alle. Tak skal du have Umulia. Det er vi overbevist om. Ellers havde vi slet ikke gjort det, men hvor var det hårdt alligevel. Jeg håber virkelig aldrig jeg skal sige farvel til så ung en hund igen. Hunde skal have et langt og godt liv skal de! Tak skal du have. Tak skal du have. Det er noget tid siden nu. Menelli skrev for mig herinde dengang det var (har ikke kunnet overskue før nu at få sagt farvel). Dumle var nok desværre den der savnede hende mindst. Til sidst var han ret bange for hende. Hver gang hun havde været i ham gemte han sig under sengen op til en time ad gangen og vidste tydeligvis ikke hvad han havde gjort, så han listede rundt i nærheden af hende. Han virkede helt ok da vi kom hjem uden hende. Til gengæld fandt han sig i meget mere nusning end han plejer. Det var som om han godt kunne mærke jeg havde brug for det.

Mit overordnede mål for mig og mine hunde i år er: Have det sjovt og nyde hundene til fulde så længe jeg har dem! Ellers er det: Dumle Tage ud og kigge flere lydighedskonkurrencer året igennem imens vi træner "bliv belønnet for at kigge på andre hunde uden at flippe" og "nej hvor er det bare sjovt her mellem andre hunde og mennesker" Har hørt noget om at man må have line på det første stykke tid i rally og eftersom lydighed aldrig bliver til noget, men Dumle er blevet en drøm at arbejde med kunne jeg godt forestille mig vi kiggede lidt efter hvad det er for noget. Cody Hvalpehold Have det sjovt, opbygge et godt samarbejde og så se hvad tiden bringer. Tage ud og kigge konkurrencer og blive tryg i situationen. Mig Tage klikkeruddannelsen som klubben udbyder og så SKAL hun bare bestå den. Huske at det skal være sjovt at træne hund og at jeg gør det for min og hundenes skyld og ikke for andres.

Du var den stærkeste kærligste lille hund jeg nogensinde har kendt. Dumle elskede dig for alt hvad du var og respekterede dig højt. Var der altid for at passe på dig og lærte samtidig en hel masse af sin lille modige lillesøster. Du elskede et liv med gang i. Elskede at komme ud at løbe stærkt, elskede at træne og bruge hjernen, men når vi var hjemme igen var noget af det bedste du vidste at ligge lige midt på maven af en af os og hygge til den helt store guldmedalje Du var min lille gryntegris. Snorkede i søvne og kunne sidde og kigge på en med de smukkeste øjne og give et lille grynt fra dig hvis du mente du skulle have opmærksomhed. Når man kom hjem fra skole blev man altid mødt af den gladeste lille snakkende terrier der højlydt udtrykte sin glæde mens hele bagenden logrede :hjerte: Du elskede alt og alle. Træning var en fornøjelse med dig. En udfordring, men dog en fornøjelse. Du fandt altid den hurtigste vej til godbidden og slap af med at snyde mig en del gange. Til gengæld lærte du mig mere end hvad mange andre hunde havde kunnet. Det var altid en fornøjelse at have dig med rundt. Du nød de nye oplevelser og opmærksomheden når nogen gad at snakke med dig. Da du skulle opereres for løs knæskal klarede du operationen med bravour. Genoptræningsperioden var hård ved dig, men der var ikke noget klynk fra dig og ikke halten en eneste gang under perioden. (kun brok over at der ikke skete nok). Desværre havde vi altid kæmpet meget med dit ressourceforsvar. Helt fra vi fik dig havde du haft problemer med at sige fra overfor andre hunde når det galt mad. Vi kunne tage alt fra dig, men andre hunde kunne ikke nøjes med en advarsel når de kom tæt på du angreb dem og jagede dem langt langt væk. Da dit temperament ændrede sig til slut og du begyndt at angribe Dumle og bide hul i ham, i vores øjne helt uden grund, troede vi det var din adfærd med ressourceforsvar der havde udviklet sig. Vi havde dig til dyrelæge og fik tjekket ledende igennem, så vi var sikre på det ikke var knæet, men da der ikke var noget her heller besluttede vi at finde et nyt hjem til dig uden anden hund. Lige da vi havde påbegyndt dette lagde vi mærke til noget... din underuld var nærmest fuldstændig forsvundet i løbet af meget kort tid, derudover så vi at de betændte knopper du før var blevet behandlet for ved haleroden nu var ud over en stor del af kroppen. Vi bemærkede nu at du også sov en hel del mere end du plejede og var meget i et "enten eller mood". Enten sov du for dig selv og ville helst ikke forstyrres, eller også lå du ved os og puttede og ville ikke rigtig have Dumle i nærheden eller også var du helt i hvalpe-agtig hopla. Dagen inden vi skulle til dr. dyr kom du humpende ind fra haven med benet oppe i lås, som inden din knæ-operation. Jeg husker tydeligt aftenen inden vi skulle til dr. dyr. Selvom du fint havde affundet dig med der ikke måtte være hunde i den nye seng måtte vi denne aften tage dig ned af sengen 3 gange. Vi besluttede til sidst at du denne nat måtte være i sengen og putte mellem os. Et valg jeg aldrig siden har fortrudt. Da vi kom til dr. dyr dagen efter fik vi at vide at din hudirritation kunne skyldes allergi eller sukkersyge. Med benet var det straks værre. Knæ-operationen var gået op og skulle der en ny operation til ville de være tvunget til at gå ind og skære i brusken. Genoptræningsperioden ville være meget længere end den forrige og du ville i løbet af kort tid få slidgigt og ville aldrig rigtig kunne vende tilbage til det liv du elskede så højt. Vi besluttede i samarbejde med dyrelægen at dette ikke ville være et liv for dig. Vi valgte at sige farvel. Det var den værste beslutning jeg nogensinde har skullet tage i mit liv. Jeg glemmer det aldrig og turen hjem i bilen og forestillingen om nu at skulle fortsætte livet uden dig... Min lille skat... jeg elsker dig og savner dig så forbandet meget. Det var en fornøjelse at få lov at være en del af dit liv og en ære at have kendt dig. Jeg håber du har det bedre hvor du er nu. Du skal vide at du altid vil være elsket og savnet herfra. Mindet om dig lever videre i hjertet. Hvil i fred min lille gryntegris

Haha jamen så er der da vist ingen tvivl om at det er Christian vi skal til Søger efter Magtor så Lykkeliv - Det lyder som en plan. Det må vi lige finde ud af

Jo, har også snakket med hende om ham. Det lyder som noget, men skal lige have kontaktoplysninger på ham og vil gerne høre andres erfaringer om muligheder i nærheden også, men han er helt klart med i overvejelserne

Jeg syntes Dumle er blevet lidt stiv i hans gang med bagbenene og vil gerne have ham mærket igennem af en dygtig person. Det der så også er vigtigt for mig er at det er ok at jeg har mundkurv på Dumle. Både fordi jeg er mere afslappet i det og fordi Dumle er. Det skal simpelthen accepteres af den person vi skal til. Derudover behøver det ikke koste en bondegård, men personen skal være dygtig, både til sig fag og til hunde generelt (gider simpelthen ikke ud til en der ikke kan acceptere at min hund bliver møgnervøs i de situationer). Så forslag til hvem jeg kan kontakte er meget velkomne (vil gerne høre personen ad hvordan det foregår inden vi tropper op).

Ja selvfølgelig har jeg oplevet lignende Dumle kan også finde på at humpe når han stresser eller bliver overtræt. Engang måtte jeg fjerne ham og spærre af for ham samt give timeout hver gang. I dag er det ofte nok med en "a-a", men bliver han ved at forsøge kommer han i bilen. Jeg har så en ven der også ofte siger "Lad ham bare. Hun skal nok sige fra når han bliver for meget." Til det plejer jeg bare at sige "det er jeg ikke i tvivl om, men jeg vil ikke have han gør det, får han lov ved en kunne han jo finde på at gøre det ved en der ikke er i stand til at sige fra." og så bliver det respekteret. Er det ikke lige denne person, men personer jeg ikke orker at diskuterer nøjes jeg som regel med en "det kan godt værre, men jeg vil ikke have han gør det".

Total seje... Eller Nova er ihvert fald. Dumle har haft nogle dårligere erfaringer med ting der gør ondt, så han har haft noget med at sige "av" inden det egentlig gør ondt, men det går rigtig godt fremad med at få overbevist ham om at det altså ikke gør nas længere. Nova er bare gigant sej. Efter patella operation måtte vi hurtig overveje om det var for længe at give smertestillende fordi hun ikke ville lade være med at trække i linen når vi kom ud på tredje-dagen, når hun bliver trimmet er der intet og jeg har klippet hul på en af hendes negle uden at opdage det før jeg opdagede den blødte, Nova sagde ingenting. Dumle har en lav smertegrænse, men er ikke ellers pylret. Min venindes hund derimod... en lille fluffy blandingshund... den er bare den største pivskid jeg kender Når den skal have snor på lyder den til tider som om den får stukket en kniv i siden og det samme når den får skæld ud eller bliver bange for andre hunde. Den har det med at rende rundt om Dumle og gø ham lige ind i hovedet med en meget meget lys gøen. Det bryder Dumle sig ikke om, men han kan ikke rigtig finde ud af at sige ordentlig fra, det er jo stadig en hvalp, så han flytter sig bare. Jeg stiller mig så ind imellem venindens hund og Dumle og spærrer vejen for hvalpen.... Sidste gang kom jeg til at sige "hold" (bestemt, men ikke i højt toneleje eller ondt eller lignende) da jeg gik ind foran... og hunden høl og skreg og rendte væk og kiggede på mig som om jeg havde tæsket den (og det er altså IKKE en hund der bliver opdraget med tæsk og ryk i linen)

Det var også min værste frygt (og faktisk også hvad jeg endte med at syntes var værst)... men hvis det endelig skal være så er det også bare så vigtig at tage det seriøst i tiden efter. Det kan være svært og man syntes til tider det er rigtig synd for hunden, men jeg valgte at sige at 3mdr er jo ingenting ud af et langt hundeliv, så det er hurtigt ovre... og det var det så

Jeg kan da ihvert fald fortælle hvordan det er gået for os men det bliver en lang smørre Det der er med patella operationen det er... hvis hunden har patella i sådan en grad at de skal ind og lave en ny fordybning i knoglen (egentligt skærer et stykke af knoglen ud), så kan hunden med tiden få slidgigt... der er så bare det at hunden alligevel får det med tiden pga. patella, så hvis hunden går og er generet af det og har smerter kan man lige så godt få opereret, så hunden kan leve smertefrit. Nova var begyndt til tider at gå og trække det ene bagben op og halte rundt. Ofte satte hun sig ned og slikkede på det når det skete. Jeg tjekkede og tjekkede, om der sad noget i poten o.l. Da det skete tredje gang opdagede jeg at jeg kunne strække hendes ben ud. Når jeg gjorde det gav det et mærkeligt "hop" inde i benet og så kunne hun gå lidt igen, men kort efter var det galt igen. Nova er ingen pivet hund. Hun har oplevet en del der burde gøre ondt, men uden at give en lyd fra sig, så når hun satte sig til at slikke på det vidste jeg at noget var galt! Vi fik hende tjekket ved dr. dyr. Først tjekkede han begge knæled. Det ene var fint, det andet smuttede desværre nemt ud af plads. Vi fik derefter tager røntgen af hendes knæ og fik konstateret patella og blev enige om at operation var det bedste. Nova kom ind til operationen. Da vi kom og hentede hende fik vi at vide at det heldigvis ikke havde været så slemt som forventet. Fordybningen i knæet var ikke helt så dyb som den skulle være, men dog dyb nok! Det den var gal med var det "gardin" (kaldte dr. dyr det), der sad omkring. Det var alt for løst, så det var blevet strammet op. Operationen i sig selv var ikke det værste... men tiden efter. Nova skulle holdes i ro 3mdr. Den første måned som burhund (fordi hun heller ikke måtte hoppe i seng eller sofa mente dr. dyr at det var sikrest at hun var i bur) og alt skulle foregå i snor indtil sidst i forløbet. Vi fik at vide at den periode virkelig er alt afgørende for hvordan det videre forløb ser ud. Først og fremmest er det jo vigtigt at det ikke springer op, så man skal starte forfra (og hunden skal opereres igen!) og så det hele får ro til at hele ordentligt og rigtig! (så hunden kan leve et langt og godt liv bagefter!). Dagen efter operationen havde vi en hund der pev og pev og tydeligt både havde eftervirkninger efter narkosen og havde ondt! Det skar i mit hjerte at høre på. Hun prøvede flere gange at ligge sig til at sove, men lige som hun havde lagt sig vågnede hun pivende og skrigende op igen. Jeg holdte det ud til hen på eftermiddagen hvor vi ringede til dr. dyr og fik lov at give hende en kvart smertestillende ekstra. Endelig kunne hunden få sovet og der kom mere ro på. På anden dagen var hun i meget bedre humør. Hun kom ud af buret og blev løftet ud på plænen for at tisse 5 gange i løbet af dagen. Hun begyndte allerede her at støtte let på benet ind imellem. På tredje dagen blev hun igen løftet ud for at tisse nogle gange... men nu var hunden altså ved at være frisk! Hun støttede meget mere på benet end jeg havde regnet med. På fjerde dagen støttede hun næsten hele tiden på benet... og hun begyndte at trække fremad i snoren når vi var ude for at tisse. På femte dagen begyndte hun at trække endnu mere og kunne finde på at lave et lille hop fremad! Jeg ringede til dr. dyr for at høre om vi måtte lave noget fodersøg og fik lov til istedet at gå meget korte ligeud godbidsspor (fordi jeg her nemmere kunne kontrollerer hendes bevægelser, hvor hun ven fodersøg nemt kunne komme til at lave et vrid lige som hun opfanger en godbid ved siden af e.l.). Det hjalp en hel del. Nova blev overlykkelig da hun fik lov til at gå et lille spor og det blev nemmere at slappe af. Vi begyndte nu også at tage hende med i sengen ind imellem, hvor hun kunne ligge og hygge med os mens vi så lidt fjernsyn, men med line på så vi var sikre på hun ikke hoppede ned og med godt styr på at hun forblev i ro! På sjette dagen var der kun ganske få gange hvor hun ikke støttede på benet. Hun fik nu også lov at komme med i køkkenet (hvor der ikke er noget hun kan hoppe op på) når en af os vaskede op eller lavede mad. På syvende dagen var hun ved at være ganske utilfreds og begyndte igen at trække og hoppe når vi var ude. Vi lavede så et ekstra kort ligeud spor (var nu oppe på 3 ganske korte om dagen). Det var ok, men hun var bestemt ikke glad for alt det ro længere! 8 dage efter operationen begyndte vi at træne lidt dut på hånden også (en øvelse hun kender, som vi kan leve så hun ikke skal bevæge sig dumt efter og som hun ikke blev frustreret og begyndte at hoppe rundt over) og de ultrakorte ligeud spor var blevet en lille smule længere (godt 10 skridt) samt fik lov at ligge i mere varieret tid (op til 3 timer). 9 dage efter operationen ringede vi til dr. dyr for at høre hvordan og hvorledes når vi nu nåede dag 14. Han var positiv overrasket over at høre at hun havde støttet fuldt på benet i 3 dage, men mente dog at det for det første skyldtes at vi havde været så gode til at passe på og for det andet at hun havde en god muskelmasse inden operationen (så hun havde heller ikke tabt så meget i den periode hun havde været helt i ro). Han fortalte så om en yorkie, der havde fået samme operation som hende, på samme dag. Den ville ikke gå på andet end tæpper og støttede stadig ikke fuldt på benet. Vi fik lov til at gå igang med de korte gåture allerede dagen efter. Det blev en svær start med en hund der bare ville trække frem, men hun fandt hurtig ud af at hun ikke kom frem ved de trækkende hopagtige bevægelser og begyndte at gå normalt. Hun blev utrolig skuffet da vi kun lige kom lidt op ad fortorvet inden vi vendte om igen. Derfra har vi langsomt øget længden på gåturene. Efter 2mdr ringede vi igen til dr. dyr for at høre hvornår vi kunne regne med hun måtte være sammen med Dumle (vores anden hund) igen. Dr. dyr var meget glad for at høre at hun ikke havde været halt siden sidste samtale. Han fortalte at yorkien lige var kommet ind dagen inden, her var det gået op Han fortalte så også at de selv havde sagt de nok ikke havde været konsekvente nok med at hunden ikke måtte komme i møblerne og løbe rundt hjemme. De havde syntes det var lidt synd for hunden, men kunne godt se nu at det andet jo var mere synd! Vi fik lov at lade Nova rende løs som en del af genoptræningen også, men i starten kun på steder uden for mange skråninger! Efter 2 uger med det måtte hun også løbe på skråninger. og endelig efter 3mdr måtte hun hoppe i møbler og lege med Dumle. Hun fik de første par dage lov til at rende i møbler uden Dumle fordi jeg var pyller. I dag kan vi slet ikke mærke på hende hun er blevet opereret. Hun hygger med Dumle og os, nyder livet som hund, er med på gode gåture og er igen med til træning. Dog venter vi lidt endnu med løbetræning til eftersøgningen, spring og apport. Inden Nova skulle opereres søgte jeg meget efter folks erfaringer efter operationen, men havde utrolig svært ved at finde nogle... men da jeg endelig gjorde var det hovedsageligt om hunde der efterfølgende har levet et helt normalt hundeliv. Jeg havde en veninde hvis hund lige var blevet opereret for patella inden Nova. Hun havde fået en ordentlig træningsplan med til hunden til genoptræning og skulle i waterwalk med den, samt give kosttilskud. Jeg hørte dyrelægen ad og han sagde at det vigtigste at styrke i genoptræningen var den naturlige bevægelse under gang! Derfor var hans råd de langsomt øgede ture i snor. Svømning ville han fraråde, da der er lavet nye undersøgelser om at nogle hunde har en tendens til at bevæge bagbenene ud til siden under svømning og det ville ikke være godt for en nylig opereret patella-hund. Waterwalking ville han ikke afslå, men han fandt det ikke nødvendigt og hvis vi ville gøre det et andet sted skulle vi være velkommen til at ringe og høre om hans mening til om hun var klar til det inden. Kosttilskud mente han ikke ville være til nogen skade, men fandt det ikke nødvendigt da de ikke havde været inde og "bore" i knoglen. Havde de været det ville han havde anbefalet det for at forebygge slidgigt mest muligt på længere sigt. Vi har også købt et back on track dækken til Nova, som hun kan få på i køligere vejr og efter en længere gåtur eller træning (har så også købt et netdækken til Dumle og har bestemt ikke fortrudt det!). Jepjep... det var vist vores erfaring indtil videre... men spørg hvis der er noget.

Det syntes jeg ikke helt er iorden. Som sagt tidligere... hanhundeejerne burde kunne kalde deres hunde til sig, men det er bare langt fra altid tilfældet når der er tæver i løbetid i nærheden. Syntes egentlig mest af alt det er synd for tæven. Nej, det er ikke ok at den bider, men det er heller ikke ok at andre lader deres hunde rende lige hen til en hund i snor. Selv går jeg ikke med min hanhund, der ikke er glad for alle andre hunde, i hundeskoven... men det er mere fordi jeg syntes det er synd for ham gang på gang at blive udsat for at hans grænser bliver overskredet.

Lige pludselig har du vænnet dig til det og kan slet ikke lugte det mere Jeg får altid den der "dit hjem lugter af våd hund" af min lillesøster og kan også godt huske lugten af hund ved vores nabo når jeg kom for at lufte deres golden (jeg syntes så det er en fantastisk lugt, men nok fordi den er forbundet med fantastiske minder). Dumle lugter meget af hund og det syntes jeg er super hyggeligt. Syntes også goldens, bordere og aussies gør det. Nova lugter mere... hmm... af støv Får ofte at vide at hun ikke lugter så grimt som andre cairns, men det tror jeg lidt har noget at gøre med at vi passer hendes trim, at hun stort set aldrig bliver badet, men ofte skyllet og vigtigst af alt at hun bliver børstet regelmæssigt! men Dumle han lugter altså bare af hund lige meget hvad. Faktisk næsten mere når han lige har været i bad

Okay. Uh ja så ved jeg desværre ikke helt. Du skal jo nok ende med at have en verbal kommando til dut, som du kan sige når han er på længere afstand. Dumle er også til tider nervøs for klik-lyden, specielt når vi er indendørs (ved ikke om den lyder kraftigere så). Jeg har en lyd jeg bruger (smæld med tungen), det virker bedre inde, men ellers at pakke den ind ja.

oog så blev det lige tid til spam med Dumle og Nova Nova tigdyr Det er godt at kunne jagte mus igen smukke-pigen på tur For mine hunde er jo altid smukke i alle situationer... eller... Dumle på jagt efter Nova og han fandt hende! Hyggelige tumling og den hyggelige gryntegris Har altså svært ved at forstå at folk med to eller flere hunde kan få billeder af hundene hvor de er fine. Et splitsekund stod kræene så flot og lige som jeg tager billedet ryger Novas tunge ud og Dumle vælter

Hvis afføringen ser sådan lidt slimet brunlig ud... og stinker! Kan det sagtens være fordi de springer. Du skal så lige lidt indenfor for at ramme dem De sidder på bestemte "klokkeslet" Dumle havde engang problemer med analkirtlerne og når de springer ved når han laver afføring i dag kan han også engang imellem pive. Det sker dog sjældent, men er sket nogle gange.

Er da ellers en flot hund Ved ikke om det kan hjælpe dig, men kender en med en cocker der klikkertræner. Hun havde også problemer med at hunden ville jagte cykler. Hun har lært ham at "dutte" på hånden med snuden og fryse. Så når der kom en cykel eller lignende forbi lavede de det til en sjov øvelse at fryse på hånden mens den kørte forbi. Til at starte med kun på lang afstand for at sikre succes, men sidenhen tættere og tættere på. I dag kan hun stå med ham hvor han selv fryser med snuden på hendes ben når han ser en cykel komme imod dem

Nova gør det også... nærmest hele tiden når hun går roligt tempo... hun ligner også en gås Hun har gjort det både før og efter patella-operation. Fik at vide ved dyrelægen at hun havde en smule løse hofter, men at det bestemt ikke var noget der gjorde noget, men ved ikke om det kan have noget med det at gøre

Hvis ikke de kan være på hver side af børnegitter i soveværelset hvad så med at de begge er i soveværelset med børnegitter i? Så kunne Ayo få ro og der ville stadig være et klart signal til Liva om at i går (børnelåge og hun kan bedre se det). Vi endte også med en hund der gerne vil have hele huset (Nova) og Dumle der bare skal være i buret. Vi forsøgte at have dem i hver deres rum, men det stressede dem så meget at vi endte med at prøve med begge hunde i bur (ville ikke have at Nova rendte og forstyrrede Dumle), så de kunne se hinanden. Så fik vi to hunde der sov alene-tid væk. Det hjalp åbenbart begge hunde at kunne se hinanden og Nova kunne fra hendes bur se at Dumle bare sov og så gjorde hun også (hun var så også burtrænet på forhånd).

Dumle har Nova, lille Otto (som vist er mere belastning end ven ), det sorte får Schizo og cockeren Aslan. Før havde han også Lexus, der var den bedste i verden men håber på Frank engang får en ny Dumle-ven. Nova har Dumle, lille Otto (der er ved at få venne potentiale, men stadig er lidt en belastning ), svigermors to paps hunde og så er hun vild med store Alf. Bruger slet ikke hundeskove. Foretrækker at finde hundevenner og aftale hvordan turen skal foregå istedet. Nova må gerne, Dumle må ikke. Nova må gerne lege med dem uden snor efter det er aftalt (hvilket som regel indebærer at de har hilst i snor inden eller at hun undtagelsesvis er med i en hundeskov). Dumle må ikke. Ja, efter må de gerne hvis det er aftalt. Ja, sådan som de foregår i vores klub (bliver afbrudt hvis de er for voldsomme o.l.) må en fremtidig hvalp gerne. Har nogle gange været til hundetræf, hvor der var gåtur i snor med Dumle. Ja. Med Dumle fik vi nogle faste hundevenner ud af det og har fået nogle gode gåture med andre hanhunde uden problemer. Med Nova har vi ikke haft behov for det da der har været rigelig med faste hundevenner at mødes med.

Øy hvor skønne!! Er sleeet ikke fordi jeg er misundelig på alle dem der bliver så heldige at hvalpenusse små langører Mange gange tillykke med dem :hjerte: