Ascha

Tak, og ja jeg ved jo godt hvordan det er. Man bliver ked af at hunden træder et trin ned af stigen og så vænner man sig til det, indtil det næste trin. Og sådan kører det,.... faktisk meget længere tid end man tror i starten når man første gang opdager at det går ned ad bakke. Så du har ret, det gælder om at glædes over den gamle kloge hund man har, der bare kender til alt og som man ved hvordan reagerer,... og tusind andre trygge ting der er ved gamle hunde.

Tror ikke Karla og Ascha er de eneste der ikke skulle have været udsat for den behandling. Hmm :hmm:gad vide hvor mange der har succes med at bruge "at blive væk" på gåture. Min statestik er ihvertfald ikke god, den første fik jeg skræmt livet af, den anden fik jeg lært at bruge næsen til at spore mig (og det giver faktisk hvalpen RIGTIG meget fornemmelse af sikkerhed).

I slipper sgu heller ikke,... om jeg så skal op på biblioteket for at komme på. :blink:

Hvor er I søde begge to. Tænk at "fremmede" gider interessere sig for ens hund, det kan man da kun blive rørt af,.... men det er jo typisk for folk på HF. :5up: Jeg var til sundhedscheck i forgårs og hjerte og lunger lyder fint. For første gang berørte samtalen den dag der bliver uundgåelig og det lykkedes mig faktisk at lade være med at tude. Dyrlægen bemærkede med det samme at hans øjne var blevet dårligere men det ville nok ikke blive det der ville blive enden på hans liv (jeg sagde at var slut hvis Thailo også mistede synet). Han er jo kommet til at se anderledes ud over lænden. Musklerne der ligger mellem rygsøjle og hofteled er svundet ind og han ligner efterhånden lidt en schæfer. Dyrlægen palperede ham langs ryggen og det gjorde ikke godt da hun kom ned til korsbenet. Hun sagde på et tidspunkt: spørgsmålet er hvor længe vi kan holde ham smertefri. Jeg spurgte ikke til hvor hurtigt hun mente at det ville udvikle sig, men der er ikke noget at gøre ved det, andet end at smertebehandle, selvom der ikke foreligger en præcis diagnose. Tror jeg vil overveje at få Lone "the touch" til at se på ham. Det lyder jo ikke særlig positivt men vi blev da enige om at han virker frisk og ikke har smerter endnu, så det vil jeg hænge min hat på. Han kan stadig springe op i bilen og i møbler uden at virke tøvende og klatrer op på ting, selvom jeg forsøger at undgå det. Han går gladeligt 1½ time og kan stadig holde til at være med på en hel vagt på mit arbejde, så helt slut er han ikke endnu.

Jeg har siddet det meste af dagen med den flinkeste supportmedarbejder i røret (mine største roser til HP`s supportpersonale, de er virkelig både søde og dygtige):klap: men der er åbenbart en fejl på min harddisk. Skal derfor undvære min kære pc i op til 10 dage. :megaked::megaked:

Sådan er livet sommetider, kære Nollike. :ae:

Jeg mener bare at det ikke er udelukkende typen der gør om man har en hund der er til at lære indkald ved at gå løs. Kender da mange spidshunde der har lært det på den måde.

Ikke før der er nogen der hjælper mig med at få min maskine til at virke. :blink:

Inspireret af en anden tråd, kom jeg til at tænke på hvor mange af os der har fået et muligt godt indkald foræret. Jeg tænker på min første hund (flatter) der var så bange at hun de første 3-4 ture i skoven, nærmest gik på mine fødder. Første gang jeg stak af og gemte mig for hende (det havde jeg hørt at man skulle og jeg var desværre ikke klogere) fik hun nærmest et traume over det og var resten af livet meget obs på hvor jeg var når vi gik tur. Indkaldet sad bare i skabet og var ikke noget jeg arbejdede med overhovedet. Næste hund var en springer der på den første tur gik ind i noget krat og var væk, ude af syns og hørevidde, i mange minutter. Når han kom udenfor satte han næsen i jorden og kiggede sig aldrig tilbage, men lærte hurtigt selv at finde hjem. Inden han var blevet 10 uger havde han lært at finde os vha. lugtesansen, og så var rådne dyr gode. Det var først efter råd fra Ninjamor, hvor jeg lavede kontakt øvelser stort set hele tiden og krævede at han spurgte om lov til at gå hen til f.eks. fremmede hunde, at der begyndte at ske noget. Senere fandt jeg ud af at han kunne belønnes med døde duer og små pelsmus med piv i (godbidder var han ligeglad med). Indkald har jeg arbejdet på at forbedre hele hans liv, men tankevækkende er det jo (og også lidt pinligt), at det først er blevet 99,9% sikkert efter at han er blevet døv. Hvad har I haft af hvalpe? (og nu taler jeg indtil 3-4 mdr. alderen). Jeg er især spændt på om den sidste kategori kun tæller de racer/ typer man hører ikke er nemme at lære indkald. Den provokerer mig en lille smule, for hvad skal jeg så bruge af undskyldning?, eller alle andre der har f.eks. retrievere der ikke lige har læst at de er pleaserhunde, der kun gør hvad de bliver bedt om.

Og det er da fint at det virker godt for jer. Synes nu ikke det har at gøre med om man lige har en spidshund eller ej. Min egen springer havde bestemt heller ikke behovet (blev faktisk væk fra mig på den allerførste gåtur) og Nollikes Noomi er da heller ikke født med det,... men så må man jo bruge andre alternativer end lige den med at løbe fra/ blive væk fra Hvalpen.

Jeg har nok forklaret mig forkert. Når jeg sætter disken ind plejer maskinen selv at gå igang med installationen. Der sker bare intet. Den er så ikke installeret, men jeg kan heller ikke starte mine andre spil. Der kommer ikke noget lille logo op ved noget drev, nogen steder. Det virker som om maskinen er indstillet til kun at skulle brænde og ja, jeg har været ved at rode ved det men det er så lang tid siden at jeg ikke kan huske hvor jeg rodede.

Det er jo ikke et Sim City spil jeg har købt, så det er OVERHOVEDET ikke det samme.

Jeg har aldrig haft mine unghunde i lang line (har haft afprøvet metoden med Thailo da han var omkring de 2 år, for at sætte hans aktionsradius ned) og vil heller ikke gøre det med den næste, men har vist heller ikke rigtig oplevet denne frygtede ballademagerperiode, der skyldes hormoner. Faktisk tror jeg en del problemer opstår fordi folk forventer at der skal komme problemer, eller fordi folk bliver taget med bukserne nede når hvalpen ikke er en afhængig, usikker lille klump længere. Mine hunde har fra allerførste dag af gået uden snor og blevet vant til at følge mig fordi jeg ikke følger dem (den første var helt klar mere "lykkedes" end den anden,... det tog lige nogle år). Jeg gjorde det at jeg havde et øje på hver finger så jeg nåede at se hvis der kom noget distraherende og kaldte ind tidligt. Det er noget af det jeg synes folk er alt for langsomme til, det er enten dèt eller, at de liiige skal se om hunden rent faktisk adlyder i situationen,... og så får de kaldt hvor der ikke er en chance for at hunden reagerer på det og får på den måde ødelagt signalet. Det kan være jeg bliver klogere når jeg får min næste hund men indtil videre har jeg ikke meget forståelse for denne "lømmelalder" og ser det (og nu får jeg nok på puklen) ofte som folks bortforklaring på at de ikke har fået trænet de grundliggende ting grundigt nok mens de fik en masse forærende.

Jeg har købt Sims aftenunderholdning og kan sgutte få lortet installeret. Jeg har været inde og ændre til: afspil automatisk, men det virker alligevel ikke. Førhen syntes jeg at jeg kunne se hvad der lå af spil på drevet (hvilket et har jeg glemt), men det kan jeg ikke mere og tror jeg måske har fået indstillet til en ekstern kilde (så skriver råd og tips at den automatiske afspilning ikke virker). Er der nogen der kan hjælpe mig med mit problem, inden jeg bliver endnu mere gråhåret?.

Jeg er sikker på at I gør det rigtige, for Vita, men det bliver det jo ikke mindre smertefuldt af. Føler med jer. :ae:

Har jeg misforstået noget eller får Luna kun mad 3 gange om ugen?. Hvad er baggrunden for det, og hvad får hun så til hendes måltider?.

Når jeg skrev forhindre, mente jeg at holde hunden væk fra en situation hvor den kan skade andre, netop så man ikke behøver at have konflikten. Jeg gad da nok vide hvordan der er lykkedes os at bevæge os fra: gør ungen noget du ikke vil have, så giv ham/ hende er røvfuld,... til en mere human børneopdragelse. I min verden kan folk altså godt tage viden til sig selvom de bliver præcenteret for den, af selv den mærkeligste person. Bare tag ham fysiker manden (ved ikke hvad han hedder, men første gang jeg så ham på TV, troede jeg at det var et satirisk indslag i nyhederne). Tror du ikke at folk tror på hvad han siger bare fordi han er helt vildt underlig at høre på?.

Præcis. Og så drejer det sig om at følge dansk lovgivning, hvor der står at dyr ikke må udsættes for unødig lidelse og væsentlig,... hvad er det lige,... ulempe?. Jeg reagerer når jeg jeg ser hunde blive behandlet på en måde hvor loven bliver overtrådt. Det er min pligt som dansker, præcis som det er min pligt at reagere hvis jeg ser børn få tæsk.

Det er da også meget fint hvis ikke hunden skader nogen, for så må man jo først og fremmest forhindre den i at komme i en situation hvor den kan komme til det. Det synes jeg folk forsøger i denne tråd, at forhindre Milan i at lære andre hvordan man skader en hund.

Kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet af den sætning. Folk er til grin,.... fordi du ikke forstår?. :klap:

Skønt, sådan skal det jo også helst være.

Det lyder dejligt, så husk at nyd det. Puuuuh, jeg brugte alt for meget tid på at bekymre mig over alt muligt og sørge på forskud.... og det er altså spild af tid og ressourcer.

Jeg vidste at Ascha (min første hund) var min hundesoulmate fordi vi passede til hinanden fra begyndelsen,... alting klikkede bare og jeg har egentlig aldrig følt at jeg har opdraget på hende. Hun vidste hvordan jeg havde det og indrettede sin adfærd efter det. Jeg kunne fornemme hvad hun tænkte og kunne faktisk fornemme om hun f.eks. havde hovedpine (eller det bilder jeg mig ihvertfald ind). Thailo skal jeg tænke over, både mht. hvordan han vil reagere og hvordan han har det,... det kommer ikke af sig selv. Første gang jeg tudede over at Ascha en dag ikke var her mere, var da hun kun var 2 år gammel. Til forskel har jeg kun tudet over samme grund pga. Thailo en enkelt gang, da jeg ikke vidste om han havde fået cancer, og egentlig tror jeg faktisk at det var tabet af Ascha der lige kom op til overfladen igen. Det lyder som om jeg slet ikke kan lide Thailo, og selvfølgelig elsker jeg det lille kræ over alt på jorden,... jeg har bare oplevet noget der var mere intens, tættere og mere "rigtigt". Jeg synes det er et rigtig godt emne at tage op for det er lidt tabubelagt at holde mere af een hund, end en anden, og måske noget folk tror er unaturligt eller at de er alene om.

Nu er det bare min egen erfaring, men jeg synes ofte at hanhunde af meget store racer, generelt ikke har ret meget kønsdrift. Synes ofte det er de aktive racer med tydeligt kønspræg, der er mest sexfikserede (f.eks. labrador, små terrier osv.).

Selvfølgelig vælger folk da også med øjnene og dem der benægter det tror jeg ikke er helt ærlige overfor dem selv. Personligt kunne jeg ikke finde på at købe en leverfarvet flatcoat (selvom det er min favorit race) fordi jeg synes munden ser ulækker ud og fordi de får nogle stikkende øjne... og sådan er det jo og det skal der vel også være plads til. Så er der heldigvis så stort et udvalg at man kan vælge en hund der passer til een og også appellerer til ens æstetiske sans.