Hop til indhold
View in the app

A better way to browse. Learn more.

Hunde-forum.dk

A full-screen app on your home screen with push notifications, badges and more.

To install this app on iOS and iPadOS
  1. Tap the Share icon in Safari
  2. Scroll the menu and tap Add to Home Screen.
  3. Tap Add in the top-right corner.
To install this app on Android
  1. Tap the 3-dot menu (⋮) in the top-right corner of the browser.
  2. Tap Add to Home screen or Install app.
  3. Confirm by tapping Install.

Ascha

Members
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Ascha

  1. en besked i et emne svarede på Ascha i Debat
    Men i dette tilfælde er det jo ikke en sti de mødes på og hunden kommer aldrig tættere end to meter fra manden. Jeg tænker lige voksen mand - 15 kg cocker,.. helt ærligt. Og er man virkelig nervøs har det jo aldrig været forbudt at spørge om ejeren vil kalde sin hund til sig, på en pæn måde.
  2. en besked i et emne svarede på Ascha i Debat
    Hvis Teitur hele tiden holder større afstand end 2 meter til manden og bevæger sig som en spaniel plejer (med snuden i jorden), så er manden enten bange for hunde,... og så kan man jo henstille pænt,... eller bare en gnavpot der lige fandt et offer at slippe sin galde ud over (hundeejere er så nemme ofre). Du kommer gående og har kontrol over din hund, og mere kan manden faktisk ikke forlange. At man kalder sin hund til sig hvis man fornemmer at nogen er utrygge, er en venlighed fra hundeejerens side, men ca. det samme som når man holder tilbage for en billist der skal ud fra en lille vej i myldretiden. Folk tror fejlagtigt at "kontrol" betyder at man skal fjerne sin hund fra den rute de har plottet ind i deres hoved at de skal gå, og sådan fungerer det altså ikke. Hunde er en del af samfundet og det må andre leve med på godt og ondt, ligesom vi må leve med folks cykler, katte, knallerter, parfumer osv.
  3. I er sgu så søde allesammen, tak (jeg lyder efterhånden som en gammel plade med hak i). I det hele taget har folk været fantastiske til at ringe og skrive til mig og her hvor jeg bor, er det rygtedes efterhånden. Jeg har fået en del kram og mange medfølende ord og alle taler så pænt om min gamle dreng,.. og så tuder jeg jo når de går igang med det. Men det har de nu også taget pænt. Jeg har været i Bernstorffsparken idag, fordi jeg simpelthen var så rastløs men ikke ville ud hvor folk kendte mig og måske ville spørge. Jeg hilste på en masse gode hunde, fik mig nogle gode grin og en øl og kørte hjem igen i et lidt bedre humør. Og så er denne dag jo ved at være overlevet og i morgen bliver det sikkert lettere.
  4. Så er den første nat overstået uden hund. Jeg har ikke sovet ret godt og ligner en bokser der har tabt en kamp dagen før. Jeg kan ikke græde mere,.. der kommer ingen tårer. Jeg ved at jeg gjorde det rigtige, især da dyrlægen trak blodet tilbage i kateteret og det var helt mørkt (hvilket tyder på at blodet ikke er iltet) og jeg ved at jeg måske har sparet ham for at blive kvalt. Det hjælper bare ikke en skid på savnet. Jeg savner min lille smukke hund, som dog kom til at se lidt usoigneret ud til sidst, fordi han det sidste halve år blev lidt ømskindet, så jeg nøjedes med at klippe filttotter af. Det virker næsten surrealistisk at jeg aldrig mere kan begrave mit ansigt i hans bløde pels og få en dyb rumlen tilbage som svar, at jeg ikke mere skal grine af alle hans underlige ansigtsudtryk, at jeg aldrig mere får et smækkys i øret eller får tørret snude af i mine bukser. Normalt, når jeg er ked af, det sætter jeg mig til at spille på mit keyboard og jeg har da også sat mig ved det, men det føles bare forkert. Ellers plejer jeg at gå ud med hunden,... det kan jeg så af gode grunde ikke. Så har jeg skrevet 10 indlæg herinde (tror jeg) som jeg har slettet igen fordi ordene ikke vil samarbejde og nu sidder jeg og tænker på om jeg skulle kaste mig over den opvask der er vokset frem på mit køkkenbord over de sidste mange dage,... det orker jeg bare heller ikke. Jeg ved at tiden er det eneste der kan hjælpe, men hvorfor går den så så langsomt. Jeg har været oppe i 3½ time, men det føles allerede som en hel dag. Æv hvor er det ækelt at have det sådan her.
  5. Tusind tak for jeres støtte og søde ord, I aner ikke hvor rart det er at høre fra andre der ved hvordan man føler. Her er så underligt tomt og jeg savner min koplettede optimist, men føler også en lettelse over at jeg ikke behøver bekymre mig mere, for det har været hårdt de sidste par måneder. Endnu engang tak for jeres deltagelse.
  6. Her er lidt billeder af Thailo fra tidligere idag. Kvaliteten er ikke så god, men jeg havde kun min mobiltelefon. Sidste besøg hos mormor. På den sidste tur i skoven. Frikadellesøg. Frikadellesøg med antenne (jeg kunne ikke få taget et bedre billede af den, Nollike). ..... Og en mæt og træt Thailo.
  7. Så er eventyret slut. Thailo sov stille ind med hovedet på min arm kl. 16.40. Thailo, du har lært mig mere end det burde være muligt for en enkelt hund, og det vil jeg altid være dig taknemmelig for. Nu er du ved regnbuebroen sammen med Ascha, og alle dine venner, og jeg ved at vi ses igen en dag. Jeg behøver ikke sige det,... du ved, at du er elsket og savnet.
  8. en besked i et emne svarede på Ascha i Hvalpe
    Nuser, nuser nuser.
  9. en besked i et emne svarede på Ascha i Debat
    Okay, jeg troede bare at du holdt op med at gå i hundeskov fordi din hund var blevet aggressiv overfor andre hunde, men det har jeg åbenbart misforstået. Har dog en fornemmelse af, at det ofte er det der sker når folk bliver "omvendt" og så lyder det jo altid pænere at sige, at det er af hensyn til andre mennesker at man har ændret holdning. Kan ikke komme ind på siden, så min kommentar er kun til det du har kopieret. Jeg har ingen problemer med at forstå hvad der lovmæssigt står, og synes da også det er nogle fornuftige regler. Der hvor den halter for mig er, at det er en eller anden ansats tolkning og altså ikke noget der står i nogen lov. I loven står bl.a. at folk har lov til,.. og det får h*n ændret til ret til, hvilket tydeligt viser at vedkommende kommer med en personlig tolkning. Jeg har tidligere fortalt om hvordan fuld kontrol tolkes af politiet. De fleste svarer bare at det betyder 100% indtil man tvinger dem til at tænke over at paragraffen i så fald er overflødig, da man aldrig kan have 100% kontrol over et levende væsen. Man kan ikke stole en skid på skrankepaver, men du vælger at gøre det alligevel samtidig med at du ikke vil tro på en advokat der udtaler noget andet. Jamen, så kan jeg vist ikke diskutere med dig.
  10. en besked i et emne svarede på Ascha i Debat
    Hmm, jeg har også talt med rigtig mange politifolk om hvordan og hvorledes med hundeloven. Det er åbenbart fuldstændig op til den enkelte at have sin egen fortolkning og ingen jeg endnu har talt med, har kunne fortælle mig hvorfor der står i loven at hunden skal være under fuld kontrol, hvis fuld kontrol betyder 100 %, for det ved alle jo, ikke kan lade sig gøre,... og så burde det være forbudt at gå med løs hund. Nå, det var lige et sidespring..... Et brevkassesvar er ikke det jeg leder efter, jeg leder efter et sted i loven hvor der står at det er hundeejeren der til hver en tid skal tage hensyn til alle andre. Ellers gider jeg da heller ikke gå i hundeskov, for så kan jeg jo bare slippe min hund på andre grønne områder hvor man kun skal forholde sig til reglen om at man skal have fuld kontrol (altså kunne kalde hunden til sig).
  11. en besked i et emne svarede på Ascha i Debat
    Men hvad har det med historien om damen og cavalier´en at gøre?. Synes ikke helt jeg kan fange den røde tråd i de to ting.
  12. en besked i et emne svarede på Ascha i Debat
    Nå ja, det kan jeg godt huske at jeg ledte efter, hvor stod, men jeg fandt aldrig andet end en kampagne for at tage hensyn,... og det er vel dårligt noget man kan sidestille med en lov, med mindre man virkelig ønsker at bøje tingene så de passer til ens egne holdninger.
  13. en besked i et emne svarede på Ascha i Debat
    Hvordan er du så blevet så irriteret over at hunde bare hilser uden at der er aftalt noget på forhånd?. Din egen situation havde da været meget bedre hvis du bare havde gjort som du plejede, når der nu ikke var nogle problemer med det.
  14. en besked i et emne svarede på Ascha i Debat
    Hvor har du det fra?. Alle der færdes i statens skove har fået lov til at være der, det er ikke nogens ret. Jeg ved heller ikke helt hvad jeg skal stille op med en advokats ord for, at cyklister skal tage hensyn til at der er løse hunde i en hundeskov, hvis ansvaret alene lå hos hundeejeren.
  15. en besked i et emne svarede på Ascha i Debat
    Ja, det er nok en diskussion folk aldrig bliver enige i, for ofte synes man jo at ens egne problemer er meget større end alle andres. Jeg kan ihvertfald huske hvor irriteret jeg var på hanhundeejere da jeg kun havde en tæve og lad mig sige det billede blev vendt lidt på hovedet da jeg så stod med en hanhund i hænderne. Idag synes jeg alle kan være nogle hensynsløse idioter. Men at diskussionen skulle gå på at folk mener det er legepladser, hvor man kun skal komme hvis ens hund vil/ kan lege med alle andre hunde, det er vist gået min næse forbi. Det kan jeg sagtens forstå. Har du prøvet at have ham med på en udstilling en hel dag, hvor han ikke kan komme til at hilse på alle andre hunde?. Det synes jeg virker rigtig godt i mange tilfælde, selvom det er en anstrengende dag for ejeren. Jeg forstår godt din bekymring over at han en dag kan møde en hund der reagerer for voldsomt på at blive leget hårdt fysisk med, men begge mine har da lært et par stykker at dæmpe sig uden at de er blevet skadet for livet. Hunde kan jo også lære at gebærde sig ved at møde andre hunde der har lidt mere erfaring. Og man behøver jo ikke selv være helt usynlig. Jeg mener faktisk godt at man kan forme en hund selvom den er optaget af leg. Da Thailo var ung havde han et problem med hunde der henvendte sig til ham (han havde det med at være så optaget af alt muligt, at han blev forskrækket når der pludselig stod en hund tæt på ham og reagerede ved at lave skinangreb). Jeg blev i min hundeskov, men tog min klikker med derud og trænede ham i at fokusere på andre hunde (jeg kaldte ham ind, pegede hunden ud og gav ham godbid for at kigge på den) og i at sende de rigtige signaler. Først på afstand, senere tæt på,... og idag kan han, til trods for at han er klar over at han er svag, undgå at hidse sig op. Der sidder sikkert nogle der tænker: hold op hvor er hun dygtig men det er ikke for at pudse min glorie at jeg fortæller det her, men for at andre måske kunne prøve det samme. Det kræver selvfølgelig at hunden er glad for godbidder, men Thailo ændrede faktisk adfærd allerede efter en dag, så jeg ville sådan ønske at folk der har problemer, af forskellig art (selvfølgelig ikke hvis hunden bider), turde prøve. Jamen, jeg ved jo at det er sådan og tager de forholdsregler jeg behøver. Der sker jo ikke noget ved det og Thailo vil gerne selv hilse på andre hunde og måske lege en smule med rolige eller mindre hunde. Sommetider, når vi følges med andre hunde, kommer det til vild leg omkring os og så tager jeg line på Thailo, trækker lidt væk mod et træ og stiller mig over hans bagkrop. Jeg synes det er dejligt at se hunde lege og have det sjovt og det vil jeg da ikke have stoppet bare fordi min hund ikke længere kan deltage i det.
  16. en besked i et emne svarede på Ascha i Debat
    Men den holdning er jeg egentlig enig i og har også haft overvejet om jeg selv bør gå derude mere. Min hund må gerne hilse, for jeg skal nok sørge for at den anden hund ikke kommer til at gøre min hund noget. Jeg forsøger så at gøre det, så andre hundeejere ikke føler at jeg er generet af deres hund, ved bl.a. at tale til med den og klappe den osv.. Sommetider må jeg bede ejeren om hjælp og hvis jeg forklarer at min hund er delvis lam i bagkroppen, er reaktionen jeg har set indtil nu bare, at folk smiler til min hund og siger nååååh,.. evt. spørger de så til hans alder, men jeg har ikke oplevet dramaer omkring det.
  17. en besked i et emne svarede på Ascha i Debat
    Ja, i din verden er det sådan. I min er det ikke. Nej, for du skal jo heller ikke tage hensyn til mig. Og hvorfor er det et tåbeligt krav at ejere skal klæde deres hunde på til at kunne afværge konflikter og søge hjem til deres ejere, hvis du mener at andre bare kan lære deres hunde at gå forbi andre hunde, uden at tage kontakt. Jeg vil påstå at det sidste er det sværeste, ihvertfald hvis man mødes på smalle stier. Jeg kan love dig for at jeg har et øje på hver en finger i øjeblikket. Min hund er trænet til at komme hen til mig i det øjeblik han ser fremmede, ellers kunne jeg slet ikke færdes i hundeskove med ham, som han har det nu. Jeg mener at man må bøje sig for flertallet og flertallet hvor jeg går, kommer for at kunne slappe af og gå løs med deres hunde. Jeg anser det for at være mit ansvar at min hund så ikke kommer til skade eller havner i ubehagelige situationer og indtil videre har jeg ikke mødt andet end forståelse, hvis jeg har afvist en hund ved at stille mig imellem. Og lige noget helt andet. Jeg er faktisk på din side af hegnet, da jeg har en hund der kan væltes af papillon.
  18. en besked i et emne svarede på Ascha i Debat
    Præcis!!!!!! og derfor er det overhovedet ikke kun hvis der kommer en fremmed hund at man skal afbryde sin gåtur og kalde ind,.. hvis alle møder skal være godkendt først. Til det øverste, så mener jeg bestemt at der er folk der kunne vise mere hensyn (men det er der jo alle vegne). Generelt synes jeg dog at folk forstår hvorfor jeg stiller mig i vejen for deres hund, når jeg lige har forklaret mig, og har endnu til gode at møde nogen der har haft holdningen: at så skal jeg gå andre steder.
  19. en besked i et emne svarede på Ascha i Debat
    Jeg skriver bare hvordan jeg ville gøre hvis jeg havde en lille hund, ikke at de ikke hører hjemme i en hundeskov. Ejere af små hunde har mere at holde øje med, for ikke at deres hunde skal få dårlige oplevelser, ligesom hvalpeejere. Jeg kan da godt se at alle ville kunne gå i hundeskovene hvis kulturen var på "din måde", men så kan det jo være ligegyldigt med at have fritløbsarealer. På en halv time skulle jeg afbryde min hund 50 gange og gå med den i snor en stor del af turen. Så var en tur i flexline da sjovere for hunden. Til det sidste skrev jeg "generelt", hvilket betyder: ikke specifikt til dig. Jeg forholder mig derfor ikke til om du har klædt din hund ordentligt på, men konstaterer blot, at folk generelt ikke gør nok ud af det.
  20. en besked i et emne svarede på Ascha i Debat
    Jeg er oprigtig ked af jeres situation, men forstår egentlig ikke hvorfor du bekymrer dig om hvorvidt I burde have ret til at gå i fred i en hundeskov. Barney er da langt fra klar til at komme sådanne steder (som vel er ment som et sted hunde kan få lov til at være løse). Jeg har en hund som pga. alder og sygdom er blevet sart og jeg er ved at overveje om han egentlig passer til at gå i hundeskov. Man må formode at hundeskove er steder hvor man møder løse, venlige hunde og min hund er efterhånden ved at være på et stadie hvor almindelige, venlige hunde kan komme til at skade ham. Når jeg er i hundeskoven har jeg et øje på hver finger, for andre mennesker kan jo ikke vide at min hund er sart, så det anser jeg for at være mit ansvar. Lidt generelt: Havde jeg en lille hunderace ville jeg også skulle udvise denne forsigtighed, på lige fod som hvis jeg kom til at ligge imellem to lastbiler, i min lille personbil, på en motorvej,.. det kan sgu også gå hen at blive farligt. Generelt synes jeg folk har alt for travlt med at kræve hensyn fra andre uden at orke at klæde sine hunde ordentligt på til at kunne færdes i en hundeskov, hvor de selvfølgelig kommer til at møde andre løse hunde (der hvor jeg går er der ihvertfald mange hjørner med buske der skygger fuldstændigt for udsynet og hvor en aftale ikke kan indgås før hundene er kommet så tæt på hinanden at ejernes reaktionstid er for lang til at afværge et møde.
  21. Jeg tror du forveksler leder med chef. Bare fordi man kalder den øverst kommanderende for leder, betyder det jo ikke at vedkommende reelt opfører sig som en sådan. Jeg kan ihvertfald kun huske en person som jeg igennem min karriere vil kalde leder,.. resten har været chefer. Var engang på et Lars Fält kursus hvor han definerede en leder (det man nu vil kalde forældrerollen) til at være den der tager initiativ til aktiviteter, beskyttede territoriet og flokken mm. hvor chefen er den der stiller krav og kontrollerer (ganske kort fortalt). Man kan godt have begge kasketter på men jeg er enig med dig i at hunde der kun oplever deres ejere med den ene slags, må tager skade af det i det lange løb.
  22. Har Honey fået et nyt hjem?.
  23. Min venindes hund fik kemo og levede i 5 mdr. efter at hun havde fået konstateret lumfekræft. Sille havde lidt kvalme og var lidt stille den dag om ugen hvor hun blev behandlet, men de andre 6 havde hun det tilsyneladende fint. Så kan man jo opveje om en dag om ugen, hvor hunden ikke har det så godt, kan opveje at den lever 4 mdr. længere. For en hund er 4 mdr. trods alt længe.... Tror dog ikke jeg selv havde valgt det, selvom jeg har hørt om andre hunde der har levet i op til et år.
  24. Godt så, det var heller ikke mig der begyndte at tale om vildthegn, men om stødhegn og det skader ikke vildtet. Sættes det rigtigt op, kan hunde heller ikke komme ind. Nu er en kat næppe en trussel for fedekalve eller får, men de hunde der har rørt hegnet, har ihvertfald lært at blive fra det. Hvis du har skrevet at vildt opfører sig på en bestemt måde eller at et eller andet virker på en bestemt måde, så er piben jo som regel også røget ind igen. Det er bare lige det med de lovgivninger som du nogle gange får vendt og drejet, så meningen bliver en anden. Igen, det er ikke alle hegn der holder vildtet ude og jeg ønsker bare at løsningen skal findes i noget tidssvarende. At det så gør at folk der har husdyr skal bevæge sig lidt,... men det gør de jo hele tiden når lovene laves om. Jeg ved da at der er en del hestepensioner der har fået nogle ret dyre byggeprojekter efter at dyreværnsloven (ja, eller hvad det var) blev lavet om. Hold nu op, det passer jo ikke. Og det er loven om mark- og vejfred der giver lov til at slå et omstrejfende dyr ihjel. Du synes ikke der er forskel på at skulle fange et dyr, og så kunne sigte på det på afstand ,.. og pløk. Jamen, så kunne jægerne da ligeså godt gå på jagt med en kniv. Om man skriver hus eller grund betyder jo ikke noget når man taler om byer. Ja, hvilket får mig til at overveje om du overhovedet forstår hvad det er jeg mener. Det samme som hvis en hund overfaldt min hund og det tror jeg næppe jeg vil blive straffet for, for ingen forventer jo at man sidder på hænderne hvis sådan noget sker.
  25. en besked i et emne svarede på Ascha i Schæfer
    Jeg ulmer overhovedet ikke, men har jo ret til at ytre min irritation over at nye medlemmer smider et spørgsmål og kun lytter til det de ønsker at høre. Og det var dèr den gik galt, hvis du lige gider læse tilbage i tråden. Og mht. stavefejlen, så var det ikke for at rette en stavefejl men for at beskrive en undren over at man kan have læst og læst om noget bestemt,......uden at finde ud af hvordan staves. Men held og lykke du.

Account

Navigation

Søg

Søg

Configure browser push notifications

Chrome (Android)
  1. Tap the lock icon next to the address bar.
  2. Tap Permissions → Notifications.
  3. Adjust your preference.
Chrome (Desktop)
  1. Click the padlock icon in the address bar.
  2. Select Site settings.
  3. Find Notifications and adjust your preference.