Umulia

Vi har købt en - i hvert fald en midlertidig en... Vi var inde og prøve seler i går (da Oluf smadrede mormors knæskal), og det sjove var, at den der passede ham allerbedst var en til 25 kr. Selv hende i butikken sagde det, og hun kunne ellers have solgt mig en til 400 kr Men den er af nylon, så vi prøver den bare lidt, medens jeg holder øje med om der kommer andre gode.

Haha! Genial hund Og fotografen er også ret vaks :5up:

Det minder meget om Vinnies måde at gå tur på. Hun kan også sagtens bruge meget lang tid på bare at stå og glo eller snuse. GD'er er i forvejen - i hvert fald efter mit indtryk - sprintertyper, der kan køre i meget højt gear i kort tid, men så trænger de også til et par timer på sofaen. De er ikke særlig udholdende, med mindre man specielt har trænet det. Jeg synes bare du skal lade Tulle sætte tempoet på jeres gåture. Det får hun mest ud af. Og måske skal du begynde at tænke på om I skal gå lidt kortere ture.

Måske er der noget i luften :hmm: http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/34402-min-hund-er-blevet-skor.html Seriøst, det tror jeg der er Mange tæver er i løbetid her i efterårsmånederne. Min egen hanhund er også billigt til salg. Men erfaring fra de sidste snart 20 år som hundeejer siger mig at det går over igen :5up:

Hiver lige denne tråd frem igen, for Oluf lavede nøjagtig dette nummer i går, bare med min mor. Vi skulle mødes i byen, og Oluf var rent ud sagt møg-irriterende. Som jeg lige har skrevet i en anden tråd, er hjernen lukket for ombygning, og det er lugtesansen, der styrer hele systemet. Så snart vi stod ud af bussen, satte han næsen i jorden, og så tøffede han bare derudaf med mig hængende bagefter i stram snor Efter ca. 100 meters tøffen, dukkede pludselig et par sko op, et par bukseben, og så nåede næsen lige op under frakken, inden det gik op for kræet, at det var jo mormor! Det skal lige siges at Oluf har i forvejen ikke en særlig høj stjerne hos mormor, efter flere lidt for vellykkede forsøg på at ødelægge både hendes hjem og hendes hund. Og da han pludselig gik amok i glædesrus, og begyndte at spæne rundt i hele snorlængdens radius som en yo-yo med hjælpemotor, gik det desværre hårdt ud over mormors ene knæskal :stupid: Hun sagde farvel med det samme. Ikke nogen bytur med mormor den dag

Jeg er enig med de andre i at det er to meget aktive racer, din hund er blandet af. Og så er jeg tilbøjelig til at tro at det måske mere er alderen end løbetiden og medicinen, der gør udslaget. Jeg har selv en teenagehund, der er temmelig uudholdelig lige i øjeblikket. Den såkaldte "lømmelalder" er noget alle unghunde skal igennem. Hos nogle går det ret smertefrit, men hos andre, bl.a. min, er hjernen altså totalt lukket ned pga. ombygning, og alt er styret af lugtesansen og hormonerne. Det skal man bare tage som en oplevelse Om et halvt års tid begynder din tæve nok at slappe af igen. Men da hun allerede har vist tegn på falsk drægtighed, burde du måske få hende steriliseret. Så er problemet løst én gang for alle.

Selvfølgelig forstår vi :ae: Men alligevel godt at høre fra dig igen!

Ditto :5up:

Ja, du har selvfølgelig ret. Jeg burde have ladet Vinnie stå nede i grøften medens jeg spurtede hjem efter kameraet på mine små tykke ben. Det gør vi næste gang jeg sætter hendes liv på spil

Af årsager, der burde fremgå klart af denne tråd, har jeg sjældent kamera med når jeg går med Vinnie. Der er brug for fuld koncentration bare for at komme fra A til B

Hun har lige været nede og tigge aftensmad, så hun opfører sig helt normalt :5up:

Ja, hun er gået til ro - heldigvis i sin egen seng

Vinnie og jeg er lige kommet hjem fra en lidt for sjov gåtur, hvor vi var lidt uartige Det første der skete var, at vi gik forbi en række små træer, som Vinnie absolut skulle løbe i zigzag mellem - ikke så smart i flexline :stupid: Men så fik mor her den "geniale" idé, at man jo bare kunne slippe håndtaget, så ville linen nok løbe ind af sig selv. Det gjorde den også - med en rasende Vinnie efter sig, for hun var sikker på at det var et lille sort dyr, der forsøgte at undslippe. Kort fortalt, det blev til et par ekstra omgange om træerne i Bugs Bunny stil Når Vinnie først er kørt op, er hun lidt svær at få til at falde til ro igen, og så begik den "kloge" ejer endnu en fejl. Vi kom til en stubmark, og der tænkte jeg at det er jo søndag, der er ingen på arbejde på gården, og det er for tidligt til at der er rådyr ude - og bukkejagten starter i morgen, så det er sidste chance hvis Vinnie skal nå at løbe løs (jeg er altid bange for at en nærsynet jæger forveksler hende med et dyr ). Jeg slap hende altså løs, og hun galopperede ud over stepperne, til nærmeste markskel, hvor jeg tænkte at hun nok ville snuse lidt. Det gjorde hun også, men pludselig var hun væk i det høje græs, så jeg satte straks kursen mod skellet medens jeg kaldte på hende. Hun dukkede op omme på den anden side af skellet, og det så ud som om hun meget gerne ville komme tilbage, men af en eller anden grund turde hun ikke gå over skellet, så hun løb frem og tilbage på den anden side. Da jeg kom derhen, så jeg at der var en dyb afvandingsgrøft. "Klåååååg", som jeg jo åbenbart er i dag , tænkte jeg, at når hun var hoppet over én gang, kunne hun vel gøre det igen, så jeg blev ved med at kalde. Vinnie tog mod til sig og sprang - og landede i grøften med et hyl Den var vel 1 1/2 meter dyb, med helt lige sider, så hun kunne ikke komme op selv, og jeg måtte sætte mig ned og trække hende op ved forbenene. Trods alt godt man har en høj hund Hjem gik det igen, med en fuldstændig tilmudret Vinnie, som absolut ikke ville ind i brusekabinen, så vi måtte bruse i hele badeværelset :stupid: Heldigvis ser det ud til at hun ikke har slået sig. Det var min første tanke da jeg hørte hylet, men det har sikkert været forskrækkelse. Hun går i hvert fald normalt og virker meget tilfreds med turen

Nu kommer jeg lige lidt sent til tråden, men det ser ud til at det er et problem, der har været længe undervejs. Det er ikke akut, og så vil jeg også mene at det kan vente til på mandag. Stakkels lille hund, men godt det blev opdaget. Det er jo ikke sådan noget, man lige går og forventer at opleve. Synes ejerne har klaret det fint, alt taget i betragtning, selv om jeg håber at det vil give stof til eftertanke for andre, der overvejer at anskaffe samme race.

Hold da helt op! Jeg smuttede ud af tråden fordi jeg troede det hele foregik på facebook, og se nu alt det jeg er gået glip af! Endnu engang hjertelig tillykke, og hvor er hun vidunderlig

Vinnies mærkeligste vane er nok hendes meget langtrukne og komplicerede redebygnings-ritual. Man kan ikke bare lægge sig ned, der skal cirkles og skrabes i flere minutter. Og bliver hun forstyrret undervejs, bare af den mindste bevægelse eller host fra sidemanden, afbryder hun hele processen og går et andet sted hen. Det har medført at vi andre har lært at sidde bomstille uden at trække vejret, medens redebygningen foregår - undtagen Oluf, der intet har fattet, og bare går under maven på hende for at smide sig lige der hvor hun havde tænkt sig at konstruere sin rede. Hans forgænger, Leroy gjorde i øvrigt det samme. Man skulle tro at det ville være en kilde til evig frustration for Vinnie, at det er så svært for hende at komme til at ligge ned, men hun har alligevel ikke lært at afkorte ritualet, eller blive mere tolerant overfor distraktioner En meget mere charmerende vane, hun har, er at steppe når hun er glad eller forventningsfuld. Min søn fortalte mig forleden dag, at han altid kunne høre på Vinnie, om det var mig der kom hjem, før jeg nåede hen til døren. Hvis det er en fremmed, der går forbi, gør Vinnie. Hun gør også når jeg kommer, men så stepper hun samtidig Oluf er ikke gammel nok til at have mange vaner endnu, men har et par stykker. Når han gerne vil have opmærksomhed, lægger han sig på ryggen ved siden af mig, og piver ynkeligt. Han elsker at tygge på fingre. Og når han får sit daglige aftenflip, knalder han hovedet ind i væggene i begge ender af stuen :stupid:

Jeg skifter ofte foder, men ikke fordi jeg har oplevet at hundene direkte ikke tålte det, de fik. Selvfølgelig trives de bedre på noget foder end andet, men direkte helbredsproblemer eller grim pels, har jeg ikke oplevet. Så mit svar er nej.

Enig enig! :klap: Hjertelig tillykke med den søde tøs, og hvor er det godt at hun har fået et rigtigt hjem :5up:

Ja, det var jo logik for høns

Sjovt, min mors hund spadserer afsted fri og frejdig når han er i snor. Men bliver snoren hægtet af, trisser han afsted lige bag min mors hæle, og hverken snuser eller kigger på andet. Han føler sig åbenbart kun tryg med snoren på Mine er også altid i snor. Der er steder hvor jeg godt ville turde at slippe dem fri, men da vi ikke længere har bil, kan vi ikke komme dertil.

Enig med flertallet (hvor tit sker det lige! ). Giv en mere tydelig advarsel - for børn og bøjet i neon. Der render stadig mange hundeejere rundt, som intet fatter. Minder mig om en episode, jeg oplevede for flere år siden, med min gamle hund. Vi havde et lækkert område i den by, hvor jeg boede dengang, med et fortidsminde omgivet af græseng. Engang hvor jeg gik der med Bo, så jeg nogen komme med en Westie. Jeg tog Bo i snor - til gengæld slap de Westien, og den satte kurs lige mod os, med høj knurren. - Vil du godt lige tage fat i din hund, sagde jeg. - Den skal ikke her hen. - Jamen vi går altid her, lød svaret Så måtte jeg jo sige at hvis hun ikke tog sin hund i snor, ville jeg slippe min (som var ca. 10 gange større). Så kan det nok være at Westien kom i snor. Bo var god til at omgås andre hunde, og det er ikke sikkert at der var sket noget, men hvorfor tage chancen?

Er 100% enig :5up: Mener faktisk at jeg har set et af de der "mig eller hunden" programmer - den danske version, med to piger, der havde sådan et par "taskehunde", som gøede og skabte sig helt ustyrligt fordi de kedede sig. Adfærdsbehandleren - kan ikke huske om det var Irene Jarnved :hmm: - lærte dem at gå på "rottejagt" i parken, selv om pigerne syntes at alt det natur var lidt ulækkert

Jeg respekterer selvfølgelig din ret til at have en mening, men det er faktisk ret mange hunde, du vil have aflivet her, bl.a. en af mine. Ville der ske noget ved at prøve at anskue emnet på en lidt mere nuanceret måde? Der kan jo være mange årsager til at hunde er aggressive, og mange måder at håndtere problemet på.

Jeg mener slet ikke at aflivning pga. adfærd skal være en mulighed, med mindre eksperter vurderer at hunden permanent vil være til fare for sine omgivelser, og hverken træning, adfærdsbehandling, undervisning af ejeren eller ejerskifte vil have nogen positiv effekt. Dvs. stort set aldrig.

Prøv at holde tingene adskilt. Jeg tror ikke der er nogen, der har noget at udsætte på at man bekæmper mus på egen grund. Hos os bliver de slangeføde - det er en noget hurtigere død end de ville få hos en kat. Men i naturen er det noget andet. Der har selv mus et fornuftigt formål, og jeg synes personligt det bør overlades til de indfødte rovdyrarter at slå dem ihjel. Det paradoksale er bare at vi har ødelagt miljøet for vores indfødte arter, så meget at flere er helt forsvundet og resten har trange kår. I stedet bruger vi så katte og gift til at holde mus og rotter nede. Hvert år dør mange rovfugle, fordi de har spist forgiftede mus eller rotter.