Ascha

Det skal du huske lige at fortælle den dyrlæge der skal operere at Sassy får, for visse smertestillende præparater giver øget blødningstendens.

Tak skal du have. Jeg var ikke sur før, men nu hjælper det da efterhånden lidt på det. Det er jo ikke fordi jeg ikke forstår hvad du skriver at du bruger tiden til, men at have en hvalp i en baghave de første to uger er i mit tilfælde spild af den begrænsede periode man har til at lære den så mange andre ting som man kun vanskelligt kan rette op på senere hen. Har virkelig svært ved at se hvad det er i dét der kan pisse dig sådan af,... men det er okay vi ødelægger også tråden med vores mundhuggeri.

Prøv at kig lidt indad. Det er vist dig der ikke helt kan håndtere at jeg kalder det spild af tid, men det er det altså FOR MIG (som i, at der er rigtig mange ting man skal nå på et par måneder og at JEG ikke vil spilde 2 uger i baghaven).

For mig er det spild og så er spild hvad jeg kalder det.

Jamen det kan I sikkert (I har i hvert fald øvelsen) jeg siger jo også bare at jeg er spændt på hvordan.

Sådan er vi så forskellige, det virker slet ikke for mig. Selv nu hvor jeg har en rigtig have vil jeg ikke spilde 14 dage af socialiseringsperioden på at træne et indkald der alligevel ikke vil være stærkt nok hvis der kommer en anden hund f.eks. Men jeg vægter også hundens sociale kunnen højere end et indkald der sidder lige i skabet, for det er langt lettere at rette op på senere, end at skulle rette en hund til der f.eks. ikke har lært at omgås andre ordentligt. Jeg kalder heller ikke for i begyndelsen virker det også langt bedre at frembringe en masse forskellige lyde og lave nogle underlige bevægelser.

Jeg sidder spændt og venter på hvordan du vil få DF til at være skyld i at samfundet også er blevet mere råt og at folk er blevet mere ligeglade med alle andre end dem selv. Tror egentlig de to ting hænger mere sammen end DF og folks manglende impulskontrol når der er hunde i nærheden.

Det virkede perfekt til min første hund, men de sidste to har ikke været utrygge nok. F.eks. kravlede min springer under hegnet, anden aften jeg havde ham (8 uger gammel) og vandrede ned over parkeringspladsen og ud mod vejen, helt alene og i bulder mørke. Jeg måtte styrte efter ham i strømpesokker for godt nok holdt jeg øje med ham fordi jeg vidste at han kunne smutte under hegnet visse steder, men jeg havde ikke lige forventet at han turde stikke af i mørke. Du har have og en lille mark hvor du kan træne uforstyrret, men der er andre der må ud i hundeskovene og forsøge træne indkald dér, med de forstyrrelser og fristelser der findes sådanne steder.

Uden at lyde alt for hovski snovski, så synes jeg altså det er ret almindeligt. Jeg har haft god nytte af at finde lækre guffer imellem bark på træer, pivedyr i hule træstammer og små bunker guffer rundt omkring (alt sammen noget jeg selvfølgelig har gemt mens hunden ikke ser det). Jeg har så ignoreret hvalpen og bare siddet på hug og ventet ved det spændende, for på et eler andet tidspunkt kommer de over for at se hvorfor man bare sidder dér. Det kan være lidt op ad bakke at overbevise en selvstændig hvalp om at man faktisk er andet end transport ud til den spændende verden, men det er bare at lægge hjernen i blød og få idéer til hvordan man kan blive spændende at være sammen med for en hvalp,.. så falder tiøren også for hvalpen lige pludselig.

Sådan en bror gad jeg da godt at have, hvor ser det godt ud indtil videre. :klap: Jeg tænker at du nok selv skal lave den, men man kan jo købe hundelemme i alle byggemarkeder hvis man skal finde ud af hvordan de virker og evt. finde inspiration til hvordan man selv kan lave det. Personligt tror jeg at man ofte trækker taget og væggene lidt ud over indgangen hvis man ikke laver en eller anden form for klap i indgangsåbningen. Det har jeg i hvert fald set på billeder.

Tillykke tillykke, jeg kunne sagtens skyde Sheila til mange år yngre. Hun holder sig da utroligt flot.

For mig er det ikke indlæring af en øvelse at lære, at man ikke skider indenfor. Hunden skal selvfølgelig have en chance for at udvikle sine lukkemuskler og i den tid får den mulighed for at få indtryk af, at det er godt at gøre sig ren udendørs. Har den ikke fanget det i en alder af 5 mdr. så gør jeg den opmærksom på at dén altså ikke går, ligesom jeg ville gøre hvis den stadig bed i mine fingre.

Nu mente jeg ikke at TS skulle banke sin hund, bare lige fortælle den at det ikke er okay. Ingen af mine hunde har i hvert fald misforstået det. Det ville jo også svare til, at hvis man korrigerede en hund i at trække ud af døren, så ville den ikke vide om den måtte gå med ud fordi den kunne opfatte at det var selve det at gå ud ad døren der udløste reaktionen.

TS har ikke været herinde siden den dag tråden blev startet, så man må gå ud fra at hun har fået løst sit problem.

Hvis det var min hund ville jeg gå ud ca. 100 meter i et meget langsomt tempo og så tilbage igen og ind. Dette ville jeg gøre rigtig mange gange i løbet af dagen og så ellers være over ham som en høg indendørs (evt. have ham bundet til mig). Og så mener jeg godt at man stille og roligt kan fortælle en hund på 5 mdr. at det ikke er acceptabel adfærd at gøre sig ren indendørs.

Som du selv siger bliver det svært hvis hun (hvad hedder hun i øvrigt?) når at køre sig selv op, og så virker det beroligende på en hund at spise. Du skal se det lidt som en måde at holde stressniveauet nede på, så hun bliver modtagelig for signaler fra dig, men det virker kun hvis hun ikke er nået helt op i det røde felt. Når hun derop er der ikke andet at gøre end at fjerne hende fra situationen. Det bliver din ros, når hun opfører sig roligt og stille, som vil ændre hendes adfærd i det lange løb og så er det op til dig at skabe de situationer hvor du kan komme til at rose hende. Det er derfor vigtigt at du starter med at arbejde på god afstand af fremmede hunde for da er det lettere for din hund at abstrahere fra dem. Når I når længere frem i træningen kan en positiv forstærkning også være at få lov til at hilse på hunden hun er så interesseret i (og så skal det jo selvfølgelig gerne være en venlig hund). Samtidig kunne det være smart at lede efter en legekammerat til din hund, for en del af problemet er vist også at hun lyder til at være i underskud af socialt samvær med artsfæller, noget vi mennesker altså ikke kan erstatte.

Hvis hvalpen har slugt benet kan det være ligegyldigt om det var råt eller tilberedt. Hvis du er i tvivl og ikke synes din hund opfører sig som den plejer, så synes jeg du skal spørge dyrlægen.

Har du prøvet at forstyrre hende i at hidse sig op?. Det kan være en god idé at lave nogle små øvelser med hende mens der er hunde på afstand (hvor hun ikke føler behovet for at reagere) og langsomt vænne hende til at holde fokus på dig når afstanden bliver mindre. Prøv ellers evt. at se om det kan aflede hende ved at smide lidt frikadelle eller lign. i græsset foran hende INDEN hun begynder at køre sig selv op og begynder at gø. Hov, glemte lige at hvis hun begynder at gø, så vender du omkring og går den anden vej,.. også selvom din hund sætter hælene i.

Dual hunde er der ingen problemer med, da det er de samme hunde der bruges på markprøver den ene weekend som stiller i udstillingsringen den næste, og derved sikres at form og funktion følges ad. Om skylden for at en race får problemer ligger hos udstillingsopdrættere,.. det er muligt, men hvis nu en opdrætter af f.eks. GDH ønsker at kunne konkurrere med ruhår, så vil resultatet jo blive at racen ændrer udseende for at kunne være med. Så hvor det går galt ved jeg ikke og synes egentlig også det er lidt ligegyldigt,.. det kan man ikke ændre på alligevel for de racer hvor det allerede er gået galt. Jeg synes at man skal tænke på at langt den største del af de hvalpe der fødes IKKE havner hos folk der dyrker hverken markprøver eller udstillinger, men ender som familiehunde. De racer der er delt synes jeg har mistet evnen til at kunne fungere som gode familiehunde. Udstillinghundene har nogle former for knald i låget og jagtlinjerne har nogle andre former for knald i låget, men det ændrer ikke ved at familien Andersen kan få et valg mellem den ene eller den anden besværlige vej op ad bakken. Jeg er godt klar over at du synes jagtlinjerne giver nemme familiehunde, men jeg kan kun basere mine holdninger på hvad jeg oplever når jeg møder dem ude på fritløbsområderne (og det er jo dér de færdes med deres familier). Når jeg tænker over det spørgsmål der stilles her i tråden, så tænker jeg primært på hvordan man kan sikre at de udstillingshunde (fordi det er klart det letteste at have lidt indflydelse på) der avles på i fremtiden også bevarer deres egenskaber som jagthunde. De skal ikke kunne arbejde som formel 1 og ft spaniels (det er der imo ingen racer der bør kunne) men bevare det sind og temperament der i sin tid har gjort dem til egnede familiehunde.

Dog skal man også lige tage med at de ulve der lever i Canada kan være op til dobbelt så store som dem man ser i Skadinavien. Måske vil det give problemer, men i det mindste har vi ikke rabies i udpræget grad og det skader altså ikke mennesket at skulle finde sig i at en anden dyreart også kan være farlig,.... og få lov til at gå løs.

Nej, det har ingen betydning. I det hele taget skal man nok vare sig for at lægge for meget i betydningen af alle de mange forskellige opdelinger producenterne kan finde på at lave. F.eks. er det jo helt vanvittigt alt det med racespecifikt foder. Som om en schæferhund skulle behøve noget revolutionerende anderledes end en labrador,... det er jo lige til at omkomme af grin af. Men det øger åbenbart omsætningen.

Nu er bussen vist kørt for spaniels og to retriever racer, det er mere de andre racer (min bl.a.) der endnu ikke er alt for opdelt jeg tænker på, og som jeg har forsøgt at forklare hvad jeg tror kunne være vejen frem, i min dialog med DKW tidligere i tråden. Jeg mener ikke at det gavner nogen race at blive målt op mod hvad der skal kunne præsteres før det kan kaldes en god jagthund. Alt hvad der ikke banker igennem med 180 i timen, vil jo blive dømt ned (det hørte man bl.a. også på de videoer du lagde ind for et stykke tid siden) men det siger ikke noget om hundenes avlsværdi hvis de bare er blevet lært at have hovedet med.

Jeg forstår egentlig ikke at I synes det er hysteri når pressen fortæller at der bliver spottet ulve steder hvor man ikke ville forvente det. Nu kan jeg godt nok ikke se det der linkes til, men jeg synes da egentlig det stadigvæk er så sjældent og nyt, at man godt kan anse det for at være en vigtig historie. Med hensyn til at det måske kommer til at begrænse folk,... jamen vi har jo bare været så beskyttede i DK og har aldrig været vant til at skulle passe på noget som helst i vores natur. Jeg synes det er sundt at børn lærer lidt om respekt for noget vi mennesker ikke helt kan kontrollere, for der vil jo i fremtiden være en lille risiko for at syge ulve kan blive ubehageligt nærgående.

Okay, jeg googlede lige for at finde ud af lidt mere om det, og der stod altså at man renser olier for vitaminer. Det kan godt være at jeg er lidt tung i det, men når man optager D-vitamin fra fisk man indtager, så er det vel i fedtet vitaminet sidder, ligesom det forholder sig med mælk (der ikke er ret meget D-vitamin i skummetmælk i forhold til sødmælk). Nå, det kan være jeg bare skal lade være med at forsøge at forstå og æde mine fiskepiller uden at tænke så meget over det.

Og jeg diskuterer ikke hvordan det er i dag, jeg forsøger at give mit bud på spørgsmålet der bliver stillet i tråden. Nej, det har man ikke. Markprøverne har masser af lydighedsmomenter, hvilket ikke siger noget om hundens nedarvede egenskaber. For det er jo utænkeligt at det er dig der ikke kan skille tingene fra hinanden. Dorte skrev: Brugsprøven er nødvendigt som adgangsgivende til markprøverne. Brugsprøven har ingen anden betydning end det. Den bruges ikke som bevis for brugsegenskaber eller andet. Nej jeg siger ikke andet end hvad Dorte skrev. Du glemmer at det er dig der vil beholde brugsprøven, fordi du bliver ved med at tale om markprøver. Jeg tænker at man skal lave det simpelt hvis man vil have udstillerne med og al den træning af lydighed viser intet om hundenes værdi som avlshunde og kan derfor skrottes og erstattes af en mentalbeskrivelses-agtig test, selvfølgelig med relevante elementer for retrievere,.. hvis du bedre kan forstå det på den måde. Enig. Problemet er at afgøre hvad der er optimalt, og du får ikke mig til at sige at jagtlinjeopdrættere afgør det bedre end udstillingsopdrættere. I den ideelle verden kan vi godt blive enige. Men så længe der findes opdrættere der kun motiveres af at vinde, så går det nok ikke at ændre uden stramme regelsæt.