Umulia

Det er helt ok at tage debatten. Det kan kun blive bedre. Men jeg spekulerer også sommetider på hvad kommunerne vil gøre i fremtiden, når de skal finde plejefamilier. Der er mange krav parrene skal leve op til, bl.a. at de skal have være gift/samlevende i et vist antal år. Og pt. bliver der flere og flere, der lever alene med børn. Vil der simpelthen være for få par, der kan leve op til kravene i fremtiden?

Det gælder vel også for biologiske forældre. Jeg siger ikke det var OK, det der sker på videoen. Selvfølgelig var det ikke det. Men det var et øjeblik taget ud af kontekst, og siger ikke nødvendigvis noget om børnenes dagligdag i familien.

Hvad i alverden mener du med det? Lader du din hund angribe en anden hund, eller hvordan skal det forstås? :hmm: Mht. dit problem. Separationsangst kan være en langvarig sag. Nu ved jeg ikke hvor længe din mormors hund skal være hos jer, men hvis det er mindre end en måneds tid, synes jeg ikke det kan nytte at du træner alenetid med ham. Det vil kun stresse ham yderligere. Han er sikkert allerede stresset over at være et fremmed sted, med en anden hund, der "sætter ham på plads". Mht. de ting du gør: Det kan både være en god og en dårlig idé. Den er dårlig hvis du forlader ham så snart i er kommet tilbage efter gåturen. Motion gør i første omgang hunden mere aktiv, så hvis han ikke får en halv times tid til at falde ned, kommer du til at forlade ham lige på det tidspunkt hvor mest adrenalin fræser rundt i kroppen på ham, og det gør faktisk kun problemet værre. Det er en god idé. Jeg tror du skal bygge noget mere tillid op før du begynder på denne øvelse, som i øvrigt er helt rigtig. Jeg ved ikke hvor længe I har haft hunden hos jer, men det lyder som om han ikke føler sig helt tryg i jeres hjem. Lad være med at kræve for meget af ham i første omgang. Lav f.eks. små kontaktøvelser, som du ved han kan klare, så du får en mulighed for at belønne ham, og give ham en god oplevelse af at få kontakt med dig. Virker fint for nogle hunde, og ikke for andre. Der må man prøve sig frem. Han bør være i det rum, hvor han føler sig mest tryg. det vil som regel være det rum, hvor familien er mest. Men du bør ikke lade ham være alene i samme rum som din egen hund. Adskil dem evt. med et børnegitter, så de kan se og snuse til hinanden. De skal helst spise hver for sig, men jeg er ikke sikker på at det er en god idé helt at isolere ham endnu. Her kan et børnegitter også være nyttigt.

Jeg synes man skal passe meget på ikke at starte en heksejagt på denne familie. De havde 4 søskende i pleje - det er i forvejen mange børn, og så oven i købet nogle, der har det svært, og måske prøver grænser af. Desuden havde de bedt om hjælp hos kommunen, men ikke fået det. Jeg ved ikke om du selv har børn, men jeg tror de fleste forældre på et eller andet tidspunkt har været så frustrerede og magtesløse, at de mistede besindelsen. Jeg har i hvert fald både hørt og set forældre få en offentlig nedsmeltning i supermarkeder, zoologisk have og lignende steder. Selv kan jeg også huske et par gange hvor jeg er kommet til at sige/råbe noget jeg fortrød bagefter. Jeg synes man skal tage det som et tegn på at den familie har fået en større byrde end de kan bære, og så give dem noget hjælp i stedet for at hænge dem ud som onde mennesker.

Jeg har ikke noget med Hunde-Forum at gøre, udover at være bruger. Jeg så bare dit indlæg og er nysgerrig. Hvorfor har du brug for et helt forum? Kan du ikke bare oprette et indlæg på et af de allerede eksisterende fora, f.eks Debat eller Præsentér dig selv?

Det kunne lyde som om Luca er en naturlig "omega", altså den der er nederst i hierarkiet, og ikke trives med at være mere dominerende, som hun jo helst skal være i forhold til en hvalp, og overfor hanhunde. Det er muligt at hun foretrækker trygheden ved at underkaste sig andre tæver. Det, du beskriver i forhold til Jessie, siger i hvert fald noget om at hun ikke forsvarer hverken territorium, ressourcer eller kropszone. Men det er svært at vide om hun ligefrem nyder den anden tæves selskab, eller bare finder sig i det. Jeg ville nok vælge at lade hende være alenehund.

Har du en hund? Jeg fandt tilfældigvis ovenstående side i sidste uge fordi jeg havde en diskussion med en meget arrogant ung dame fra USA, der var frygtelig stolt af at træne førerhunde. Og det foregik naturligvis med ryk i linen og andre charmerende ting, som f.eks. at lade hunden blive klemt af en bil, for at lære den "respekt".

Oluf både bider og slikker. han må elske mig meget højt Til spørgsmålet. jeg tror det er arv

Er der ikke noget med at I har haft en voksen plejehund, som Luca kom godt ud af det med? Det kan være at I snarere skal se jer om efter en lidt ældre omplaceringshund. Som jeg ser videoen, er hun meget trykket og viser på enhver måde at hun ikke ønsker hvalpens selskab. Det virker som om hun har søgt tilflugt i sin kurv for at blive fri for ham, og så føler hun sig tvunget til at markere, når han også følger efter hende derhen. Det er selvfølgelig ikke ideelt. På den anden side har jeg også oplevet hvordan min egen Vinnie var meget afvisende overfor Oluf, da han flyttede ind. Det var dog på en anden måde - hun var ikke utryg ved ham, og de er siden blevet fine venner. det, der bekymrer mig, er nok mest at Luca virker så utryg. Nogle voksne hunde har svært ved at læse hvalpe, fordi deres kropssprog er så voldsomt og uforudsigeligt, og de selvfølgelig ingen "manerer" har. Jeg spekulerer på om Luca før har mødt andre hvalpe, og hvordan det gik? Hvis det er noget generelt for hende, at hun ikke kan lide hvalpe, er det måske lidt synd at lade en flytte ind hos hende. Hvis hun plejer at være ok med hvalpe, kan det jo være at hun tør op, og lærer at acceptere ham. Hvis hvalpen var mindre, rent størrelsesmæssigt, ville jeg foreslå at I lavede en slags afspærring om Lucas kurv, så hun kunne være i fred når hun ville. Men han ser ud til at være næsten lige så stor som hende. Det er måske også en del af problemet, og kan gøre at hun føler sig truet af ham.

Jeg fandt det heller ikke før jeg så afkrydsningsfelterne nederst. Men mon ikke bare det er fordi forældrene har stambog?

Jeg tror det er løbetiden, evt. kombineret med alderen. Han er stadig teenager, er han ikke? Oluf havde også en periode hvor han hørmede ret kraftigt af mand, men det er ikke så slemt længere.

En gang hvor Bo tiggede om at komme ud at køre, og jeg ikke var hurtig nok i opfattelsen, lavede han sådan en frustreret lyd, der lød nøjagtig som "mooo-ARRR!" Han var i det hele taget meget snakkende, og havde en kommentar til alt. Vinnie har et repertoire af brummelyde, hvoraf nogle betyder "der sker noget, men jeg gider ikke gø", og andre betyder at hun er glad Oluf er den tavse stærke type

Velkommen til hanhundenes magiske verden Jeg er stort set enig med PP i at løbetiden godt kan spille ind, men et par dråber op ad maven eller forbenet er i al almindelighed ikke noget særsyn

Først nu registrerer jeg egentlig hvad startindlægget handler om Det er vist noget med at nogle personer har fået den idé at Labradoodle skal være en race, og derfor avler de på 2., 3. generation osv., og der er vist en eller anden, vist nok australsk forening, der stambogsfører dem. Det er tåbeligt, for man mister alle fordelene ved f1 generationen, og resultaterne bliver vist ved med at være lige uforudsigelige, dvs. der kommer stadig både hvalpe med Golden-pels og med Pudel-pels, og kun den sidste slags fælder ikke. PS: Og så læser jeg lige annoncen. Der står at det er f1 generation og at forældrene har stambog, så nu forstår jeg slet ikke spørgsmålet... :hmm:

Måske kunne opdrætter tage et par ammehvalpe ind. Der er tit nogle, der søger, på Ammestuen - www.ammestuen.dk

Det kan du også :5up:

I prøver at skrive et ord, der også er navnet på et firma, som H-F har et anstrengt forhold til. Derfor kan det ikke skrives. Det er en længere historie, som helst skulle have lov til at dø i fred.

Ja det ret imponerende med en 93-årig ved rattet

En førerhund under uddannelse blev dagens helt i Californien. Guide Dog Helps Trainers Escape From Oncoming Car (VIDEO)

Jeg synes det er forfriskende dejligt at møde mennesker som dig, der kan tænke selv, og tror at andre også kan det. Men faktum er at man aldrig nogensinde skal undervurdere folks dumhed. Den gennemsnitlige hundekøber vil tage citatet fra startindlægget som en guldrandet statsgaranti for at her sælges kun sunde hvalpe. Jeg har researchet dette emne ganske grundigt i de sidste par år, jvf. bogen der aldrig blev til noget, så jeg bilder mig ind at jeg ved hvad jeg taler om.

Forklar "uprovokeret".

Min første skade var vist da jeg fik den geniale ide at stikke knæet i munden på en hund, der angreb min Bo. Jeg har arret endnu. Bo fik et par huller i ørerne. Chili gav mig et seriøst tilfælde af rope burn, da jeg uheldigvis havde fået et nylonreb, hun var bundet med, viklet om anklen. Det var også Chili, der stak tungen så langt ned i øret på mig, at det gjorde ondt i flere dage efter... Af Vinnie har jeg fået en tallerkenneger-underlæbe, inden jeg fandt ud af at hun var for ukoordineret til at lære "gi' pote". Flækket underlæbe fik jeg også af Leroy, der mente at belønningen for veludført søg skulle være at hoppe op og slikke mig i ansigtet. I stedet stødte hans jernknold ind i min læbe så blodet flød. Oluf har mærkeligt nok ikke kvæstet mig endnu, men har et par andre ting på samvittigheden, bl.a. min mors knæskaller. Men min søn har faktisk haft flere skader end jeg. Han har af en eller anden grund altid fået lange sår af hundekløer. En gang havde han tre af Vinnies trukket ned over det ene øje, så han lignede en pirat fra en særlig blodig film. Og så var der selvfølgelig dengang han blev bidt i armen af Bo, da Vinnie og Bo kom op og slås over et stykke franskbrød. Oluf har også haft kløerne i ham. Kan huske at han her i foråret havde en lang rød stribe på armen. Ret fantastisk egentlig, for Oluf har super korte kløer

- hvorefter vi ignorerer resultaterne og avler på det hele. Tænker jeg

Når en hvalp (under 3 måneder) er i fuldstændig ro, sover den. Når de er vågne skal der ske noget. Det er hvalpes naturlige måde at være på, og går over med alderen hvis man ikke stresser dem. Jeg forstår ikke hvorfor din hvalp skal tvinges til at være rolig?

Sådan som jeg læser trådstarters indlæg, vil hun gerne have at hendes hund skal lege med andre hunde. Det er jo noget andet end bare at passere. Har man en hund, der er bange bare den ser en anden hund, kan man træne passage i sikker afstand, uden nogensinde at komme i kontakt med fremmede hunde. Jeg undskylder hvis jeg har misforstået trådstarter, men min opfattelse var at hun gentagne gange tager sin hund med ud i kontaktsituationer, der så desværre ender grimt.