Umulia

Nu var der jo ikke tale om overfald, sååå... :hmm: Jeg forstår udmærket at man kan blive irriteret på en hundeejer, der gang på gang lader en aggressiv hund løbe løs, og tilsyneladende ikke fatter at det er til gene for andre. Men ligefrem at true med politi fordi en hund knurrer og viser tænder er temmelig overdrevet, og vil højst sandsynligt kun medføre at man ikke bliver taget alvorligt. Mht. kædehalsbåndet kunne det udmærket have være mig, trådstarter havde mødt, og jeg ville ærligt talt have tænkt at hun var skør. Ja, legende hunde kan, i yderst sjældne tilfælde, komme til at hænge fast i hinandens halsbånd, men jeg har ikke i den forbindelse hørt eller set noget, der kan få mig til at tro at den ene type halsbånd er mere risikabel end den anden. Det er muligt at man kender nogen, der kender nogen, hvis hund kom til skade med et kædehalsbånd, men at være permanent bange for alle kædehalsbånd af den årsag, svarer til at man aldrig vil køre i en rød bil, fordi man kender en, der er kørt galt i sådan en.

Jeg synes du overreagerer vildt i begge situationer. Min ærlige mening

Det er chokerende at der skal en privat med en fed tegnebog til før der bliver gjort noget ved dyreværnssager i Danmark. Hvad er det for et sørgeligt uland vi lever i

Du kræver for meget af din hund. Prøv at læse denne artikel om selvkontrol: Bo Hund: Selvkontrol - en begrænset ressource?

Meget sød video

Dette er en video af en Akita med akut mavedrejning. Den er ubehagelig at se på, men god at lære af, så man kan genkende symptomerne. Hvis nogen undrer sig over hvorfor ejeren bare stod og filmede, var det fordi hunden netop var ankommet til sit nye hjem, og de ville have et minde om begivenheden - det blev så lidt anderledes end forventet... Men den overlevede!

Det er også Vinnie der bestemmer hvornår der serveres aftensmad i vores hus. Og hvis jeg har glemt at give dessert, "kom hjem guf" eller andre faste madritualer, skal hun nok gøre opmærksom på det. I det hele taget er hun dronning over alting her hjemme

Den situation kender vi udmærket. Vinnie husker meget længe hvor der har stået mad, og vi tager flere gange dagligt på fælles ekspeditioner rundt i huset for at se om det er der endnu Hun er især dybt fascineret af komfuret, hvor der altid ligger et focacciabrød (jeg bager som regel hver anden dag). Man skal ikke forlade hjemmet og lade brødet ligge. En enkelt gang havde jeg taget endeskiven frem for at bruge den som kuvertbrød til suppe. Papiret, det plejer at være pakket ind i, havde jeg smidt ud, og det var altså for stor en fristelse for damen, der huggede det i et ubevogtet øjeblik. Desuden har vi også vores faste tyggebens-arrangement, hvor Vinnie afleverer sit halvspiste ben hos mig, når hun ikke gider tygge mere på det. Jeg deponerer det så et sted - ofte forskellige steder på hylderne, afhængigt af hvor jeg opholder mig på det tidspunkt - og hun husker altid hvor det er, når hun har lyst til at få det tilbage. En enkelt negativ effekt af hendes besættelse af især brød er dog, at hun får ejerfornemmelser overfor de steder hvor det opbevares, og Oluf skal helst ikke komme for tæt på. Desværre har min søn stadig ikke lært at sætte sig i respekt overfor hende, så hvis han tager sig et stykke mad, og spiser det i hundenes nærvær, foregår der et større drama bag hans ryg. Oluf stirrer stift på maden, og Vinnie stirrer stift på Oluf, med løftet overlæbe. Derfor opfordrer jeg som regel min søn til at indtage sine måltider på værelset

Tak for god bedring ønskerne, men Oluf er atter sit lettere belastende selv :5up: Helt mærkeligt med næsten 2 dage uden at blive bidt i, torpederet og trampet på

Bare til sammenligning, min hund af netop den blanding.

Jeg tror admin har mistet interessen for H-F. Der er ikke sket nogen ændringer i meget lang tid, heller ikke med de almindelige små funktionsfejl.

Når en hund skal brække sig, hvorfor kan den så holde det inde lige indtil den har fundet husets bedste møbel eller tæppe!? :stupid: De to sidste dage har jeg væltet mig i brækklatter - næsten bogstaveligt talt, idet en del af det er havnet i min seng Det startede i forgårs hvor Oluf af ukendte årsager fik den lyse idé at han burde sluge et tyggeben helt. Det var selvfølgelig ikke holdbart i længden, så benet kom op igen samme vej det kom ned - hvorefter han prompte åd det igen Senere kom benet så retur endnu engang, og med sig havde det en farverig samling af skumgummi, alm. gummi, pap, bamsefyld og halvfordøjet hundemad, det hele pakket godt ind i meterlang slim. Det blev omhyggeligt placeret på hundenes egen madras. Jeg skyndte mig at fjerne det for at undgå gentagelser. I løbet af natten fortsatte den lille med at tømme sit mavehold ud i stuen. INTET af det blev lagt ude i haven, på trods af at jeg ca. en gang i timen var oppe og åbne døren. Det meste kom i sengen, og ved et uheld landede også en smule på parketgulvet, der næste morgen var som en glidebane. I går var Olof rigtig sølle. Han havde tydeligvis ondt i maven, og nægtede at spise. Jeg ville ellers gerne have noget ymer i ham, og prøvede at narre ham ved at smøre det på hans mule, så han var nødt til at slikke det af. Resultatet blev at han flygtede ved synet af en ske Det meste af dagen brugte jeg på at vaske gulv, lagner og madrasser. Senere kom "onkel Vøler" hjem og reddede situationen ved at få Olof til at spise noget brød dyppet i ymer. Det hjalp, han fik det gradvist bedre, spiste en lille smule aftensmad, og i dag har han det fint. Jeg har vasket gulvet en ekstra gang

Schæfer, Labrador og en Mastiff-race er mit gæt. Og velkommen Du har helt ret i at folk er for meget ude med riven når det gælder om at finde "ulovlige" blandinger. For nogle er det ligefrem en hobby, tror jeg

Som de andre er inde på: STOOOR forskel på almindelige gode vaner og egentlig dressur. Det er fint at lære sin hund at gå på plads - meget brugbart f.eks. i byen, når der er mange mennesker på fortovet. Men de daglige lufteture skulle helst ikke gå op i dressur. Her er de fleste hundeejere tilfredse bare hunden ikke trækker deres arm af led. Den bedste måde at lære gode gåtur-vaner er simpelt hen at stoppe op hver gang snoren er stram. På den måde lærer hvalpen, at den ikke får noget ud af at trække. I tilfælde hvor hvalpen er svær at komme i kontakt med, fordi den f.eks. har set en anden hund eller noget andet, den gerne vil hen til, vender man om og går den modsatte vej, indtil man igen har fået hvalpens opnærksomhed. Du skriver at du skal træne din vens hund. Hvilke forudsætninger har du for at klare det job, hvis jeg må være så fræk at spørge? Umiddelbart tror jeg at både hvalp og ejer ville have bedre af at starte på et hvalpehold i en klub.

Jeg synes du skal beholde den, der passer bedst ind i jeres families hverdag, og er bedst til at omgås din søn. Den anden lyder mere som en enmands- eller -kvindes hund, der trives bedst i et roligt miljø, som enehund med masser af opmærksomhed. Selv om du føler at hun er tæt knyttet til dig, vil hun efter et par måneder knytte sig lige så meget til en ny ejer. Jeg tror at en enlig kvinde eller voksent par uden børn må være den bedste ejer til sådan en hund. Der er mange unge piger, der gerne vil have en Fransk Bulldog, men vælg en, der har overstået uddannelse og har fast job og bolig, ellers ender hunden desværre tit med at blive kastebold igen, fordi unge under uddannelse flytter ofte, går fra kæresten osv. Du skal også passe på at din hund ikke havner hos en hundehandler, som vi for kort tid siden har set et eksempel på her på forum. Den slags folk lader som om de vil have en familiehund, men har travlt med at få hvalpe på dem så hurtigt som muligt. Brugerne her på Hunde-Forum har et stort netværk, og er gode til at hjælpe med omplaceringer, så du skal ikke være bange for at bede om hjælp her.

Det er helt klart ikke holdbart at have to hunde, der ikke kan enes. Jeg er meget ked af at høre at du har ladet det stå på i 3 år. Det har uden tvivl nedsat hundenes livskvalitet betragteligt! Du ser ikke det spil, der foregår mellem dem, når de ikke lige er i totterne på hinanden, og du er åbenbart heller ikke i stand til at se de signaler, der kommer før et slagsmål. At lade hunde leve på den måde svarer til misrøgt efter min mening. Men nu hvor du endelig har truffet den rigtige beslutning, er det bare med at få ført den ud i livet! Den ene hund skal væk, hurtigt! Og det lader jo til at du allerede har valgt hvilken det skal være. Aflivning er absolut ikke nødvendig! Den hund, der ikke virker lykkelig nu, vil blomstre op når hun kommer ud i et hjem hvor hendes behov bliver opfyldt og hun ikke lever i konstant stress. Jeg har selv overtaget flere omplaceringshunde, der var dømt "håbløse" og har set det ske. Det er bedst for hunden at skifte hjem. Det er oven i købet en nem race at omplacere. Vær ærlig om hendes problemer, lad være med at være grådig mht. pris, og find et hjem uden små børn.

Det gør mig ondt Men det lyder som om en god og samvittighedsfuld ejer har gjort det eneste rigtige for Nova.

Det kommer an på om man regner Gods of the Arena for en sæson. Den ligger på mystisk vis mellem sæson 1 og 2, så vidt jeg har forstået :hmm: Der er ikke noget, der hedder sæson 3.

Haha, jeg har skiftet mening siden tråden startede, nu er jeg vild med Spartacus og har alle tre sæsoner. Men den første er altså bedst. I Gods of the Arena er der ganske rigtigt for meget sex, men den optog de vist medens Whitfield var syg, og de ikke anede om han kom tilbage til 2. sæson. Jeg ville have forsvoret at jeg gad at se noget så brutalt og pornografisk, men man bliver grebet af handlingen, og det var jo en barsk tid og et barsk erhverv. Måske er det meget realistisk når det kommer til stykket

En storm i et snapseglas vand eller hvad?

Oluf er vist i "spøgelsesalderen" lige pt. Troede ellers ikke det skete for en sej Bulldog, men han er helt klart blevet mere følsom og udadreagerende :hmm: Nytårsaftens dag havde vi en lidt negativ oplevelse. Jeg var ude at lufte hundene om eftermiddagen inden det blev mørkt, først Vinnie, så Oluf. Da jeg kom ud med Oluf, stod min nabo og hendes far udenfor, og vi faldt i snak. På et tidspunkt stikker manden en hånd hen til Oluf, som om han vil snakke med ham. Men da Oluf strækker hals for at komme til at snuse, skifter manden pludselig mening og gør et underligt rejehop baglæns. Det får Oluf til at begynde at gø, så jeg får ham med videre. Det rigtigt ærgerlige er at lige siden har Oluf været skeptisk overfor fremmede - og han plejede ellers at elske alle mennesker! I dag møder vi heldigvis min heltinde :hjerte:, en ældre dame, der spørger om Oluf må få en godbid. Jeg siger ja, men da hun rækker hånden frem, gør Oluf, så hun bliver forskrækket og taber en hel håndfuld godbidder på fortovet. Det kunne have været overstået der, med endnu en øv-oplevelse, men nej, damen sætter sig på hug og fodrer Oluf med alle godbidderne, og går ikke før den sidste er fundet. Oluf slapper af og reagerer heller ikke på de næste der kommer forbi :5up: Hun skulle have en kæmpe buket blomster, skulle hun Men alligevel underligt at en hund pludselig kan være så skrøbelig. Jeg håber det går over snart!

Jeg prøvede også at komme i tanker om hvad jeg synes det lyder som, men mit resultat blev at det minder mest om en vaskebjørn, bare højere. Junglefugl er også godt :5up:

Næh, men de havde jo vurderet at det var et "overfald"... Altså hvis der ikke engang er gjort skade på den anden hund, så er sagen om muligt endnu mere ynkelig :stupid:

Ja undskyld, men Fyns Politi fremstår gang på gang som en flok tosser når det angår sager med dyr. Hvis de gerne ville have hunden aflivet, hvorfor så ikke bruge Hundelovens § 6. Stk. 5: - den paragraf er nemlig uafhængig af race. I stedet skal det arme dyr sidde i "hundefængsel" i månedsvis. Jeg kan slet ikke udtrykke min skuffelse over både lov og lovhåndhævere, det er simpelthen så usselt

Jeg er også ret træt af "blokér for hundens udsyn" rådet. Prøv lige det når din hund er højere end dig selv Vandpistolmetoden er også forsøgt, med absolut ingen effekt, hvilket i øvrigt blev forudsagt af Ninjamor, så det undrer mig at hun støtter den metode nu :hmm: Den bedste metode, som jeg har efaring med, til at forebygge at skrigeriet begynder, er som Petrine siger, at få hunden i gang med at lave øvelser el. lign. Altså distrahere, som jeg skrev i mit første indlæg. Men det kræver jo at man får øje på udløseren før hunden, og så heldige er vi ikke altid.