Ascha

Det med hørelsen tror jeg sagtens du kan have ret i. Da Ascha var omkring de ti år reagerede hun også pludselig på nytårsaften, hvor hun ellers havde været helt cool og bare syntes det var spændende. Jeg havde også den fornemmelse at det var fordi tingene lød anderledes i hendes ører. Jeg fik det til at gå væk ved at sige "bomkiks" (man kan selvfølgelig finde et andet udtryk, hvis man synes det lyder for åndsvagt) når der lød et brag og samtidig kaste en godbid. Det tog et par dage før det var ovre. Håber I kan arbejde det væk igen.

Okay, jeg har bare aldrig oplevet det. Men hvordan ved man at dyrene ikke er syge eller svage?. Ulve kan spotte den slags selvom mennesket intet kan se, før de har mulighed for f.eks. at nærstuderer en film af jagten, så hvorfor skulle hunde ikke også kunne det?. Altså, jeg spørger fordi jeg ikke kan forstå det, ikke fordi jeg vil så tvivl om det du siger, men de rådyr der bor i vores skov er pænt hurtige når de støder på hunde der mener det alvorligt (her i vores skov går der bl.a. en korthåret hønsehund og den er rådyrene skrækslagne for, kan man se på deres flugt), men alligevel har den trods alt aldrig fanget nogen.

Jeg lufter som regel i hundeskov, har så ikke snor på og derfor heller ikke den slags problemer. Men vil folk gå lige i røven på os, så må de da selv om det. Dog er der også en langt større koncentration af hunde og mennesker at det ville være vanskeligt ikke at skulle i nærheden af andre. Den eneste situation jeg kan finde lidt underlig er, når folk med hunde i snor (sommetider løbetidstæver) bevidst vælger at skulle møde hunde der er løse, når de har mulighed for at undgå det. Så belemrer man jo folk, der skal tage deres hunde i snor og det synes jeg måske ikke er nødvendigt.

Njah, jeg synes de fleste beskriver deres flatter som værende livlige ude, men rolige indendøre,... men hvis du nu ikke stimulerer den ordentligt, så skal den nok kravle på væggene. Ej, spøg til side. Tror meget af det (hvis jeg forstår dit spørgsmål korrekt) er afhængig af hvordan man selv er og hvad man opfordrer hunden til bevidst eller ikke bevidst. Men er der egentlig nogen der har nævnt dobermann i denne tråd?. De få jeg har kendt har da været ret foretagsomme hjemme.

Mener du mht. til andre hunde?.

Min gamle flatter var langt fra lalleglad (var faktisk luddoven, med mindre man trænede med hende eller der var vand i nærheden) og lukkede helt af overfor voldsomme hunde, dem gad hun ikke og ville generelt helst lege med mennesker. Hun var også temmelig alvorlig og virkede lidt "hævet over pøblen", men hun var generelt ikke racetypisk. Alligevel havde hun sine favoritracer som hun ville lege med og dem kunne hun godt fjante rundt med selv som gammel.

Det havde jeg også indtil for nogle år siden, men så har jeg altså mødt et par stykker, der ikke liiiige har været Guds bedste børn. En del flatcoats har tendens til at lave "hyrdehundeangreb" og (det er min egen teori) at man gør sig selv en tjeneste ved at stoppe det fra start af. En flat er faktisk en ret stærk hund men skal helst ikke opdage det for tidligt i livet, for selvom det ikke er en skarp hund er der altså mere "kant" på dem i forhold til lab og golden.

.... hov, og så glemte jeg lige at sige at flatten imo godt nok er livlig og energisk men alligevel ikke så forvirret som mange af de jagtgoldens jeg har mødt.

Jeg synes jo klart at flatten passer til dine krav: en hund med pels, men som er nem at holde (og navnlig nem at gøre ren efter) , en hund der er hurtig, vandglad og trænbar men som alligevel ikke er så (ved ikke lige hvad jeg skal kalde det,... fyld selv ind) som en bordercollie eller golden.

Hvad er den forkerte, eller ikke rigtige adfærdsbiologi?.

Er en hybrid ikke når man krydser to forskellige arter?. For nogle år tilbage var der et par stykker inde i Bernsdorffparken og de ejere æææælskede at prale med hvor mange % ulv der var i deres "ulvehybrider" (og løgn var det temmelig sikkert, eller i det mindste en reel overdrivelse, for i mine øjne lignede det spidshundeblandinger). Nå, men jeg brugte hver en chance til at anvende ordet: ulvebastard og de blev pænt sure....

Jeg skal ikke kunne sige hvad der er korrekt jagt, det kommer vel an på byttets størrelse og antallet af hunde. Men afrikanske vildhunde æder sommetider af deres bytte mens det stadig løber og slår (så vidt jeg husker) som regel ihjel ved at flå bugen op, og det er vel også hundedyr?.

Voksen og følsom. Hun ser ret stolt ud på billederne, den unge dame, over at have "tæmmet vilddyret".

Nu er det jo ikke mig du spørger, men jeg sidder og tænker at: hvis Lexus oplever at skulle have andre hunde i bakken flere gange om måneden, så vil han måske blive mere obs på at fremmede hunde kan betyde at det kan komme til den slags. Altså at der bliver skabt en forventning hos ham, der måske på sigt kan udløse et eller andet, noget hurtigere, uden helt så mange provokationer. Det synes jeg ihvertfald jeg har lagt mærke til med min egen, hvis det har været sket flere gange indenfor kortere tid.

Min springer gør også noget lignende. For hans vedkommende tror jeg bare at han ikke gider uroen, som den slags hunde skaber og måske også at han bliver lidt utryg ved situationen. Hvis vi har fulgtes med en anden hund i mere end 10 min. og der kommer en hund, der i Thailos øjne kunne være tegn på ballade, går han frem så han når hunden først. Han gimper ellers aldrig på andre hunde men kan godt finde på det i den situation. Ellers står han bare meget tæt på de andre hunde når de hilser og kan finde på at gå ind mellem dem og evt. brumme lidt. Jeg ved dog ikke hvordan han ville reagere hvis en fremmed hund overfaldt den hund vi fulgtes med, for det har vi heldigvis aldrig prøvet.

Jeg synes det er utrolig grimt at høre om disse historier, men vil bestemt holde med Birgitta i at der er kommet for mange rådyr i byerne. Folk fodrer dem, sommer som vinter, (fordi det er så hyggeligt) :stupid: men rådyrene har jo ingen naturlige fjender og der må ikke drives jagt. Så bliver væksten jo eksplosiv og jeg er bange for at de om få år kan blive en ren plage. Forleden var jeg ved at køre et rådyr over der tydeligt var så afkræftet at det næsten ikke kunne gallopere over vejen og så må de næsten hellere blive nappet af en hund, end at tumle forvirret rundt blandt biler. Mon ikke den slags rådyr også kan risikere at blive angrebet af ræve og måske rovfugle, der jo ikke giver dyret en behageligere død?. Ingen tager sig af at mus bliver leget ihjel af en mæt tamkat, men en hund der tager et sygt eller udhungret rådyr (for et rask kan de nok næppe fange), det kan virkelig få folk op af stolene.

God bedring med Sheila, håber det bedste for jer. :ae: Håber også at I alligevel får en god Jul, selvom det er svært ikke at spekulere.

Rigtig mange racer er jo via selektion blevet hæmmet i deres jagtadfærd, så hvis man bare tæller hyrdehunde, apporterende, stødende og stående jagthunde så er det da en pæn slat af den danske hundebestand, der er avlet til at standse en jagt inden der skal sættes tænder i byttet. Men hvorfor virker det underligt at en hund der kan miste livet hvis den ikke er villig til at bruge tænderne med det samme den ser en trussel, (et rovdyr i forsvarsstilling) udvikler dårligere bidehæmninger på sigt, end en hund der ikke skal opføre sig sådan for at overleve (og dermed bringe generne videre)?.

Det er ikke bare et byttedyr, det er et rovdyr, der potentielt kan slå dem ihjel, de skal gå i lag med. Det får du jo ikke en pudel til. Desuden er der jo en grund til at visse racer er supergode til noget andre er håbløse til?, så alt drejer sig jo ikke kun om træning. Tjah, men jeg har alligevel aldrig hørt noget lignende indenfor "mine" racer og der produceres trods alt lidt flere hvalpe.

Nu blander du det manglende sprog ind i sammenhænge (som jeg tror er blevet misforstået fordi det er blevet sagt at hundene er blevet avlet til ikke at være bevidste om det, hvis de kommer i en kampsituation), men de manglende bidehæmninger giver da fint mening når man har fremavlet en type der skal være mere end gennemsnitsmodig og sætte tænderne i jagtbyttet, for det kræver jo mere end at gø for at drive en grævling ud af dens grav. Personligt kender jeg en bullterrier med 1½ øre, der mangler det ½ fordi dens mor bed det af ved en irettesættelse, så lige i det tilfælde kan der jo ikke have været meget hæmning involveret.

For det første passer ord som "skyld" og "dyr" overhovedet ikke ind i samme sætning, for det forudsætter at de bl.a. har har en fornemmelse for retfærdighed og moral (og det er jo forbeholdt os mennesker med et overjeg). :blink: Desuden, hvis et 4-årigt barn kalder dig for "sindsyge stodder", hvis skyld er det så?. Og så har en 4-årig ovenikøbet er mere udviklet hjerne end en hund. Klart at det er barnet der vælger at sige det, men tror du at det er pga. dårlige gener.? Håbede egentlig at folk der opdrætter hunde vidste bedre, men det må vi da håbe at DKK`s nye uddannelse gør noget ved.

Ej, undskyld. Men jeg kom altså til at grine lidt selvom det jo slet ikke er spor sjovt.

Til gengæld går du måske glip af noget,.... jeg ved det ikke.

Okay, det er så ikke lige påkrævet i mine øjne. Ikke set med hundens øjne, men for omgivelserne synes jeg klart at der kan være en forskel. ....Fnis, men det bliver vi jo nok aldrig enige om og jeg tror nok også det er lidt OT.

Ikke altid bider hul, men at de ikke har evnen med i "barselsgave" som mange andre racer. Efter hvad jeg kan huske fordi de har været avlet til den specielle jagtform at drive ræve, grævlinge osv. frem af deres huler (lidt svagt minde fra et racekundskabskursus).