Ascha

Faktisk er det heller ikke spor morsomt, men jeg kan vælte dig helt af stolen ved at sige at jeg var mere mærket af at miste Ascha end af at miste min far. Ikke fordi jeg elskede min far mindre, men fordi han jo ikke var hos mig 24 timer i døgnet og helt så meget en del af min hverdag. Har man et nært forhold til en hund, bliver den en forlænget del af ens egen personlighed, og det mister man når den dør. En person er et selvstændigt væsen som aldrig kan erstattes (det kan en hund jo på sigt) men er ikke en del af dig. Derfor kan man egentlig ikke sammenligne de to ting, men jeg bliver bare sommetider provokeret til at gøre det, når nogle underkender mit følelsesliv i forbindelse med mine hunde.

Hov, jeg har forresten glemt en lille episode hvor jeg sad på gulvet og drillede Thailo ved at gemme en tøjbamse bag min ryg, liiiige når han var ved at sætte tænderne i den. Tilsidst blev det åbenbart for meget for ham, han sendte mig et blik og satte derefter tænderne lige i den ene pat. ...... og den "leg" har vi ikke leget siden.....

At de bider hul hvor mange andre racer nøjes med at markere. Jeg ved det ikke med sikkerhed, men tror det er forsvundet i takt med at man har fremavlet hunde med lav provokationstærskel og ekstremt mod. Så vidt jeg kan huske gælder det samme også for gravhunde og visse kamphunderacer. Selvfølgelig er ejerens indstilling vigtig, jeg har heller aldrig sagt andet. Men hvorfor skal vi altid sammenligne fornuftige kamphundeejere med åndsbolleejere af f.eks. retrievere?. For jeg formoder det er med tanke i forb. med kamphunde at du bringer det på bane.

Må jeg igen bede dig læse lidt literatur om emnet, for så vil du finde ud af at det faktisk forholder sig sådan,.... om du bryder dig om det eller ej. Men det markeret med rødt er jo et velkendt og let anvendeligt argument (altså at andre er mere eller mindre sindsyge, fordi de ikke har de samme følelser som èn selv), men den holder desværre ikke i videnskabens verden, kære Sigurd. :blink:

Nej, det er dejligt når ens familie har det på samme måde. Herhjemme kommer alle titlerne i brug: mor, mormor, fætter osv. Og andre synes vi er bindegale, men dem om det.

En labbedelle?. Nå, men retrievere er ikke angstbidere og har bidehæmningerne i behold (til forskel fra f.eks. terrier) de bliver bare ofte holdt som BR-legetøj til ungerne, og det vil jo give hvilken som helst hund frustrationer. Det siger ikke noget om racen men om det ry de har som lethåndterbare teddybamser.

Blærerøv.

En enkelt gang er det blevet til, men det er jo hvad der sker når man stikker fingrene ned imellem to hunde der mundhugges.

Man kan da godt høre at du sælger hunde..... Kort fortalt er det sikkert fordi folk elsker deres hunde og at de ikke føler at nogen anden hund kan erstatte det familiemedlem/ den ven de har. Da jeg i sin tid mistede Ascha var jeg rigtig mange gange tosset over folks åndsvage kommentar om at: så er det jo godt at du har Thailo,... eller: så må du jo have en anden hund. Jeg kan huske at jeg undrede mig over hvad folk bildte sig ind, at trampe på mine følelser på den måde?. Ja, jeg ved godt at det var velment, men sådan noget siger man sgu da ikke til en forælder der har mistet et barn,.. og det er jo de samme følelser jeg har/ havde til min hund. Måske er det dèt du ikke forstår, og måske derfor har jeg en anderledes indstilling til at være hundeelsker, end dig. Hov, vil lige tilføje at jeg ikke mener min måde er bedre end din,... bare anderledes.

Min race er også med på listen,.... Har ikke nærlæst det der linkes til, men mon ikke det er en and eller noget der ikke rigtig praktiseres. Herhjemme har vi vist også en gammel regel om at man ikke kan nægte et fremmet menneske et glas vand, så mon ikke det er noget lignende.

Jeg indrømmede på forhånd at jeg har den fordom (fordi folk ikke anerkender det som værende en erfaring), hvilket jeg overhovedet ikke forstår. Personligt reagerer jeg da ikke ved de utallige gange hvor folk skilter med deres fordom omkring lalleglade labber der ikke er en skid styr på. ..... Måske liger forskellen i at de ikke kan være indoktrinerede af Ekstra Bladet, BT., og Pia K. Det er jo den sang man hører hver gang og er i virkeligheden også en fordom, der går på at folk ikke selv kan danne sig en mening ud fra hvad de selv oplever....

Har I lukket døren til soveværelset?. Det kan jo være at hun vil gøre opmærksom på hendes trang, hvis hun ikke kan komme langt nok væk fra hendes soveplads. Holder ihvertfald med de andre, det har ikke noget med protest at gøre.

Jeg kan godt se hvad du mener men jeg har oplevet præcis hvor aggressive og truende disse "mennesker" kan være, bare fordi man kalder deres hund for møjkøter (når hunden går i hovedet på en anden, der forsøger at afværge en konflikt, er dèt nemlig hvad de er, imo). Tænker bare hvad de er i stand til at gøre hvis man forsøger kvæle deres potensforlænger.

Heller ikke jeg, men det er måske noget andet hvis ejeren er i nærheden. Nu udstiller jeg lige en af mine fordomme (andre kan måske overtales til at kalde det erfaring) men jeg er nu ofte pænt bange for de dèr skaldede/ tatoverede muskelmænds (der ofte har en ambull) reaktion.

Grim situation at komme ud for, selvom du fik afværget. Tror dog ikke hunden har haft til hensigt at angribe, for så havde den gjort det uanset hvor meget du havde råbt og skreget og mange hunde har en lidt "bisset" måde at møde andre på, hvor det bare er show off, for at være den er har bukserne på hvis der skulle ske noget. Jeg har stået i situationen hvor en amerikansk bulldog havde til hensigt at æde min springer (bare fordi han tilfældigvis havde 4 ben). Jeg gik ud foran den med mit ene ben og den ramte så hårdt at jeg fik blå mærker efter den, uden at den ændrede sit forehavende. Den torpederede Thailo og begyndte at tygge i ham men nåede heldigvis ikke at få ordentligt fat før jeg fik løftet den op fra jorden ved at tage fat i huden bag dens forben (den havde ikke halsbånd på). Tror det vigtigste er at få hunden ud af balance inden den type hund får fat for alvor.

Hvad menes med dårlig socialisering?. Personligt synes jeg at flere og flere ting er krævet af opdrætter (jeg hører om bl.a. renlighedstræning, bilkørsel, tilvænning til halsbånd osv.) for at hvalpene er ordentligt socialiserede. Jeg forventer at købe en hund der ved at den er en hund og at mennesker er væsener den kan kommunikere med. Alt det andet er jeg helst fri for at opdrætteren gør noget ud af, for skal der laves fejl, vil jeg have det bedst med at begå dem selv. Foretrækker klart et blankt blad at skrive på, så sundheden vægter jeg højere, end hvad jeg tror folk generelt tænker når de hører ordet socialisering.

Tror også TS er lidt alene om interessen omkring riesen, men jeg kan nu godt forstå at vedkommende er glad for racen. En af mine veninder havde en af slagsen og jeg må sige det var en underholdende hund. Savner hende stadig,.... hun døde alt for ung, af lymfecancer.

Nu ved jeg ikke hvad du har søgt på, men den jagtform praktiseres heldigvis ikke heromkring. Der kommer masser af grimme klip frem hvis man søger på engelsk. Men egentlig er det jo også ligegyldigt hvilket stakkels dyr det går ud over, er det ikke?. Det var selve jagtmetoden jeg ville frem til, for mange gange hører man jo at: den eller den race er jo ikke en kamphund, for den er fremavlet til jagt på storvildt. Jo tak,.... men hunden arbejder jo på en hel anden måde end hvad man ellers tænker når man hører ordet jagthund, med dertil hørende egenskaber og evner. Men her er så et klip hvor det er et vildsvin det går ud over. [media] [/media]

Jo det kan da godt være, men det er jo fordi det er blevet et fy-ord. Synes ikke cavalier ejere bliver trætte af at man taler om jagtegenskaber i forbindelse med deres race, men det er jo heller ikke blevet ødelagt af negativ omtale (så jeg er ikke helt uforstående). Jeg ville dog ønske at en eller anden fandt et udtryk som beskrev hundenes egenskaber uden at fornærme nogen. Når jeg står med en boxer, grand danoir, broholmer, skt. bernhardshund eller lignende, på mine træningshold, har jeg altid kamphundenes egenskaber i baghovedet. Ikke fordi jeg vil kalde dem kamphunde men fordi de alligevel deler så tilpas meget "blod" med kamphunderacerne at de har nogle af de samme egenskaber, reaktionsmønstre osv. Ting i hundeverdenen er sjældent sort- hvide.

Det er overhovedet ikke den form for jagt disse hunde bliver brugt til, for det egner de sig slet ikke til. Prøv lige at se forskellen på dit klip og mit:. [media]http://www.youtube.com/watch?v=C6T8GkSnrt8&feature=related[/media]

Ja, der er ifølge racekundskaben mange racer indenfor den gruppe og indtil der gik panik i folk, var det legalt at omtale dem som sådan. Men okay, jeg forstår jo godt at folk ikke bryder sig om at deres race bliver kaldt noget der ikke er stuerent længere. Bare ærgerligt at det er blevet sådan, for det var en betegnelse der var meget brugbar, noget helt anderledes end udtrykket muskelhund. Det er jo kun kommet frem fordi det skal lyde pænere, ligesom chokoladefarven istedet for leverfarven.

Egentlig ikke fordi jeg gider tage den igen, men det er et spørgsmål om hvor stor vægt man mener hundens aner har i forbindelse med hundens opførsel. Og alt hvad der er "bull" i, har kamphunde egenskaber. Har du nogensinde set en vildsvinejagt på film?. Der er jo ingen chance for at en schæfer, dobermann, eller lignende ville kunne bruges til den slags. De egenskaber der gør at hunden er effektiv som vildsvine jagthund er jo ikke noget der ikke ligger i hunden (og som den slår fra) i andre kampsituationer.

Stod der ikke at det var en af de forbudte racer?, for så drejer det sig jo ikke om et gæt men om at udelukke. Der kan vel ikke være ret meget tvivl, med mindre man ønsker at der skal være det. Pressen sjusker sommetider, det er ikke noget nyt og det er heller ikke noget der kun rammer kamphundene og deres ejere og tilhængere. Tænk hvis der var sådan en ståhej hver gang pressen kaldte en sort hund labrador..... Nå, fred være med det....

Mon ikke der skulle have stået amerikansk og ikke engelsk?,... og så er det jo en kamphund.

Når jeg tænker på hvor mange hunde der bor heromkring, er det godt nok sjældent at en hund render rundt, med fare for at blive kørt over. De hundeejere du omtaler må da bo ude på landet for ellers skulle de da have ny hund hele tiden..... He he, jeg ved sgu ikke lige hvad jeg skal skrive som svar på sådan en fordom. Kan en hund ikke tale hundsk er det da fordi de ikke er blevet guidet ordentligt igennem ungdomsperioden,... men det har da ikke en skid med forholdet til ejeren at gøre. Og at de tror at lastbiler føjer dem????.... Dine hunde ville sgu da også styrte ud foran en bil når de aldrig har haft muligheden for at erfare at det er farligt. Nu er dine hunde jo i snor, så behøver du jo ikke se spøgelser alle vegne. Håber bare ikke du løber ind i en ejer der sparker igen,..... Joeh, men til trods er der jo hunde der ikke anerkender den og desuden udløber den som regel tidligere end et ordentligt indkald er indlært. Synes det er at sætte det lidt på spidsen, men når du har en hvalp/ unghund, slipper du den så aldrig før indkaldet sidder fuldstændigt i skabet?. Jeg mener ikke ansvaret skal være den ene parts. Vi skal allesammen være her og må derfor forsøge at tage lidt hensyn til andre med andre problemstillinger end liiiige dem vi selv har. Generelt problem at det mangler herinde, synes jeg.