Ascha

Det er bestemt heller ikke en race jeg løber skrigende væk fra. De er store, så en glad unghund kan være lidt voldsom, men synes ikke det er værre end med andre racer af samme størrelse. Jeg synes det afhænger af hvor hunden har været trænet som ung. De fleste hunde fra Schæferhundeklubben kan ikke forliges med andre hunde.

Jeg synes det er lidt underligt, at uanset hvor jeg søger, så kan jeg ikke finde nogle analyser eller deklarationer. Jeg har fundet hvad der vist er hjemmesiden, og som jeg opfatter det, er foderet spansk (og produceres sandsynligvis også dér). Det er ikke lige et hit i mine øjne, når man tænker over hvilket syn de har på dyrevelfærd. http://www.aspiritpetfood.com/web/en/ Ved ikke om andre kan finde noget mere fyldigt materiale andet end det i startindlægget?.

Spændende at høre om dine erfaringer og jeg påstår heller ikke at det er forkert. Personligt har mine 3 hunde altid vredet sig for at undgå kæl når de har været på "job" men om det har været mig der har været årsag til det, skal jeg jo ikke kunne sige. Dog tror jeg ikke jeg ville have nået ret langt med de sidste to hunde hvis jeg ikke havde haft brugt nogle andre forstærkere end ros, men kan jo reelt ikke udtale mig om det, da jeg aldrig har prøvet det af. Den første hund jeg havde var træningsnarkoman, men kun hvis det var nye ting vi skulle træne og hun derfor blev udfordret. Jeg anså hende derfor ikke for at specielt pleasende,.. bare at hun havde sans for at jeg var nøglen til at hun kom til at lave noget nyt og spændende.

Nu behøver TS vist ikke at blive forsvaret, men er det ikke lidt nørdet hvis man ikke kan tage et indlæg seriøst bare fordi den præcise farvekode for den pågældende race ikke bliver anvendt. Man kan vel forestille sig der menes gul. Alle kan ikke vide alt om alt og hvis vi begynder at stille krav til at det der skrives skal være googlet, videnskabeligt begrundet mm., for at man undgår irettesættelser, så tror jeg mange vil holde sig fra tangenterne. Personligt synes jeg i hvert fald det er p... irriterende at man midt i en debat pludselig skal til at forsvare at man f.eks. har kaldt et rådyr for en hjort (bare for at tage et nyligt eksempel fra min egen navlebeskuende verden) når alle godt ved hvad der menes. Man kan oplyse på en pæn måde, (som Umulia f.eks. gør) men ellers synes jeg der burde være plads til at man sommetider får skrevet ting lidt hurtigt,... og måske en smule forkert uden at man behøver få en næse for det. Vi bliver trods alt ikke betalt for at debattere, så det skulle gerne være rart for alle at deltage.

Ja, meget interessant. Fandt dette lille klip om det jeg tror du taler om.

Det kan godt være at du har ret, jeg har vist kun set folk træne på den måde hvis de også har været barsk ved hunden hvis den ikke gad at arbejde for ros og kæl.

... men det ser man da også ekstremt meget blandt f.eks. staffordshire bull, bullmastiff, bullterrier, fransk bulldog og den slags, hvilket er racer der netop har ry for at være meget stædige og egenrådige. Laver man itty bitty stemme eller synger og danser lidt for den slags hunde, så kan man jo få dem kørt helt op i en eller anden lykkerus. Hos dem tror jeg bare man kalder det for, at de er klovne og at de har "humor".

I følge standarden lyder det: Lab: Idealhøjde for hanner: 56-57 cm., for tæver: 54-56 cm. Golden: Hanner: 56-61 cm., for tæver: 51-56 cm. Flatcoat: Hanner: 58-61 cm., for tæver: 56-59 cm. Ønskelig vægt for hanner: 27-36 kg., for tæver: 25-32 kg. I virkeligheden synes jeg jagtlabben er markant mindre (især tæverne) jagtgolden passer nok godt nok (men der er også plads til forskel i deres standard) og flatten nok lidt større. Men der er selvfølgelig også opdrættere der aldrig udstiller og avler brugshunde. Deres hunde ligger i den lave ende i forbindelse med vægten.

Jeg ved det heller ikke og synes egentlig heller ikke det er så vigtigt. Jeg skulle aldrig have skrevet noget om det, undskyld til TS, men sådan er det sommetider,... at man uforvarende kommer lidt for vidt omkring.

Jeg var på arbejde og skyndte mig bare at finde et eller andet bevis, for det lød som om du mente at det var noget jeg havde opdigtet. Man kalder også flatten for hundenes Peter Pan og det har jeg egentlig heller aldrig spekuleret over, om man kun kalder dem i Danmark eller kun kalder dem i udlandet eller.... sådan noget synes jeg egentlig er lidt ligegyldigt.

Det kan jeg jo ikke gøre for. Men hvis jeg skal dokumentere det for dig, så er her et eksempel: http://www.retrieverklubben.no/index.cfm?id=374977

Jeg kan med min bedste vilje ikke se at man høster noget som helst ved at dele racen op. Nu bad TS os ikke om at anbefale en race der skulle anvendes til AG på topplan, vel?. Jeg svarer ikke på autopilot, men forholder mig faktisk til hvilke andre krav der også stilles. Det sidste kan du have ret i, folk vælger den hurtige og letteste løsning og da alle de gode hundefolk har labber, så bliver det jo selvforstærket. Det med manglende drive ser jeg til gengæld bare som at racen ikke har tendens til at lægge hjernen pga. stress, hvilket jeg sommetider ser hos jagtretrievere. Det kan give sig udslag i overdreven forsvar af ejer eller ting (noget der ikke burde ses blandt retrievere) eller fiksering på alt muligt (mad, pinde, humpen andre hunde osv.). Flatten blev, inden formel 1 udtrykket blev brugt af labbefolket til deres jagtmodel, kaldt retrievernes formel 1 fordi det var den hurtigste af racerne, samtidig med at der stadig var kontakt til hovedet. Det sidste synes jeg man sommetider har ofret på at få mere fart i jagtlinjerne af både lab og golden. Måske derfor vi ser forskelligt på det.

Nu har jeg set videoer af jagtretrievere, så jeg syntes lige at I også skulle se en flatcoat i aktion, selvom den ikke er i spil for TS. Jeg valgte bare den nyeste jeg kunne finde af en hund der godt nok får 5 fejl fordi den misser et felt, men klodset vil jeg da ikke kalde hunden, der samtidig er fuldstændig kold i hovedet.

Det kan jeg godt følge dig i og de andre to retriever racer kan man jo heller ikke træne som lab og golden. Men man skal jo også kunne leve sammen med en lab (med dertil hørende egenskaber) hvis man vælger den. Grunden til at jeg kommer til at virke som en PR ansat for flatcoat er jo, at folk herinde anbefaler jagt eller brugs dit og dat, nærmest inden de har læst hvad folk spørger om. Det er jo blevet et standard svar på linje med at man går et sekund, til at starte med, fra en hund der ikke kan være alene. Når jeg så som (vist nok eneste ejer af flatter herinde) samtidig fornemmer at folk tror at racen ikke kan andet end at kræve fuldstændig vildt meget beskæftigelse, så føler jeg egentlig at jeg bare spiller et kort på banen der endnu ikke er ødelagt af en opdeling i udstilling og brug. TS spørger til en hund der ikke kræver meget pelspleje og der mener jeg flatten står som et meget godt bud der samtidig ikke sviner ret meget i forhold til de andre to retrievere der er blevet anbefalet. Hunden må ikke være nervøs eller bange anlagt, og her mener jeg faktisk at flatten er det bedste bud hvis vi sammenligner med jagtlinjer, især hvis vi taler tæver. Og så har jeg altså bare meget svært ved at læse flatcoat og klodset i samme sætning, uden at trække en lille smule på smilebåndet, men mine erfaringer stammer jo også kun fra hundeskove og andre steder hvor hundene har fri til at være dem selv.

Ved ikke helt hvad du mener med at deres væsen ikke er for alle, men hvis TS ønsker en stor hund, så vil jeg mene at flatten sagtens kan være med i opgøret. Min er lidt lille (dog stadig større end jagtudgaverne af både lab og golden) men til gengæld er det faktisk kun whippets, ude i hundeskoven, der kan følge med hende når hun åbner for gashåndtaget for alvor.

Jeg retter lige sidste sætning, for det var forkert og så kan vi diskutere til Jul.

Okay, dér kunne du have snydt mig. Jeg mente blot at vi to nok ikke læser ret meget samme steder, så hold nu op med at være så nærtagende. Okay, kan vi være enige i at det eneste jeg har påstået er at der ikke er samme fokus på katte som på hunde i samfundet?. Det er der vel næppe forsket i.

Jeg er da ked af at du bliver irriteret over at jeg ikke bare ændrer mening når du nu føler at du fremlægger beviser. Kan desværre bare ikke gøre ret meget ved det.

Det markeret med rødt er vist noget gammelt nag du trækker med fra tråd til tråd om mit syn på jagt. Det skal jeg have udspecificeret hvis jeg skal forholde mig til det. Jeg er kun stødt på historier om hunde der skader naturlivet, ikke en eneste om katte. Bevares, jeg har da heller ikke ledt efter det, men skulle vel være i stand til at afgøre hvor meget det fylder i samfundet sammenlignet med den opmærksomhed som hunde får. En opmærksomhed der i realiteten blot kan skyldes at de spiser af et kadaver. Det er noget underligt noget at du ikke tillader andre at fornemme andre stemninger end du, eller opleve verden anderledes end dig uden at du skal kalde én for uvidende eller fordomsfuld. At du ikke mener at du er præget af at være jæger, det kan jeg jo ikke ændre på, men jeg fornemmer at det skinner ret meget igennem hvilket gør at jeg ikke bare sluger dine informationer råt. Tillid,.. den skal man gøre sig fortjent til.

Hold nu op med det dér fordom hist, fordom pist,.. den er sgu da for billig og for brugt. Alle kan ikke være præcis som dig, så måske du skulle overveje at arbejde lidt med respekten for at andre kommer fra en anden virkelighed end din. Andre citerer bare dem der rettes henvendelse til, det forhindrer mange misforståelser.

Du har ganske ret, jeg sidder selvfølgelig ikke og pløjer jagtmagasiner igennem hvor alt bliver skrevet med jægerbriller på. Men jeg er altså ikke stødt på nogle der himler op over løse katte, som man oplever med hunde. Var den til mig?. I så fald forstår jeg ikke hvad du vil med det.

Jeg synes det er svært at svare på. Hvis jeg skal tænke på min egen situation, så ville en omplacering aldrig komme på tale med mindre Ninjamor ville overtage min hund. Jeg ved hvor dårlig man selv er til at afgøre om andre hundeejere går til dyrlæge i tide og om de trækker stikket tidligt nok hvis hunden ikke dør af sig selv. Jeg kan bare ikke leve med tanken om at min hund en eller anden dag skulle komme til at gå og døje med sygdom eller smerter der blev overset eller at hun en dag skulle slæbe sig afsted efter en ejer der ikke anser det nødvendigt at støtte den gamle hund og dermed følges med den og sætte tempoet derefter. Igennem mit lange hundeliv har jeg mødt alt for mange søde og fornuftige hundeejere der alligevel overrasker ved pludseligt at have holdninger/ gøre ting eller undlade at gøre ting, som har overrasket mig helt vildt og som jeg kan sidde her og komme til at tude over at tænke på, hvis det skulle overgå min hund. Så nej, jeg vil hellere aflive end omplacere. Shandie lider ikke af at blive aflivet, men jeg ville slippe for at ligge på hospitalet eller gå i døden (det ville være de eneste grunde til at jeg skulle træffe det valg) med uvisheden og bekymringen for om hun nu havde det godt og blev passet ordentligt på.

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ulven-kommer-eller-var-det-hunden Nå, jeg blev ellers tidligere belært om at man ikke tog dna prøver på dødt vildt, andet end i Dyrehaven. Men det gøres måske ikke hvis der er tale om en hjort, en hind, en buk, en då, en rå ..... eller hvad jeg end måtte have overset som familien danmark ellers ville kalde hjort. Men noget helt andet er, at jeg synes det er vildt underligt at man bare anklager hunde eller ulve for at nedlægge alle dyr der er blevet ædt af, ud af den blå luft. Der er tilsyneladende ingen der interesserer sig for om de bare har taget en bid af et selvdødt dyr eller om de reelt har slået det ihjel. Og så kan jeg samtidig brække mig over at hunden anklages for at gøre skade på naturens fauna, mens katten går fuldstændig fri for denne opmærksomhed. Det er lidt sjovt at tænke over hvad der afgør hvem der skal peges fingre ad.

Jeg er jo skrækslagen for edderkopper, og det er måske ikke et vildt morsomt klip, men den lille fyr er jo næsten lidt nuttet.