Ascha

Hold nu op Anne, jeg skrev sådan her: Nå ja, undskyld mig at jeg ikke gik i detaljer omkring det. Cyrly coat og chesapeake bay har et lidt anderledes sind, der ikke er repræsentativt for gruppen gr. deres meget lille antal, og derfor taler man om lab, golden og flat når man taler retrievere generelt. Og for at undgå yderligere misforståelser taler jeg heller ikke om tolleren.

Fedtet pels og lugt af gammel, våd hund kan også skyldes problemer med leveren. Ikke at det behøver at være fatalt, det kan dreje sig om en infektion, men måske skulle du overveje at få taget en blodprøve.

Ej hvor er det et godt billede, der hvor hun kommer springende igennem bladene med flyveører. Hende skal du nok få det sjovt med, hun ligner en rigtig lille ballademager.

Det er der vel heller ingen der gør. Klippet er bare fra før DNA testen var færdig. Problemet er jo ikke at der er nedlagt et dyr større end en dværgkanin, men selve måden hunden er gået til opgaven på. Såret-skadet er vel samme ting, måske betyder farten og den vinkel hunden kommer mod byttet også en rolle for hvor hunden vælger at tage fat. Det er muligt at det er kommet til at fremstå sådan, men jeg nægter da ikke kategorisk at hunde kan finde på at gå efter struben,.. blot at jeg ikke synes det virker logisk at det er den foretrukne måde at nedlægge store byttedyr på. Nu ved jeg godt at man netop laver lidt grin med labben i denne tråd, men kan altså huske at have set en udsendelse med en schweisshundefører der havde en lab. Han sagde at netop retrieverne ikke var specielt effektive til at aflive dyr, men sommetider bare fastholdt dem, og at hvis man ville have en hund der med sikkerhed selv aflivede, skulle vælge f.eks. hønsehunde. Så lidt forskel på de forskellige jagthundetyper er der nok alligevel, selvom folk ynder at more sig over at nogle tænker sådan. Næeh, jeg tænker bare at personalet (nu er han jo ikke alene derinde) måske har lidt mere erfaring med skambidninger end gennemsnittet af HF's brugere og faktisk har set de skader dyret havde fået på nært hold og ikke bare et billede af det. Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår hvad du skriver, men vi ved jo heller overhovedet ikke om dådyret har været sygt og derfor ikke er nået at komme på benene. Jeg forholder mig bare til at vildtpersonalet vel ikke går ud og råber ulv,.. sådan bare for sjov og at der derfor må være et eller andet anderledes end ved "normale" hundeangreb. Det kan jo ikke være rigtigt at det er første gang de oplever sådan noget. Jeg vil jo til enhver tid tænke at en enlig hund vil holde sig til bagenden af dyret, netop for at undgå hornene. Et flygtende dyr kan jo ikke stange bagud samtidig. Men vi bliver vist aldrig enige. Det er for mig en anden diskussion jeg ikke har dannet mig en mening om endnu. Synes der er rigtig mange aspekter i det og også en hel del jeg ikke ved nok om, til at kunne se hvad der er op og ned på det hele. Nej. En halv times søgning, samt udtalelser fra de folk der har stået med fingrene i det og rent faktisk har kunnet vurdere om det har været typisk eller ej, kontra nogle folk herinde der læser det de ønsker at læse eller bare diskuterer ud i den blå luft. Nå, nu kører vi vist i ring. Over and out.

Jeg diskuterer ud fra det klip som du ikke har set og på det tidspunkt var det ikke afgjort at det var en hund,... somend.

Det kan du da nemt forsøge at bilde mig ind. Nu har jeg ledt på youtube omkring en halv time og skimmet diverse videoer igennem, af mere eller mindre usmagelig karakter, og intet sted har jeg set hunde agere som du beskriver når byttet er på samme størrelse eller større. Sådan jager leoparder, men det har jo meget lidt med hunde at gøre. Den diskussion gider jeg simpelthen ikke. Jeg skrev det bare fordi advarslen måske kom fordi de mistænker at det er trænede kamphunde der har været på spil. Og helt ærligt vil jeg da helst også undgå at løbe ind i sådan en løs fætter, uanset om det så måtte være på Lars tyndskids marker. Det skal jeg ikke kunne sige, men det undrer mig at de åbenbart er helt væk fra "virkeligheden". Det er da egentlig imponerende. Jeg husker en udsendelse om en flok vilde afrikanske hunde der blev sat ud, men som desværre alle sammen døde af sult, fordi de var opfostret af mennesker og kun havde fået træning i jagt af mennesker. Det kunne være de skulle mixe lidt almindelig dansk familiehund ind i vildhundene næste gang de forsøger at gennemføre sådan et projekt. Prøv lige at stil dig selv spørgsmålet: hvorfor får de den tilladelse, når det nu ikke er første gang et dyr er blevet nappet af en hund i Dyrehaven. Der er sikkert en anden grund end at personalet bare er blevet hysteriske. Når jeg taler mindre bytte, så er jeg ved harer, fugle eller nye hjortekalve, men det er nu også lige meget. Nu taler vi så såret vildt eller?, for jeg formoder ikke du ser jagthunde angribe et dyr der ikke er skamskudt. Så du det klip jeg lagde ind med ulvene?. Det var jo en rimelig stor flok ulve der trods at byttet kun var en hjort, alle på nær en enkelt gik efter bagpart og bug. Rent instinktivt tror jeg alle rovdyr har respekt for horn og gevirer og det virker derfor ikke logisk hvis hoved/ hals skulle være det sted på dyret de gik efter, før dyret var uskadeliggjort. Jeg har aldrig påstået at almindelige familiehunde ikke kan angribe og dræbe, men jeg vælger nok at stole på at personalet ved lidt om hvad de taler om. Hvis de arbejder ud fra teorien om at det kan have været en trænet kamphund der har været på spil, så synes jeg egentlig ikke det er hysterisk,.. men vi behøver jo heller ikke være enige.

Okay. Jeg hører mellem linjerne at det ikke er en almindelig gennemsnits familiehund der har været på spil, og så er det jo klart at vi oplever tingene forskelligt, når du tror at en labrador kunne have gjort det (og er ligeglad med hvad det personale der har håndteret sagen siger). Fatter dog ikke helt hvad det har med københavnerhysteri at gøre. Jeg kan da godt huske hvordan pressen reagerede da de første ulve blev set i Jylland. Okay, det gør bare indtryk på mig at erfarne vildtplejere ytrer at de aldrig har set noget lignende før, til en grad hvor de begynder at mistænke at en ulv skulle kunne være på spil i Dyrehaven (det er jo ikke Gribskov, for så havde jeg måske kunne forstå det). Hvis du ellers havde set indslaget, så siger skovridderen at det ikke er almindeligt at hunde nedlægger dyr på den måde. Men du burde måske skrive til S&N og fortælle dem at deres personale godt kunne bruge noget efteruddannelse. Jeg tør ikke være så klog på det, men uanset hvad jeg ser af naturprogrammer, så bliver rovdyr der jager store byttedyr nødt til at nærme sig bagfra og det er mig bekendt i den anden ende af dyret halsen sidder. Vildhunde i Afrika afliver stort set altid deres bytte ved at flå bugen op og jeg kan se at ulve der jager store dyr sigter samme sted. Jeg synes generelt at nogle glemmer at vores tamhunde ikke har skulle dræbe i mange generationer (for de fleste jagt-/ og hyrdehunderacers vedkommende er det oven i købet hæmmet via selektiv avl) og ydermere ikke har lært hvordan man gør af sine forældre,.. så en hund der får forvildet sig ind til f.eks. nogle får, er næppe et specielt effektivt rovdyr der sådan liiiige kan aflive et dyr ved at kvæle det eller ved at brække nakken på det. Skulle jeg gætte, vil jeg tro at dyr der bliver nedlagt af hunde dør af chok og blodtab,.. men hvad ved jeg, jeg er jo bare kjøwenhavner. Gled du lige over at der stod at kamphunde var farligere end ulve fordi de var trænede?. Der advares åbenbart mod kamphunde der er trænet til at slås,.. et desværre ikke ukendt fænomen i hovedstadsområdet. Og alligevel kommer personalet så meget i tvivl om, om det kan være en stor hund at de bringer ulven på bane. Så det er nok ikke bare noget en gennemsnitshund kan præstere,... det de har set. Nu var halshvirvlerne jo ikke brækket fra hinanden, men knust.

Det er det for de store kattedyr, men ikke for ulve, vilde hunde osv. Prøv at se ca. 1.55 inde i klippet.

Jeg har nu svært ved at se hvad forskellen skulle være på om en hund skambider et får i Jylland eller i Nordsjælland. Ikke hvis man vil være til grin da.

Okay, jeg synes godt nok nogle af jer burde se klippet igen. Det drejer sig ikke om et rådyr men om det noget større dådyr og Dyrehaven ligger ikke som Lisbjerg skov, ude midt i ingenting, men inde i bymæssig bebyggelse. En ulv forvilder sig ikke bare ind i Dyrehaven, så mon ikke advarslen kom fordi de ikke var helt sikre på at det rent faktisk drejede sig om en hund, og at hvis det evt. kunne være en ulv, at den så enten måtte være sat ud derinde, være tæmmet, syg eller lign.. Der står en skovridder der er grå i toppen (hvilket kan indikere lidt erfaring) og siger at de aldrig har set sådan noget før, og at det ikke er almindeligt at hunde angriber på den måde,.. men det tillægger I slet ingen betydning. Man kan jo fristes til at tro at skambidninger så primært må være et jysk fænomen, da de sjællandske skovriddere åbenbart rystes lidt, af noget deres jyske kollegaer tilsyneladende er vant til.

Det var slet ikke min pointe at vi ikke har hjorte (vi har rådyr), men at de bliver på området uanset om der er hubertusjagt eller jagt. Og har du set hvor mange der er derinde?. Igen ikke min pointe. Jeg mener bare at dette dyr ser ud til at være blevet dræbt meget effektivt. Jeg så et andet indslag, jeg ikke kan finde, hvor en skovfoged udtalte at det måtte være en ualmindelig stor hund, siden den kunne knuse knoglerne på den måde. Mon ikke der her er tale om at beskytte publikum i Dyrehaven, fordi bidet var så kraftigt at man havde mistænkt en ulv på trods af at området ville være et rent helvede for et så sky dyr. Hvad mener du med hysteri?. Fordi man har meldt ud at man vil skyde uden advarsel, hvis man støder på en stor løs hund, eller hvad?.

Mig bekendt er Dyrehaven hegnet ind,.. vi har i hvert fald hverken dådyr eller kronhjorte heromkring (bor 12 km væk) og de ville vel smutte ud ellers. Men hvis det er så almindeligt at hunde bider hovedet af hjorten, hvorfor hører man så at det er en grusom død hundene er årsag til. Dyrene lider da ikke mere hvis de bliver taget af ulve, der flår maven op, eller hvis jægeren ikke rammer plet.

Bliver man ikke glad for at der er mennesker der tager initiativ og GØR NOGET. Lige et link, hvis der er nogle der har lyst til at donere lidt penge til de hjemløses hunde. http://www.fællesskabet.dk/

Er det kun mig der er forundret?. Efterfølgende har undersøgelser bevist at der var tale om en hund og at kalven var levende da hovedet blev tygget af, men jeg har godt nok svært ved at se det for mig. http://www.tv2lorry.dk/arkiv/2014/12/11?video_id=98367

Jeg møder mindst 20 løse hunde om dagen og er da generelt ikke nervøs, men der er 3 situationer der kan gøre mig forsvarsberedt. 1. En hund der stivner, går lidt i knæ og sniger sig frem med et fikseret blik. Egentlig er det noget pjat, da jeg godt ved at de fleste hunde bare ser situationen an på den måde og egentlig bare vil lege (min egen inklusiv),.. jeg kan bare ikke lide det og synes det ser skummelt ud. 2. Professionelle hundeluftere undgår jeg (vender simpelthen om og flygter) og flokke med mere end 3-4 hunde bliver set meget nøje an. Det kræver kun at en enkelt hund springer en sikring, så er fanden løs, og den risiko vil jeg ikke løbe. 3. Fordomsfulde mig møder helst ikke kamphunde eller hundetyper/ racer jeg har dårlige erfaringer med. Det kan f.eks. være karelsk bjørnehund, Akita, store dogger og bordercollies. Jeg vender ikke om, men kan godt mærke at jeg ikke er helt tryg før hundene lige mødes og jeg kan se at der ikke sker noget. Det får du nok ikke mange herinde til at indrømme, for det lyder jo til at flertallet aldrig slipper en hund der ikke er 100% styr på. Før jeg læste med i debatterne herinde, vidste jeg ikke at der var problemer med den sætning. Jeg var vant til at det var noget man råbte hvis man f.eks. havde en unghund man ikke havde helt styr på og kan da stadig risikere at skulle bruge den selv. Heldigvis går jeg steder hvor flertallet lærer deres hunde at komme på indkald på samme måde, så folk er ret overbærende, da de jo selv har været der engang,.. og sikkert havner der igen. Godt svaret.

Især hvis hunden skal fungere med et barn der har specielle behov synes jeg generelt ikke hyrdehunde er oplagte emner, da de er avlet til at reagere på ret små signaler. Og så må jeg jo hellere opføre mig forudsigeligt,.. hvad med en flatcoated retriever. :blink:

Jeg kan godt forstå at du bliver bekymret over at forlade Oluf efter den episode, men mon ikke det må have været et anfald/ en absence af en eller anden art. Hos mennesker kan man somme tider se et kraftigt blodtryksfald ved f.eks. forstoppelse, så måske behøver det ikke at have været epilepsi. Hvis jeg var dig ville jeg skrive alt det ned du husker der var foregået i døgnet inden (hvad Oluf havde indtaget af væske og mad, hvilken motion han havde fået, hvor han havde været ude, hvordan hans mave havde været og den slags), bare i tilfælde af at det skulle ske igen. Min hund var engang ved at kvæles i et af de der formstøbte ben man kan købe alle steder og jeg har aldrig set noget lignende. Det væltede simpelthen ud af hendes mund med tykt, sejt, hvidt skum og jeg har ladet mig fortælle at man kan se det samme ved mavedrejning. Men jeg ved selvfølgelig ikke om det kun er i nogle tilfælde og så kan det jo ikke bruges til at afgøre at det ikke har været et fremmedlegeme i luftvejene eller en mavedrejning (men det kan det jo af gode grunde ikke have været, for så havde du jo opdaget det nu).

Jeg giver rå okseben med jævne mellemrum og tror at det må være det optimale hvis man skal se på både effekten som tandrenser og næringsværdien. Et andet plus er at mine hunde har fået lidt hård mave af ben og jeg har en teori om at det er derfor de aldrig har haft problemer med deres analkirtler. Shandie får jo aldrig egentlig morgenmad men bare et par stænger af tørret kød/ kallun/ nakkesene eller et par tørfisk. Nakkesener er ret hårde og næsten lugtfrie.

Thailo kom i hundegård som 3-ugers og han var født 9. September. Shandie er født 1. August i hundegård,.. så jeg kan ikke se det skulle være et problem hvis hvalpene kan gå ind i et opvarmet rum (noget det tyder på TS allerede har). Personligt kan jeg ikke mærke forskel på den første hund jeg havde, der boede inde i huset og på de andre to der ikke gjorde.

Jeg tænker som Umulia og er egentlig rystet over at nogle kan blive sure over andre der forsøger at opføre sig ordentligt. Bæposer der ligger i sommervarmen i små 14 dage lugter da ikke godt, men lugten af madvarer i forrådnelse er da heller ikke lige noget man frivilligt står og snuser til. Og som man svarer på hvad der er lige meget: hvis du får en lort i hånden, er det da lige meget om det løber ud imellem pegefinger og langemand, eller langemand og ringfinger.

Jeg tror ikke vi ikke tror på dig, men du får bare tingene til at fremstå meget sort/ hvide. Her er f.eks. et uddrag af et interview med den omtalte Parvene Farhoody fra 2012, hvor jeg ikke ser tingene sat helt så meget på spidsen. Many times, when my partner and I advocate not neutering a male dog, the counter rebuttal from lay people and veterinarians alike is that certain behavior problems are averted if you “fix” your dog. Aggression, both inter-dog aggression, and aggression towards humans alike, are common examples. This never made sense to my partner and me; and, as a matter of fact, anecdotally, the opposite maybe true. Spaying and neutering early actually may contribute to behavior problems (fear aggression, submissive urination, and perhaps even cognitive dysfunction later in life). Parvene certainly subscribes to this theory as well. Finding peer reviewed literature to support these claims is difficult. Jeg har lige tilladt mig at fremhæve nogle ord med rødt, som jeg synes er med til at danne et lidt anderledes billede.

Jeg vil bare lige indskyde at min første flatcoat (en simpel jagthund der af specielt mynde- og spidshundeejere anses for at være en slikke-i-røv-hund) blev afleveret i mit hjem, af dem der havde passet hende i en uge hvor jeg var udlandet. Jeg ankom ret sent om natten og lukkede mig ind. Hunden kom ud i gangen, kiggede på mig og vendte derefter omkring og gik ind i sin kurv igen. Måske ved du bare ikke så meget om andre hundetyper at du kommer til at tro at spidshunde er helt unikke. Det handler måske mere om den måde man holder hund, end om hvilken race man lige har fat i.

Hvis man læser startindlægget, så kan jeg godt forstå at TS ikke bare tænker: okay, min hund er en omega,.. det er naturligt at der er sådan et individ i en flok og så må naturen gå sin gang. Min hund kan jo ikke tage skade af noget der er naturligt. Men hvad ville der ske hvis man lader stå til og lader hunden være underdanig, som nogle kalder det, og bare lader andre hunde "tryne" (TS's beskrivelse) hende?. Tjah, det er jo gætværk, men jeg vil skyde på at hunden enten bliver så presset efterhånden at den udvikler sig til det jeg kalder en kællingehund, der nærmest slagter en hanhund hvis han tør kigge på hende på meters afstand, eller at hunden bliver mere udtalt i sine dæmpende signaler. Nogle hunde lærer nærmest at spille døde for at undgå at blive mobbet. Uanset hvad, anser jeg ikke tilfældige møder med fremmede hunde som noget naturligt (i naturen ville det være et spørgsmål om liv eller død og ikke om rangorden). Hunde har forskellige ting med i bagagen og ikke alle tingene er nødvendigvis positive, men kan være fejlindlæring/ dårlige vaner på det sociale plan. Putter man bare hænderne i lommen og overlader hunden til sin egen skæbne, er der stor fare for at den lærer af det den oplever,.. nemlig at ejeren ikke er til at stole på (= kaster lederskabet fra sig, hvis man har den tankegang) OG DET ER UNATURLIGT!. En hund vil altid vælge side med sin flok. Hvad angår den anden diskussion, så ser jeg en tydelig forskel om man taler kastrerede hanner eller hunner. Jeg ville aldrig kastrere en ung hanhund der ikke var mentalt udviklet, for andre hanhunde opfører sig ofte som overfor en løbetidstæve og så er det ikke smart at mangle "uddannelse". Tæver har jeg aldrig oplevet være anderledes overfor kastrerede hanner, andet end at de hurtigt slapper mere af i deres selskab. Tilgengæld har jeg aldrig mødt en kastreret tæve (opereret på det rette tidspunkt) hvor ejeren har bemærket nogen forskel i forhold til før indgrebet. Synes ofte folk der giver udtryk for neutralisering af hunde som værende noget "fy-fy", synes sådan fordi deres egne hunde har dårlige vaner overfor neutraliserede individer.

Jeg ved godt at jeg smurte lidt tykt på, men overdrivelse du ved... Det jeg mener er galt er, at opdrættere enten avler for at opnå det perfekte udseende, de perfekte brugsegenskaber eller en sjælden gang imellem begge dele. Der er desværre ikke noget der lokker opdrætterne til at konkurrere om at lave hunde der har gode familiehunde-egenskaber, selvom deres produkt primært sælges til det formål. I andre sammenhænge ville det aldrig gå, for en tomatavler der avler for at få den mest perfekte runde tomat, ville hurtigt gå konkurs hvis tomaterne f.eks. ikke kunne holde sig i mere end 3 dage eller kun smagte af vand. Mht. til DKK, så er det jo dem (jeg ved godt at de er styret af FCI) der afholder konkurrencerne, bestemmer reglerne for hvad der er ønskeligt, uddanner dommerne osv., så hvordan du kan mene at det ikke burde være dem der bærer ansvaret, forstår jeg ikke. Dog gik mit forslag ikke på at alle avlshunde skulle kunne fremvise statistik over hvalpekuld, for hvordan skulle en ung hund så overhovedet komme i avl, blot at man skabte en ny kategori indenfor konkurrencerne, der gik udelukkende på at skabe gode familiehunde. Folk der køber hvalp i dag bliver tvunget til at købe hvalpe (hvis vi lige bliver i tomatens verden) der er opdrættet til at være runde, uden krav til smag og som kun holder i 3 dage, fordi dem der smager godt og kan holde i en uge, aldrig har været på markedet og derfor ved folk ikke at det kunne laves, hvis altså fokus lå et andet sted.

Jeg ved ikke helt om jeg tror at det man lige præsenteres for, bliver det man vurderer ud fra senere hen. Jeg læste faktisk Trumlers bøger som det første, men fandt hurtigt ud af at Abrantes tænkte langt mere som jeg selv, da jeg fik hans bøger i hånden. Jeg har heller aldrig benyttet mig af rykkemetoden, selvom jeg har passet hunde siden starten af 80'erne. Jeg anede ikke hvordan jeg skulle gøre men fandt selv på, enten at afskære hunden med et ben ind foran, eller ved pludselig at øge farten og proppe en godbid i munden på kræet mens vi "fulgtes ad". Virkningen var dog ikke speciel god, men det var rykmetoden jo heller ikke. Da jeg fik min egen hund (1994) kom jeg ret hurtigt ind i Anette Røpkes Forum (senere instruktørhold) og de metoder syntes jeg fungerede fint, men hun krævede tilsidst en besynderlig underdanighed og truede os "på plads" med at hun ville dreje nøglen om, hvis vi tillod os at kritisere noget. Det øgede tilsidst min irritation til en grad hvor jeg en nat fik, hvad jeg tror var et angstanfald, og troede jeg skulle dø (det var ikke særlig rart). Vi var 4 der stoppede hos Røpke og startede hos Jarnved og der gik lige et par måneder hvor jeg kan huske at hele holdet var i oprør over at vi pænt blev bedt om at smide vores hårdt tilkæmpede viden fra os og begynde at tænke på en anderledes måde, men det var jo ikke logikken vi ikke kunne se. Jarnveds temperament passede dog ikke helt til mig og havde jeg fulgt hendes råd, var Thailo stensikkert ikke blevet ret gammel. Heldigvis havnede jeg efter endt instruktøruddannelse, hos Irene Liliequist, der som den første, endelig kunne gennemskue min hund og kunne forklare mig hvordan han oplevede verden. Det var helt sikkert både en øjenåbner og et vendepunkt i mit hundeliv og selvom jeg fik en hel del af mine grå hår da jeg var i "kløerne" på Ninjamor, af ren og skær frustration over hvor detaljeret en tilgang det kræver at man har og hvor gråt det hele kan være,.. så var det rart endelig at komme "hjem" hvor både metoder, livssyn, temperament og hvad har vi,.. bare kom til at passe og give mening. Og det er så her jeg er i dag.