Ascha

Bedre end ingenting?????. Hvordan kommer valget til at stå mellem Cesar og ingenting. Hvis din læge ville behandle dig med elektrochok fordi du led af en vinterdepression, ville du så ikke finde en mere kompetent læge?. Altså manden er jo ikke den eneste der kan ringes til derovre. Som jeg ser det er det også fuldstændigt ligegyldigt. Man kan ikke fjerne aggressiv adfærd ved at straffe sig ud af det,.. så popper det bare op et andet sted. Du skal ændre hundens måde at tænke på,... men det kræver jo at du kan aflæse hvad den tænker og hvilken sindsstemning den er i og det kan den lille mand ikke, tydeligvis.

Det undrer mig i den grad at du kan synes at dyrplageri er i orden så længe du ser hunden rette sig. Hvis man skal hjælpe nogen er det første man bliver nødt til at finde ud af, hvorfor individet opfører sig uhensigtsmæssigt. Ved man ikke det, skal man holde snitterne væk og overlade det til andre der kan finde ud af det. Manden har jo taget fejl af hunden, den er ikke umotiveret aggressiv og ikke det monster han forsøger at udlægge hende til at være. Alle andre ser en angst hund, men Cesar ser en aggressiv hund, hvilket gør manden fagligt inkompetent. Hvis jeg lige må fortælle en lille historie om min første hund der skulle til dyrlæge og have skrabet øjenlåg. Hun havde prøvet det før selvom hun kun var 3-3½ mdr., og dyrlægen der ikke kunne få hende til at sidde stille (fordi hun var bange) trækker hende pludselig hen mod sig i kinderne, mens han bøjer sig ned over hende og siger "nej" lidt højt og i en dyb tone. Min hvalp blev så bange at hun stivnede (og dyrlægen blev desværre forstærket i at sådan får man en hvalp til at sidde stille). Resten af hendes liv kæmpede jeg med en hund der måtte skubbes (trække kunne man ikke) ud af bilen hvis hun mistænkte at hun var i nærheden af et sted hvor hun skulle op på et bord. Og hvad ville jeg med den historie?. Blot forklare at selv straf i mindre omfang overfor en angst hund kan sætte sig spor man ikke umiddelbart kan se før hunden havner i en situation DEN føler at noget minder om.

Er jeg den eneste der ikke kan se de sidste to indlægs vedhæftede filer?.

Jeg synes du skal købe eller låne en bog om hunde og læse den igennem. Nogle af mine favoritter er Irene H. Jarnved, Lone Greva, Anders Hallgren,... så går du i hvert fald ikke helt galt i byen. Man kan selvfølgelig stille spørgsmål på nettet, men som uerfaren hundeejer vil der være ting du ikke kan forestille dig at skulle spørge om, og nogle ting er altså betydelig sjovere at forebygge end at rette op på.

Og problemet er ikke at den viden du efterlyser skal komme fra dit eget ringhjørne, vel?. Læser man materiale fra andre interesseorganisationer end lige Danmarks Jægerforbund,... så er man jo en tåbe der ikke har fattet hat.

Jeg har en onkel der ejer en skov og sjovt nok taler han om træpriser og hvor dyrt det er når en storm vælter træer. Er sgu egentlig ikke engang sikker på at der drives jagt, i så fald kan det næppe være af nævneværdig økonomisk betydning, andet taget i betragtning.

Ej, den sammenligning synes jeg simpelthen ikke holder. Det gavner da ikke samfundet at der er nogle mennesker der har en hobby der består i at plaffe dyr ned. Og nu ved jeg den kommer: at så er der ingen til at pleje naturen. Vrøvl.

Her er endnu en tråd hvor folk himler op over ting fordi de er vant til at skulle forsvare en holdning og glemmer at læse hvad der bliver skrevet. Hvorfor diskuterer vi om det er okay at den lille fyr skal sove i et rum ved siden af soveværelset, når TS nu skriver at der er åben dør, at de er hjemme hos ham hele dagen og at de har tænkt sig at sove på en madras inde hos ham, i starten. Det er vel ikke anderledes end at rigtig mange lukker deres hund ude i bryggerset når de går på arbejde.

En enlig ulv vil jeg personligt ikke være bange for (med mindre den er syg eller trængt op i en krog) og skulle en ulv forvilde sig ind i et boligområde som jeg f.eks. bor i, så vil den blive så stresset at den ikke vil have andet på hjernen end at komme væk. I sådan en situation tror jeg ikke engang at folks havehøns er i fare. Det er jo bare en manglende tilpasning til at vi får et stort rovdyr til DK. Folk på landet må så bare lære at man må ændre måden man holder hund på, hvis man ikke vil risikere at miste den. På den måde får vildtet jo også fred for landmandens hund der vel ikke reagerer anderledes overfor vildt end en strejfende hund. Men får vi ulve i DK er der vel heller ingen grund til at drive jagt på hjorte. Igen, hvis du ikke kan finde dig i at gå på jagt med et kamera, så må du vælge om du vil løbe risikoen for din hund. Når rådyr kan lære klokken og ugedagene, og først kommer i hundeskovene når hundene er taget hjem,.. så kan ulvene nok også og vil sikkert vælge at opholde sig steder hvor der ikke er ret meget færdsel. Så kan menneskene jo bare vælge at færdes hvor der i forvejen er meget uro og på den måde vil det jo gavne hele DK's dyreliv. Det er jo ikke sådan at ulve anser børn for at være byttedyr og vil angribe blot ved synet af en unge. Alene støjen af børn vil jo få dem til at flygte. Og det er jo heller ikke sådan at man risikerer at en ulv kommer styrtende ind fra højre og slår ens hund ihjel, selvom den går 30-40 meter væk,... så det kan samfundet vel dårligt træffe en beslutning på baggrund af.

Tjah, så kan det jo være at problemet med omstrejfende hunde løser sig helt af sig selv. Jeg ved ikke om jeg tør/ har ret til at have en mening, for jeg bor et sted hvor ulven aldrig ville kunne etablere sig og så er det jo let at hilse den velkommen ovre i Jylland. Men jo, jeg synes det må være sundt for DK's hjortebestand at der kommer nogle naturlige fjender der kan sortere de svageste fra. Jægere påstår at de kan og gør det,.. jeg tror ikke på det.

Jeg er helt enig. Førhen brugte jeg også A38 i tilfælde af dårlig mave (min logik sagde at det måtte være sagen) indtil jeg ved et tilfælde kom til at tale med min dyrlæge om det. Nu står den på Zoolac og udkogt havregrød, for som dyrlægen sagde, så er det jo hul i hovedet at sende noget der kan virke generende ned i i mave-tarmsystemet, når man i forvejen står med en mave der er i ubalance.

Ja, det er underligt (og også ret skræmmende) at man jævnligt hører om hunde der er blevet så skræmte af at være blevet væk, at de ikke tør gå hen til deres ejere. Man kommer jo til at tænke på om ens egen hund ville reagere på den måde, hvis det (bank under bordet) skulle ske at den blev væk. Dejligt endelig at kunne læse at hunden er fundet. :klap:

I år er Shandie begyndt at reagere lidt. Tror måske det er fordi vi er flyttet og hun har fået haven som hun synes hun skal råde over (vi har haft lidt udfordringer med at lære at lade være med at gø ad folk der går forbi ude på vejen). Forleden skød jeg lidt knaldperler af indendørs og da det gik nogenlunde affyrede jeg også en hundeproppistol (det larmer rimeligt meget indendørs skulle jeg hilse og sige). Efter det, er det blevet bedre men hun kigger stadig og vender ører og vil helst være i nærheden af mig et par minutter efter at der har lydt et brag. Jeg har ikke meget erfaring med hunde der er bange eller utrygge når der bliver skudt af, men den med ikke at måtte trøste hunden, den gælder ikke her i huset. Det kan jeg simpelthen ikke få mig selv til. Virker hun bange sætter jeg mig i sofaen eller på gulvet og hun kommer hen med det samme og putter sig ind til mig. Så sidder vi der lidt og krammer, jeg vugger hende lidt og fortæller at jeg nok skal passe på hende og umiddelbart synes jeg faktisk at det virker beroligende på hende. I aften er jeg på arbejde og Shandie skal være hos min mor, så jeg har fortalt hvad hun skal gøre hvis hunden pludselig bliver skræmt. Alligevel er jeg dog glad for at jeg når hjem inden midnat, for man vil jo helst selv have hånd i hanke med situationen.

Jeg undskylder igen fordi jeg egentlig synes det er en lidt kikset situation der er opstået, men synes du det er rimeligt at folk skal købe bøgerne før de må have en mening om de ting du frivilligt vælger at gengive herinde?. Og rent personligt har jeg ikke dømt dine bøger ude, blot undret mig over det der står i de bidder du har sat ind fra bogen,.. hvilket andre mennesker, der måske aldrig kommer til at læse dine bøger, også får læst. I lige måde.

Undskyld at jeg er så irriterende nu, men jeg bliver altså nødt til at advare jer lidt i forhold til sådan en blanding. Fransk bulldog er en fin lille selskabshund, men er ikke helt let at opdrage (de kan være ret selvstændige og stædige) og nogle går ikke udenom et rask lille slagsmål. Og en Jack russell terrier er noget af det modigste lille kræ du finder med et ego på størrelse med en elefant. De er meget intelligente (hvilket gør at man skal stå tidligt op for at nå at være med) ekstremt selvstændige og har har en ret kort lunte, for ikke at kalde dem hidsige. Det, sammenholdt med at I aldrig har haft hund før,.. bob bob. I hvert fald kan jeg forestille mig andre blandinger I ikke ville løbe så store risici for at få problemer med. Jeg synes I skulle læse lidt mere om nogle forskellige racer, eller spørge herinde, før I træffer en beslutning. Alternativt kunne I (det er der ret mange der gør) fortælle lidt om hvad I kan tilbyde hunden i dagligdagen og lidt om hvad I forventer af hunden. Det er ikke for at løfte pegefingre, men der er altså alt for mange der havner i situationer hvor hunden bliver opgivet indenfor det første år. 100.000 vis af raske hunde bliver hvert år aflivet i DK, fordi hunden ikke har passet til deres familier og jeres ønskehund skulle jo helst ikke være med i den statistik til næste år.

Den sidste linje er meget rigtig. Især med den gamle hund, kræver det tid at holde en standard springer (for det er det vi taler om i tråden, ikke?) så den ikke bliver uappetitlig. Som sagt møder jeg en del standard springere der virker rolige og opmærksomme på deres ejere (mit billede af field trial er dog helt i trit med det du beskriver) men jeg møder også rigtig mange labber der ikke er indenfor pædagogisk rækkevidde (primært hanhunde), så jeg synes ikke det er retfærdigt at sammenligne en standard springer med en hjerne som en field trial (det kan man få, har selv haft en, men det er ikke almindeligt) med labben som den var for 20 år siden,... hvilket folk altid gør!!!. Imo er labben forandret og er ikke længere den nemme førstegangshund som alle kan opdrage med venstre hånd. De trækker rundt med deres ejere indtil de bliver sluppet og overtræder så alle høflighedsregler når de møder andre hunde. De buldrer ind i dem de møder, om det er andre hunde, børn eller voksne, de hopper op, voldtager alt med en puls osv. Det er mit billede af labben anno 2014 og så vil jeg personligt synes det er en lettere opgave at lære en standard springer at gå pænt i en snor. Det er stort set kun herinde jeg hører at folk kan kalde deres hunde tilbage hvis de skulle støde på et rådyr,.. ude i den virkelige verden findes der ikke ret mange der påstår den slags, men det er ikke mit indtryk at springeren skulle være værre end så mange andre racer. Dog er det noget lort hvis de lærer at belønne sig selv ved at gå på jagt på egen pote, for det kan være meget, meget svært at ændre på. Men sådan vil der jo altid være "fælder" man helst skal undgå at falde i, uanset hvilken race man vælger. Fælderne varierer bare alt efter hvilken race der er tale om.

Jeg har mødt en del springere der er stille, rolige og fornuftige, hvor jeg tænker at det nok er lidt hip som hap om man får det ene eller det andet. Hvilke linjer man vælger er nok mere afgørende. Jeg har haft en standard springer fra et sted hvor hundene skulle kunne bruges på jagt, og ham kan jeg ikke påstå var nogenlunde det samme som en lab. Hans næse var altid klistret til jorden og han kunne fokusere i en grad hvor resten af verden ikke længere eksisterede for ham (jeg kaldte det at han gik i osteklokke-mode) og sådan noget oplever man ikke med en retriever. Nu har jeg jo flatcoat og tror egentlig at den og springeren kræver ca. lige meget når det drejer sig om aktivering, hvis man bare husker at springeren hellere vil lave næsearbejde fremfor apportering og vandarbejde. De sidste ting vil de som regel også gerne men de har et større behov/ bliver gladere for at bruge næserne end retrievere (det ved jeg ikke om er forståeligt).

Måske jeg har misforstået et eller andet her, men anbefaler du at man ikke gør noget når en konflikt udarter sig så den ene hund får lagt den anden ned?. Igen, jeg forstår vist ikke helt hvad der menes. Hvis den angribende hund ikke reagerer på den anden hunds underkastelse er kampen da ikke færdig på 3 sekunder,.. der har den jo dårligt nået at få ordentligt fat. ....og ja, jeg er klar over at det måske ikke er det mest hensigtsmæssige sted at begynde at diskutere et uddrag, men når noget står herinde, bør evt. kommentarer også følge med herinde imo.

Tillykke med lille Wilma, hvor er hun bare skøn.

Hvis det er denne sag I taler så meget om http://netnatur.dk/kort-jagt-nyt/ulv-i-danmark/2849-kalv-blev-draebt-af-en-hund kan jeg slet ikke forstå at I bruger den som argumentation. Punkt 1: har kalven ikke fået hovedet bidt af, punkt 2: aner ingen om kalven overhovedet er blevet slået ihjel. På nær dyrlægen der tilsyneladende hidsede historien op da kalven blev fundet, udtaler samtlige i indslaget oven i købet at de ikke mener en hund kan have slået den ihjel,.. og så er vi hysteriske i København. :klap: Nå, nok om det. Nu er det jo Juleaften så Glædelig Jul til jer alle.

Jeg tror at han taler om, hvad de folk der har arbejdet med sagen, selv har set. Men du mener altså at så har de ingen erfaring?. Det har jeg ikke hørt om. Hvilken sag?. Kalder du det da småvildt?.

Nej, jeg har ikke fulgt med i den debat og skovrideren i indslaget nævner slet ikke ulven, andet end at angrebet var så ualmindeligt at de ville undersøge dna for at udelukke at der ikke kunne være tale om en ulv. Jeg stoler på manden når han siger at de aldrig har set noget lignende og reagerer på at folk bringer alt muligt ind i debatten for at få tingene til at passe, så de kan gøre nar af situationen bare fordi det er sket i Hovedstadsområdet. Ingen herovre ved åbenbart noget om naturen og selv personalet der tilser skovene herovre har selvfølgelig ingen erfaring med hunde der har angrebet vildt og ved derfor ikke hvad de taler om. Derfor bør jeg så stole på at folk herinde meget bedre kan afgøre at det kan være en hvilken som helst hund der har nakket dyret,.. ud fra et billede og fordi hunde altid angriber forfra. Jeg ved ikke ret meget om hundes jagtmønstre men havde svært ved at forstå hvorfor de skulle vælge at gå efter den farligste ende af dyret men takket være denne debat har jeg set rigtig mange grimme videoer og kan stadig ikke forstå hvis det skulle være en ganske almindelig gennemsnitshunds måde at jagte et stort dyr på helt alene (jeg har kun set hunde af racer/ typer der er fremavlet til jagt på storvildt gøre det). Og så beklager jeg at jeg ikke har blind tillid til at I har nogle erfaringer der viser det modsatte, men det er trods alt lettest at tro på det man selv kan se. Her endnu et par eksempler, hvor den første oven i købet fint viser hvordan der er forskel på hundes tilgang til jagt afhængig af hvilken type hund det er og jeg skal lige advare om at det ikke er for sarte sjæle: Du kalder det bl.a. københavnerhysteri at der kommer en advarsel, hvilket jo kommer pga. personalet i Dyrehaven. Du latterliggør det hele uden overhovedet at lytte til mandens udtalelser og ved åbenbart at sådan noget foregår hele tiden ovre hos jer. Skovrideren nævner at der er tale om en hund med et meget kraftigt bid og at de aldrig har set noget tilsvarende. Jeg har svært ved at afgøre hvor stort dyret er (umiddelbart vil jeg skyde det til at være ca. en meter over skulderen) og min hund har allerede problemer med strudsehalse, trods at fugles knogler er porøse, så i min verden er der ikke frit valg på alle hylder. Det er ikke kun retrievere jeg ikke tror der har været på spil, jeg tror heller ikke det er f.eks. border collie, hvis det kan hjælpe på forståelsen. Igen det er egentlig ikke størrelsen på dyret jeg tænker på, men størrelsen på de nakkehvirvler hunden har KNUST. Hvis der kan være tale om en trænet kamphund, eller en løsgående vogtende hund uden ejer,.. så ville jeg nok synes en advarsel var på sin plads, om ikke andet så af hensyn til hundeejerne i området. Hvor vil du hen med det?. Det er ikke mig der påstår at hunde altid angriber forfra og skovrideren siger da intet om at dyret ikke er blevet bidt andre steder end ved halsen. Hvorfor kalder du det blind?. Ja, jeg tror mere på en erfaren skovrider (det gik jeg ud fra, hans alder taget i betragtning) der har undersøgt dyret, end folk herinde der naivt (undskyld) tror at de kan afgøre en hel masse ud fra hvad de kan se på et billede. Jeg har egentlig bare ville argumentere for hvad der kunne ligge bag en advarsel og forsvare hvorfor jeg ikke synes det nødvendigvis virker så hysterisk/ overreageret som nogle af jer vil have det til at lyde. Og det har ledt os vidt omkring. Jeg tror ikke det er en ulv, jeg tror heller ikke der er tale om en glubsk hund (kan ikke huske hvor det ord kom ind i debatten fra). Der er ingen der har sagt at dyret ikke har skader andre steder på kroppen, andet end at det ligger i luften (og senere blev bevist) at dyret er død af at få hovedet bidt af. Jeg forholder jeg derfor til det bid der bliver talt om og at de bløde dele er intakte, som jeg tror er årsagen til at de har følt at en advarsel har været på sin plads.

Shandie sover i min 1½ mands, hvilket jeg sommetider fortryder. Hun er 2½ år gammel og vi diskuterer stadigvæk, hver aften, om man ligger på tværs eller på langs i sengen og hvem der skal sove inderst. Jeg får ret når vi lægger os til at sove, men på en eller anden måde får hun mig omvendt i løbet af natten,.. og skubbet helt ud på kanten. De kan et eller andet de hunde.

Faktisk bliver jeg lidt irriteret over at folk er så pissekloge og sidder og gør nar af den skovrider vi ser i klippet,... eller egentlig alle de jægere der arbejder i Dyrehaven OG HAR SET DYRET. Jeg finder det manden siger logisk og kan se at det hænger sammen med det jeg har set i naturudsendelser (hvilket er mit begrænsede kendskab) og pludselig kaster folk sig ind i tråden med det ene modargument efter det andet, som om det er jeg, idiot, der har taget det hele ud af den blå luft. Og jeg forstår ikke hvorfor du forsøger at misforstå alt jeg skriver, for så at gøre nar af "mine" holdninger. Det var faktisk ikke mig der begyndte at ville sætte race på synderen. Men da det altid er retrievere (specielt labben) der bliver draget ind i disse diskussioner, syntes jeg bare at sandsynlighedsfaktoren også lige skulle med. Lige netop i denne sag synes jeg ikke det virker realistisk. Men vent,.. det er sgu da nok fordi jeg tror på klaphatten i klippet. :stupid: Så er den sag jo opklaret.

Ja, eller hvad det nu var. Min tillid til at folk ved hvad der er af racer i deres hunde mindskes betydeligt når de beskriver deres hund som en labrador/ retriever. Jeg har aldrig påstået at retrievere ikke kan finde på at slå ihjel, hvor får du det fra?. Jeg beskrev bare en erfaring fra én der arbejder med at sende hunden efter vildt, med formålet at hunden skal finde det og evt. aflive det og altså burde have en del erfaring med de forskellige racers reaktionsmønstre i netop den situation. Wauw, jeg bliver sgu klog af at være på HF. :banan: