Ascha

Det vil jeg ikke give dig ret i. En hund der vokser har ikke godt af at blive overbelastet og der er næsten ikke noget der belaster mere unaturligt end det at gå op og ned ad trapper.

Der er psykopater alle vegne, men at hændelsen kan bekræfte folks fordomme om udstillere det forstår jeg vist ikke helt (men nu ved jeg jo heller ikke hvad fordommene går på). Jeg synes alle racer burde handles som f.eks. flatcoats og labber,.. så ville de alle samme have det sjovere på udstillinger. Nu har jeg set afslutningen fra Cruffts og det er jo sørgeligt at ikke en eneste handler har et samspil med deres hund der kan få halerne til at bevæge sig,... bare en lille smule. Jeg så det i hvert fald kun ved flatten,.. men det var selvfølgelig også det eneste jeg ikke skimmede igennem.

Jeg holder med Umulia og Noffen i at det ikke er det tråden handler om, men som sidebemærkning er jeg meget uenig i det I siger. Ja, det er mit valg at jeg har købt en hund, men alle menneskers valg er jo noget alle andre må forholde sig til når man går udenfor sit eget hjem. Kan sgu ikke helt forstå hvorfor hund skulle være så meget anderledes end så mange andre ting. Og så synes jeg lige man skal huske på at andre menneskers manglende håndhygiejne er årsag til at man ikke kan sætte en finger nogen steder i det offentlige uden at få colibakterier på sig. Herregud hvad betyder et par enkelte hundehår så til sammenligning,.. hvis man da kan finde en hund der fælder så voldsomt at dens hår flyver rundt i Matas bare ved at den er derinde i et par minutter.

Det kan jeg godt forstå. Kan det genere dem så meget at der kommer hunde i butikken, at de ikke længere vil tillade det, så må de også kunne forklare hvorfor og ikke bare forsøge at lægge ansvaret over på nogle andre.

Jeg begriber ikke at nogen kan synes det er okay at lyve om grunden til at hunde ikke er tilladte i forretninger, hvis der ikke er en lovmæssig grund til forbuddet. Nogle går i butikker og stinker af parfume, tobak eller armsved, andre tager deres uopdragne unger med, men det må man altså tage med hvis man færdes blandt andre mennesker. Kan man ikke tåle det så må man handle over nettet eller få andre til at købe ind. Kors hvor er folk efterhånden navlepillende og sarte.

Tak. Jeg har ikke sat mig så meget ind i det, men har indtryk af at de fleste hønsehunde i gamle dage havde lidt blodhundetræk over sig,.. altså lange ører, løs hud og lidt tunge kroppe. De første udstillinger opstod midt i 1800-tallet og så tidligt kan jeg ikke læse nogle steder at der fandtes standarder for hundenes bygning. Jeg forestiller mig at det foregik nogenlunde som når DKK tilbyder at folk kan få deres blandingshunde bedømt på udstillinger og at standarderne blev skrevet for at lave retningslinjer over hvilke træk man skulle bedømme højt og hvilke man ikke skulle. Men det er bare mit gæt. Man avlede små dværgspaniels, kaldet comforters, som fungerede som varmedunke og loppebekæmpelse. De større spaniels tror jeg også kun blev avlet til jagt. Efter hvad jeg har læst og kan huske (og nu kan jeg selvfølgelig ikke finde det igen) var det lidt et fedt om man kaldte de store spaniels for springere, field eller norfolk spaniel (jeg fandt også et billede af en Black spaniel, det anede jeg ikke eksisterede) men fælles for dem var at de var lidt lange og tunge i kroppen. Tilsyneladende dukkede der lige før 1. verdenskrig en del kenneler op der opdrættede dual purpose hunde (blandt andet Tissington som på billedet), hvor hundene havde fået lidt længere ben og stort set alle var leverfarvede. Hvordan det er opstået har jeg ikke kunne finde noget om, men der nævnes at hovederne bærer præg af settere, så måske har man krydset lidt setter ind. Jeg ved ikke hvem der har skrevet det, men det må være fra tiden omkring år 1900 (mit gæt) om netop den hund på maleriet og typen der kom frem på det tidspunkt. Bemærk også at vægten nu omtales til mellem 14 og 28 kg. The word Springer is applied to all medium-legged spaniels, as apart from the short-legged ones, that are neither Clumbers nor Sussex. It is of good old English derivation, denoting the object for which the dog was employed—-to spring birds to the net or gun. The form of the dog has not undergone any marked change since a Dictionary of Sport, published shortly before Queen Victoria came to the throne, spoke of him as differing but little from the Setter, except in size, being nearly two-fifths less in height and strength. He is of symmetrical formation, varying a good deal in size from thirty pounds to sixty pounds, with unbounded energy. He may be a self-coloured liver, black, or yellow, or pied or mottled with white, tan, or both. Miss Earl's picture brings out beautifully the correct shape of his body, and the handsome intelligent-looking head. Older pictures suggest that a hundred years ago or less the skull was broader between the ears, and the head shorter, but the refining process has not been carried far enough to jeopardise the brain power. In many breeds I have noticed that a broad skull indicates self-will and stubbornness, and therefore it seems to me that the slight change is all for the better. The other variety of Springer indigenous to Wales is quite distinct from our own. He is smaller in size, and in colour he is red or orange and white, preference being given to the former. Thailo manglede dybde i brystkasse og havde for kort næseparti og for bred skalle (hans ører og ansætningen var tilsyneladende okay efter standarden). Alt sammen fejl jeg godt selv kunne se, og så mente dommerne at han var for spinkel,.. bum bum, det var jeg så ikke enig i og mente (mener stadig) at det var de andre hanner der burde dømmes ned på deres alt for tunge bygning (de havde jo ben som bundgarnspæle). Jeg tog dog ikke nogen diskussion med nogen om det, men konstaterede bare at Thailo kun kunne opnå en 2. præmie når nu ingen hverken vejede eller målte hundene. Hårh, det kunne være sjovt hvis man indførte et krav om at samtlige hunde skulle på vægten og måles på udstillinger. Der var godt nok mange champions der ikke behøvede dukke op,.. indenfor mange racer. Jeg kunne godt se at det ikke kun var farven der fik min hund til at se anderledes ud end de leverfarvede, så jeg fik ham kun bedømt et par gange som unghund. Jeg tror de billeder helt ude til venstre er fra USA (den første er jeg dog lidt i tvivl om). De har jo altid avlet hunde efter deres egne normer og førhen kunne man se forskellen ved at amerikanerne virkede mere kvadratiske og meget rent opdelt i farve og hvidt, hvor de europæiske som regel havde pletter i det hvide og var mindre pelsede. Har ikke fulgt med de sidste 10-15 år og ved ikke om det har ændret sig. Jeg synes jo at en springer skal ligne de midterste billeder, der alle viser stadard springere (det første billede ligner en stor hvalp og den bliver sikkert ligeså grim som vi to synes udstillingshunde er). Herhjemme ville udstillingsopdrættere ikke røre en sort/ hvid med en ildtang, fordi de tilsyneladende ikke var gode nok. Jeg ved ikke om det havde noget at gøre med at de ikke har den helt samme imo grimme pels som de leverfarvede, eller hvad det var der gjorde det, men jeg synes klart at de ligner jagthunde mere. Men det skal opdrætterne af udstillingshundene nok også få ødelagt hvis man giver dem tid nok, for KENNELEN for udstillingsspringere har vist haft en sort/ hvid til låns.

Det synes jeg er imponerende at du kan afgøre. Jeg havde ikke forventet at du var enig. Jeg synes også det ser lidt slowmotion-agtigt ud men tror det snyder at filmen er gammel. Hvis man kigger på de ting der ellers sker i filmen, f.eks. den dummy der bliver smidt og fasanerne der letter, så tror jeg det passer meget godt. Selv racer der endnu ikke er delt har forandret sig. Tror ikke det kan forhindres selvom man prøver. Her er f.eks. hvordan korthåret hønsehund så ud i slutningen af 1800-tallet. Springeren blev anerkendt i 1902 og det var ikke ft'erne man havde skrevet standarden til. Sakset fra internettet, en amerikansk opdrætter fra 1932 der svarer på om man kan lave en dualhund: I would not worry myself and waste my time trying,.... The good field trial dogs of today have been bred for generations from field tial dogs irrespective of their bench qualities, and the bench dogs have been bred from bench champions without a thought to their field qualities. Det er lidt svært at finde billeder at stående spaniels, set fra siden, men fandt dette maleri af en tæve født i 1899 (nogle kilder siger 1877). Ørerne er ansat i højde med øjnene, der er luft under hunden og alt i alt ligger udseendet da ikke langt fra dagens springere, hvis man kigger på hvordan hunden er sat sammen. Definitionen at cockere var under 11,6 og at andre spaniels var ml. 16,2 og 20,9 (hvis vi skal være lidt mere præcise) har jeg stødt på i forskellige udgaver. Nogle siger øvrige spaniels, altså også clumber,... andre siger springere, som i kun welsh og engelsk springer. Grænsen for hvor lille en Cocker kunne være, uden at være en "comforter" som f.eks. king charles har jeg ikke kunne finde noget om. I det hele taget er den SÅ tidlige historie jo knap nok noget vi kan diskutere, for man skrev ikke ret meget ned og krydsede hunde på kryds og tværs. Dog mener jeg stadigvæk at man burde lade ft'erne være som de er, og begynde at opdrætte standard springere som dualhunde. De vil aldrig kunne måle sig med ft'erne, men ville måske passe bedre til nogle jægeres temperament og et brugskrav ville i hvert fald være medvirkende til at sikre at hunden i fremtiden blev ved med at opføre sig som en jagthund. Lige til sidst; du bliver ved med at køre på standardens alt for lavt ansatte og alt for store ører, men se lige hvordan det reelt ser ud når pelsen kommer væk. (Min gamle standard springer Thailo i sommerklip). Og nu bliver du ved med at køre frem med de store, alt for lavtnsatte ører, men se lige engang hvad der sker når pelsen kommer af. Thailo i flåtsæson-

Det lyder underligt. Man kan da godt mærke (som regel også se) om en hund er klippet eller trimmet og der skal jo være pels nok tilbage på hunden til at man kan bedømme kvaliteten af den.

For netop spaniels ville jeg lade ft'ere være ft'ere og lave stadard om til dual. De opdelinger stammer helt tilbage til tiden før man begyndte at udstille, så de er simpelthen for forskellige. Ja, jeg vil at parterne skal mødes på midten, for de har begge bevæget sig helt ud på stolekanten af hver deres område. Jeg nægter pure at tro at fortidens jagter tilsidesatte hundene på den måde det gøres i dag, hvor marginaler og detaljer skal afgøre hvem der er bedst. Fandt en lille sjov film fra 1940 hvor man ser lidt forskelligt omkring jagthunde, og jeg synes specielt det rolige tempo og harmonien ved jagten springer en lidt i øjnene i forhold til f.eks. de film du har sat ind fra vores tid.

Men de smukke krøllede hår, som du siger, gør det svært at se hundens linjer og kan skjule en masse løs halshud, som man jo ikke ønsker på de fleste jagthunde. Tror det er derfor man i sin tid fandt på at klippe det af,.. og så moden selvfølgelig.

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvordan en eksteriørdommer bedst afgør hvordan en hund er bygget, men en ting er sikkert: Hvis man havde beholdt dual-strategien, så ville det være overflødigt at skulle afgøre om hundens krop understøttede dens funktion, vha. eksteriørbedømelse.

Måske er det ikke noget man direkte leder efter, men som jeg er ret sikker på man vælger at se bort fra hvis hunden går godt. Små skader gør ikke uanvendelig og hvis man endelig var så opmærksom på skader som du får det til at lyde, gik man måske mere op i f.eks. opvarmning før brug/ udstrækning efter brug osv.

Hunde bedømmes ikke i skridt og en dommer skal kunne se hvordan hundene er bygget, og det er åbenbart i travet man ser det bedst. For at sammenligne med en anden situation, skal man se hunden i meget langsom skridt hvis man skal afgøre hvad der er årsag til halthed. Dvs. at hunden afslører forskellige ting alt efter hvilket tempo den går i. Jeg giver dig ret. Thailo skildte sig altid markant ud som en lille bitte lort ved siden af de andre hanhunde og han ramte lige præcis 50 cm og 25 kg som standarden siger. Men der er altså forskel på om en hund er for stor eller for fed. Jeg ved det heller ikke og standarder kan også revideres, så det er de muligvis også blevet med årene. Ingen racer bliver jo ved med at se ud som de har gjort fra ruder konges tid,.. heller ikke de racer der ikke har været igennem udstillingsudviklingen. 20 kg tror jeg dog er en lidt for let øvre grænse. Der var jo flere racer der skulle ligge midt imellem, bl.a. sussex og field, og de første springere har jeg læst beskrevet som nærmest lignende clumber. Jeg faldt lige over, at springeren blev anerkendt som første spanielrace i 1903 og allerede i begyndelsen af 1940'erne var Cocker og springer delt i ft og standard udgave. Det tog dem ikke ret lang tid at blive uenige hva`?. Jeg fandt også et billede af en Cocker spaniel født i 1912 (under 10 år efter anerkendelsen). Med de lige og kraftige benstammer med godt med faner, de lavtansatte ører og hele den måde hovedet er udformet,... lige på nær pelslængden på kroppen synes jeg ærlig talt ikke at jeg kan se at udstillere har ændret ret meget ved den. Det lyder fornuftigt i mine ører. De bruges til det samme i dag ja, men der har jo været et formål med forskellen dengang racerne blev opdelt. Det er måske det med jagt på skovsnepper der var årsagen. Hvilket ikke behøver at betyde at racen altid har været ment til at skulle være så lille, men at det kan skyldes at jægere ikke vil nøjes med en hund der er specialist i en bestemt ting, men at den skal kunne mange ting. Hver gang der argumenteres for at jagthunde af udstillingslinjer er blevet så tunge at de ikke kan bruges, kommer jeg til at tænke over hvorfor i alverden man i sin tid fandt på at opdrætte clumber spaniel. Nå, der kommer nok igen en tid hvor det signalerer overskud, ikke at skulle nå alt på ingen tid. Det er det jeg mener, jeg har ikke opfattelsen af at det er en opdelt race. Men den er jo forholdsvis ny og lille i DK, så måske Sverige har nogle andre linjer. Deres engelske springere (standard) kan ihvertald være markant anderledes end vores.

Man kunne også køre forbi uden at skulle ind og drikke kaffe.

Jeg ved ikke hvor meget føling man får med tingene af at gå rundt på udstillingsområdet, men finder man en ring hvor dommeren taler til publikum (hvilket sker alt for sjældent) og bliver stående imens vedkommende dømmer en race, så kan det være meget lærerigt. Det er ikke for at kimse af din erfaring, jeg ved bare ikke om du har prøvet det. Jeg hører ofte at folk påstår at dommerne favoriserer overvægtige hunde, og jeg ved ikke hvor det kommer fra. Jeg oplever altid det modsatte,... at dommere dømmer hunde ned der vejer for meget. Tror du ikke du mener et eksteriør som passer til jægernes konkurrence mentalitet som den er i dag. Alle siger at hundene er blevet for store, men mål ft'erne i forhold til standarden, så har de da fjernet sig mindst ligeså meget som udstillingslinjerne. En springer skal være ca. 50 cm høj og veje ca 25 kg,... det passede åbenbart til hundens funktion da racens standard blev skrevet. Welsh'en er ikke opdelt og har ikke været udsat for opmærksomhed fra hverken jægerne eller udstillerne endnu. Derfor arbejder den ikke som en ft'er og derfor holder dens krop til at se ud som den gør. Og man kan blive ved med at diskutere om hønen kom før ægget, for hundene kan måske godt udføre den form for jagt som man dyrkede dengang racernes standard blev skrevet og tempoet ikke var skruet op som det er i dag, selvom de ikke lige er avlet efter jagtlinjer (tilpasset dagens trends).

Jeps, man kan bare ikke være inde i alle linjer i alle racer. Og så skal jeg indrømme at labben ikke interesserer mig ret meget. Du får det til at lyde som om jeg prioriterer udseendet højere end egenskaberne, det gør jeg ikke. Jeg vægter dem lige højt, for jeg vil sgu ikke have en flatcoat med labradorhoved, tændstikben og krøller, men vil have de egenskaber der samtidig er gældende for en god jagthund. Tingene bør ikke skilles ad, og fokus på sundhed og temperament hænger ikke pr. automatik sammen med avl på egenskaber. Det går de fleste opdrættere af udstillingshunde indenfor min race i hvert fald vanvittig meget op i. Må jeg spørge hvornår du sidst har været på en udstilling eller hvor du får din mening om udstillinger og eksteriørdommere fra?. Det er klart at hvis den ene part siger: vi rokker os ikke, I skal prioritere anderledes for at mødes os,.. så når man ingen vegne.

Påvirke til hvad?. Jeg kommer aldrig til at synes det er smart at opdele hunderacer, hvis det er det du mener. Jeg kan godt forstå at jægere skal have et fornuftigt materiale at arbejde med, men de der har sat barren højest (for at bruge dit udtryk, der passer fint) synes jeg bare kommer til at skade racen ligeså meget som folk der udelukkende kigger på udseendet. Personligt synes jeg f.eks. ikke det er okay at man avler hunde der er ligeglade med at blive flået i stykker i et brombærkrat. Et eller andet sted er det i min verden, at man avler hunde der stresser så meget at de tilsidesætter deres egen selvopholdelsesdrift. Det er rendyrket dyrplageri i mine øjne og bør ikke foregå. Det samme gælder for den sags skyld brugshunde der har så meget "drift" at de vil styrte ud over en klippe hvis deres bold blev kastet den vej. Joeh, hvis man er interesseret i labradorens historie.

Ja, skimmet ihvertfald. Hvis det er den jeg tænker på, så har DKW også linket til den et par gange hvis jeg husker korrekt. Hvorfor?.

Det tror jeg ikke du skal regne med at DKW tager for gode varer. DRK er jo klubben der har stået for al den dårligdom der er sket for labberne igennem tiderne....., efter nogles mening.

Lige præcis. I GB ville der ikke være forskel på hvad du kaldte en dansk avlet formel 1 og en labrador af andre jagtlinjer. Jeg har så bare aldrig hørt at man har anvendt udtrykket "ft'er" om labrador herhjemme og tænker også at det er lidt rigeligt detaljeret at skulle angive de forskellige arbejdslinjer indenfor de forskellige racer med hver deres betegnelse. Så kan vi jo også begynde at kalde udstillingslinjer alt muligt, alt efter de enkelte linjers kvaliteter eller ophavsland. Tror vi to skal på kommunikationskursus.

Det er da også det samme,.. bare lidt dansk racesnobberi. Som jeg forstår det DKW siger, så ville en britte ikke kunne forklare dig hvad forskellen på en formel 1 og en ft'er er.

Det er muligt at de danske formel 1 linjer er blotlagt for brunt, men jeg finder det urealistisk at der overhovedet ikke er blevet avlet brune hunde ind i en eneste jagtlinje, nogen steder, nogensinde. Ligesom jeg finder det urealistisk at der ikke i visse udstillingslinjer kan gemme sig hunde af jagtlinjer. Mange der bare lige skal lave et hyggekuld kan jo godt finde på at blande linjer, og så er spørgsmålet hvor meget udstillingsblod må der være i en jagtlinje før man ikke kan kalde det jagtlinje, og omvendt. Nu ved jeg hat om genetik, men det virker ikke logisk at der ikke skulle kunne forekomme brune labradors af jagtlinjer. Eller man kunne trække på skuldrene og tænke: det er vel egentlig også ligegyldigt om det er en formel 1 eller ej,... set ud fra TS's spørgsmål.

Jeg er ikke uenig med dig, men måske skal man bare acceptere at betegnelsen i folkemunde er forkert. Tror ikke det er til at rette og det eneste man opnår i tråde som denne, er at komme til at lyde belærende og få folk til at føle at de bliver overhørt. Et eller andet sted kan jeg godt forstå TS, for hvis folk spørger til avl på deres golden uden papirer er der jo ikke nogen der påstår at de ikke har en golden. Så tror man at man har en formel 1, så forstår jeg godt hvorfor man kan blive lidt irriteret over dette nørderi der for øvrigt altid opstår når formel 1 kommer på tale herinde. Har labradorfolket et problem med denne misforståelse,.. så må de jo finde et andet ord for disse specielle linjer. Jeg tænker: hvad gør man i GB?.

Det ser sgu da meget fornuftigt ud. Lugter det meget af fisk?.

Tillykke med fødselsdagen, Bella. Smuk, smuk, meget smuk hund!.