Ascha

Så er der i hvert fald flere der må bidrage, jeg er på vej ud med hunden.

Det er meget godt gået ikk`?.

Jeg lægger virkelig ikke ret meget i det og det synes jeg heller ikke du skulle. Vi er bare uenige om hvor røflerne skal falde og sådan er det vel engang imellem.

Gå nu efter bolden, Beaglepack. Jeg luftede bare med den med glashuset og stenene, du ved. :blink:

Ligesom man kunne vente med at irettesætte folk til det er bevist at deres indlæg er uden belæg.

Det behøver man nu heller ikke for (og undskyld hvis jeg kommer til at lyde lidt grumpy nu) når folk ellers taler pænt til nye og pludselig ikke gør det, så er der som regel en grund. En grund man måske bør overveje om man kan finde inden man kritiserer til både højre og venstre. Jeg kan f.eks. foreslå at man lige kigger på TS´s indlæg,.. det er rimelig overkommeligt.

Barnlige?. Nogle af os husker måske bare bedre end andre og i min verden er det sgu mere barnligt at starte en masse tråde uden noget formål andet end at forsøge at tage røven på andre. TS har startet 4-5 tråde, lige smidt et spørgsmål og så har vedkommende ikke gidet forholde sig til de svar der er kommet. Ærlig talt synes jeg kun der er en her, der burde have røde ører, men det er trolls nok ikke i stand til.

Jeg afprøvede også metoden med lang line på Thailo engang og han ændrede sig tydeligt i det øjeblik han havde snoren efter sig. Jeg kan ikke huske at jeg tænkte at han virkede fornærmet, men farten og interessen for omgivelserne blev der godt nok skruet ned for. Men at gå med lang line på, for en hund, må jo også være som at se tv igennem røret fra en køkkenrulle og det kan jeg godt forstå at nogle hunde finder lidt deprimerende. Personligt er jeg af den overbevisning at hunde har de samme følelser som os, hvis følelserne ikke hænger sammen med et individs "over jeg", noget de jo ikke har. Når folk stejler og synes at det er menneskeliggørelse af hunde at tro det, tror jeg det hænger sammen med at folk tænker hund kontra voksent menneske. Det er jo ikke retfærdigt når en hunds hjernekapacitet svarer til et 3- 4 års barn (mener jeg det er), men tænker man hund kontra lille barn synes jeg det giver fin mening.

Det har jeg også, til trods for at en af mine hunde faktisk manglede to døgn for at være 8 uger da jeg hentede den. Det var nu også bare hvis der var nogle der læste med og havde haft det problem. At du føler at du skal forsvare dig har ikke noget med mig at gøre. Jeg diskuterer et spørgsmål på et debatforum, hvor du slynger en påstand ud som jeg ikke forstår baggrunden for. Deraf kom mine betragtninger og hvad du vælger at gøre med dem er jo op til dig. Vi kan sagtens stoppe den her, men jeg søger stadig en forklaring hvis der er nogen derude der kan give mig den. Du er jo ikke den eneste jeg har oplevet med den holdning og jeg vil virkelig gerne forstå det. --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Selvfølgelig er der meget indenfor selve det at have hund, der kan tilpasses efter ens egne meninger og holdninger men efter min mening har folk nogle gange for travlt med at have holdninger uden at tænke over om der er belæg for at have dem. Det er ikke til dig specifikt, men sommetider bliver noget en sandhed hvis man hører det tit nok, selvom det teoretisk set er noget vrøvl. Og jeg vil da lige tilføje at jeg jo ikke selv kan sige mig fri for at falde i den fælde, men det er jo altid lettere at se når andre gør det. :blink:

Lidt mere firkantet synes jeg nu nok det er. Alle ved hvor tidskrævende det er at have en lille hvalp med alle de ting man skal have til at sidde i skabet. Tid, som det jo er åbenlyst at opdrætteren ikke har til hver hvalp kontra hjemme hos en ejer der kun har en enkelt hvalp. Det synes jeg er et argument, i forhold til en mavefornemmelse som jeg mere læser i dine indlæg. Det med rødt tror jeg ikke jeg ved hvad du mener med. Nu tænker jeg bare lige et øjeblik. For hvis det skulle være afgørende for hvilken alder en hvalp skulle tages fra sin mor, så ville en boxer kunne tages fra ved 8-ugers alderen og en cavalier skulle vente til 10-ugersalderen. Det du taler om drejer sig i min verden om personlighed og racepræg, mere end om mental modning. Jeg tror det er selvforskyldt hvis en hvalp hyler den første nat (undskyld mig). Hvalpe har så let ved at omstille sig at jeg ikke tror på at almindelige mennesker kan se, hvad de 2 uger ekstra hos opdrætteren, gør ved hvalpene + at det ofte er nogle bestemte racer der bliver hos opdrætteren i 10 uger og at der altså ikke er et reelt sammenligningsgrundlag. Som jeg har skrevet oven over, så ser folk nok primært forskelle i personlighed og racepræg. Ved du om tæverne var alene med hvalpene eller om hvalpene gik sammen med andre hunde. Min personlige lille bitte statistik siger nemlig at det i højere grad er tilstedeværelsen af andre hunde, der gør om hvalpene lærer hvad de skal socialt.

Din beskrivelse af Simba får mine tanker hen på stress mere end hormoner. At strinte op ad andre hunde eller mennesker kan være et tegn på at Simba ikke når at tænke over hvad han laver, men bare ser et eller andet vertikalt der kan bruges,... altså at han gør det fordi han er lidt distræt, hvilket kan være et tegn på stress. Du skal regne med at ikke alle stresshormoner forsvinder i samme øjeblik hunden ikke udsættes for det der stresser den, men skal brændes af over længere tid. Hvis så påvirkningen starter igen inden han er "nulstillet", bygger man bare et lag ovenpå og så tager det endnu længere tid for kroppen at "forbrænde" stresshormonerne. En unghund har imo ikke godt af at lege vildt med andre hunde mere end et par gange om ugen, og det er hvis den ikke er opkørt, ellers kun en enkelt gang imellem. For den slags hunde er en ældre rolig hund der kan lære dem lidt om f.eks. sprog en meget bedre kammerat. Hunde der leger har det sjovt og det er der mange ejere der simpelthen ikke kan stå for, men når hunden leger og kører på adrenalin, kan den ikke selv føle hvornår det bliver for meget og bliver skadeligt for den. Det må man som ejer så tage ansvar for, for at ens hund ikke bliver en pestilens for sine omgivelser. Mit råd til dig er: find nogle voksne hunde der ikke gider lege med Simba (som så til gengæld kan lære ham at opføre sig som hund) og lær ham hvor sjovt det er at klatre i træer, ballancere på rækværk, finde godbidder der er klemt fast til træers bark eller ligger gravet ned i jorden. Lav nogle korte spor og lad ham arbejde med sin lugtesans. Han vil synes det er ligeså sjovt, selvom det måske ikke ser sådan ud, men man skal passe på med at se glæde hvor der måske bare er tale om stress.

Det hele er jeg helt enig i. Nu var det kun fordi jeg vidste hvordan chierne plejer at opføre sig at jeg ikke advarede nogen inden jeg slap min hund, for tænkte at hvis jeg kender dem bør ejeren jo også kende os. Og da hanhunden kom gøende imod os var jeg ret sikker på at Shandie ville have respekt nok til at forholde sig i ro, hvilket også var det der skete. Schnauzeren havde selv alt for meget fart på hen imod os og fik egentlig bare lidt af sin egen medicin, og kom måske nok ud af situationen med en hudafskrabning på egoet, men en erfaring rigere.

Tror vi er i præcis samme båd. Vi kan starte en forening. Lige sådan en hund skaber hverken problemer for Shandie eller irritation hos mig, for så beholder jeg bare snoren på og tager det som træning af at man ikke skal hilse på alle. Jeg bliver sur når folk ikke er ærlige om deres hund, eller bare er ligeglade når det ikke er deres hund det kan gå ud over. Vi skal jo gerne alle sammen kunne bruge de få fritløbsområder som findes. Det er der ret mange der tror,.. og så bliver pisse fornærmede når deres hund alligevel ikke synes det er sjovt at nærstudere Shandies drøbel. Lige i den situation havde min hund hilst pænt og forsigtigt på begge og styrtede bare rundt om os alle og fjantede med sig selv. Jeg tager gerne min hund i snor hvis der er fare for at nogen bliver skræmt, men bliver altså stædig hvis der er nogen der mener situationen udelukkende er mit ansvar. Har man hunde der bliver bange for den adfærd Shandie udviste dèr, er det den ejers ansvar at udelukke oplevelsen, ikke mit. Det er også nogenlunde det jeg gør, jeg råber bare: Min hund er ikke så gammel og leger altså ret voldsomt. Kan jeg se at den lille hund er usikker tiltaler jeg ikke ejeren. Så tager jeg bare fat i Shandies halsbånd og hvis den lille tager mod til sig og kommer hen for at snuse, lader jeg dem snuse til hinanden og træner ro i hilsesituationen. Dem der skaber balladen for os er de små hunde der bliver modige og inviterer til leg. Vi er ikke nået så langt i vores træning, at Shandie kan abstrahere fra sådan en potentiel fest. Men min hund må gerne hilse på andre hunde. Der er bare enkelte af de helt små som jeg ved hun kan komme til at skræmme og dem går jeg så helst bare forbi. Det er lige en af de issues jeg slås lidt med, for når min hund først har set en hund indenfor en vis radius, fryser hun fast til jorden og kan først flytte fødderne når hunden er gået forbi. Hun er allerede godt på vej. Det mindste piv eller knurren, så standser hun op og kigger på den anden hund. Og hun er begyndt at lægge sig ned og lade mindre hunde kravle henover hende, så det sidste skal også nok komme. Men hun behøver jo lidt mere tid. Jeg slipper hende aldrig før jeg har set hvad den lille gør. Det der irriterer mig lidt er at ejerne ser at jeg stiller mig med et ben på hver side af min hund og holder hende i halsbåndet, mens deres lille hund styrter rundt og inviterer til leg,.. og ikke kan se at de måske også burde gøre et eller andet. Selv her hvor jeg har gået med krykker og har holdt min hund tilbage for at hun ikke skal gøre de små hunde noget, skal jeg diskutere med disse mennesker om hvorvidt min hund virkelig vil kunne skræmme deres hund. Og så er det bare at jeg giver lidt op.... Der er jeg uenig. Det er netop typer som de chier, jeg mener Shandie kan lære noget af, som jeg som menneske, har umådeligt svært ved at lære hende. Jeg har mødt dem før, de er ikke bange eller utrygge men fortæller højlydt hvis den anden hund er for voldsom og lige netop hvis en hund gøer eller knurrer, ser jeg jo at min hund standser op og tænker,... og lærer, formoder jeg. En lille hund der bare vil hilse og så gå videre, er der ikke problemer med, men sætter den poterne op på hende, tror min hund at legen går ud på at hun skal gøre det samme. Eller en anden favorit hun bruger hvis den lille inviterer til leg er, at lægge sig ned over den og holde den fast med poterne og så forsøge at tage hovedet ind i munden,.. og den går jo bare ikke vel?. De dør jo af skræk. Og nogle gange dør ejerne først.

Nu er jeg vist den eneste herinde der har flatcoat, så erfaringer kan jeg vel næppe fiske efter, men måske er der nogle der ved noget om det alligevel. Jeg kender en kvinde der har overtaget en flatter der spiser hundelort, og det vel at mærke i enorme mængder. Denne person har fortalt mig at opdrætteren (som er erfaren og har ret mange hunde) siger at det ligger til racen og at vedkommende kan se om hvalpene i det enkelte kuld vil være lortespisere eller ej. Det finder jeg vildt besynderligt og har aldrig hørt om at min race skulle være disponeret for den slags adfærd, men jeg har jo heller aldrig spurgt. Det gør kvinden der har overtaget lortespiseren selvfølgelig og siger at hun har mødt mange der har lignende problem. Jeg skal dog lige have spurgt hende om hun specifikt har spurgt til hundelort, da det jo er ret almindeligt at hunde kaster sig gladeligt over kattelort. Jeg ved at en diegivende tæve får slikket lugten af hvalpenes afføring af på patterne og at hvalpene kan lære at forbinde de to lugte med hinanden, men at det skulle være noget der går i arv kan jeg altså ikke forstå. Nogen der har nogle input eller kan forklare mig hvorfor det lige skulle kunne være et problem indenfor flatcoats?.

Tak for jeres svar, det er dejligt at diskussionen ikke er blevet en for eller imod hundeskove, for jeg har kun et andet alternativ: at holde min hund i snor hele tiden og det nænner jeg ikke. Har netop valgt en race der er socialt anlagt, god til hundesprog og hvor man kan forvente at et indkald kan komme til at virke tæt på 100% af præcis den grund. Jeg vil dog lige pointere at jeg godt forstår at en lille hund kan blive forskrækket og den behøver altså ikke være hverken utryg eller usikker. Shandie KAN være ret voldsom, hvis jeg ikke blander mig, og jeg ville selv blive tosset hvis jeg havde en hvalp eller en lille hund og ikke blev advaret af en ejer som mig. Måske tænker jeg for meget på hvad andre tænker om min hund, men jeg synes jeg er i et åndsvagt dilemma. Hvis jeg møder en lille hund uden snor og ikke tager Shandie i snor, ved jeg at hun ser meget rolig ud til at begynde med og den anden hundeejer kan derfor ikke forudse en evt. dum situation. Derfor er det ikke et alternativ at jeg bare ser hvad den anden ejer gør og lader min hund hilse uden snor hvis den anden ikke bliver taget i snor også. Jeg har overvejet om jeg skulle råbe til småhundeejere at min hund smitter, hvis hunden kommer hen og lægger op til leg, men hvad laver man i en hundeskov med en hund der smitter?. Det ville jeg også selv blive tosset over, så den kan jeg heller ikke bruge. Det jeg tror problemet er, er at folk ser mig stå med en hund der virker helt rolig og derfor ikke kan forestille sig at hun pludselig farer ud som en kanonkugle og at min forklaring derfor ikke trænger ind. Men jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Ofte giver det lange diskussioner hvor min hund er ved at hænge sig i linen imens. Jeg ved at det er noget der skal trænes, men dertil er vi bare ikke nået til endnu og hver gang Shandie lykkes med at lege med en anden hund mens hun er ved at kvæles, sættes træningen jo tilbage og det gider jeg bare ikke mere. Derfor er jeg begyndt at slække lidt på min etik og moral overfor andres hunde og det piner mig, for det er jo ikke de små hundes skyld. Jeg ved ikke om andre kan finde hoved og hale i det jeg skriver, men gode råd/ erfaringer modtages i hvert fald gerne.

Ih, det bliver en lang smøre hvis jeg ikke skal give det forkerte indtryk, men nu bliver jeg altså nødt til at høre fra andre med store hunde, der går i hundeskove hvor hunde hilser uden at der først laves aftaler osv. Shandie har altid været meget voldsom i sin leg og min hund skal i hvert fald ikke give andres små hunde dårlige oplevelser, men nu har jeg været i tvivl hver gang vi har mødt småhunde i over et år og jeg er ved at være ret træt af altid at være i tvivl om hvad der forventes af mig som ejer af en stor, vild unghund (altså i den slags hundeskov som jeg har beskrevet, ikke alle mulige andre steder). Ser jeg små hunde tager jeg konsekvent min hund i snor og venter til hunden er et par meter fra os før jeg afgør om jeg vil slippe hende. Hun er efterhånden ved at være så voksen at der er visse små hunde hun godt kan hilse på alt efter hvordan de opfører sig og hvilken race det drejer sig om. De andre ejere tager stort set aldrig snor på deres hund og hvis de bare går forbi er jeg også ligeglad. Men nogle småhunde vil gerne lege (de ved jo ikke at det er mig der forhindrer at de får en kæmpepote lige i fjæset) og så kan jeg godt blive lidt irriteret og bede ejeren om at kalde sin hund til sig (min hund skal ikke hænge ude i et halsbånd og en legende hund lige i snotten er altså for fristende). Af en eller underlig grund skal folk altid diskutere udfaldet,.. så derpå følger en megalang forklaring fra mig om at min hund leger voldsomt og det tror folk som regel ikke på, eller mener at deres hund nok skal sige fra. Nu er jeg altså ved at være så tilpas træt af at folk tror de kender min hund bedre end mig, at jeg er begyndt at slippe Shandie løs og sige: hmm hvad sagde jeg, når deres 5 kg´s hund får et chok over at min hund rent faktisk kan løbe efter dem. Jeg er absolut ikke stolt af det, men ved at hun ikke træder på de små, og de mentale eftervirkninger må ejeren selv slås med, når de ikke vil lytte,.. sådan er jeg efterhånden blevet. :sut: Nå, men så idag bliver jeg indhentet af 2 ældre damer. I know, men jeg døjer altså med et overrevet ledbånd. 1 med en dværgschnauzer og 1 med 2 chihuahua. Chierne ved jeg er ret modige og ikke gider lege (så er Shandie rolig nok, når hun lige har fået snust til dem) og jeg vælger at slippe hende løs, da det ikke ser ud til at damerne har tænkt sig at tage deres hunde i snor (den ene chi er på armen). Shandie løber først hen til schnauzeren, der stikker halen imellem benene og flygter 4-5 meter, for så at standse op. Shandie står stille men tripper og logrer voldsomt og ejeren siger: hvis hun bliver ved sådan dèr, bliver hun altså slagtet, men gør ikke noget og det gør jeg så heller ikke, da jeg kan se at der ikke vil ske noget. Damen med chi´erne siger: Ja, det er lige sådan noget vi lige har oplevet at hende hér flygtede fra,.. og nu er hun blevet halt (mens hun ser på mig som om det er min skyld). Jeg udtrykker min sympati for den lille hund og fortæller at min hund godt nok er stor og vild, men aldrig har skadet en anden hund og at hun bare fjoller med sig selv hvis de ikke gider lege. Det virker lidt som at hælde vand på en gås, men jeg vil ikke tage min hund i snor, for damerne gør ikke antræk til at sætte snor på deres hunde og nu er jeg også blevet lidt stædig fordi det står malet i deres øjne, at de finder min jubelidiot ganske generende. Shandie havde en fest, men løb bare rundt om træerne og de to små hunde, der måske virkede en anelse stille, men ikke bange. Hun nærmede sig dem ikke og så lod jeg hende altså løbe hvad hun ville. Måske er det lidt tarveligt overfor de små hunde, men jeg er godt nok ved at være træt af, aldrig at få gjort hvad andre mennesker synes er hensigtsmæssigt. Det er sjovt nok altid det forkerte jeg vælger. Hvad gør I andre (hvis i altså ikke er faldet i søvn på nuværende tidspunkt) for jeg kan da ikke være den eneste der oplever det her. Og hvad tænker I i det hele taget om problematikken med stor unghund/ lille hund?.

Umiddelbart kan jeg komme i tanker om mange hvalpe eller små hunde der er blevet holdt indenfor en vis radius af en anden hund, de tydeligt ikke har brudt sig om at være tæt på, med en ejer der presser/ trækker hen imod den hund vedkommende mener at der skal hilses på. Jeg skal sådan tage mig sammen for at tale pænt til folk i de situationer. Men ved ikke om det er sådan noget TS spørger til?.

He, det gør jeg også. Jeg snakker faktisk også sommetider med Shandie selvom hun ikke er der, hvilket kan gå hen og blive lidt pinligt når folk tror jeg snakker med mig selv.

Kan heller ikke svare ja til de to I andre nævner, men jeg mangler totalt den med at bekymre sig om hunden når den er alene hjemme. Indrømmet, jeg kan blive fuldstændig paranoid hvis jeg ikke passer meget på. :stupid:

Men tråden handler vel i bund og grund ikke om for eller imod hundeskove.

Humpning skyldes ofte stress eller et uhensigtsmæssigt, indlært hilseritual, så i stedet for at undgå situationerne kan man også vælge at arbejde med problemet. Man kan finde figuranthunde der er tilstede mens man træner sin hund i at fokusere på andre ting imens. Til at starte med, små lette øvelser hunden kan i søvne, så man bryder mønstret/ sænker stressniveauet og så kan man langsomt begynde at lære sin hund at omgås andre hunde på en mindre provokerende måde, f.eks. ved at afbryde mødet når hunden begynder at overveje at humpe og bruge klikker når hunden "opfører sig pænt".

Jeg har lige opdaget at Dyrenes beskyttelse ikke længere er inde over internatet i Hillerød, som Mads C. Jørgensen har stået for i mange år. Har aldrig været der og har ingen viden om det, andet end hvad der fremgår på den noget (efter min mening) mangelfulde hjemmeside. Synes dog den smule man kan læse om virker lidt underlig. Man modtager ikke problemhunde eller problematiske hunde og der står at sådan noget som alene hjemme problemer kan de let se på hunden når de møder den. Hvordan står der desværre ikke, for det ville jeg da gerne vide. De vil ikke have frivillige til at hjælpe fordi dyrene bliver forvirrede af det. Ja det kan jeg måske godt følge lidt af vejen, men hvis de ikke har hunde med adfærdsproblemer, burde dyrene vel nok kunne finde sig i det, når den anden side af medaljen er mere indhold i tilværelsen,.. flere aktiviteter, mere kontakt osv. og de frivillige vil vel også kunne deltage i daglige gøremål der ikke lige har med dyrene at gøre, såsom rengøring, oprydning, slåning af græs osv. De skriver at de nu selv kan bestemme hvad der er dyrebeskyttelse, efter at de ikke længere samarbejder med DB, men hvad mener i?. Er det god dyrebeskyttelse at drive internat på den måde?. Hov jeg glemte lige at smide linket ind: http://hillerodinternat.dk/

Sad lige og så en video hvor der er rigtig mange forskellige reaktioner fra hunde der bliver lovet / truet med (alt efter hvem man spørger) et bad. De andre hunde jeg har haft har lidt i stilhed (Thailo lavede racerløb med sig selv efter et bad, af ren lettelse) og nøjedes med at være jublende over at blive tørret, men hende jeg har nu synes et brusebad er en fest. Faktisk til sådan grad at jeg må lukke døren hvis jeg vil tage bad alene. Hvordan er det hjemme hos dig?. Og så lige videoen:

Det bliver også accepteret her i huset. Jeg køber dåsemad i dyre domme eller står og kokkererer, for hunden skal da ikke have tørt tørfoder. Det smager jo,.. puha.

Helt off topic, jeg fatter ikke at I kan se at jeres hunde er mere glad for èn slags foder end en anden. Min er vildt begejstret for alt nyt foder i 2 dage, så er hun ved at kaste op over det. Min gamle hund lavede jeg smagstest med (på foderprøver). Prøvede flere gange og det var helt tilfældigt hvad han tog først. Og så vil jeg også lige pippe at jeg heller aldrig har kunne smage forskel,.. det smager lige grimt uanset hvilket mærke jeg har fået i munden.