Hvad gjorde neutralisering ved din hund - IKKE en debat

[Gæst Castro]

Min han har ikke ændret sig som sådan, stadig lige arbejdsivrig, men det er en plage at rigtig mange andre hunde, både tæver og hanner, skal humpe ham eller kaste ham om på ryggen. Det har betydet at han ikke er så glad for andre hunde, som han har været. Hvis jeg vidste dengang hvad jeg ved nu, havde jeg aldrig gjort det.

 

Det lyder præcis som Castro, han har heller ikke ændret sig, blev kastreret inden han rigtigt begyndte at interessere sig for de smukke hunvæsener, så der mærker jeg stadig ingenting, dejligt.

Men som Luciente skriver, bliver han altså også domineret af næsten alle hanhunde vi møder, til træning har han konstant min 3 hanner enten i hælene på han eller ja bogstaveligt talt ovenpå sig.... Castro virker nu bare heller ikke irriteret af det i høj grad, han siger ikke rigtig fra:confused: det skal så også siges at han aldrig har været en særlig dominernde hud, han unerkaster sig de fleste større, mindre yngre (til dels) og ældre.....

[Bustertrold]

Ville egentlig ikke have Buster kastreret, men valgte at kastrere ham som 2½ årig, da han var MEGET tævefikseret, hvilket det blev værre for hver løbetidsperiode vi oplevede, samt at han havde det med at strinte op ad hvalpeejere - heldigvis havde han "kun" succes 2 gange...

 

Det har helt klart hjulpet at han blev kastreret: ingen stress v løbetider, stadig interesseret, men kan sagtens have ham løs og strinteri op ad hvalpeejere (og andre levende væsener ) er stoppet. Han er blevet lidt mere legesyg, men har ellers ikke ændret karakter. Hans pels har heller ikke ændret sig. Eneste minus er, at jeg nu skal være bekymret for overvægt, hvor det før var undervægt.

[Hope]

Hope blev steriliseret efter første løbetid. Den ene løbetid hun havde blev brugt på at pive konstant og virke mere usikker end normalt. 1-2 mdr efter sterilisation faldt tingene på plads for hende. Hun er stadig ikke den mest selvsikre hund, men hun hviler langt mere i sig selv.. Om det også har været alderen kan jeg ikke sige. Hun blev steriliseret da hun ikke skulle have hvalpe og dermed kunne jeg lige så godt reducere risikoen for mammatumore. Samtidig betød løbetid jo en deprimeret hund som hverken må komme i hundeskov eller til hundetræning. Det eneste negative er at hun elsker mad endnu mere.

[Inkognito]

Årsag til sterilisationen af Mollie og tidspunkt for indgrebet:

Mollie blev steriliseret i november 2008 efter hvad vi troede var en voldsom slåskamp mellem hende og Rosie, der resulterede i at jeg blev bidt i armen af Mollie, der ville pacificere Rosie.

Alternativet var en aflivning.

Mollie er født december 2003 og var således næsten 5, da indgrebet blev foretaget og det blev foretaget under en måned før hendes løbetid skulle have været startet.

 

Mollie's baggrund:

Smertepåvirket de første tre år af sit liv, hvilket har givet hende "angrib først - spørg bagefter"-holdningen til andre hunde. Dette er blevet trænet meget på og er næsten helt væk nu.

Hun havde ekstremt nemt til stress og blev lidt falsk drægtig nogle gange forårsaget af stress. Hun kom op i det røde felt uden problemer, men kunne ikke komme ned selv uden at blive sat i bur eller i et lille værelse.

Hendes stress gav store udfordringer i dagligdagen og træningen af "vær-sød-mod-andre-hunde".

Hun er en usikker hund, der gemt sig bag "råb højt"-strategien.

 

Fysiske ændringer efter indgrebet:

- Har frygtelig nemt ved at tage på.

- Er konstant på madrov.

- Hendes pels er blevet en anelse finere, men pelsplejen er ikke forøget. Jeg bruger bare nogle andre redskaber til den.

- Ligger 2-3 kg. for højt iflg. hendes kiropraktor og har MEGET svært ved at tabe sig (om jeg måske har fået slukket hendes stofskifte i forsøget på vægt, er jeg igang med at afprøve nu og kan ikke sige noget om det).

 

Mentale ændringer før Rosie blev aflivet:

- Ingen falsk drægtighed forårsaget af stress.

- Hun kom ikke så langt op i stressniveau.

- Hun havde ikke længere brug for hjælp til afstressning.

- Blev langt mere kontaktbar i alle situationer.

- Ingen humperier af andre hunde i familien; heller ikke under deres løbetid.

 

Mentale ændringer efter Rosie blev aflivet:

(jeg tager dette med, da jeg tror vi havde set disse ændringer lige efter sterilisationen, hvis vi havde tolket deres forhold korrekt og taget konsekvensen hurtigere med aflivningen af Rosie).

- Alle de ovenstående fortsatte.

- Hun kan nu finde på at humpe Jessie fra tid til anden, men acceptere at få ad vide, at hun skal smutte både fra mig og Jessie.

- Hun er blevet "hvalpet" og glad af sind.

- Hun leger gerne.

- Hun er stadig træningsnarkoman (BC i forklædning plejer jeg at kalde hende), men hun er blevet langt mere stabil og pålidelig i træningen.

- Nu viser hun viser hun bliver usikker på noget istedet for at ignorere det=mere nærværende.

 

Andre ting:

I sommeren 2006 flyttede vi fra lejlighed til rækkehus og Mollie var 2 måneder om at blive tryg i de nye omgivelser.

I december 2008 flyttede vi fra rækkehuset og til eksil hos min mormor på grund af skimmelsvamp og Mollie var tryg fra dag 1, selvom hun ikke var vant til at være i huset.

 

Jeg har absolut ikke fortrudt at få hende steriliseret, kun at jeg ikke fik det gjort tidligere - det tror jeg ville have sparet os begge for meget.

Det eneste jeg er ked af er hendes konstante sult og madjagt Men jeg kan leve med det, når jeg holder det op mod de positive ting.

[Labbeløsning]

Men, gad nu rigtig godt at høre hvordan jeres hunde har ændret sig/ikke ændret sig efter en neutralisering, og også gerne grunden til at i valgte det. Både på den positive og på den negative side.

Ingen forskel hér. Hundens opførsel var helt uforandret, da jeg kom hjem fra sygehuset. Så det har ingen virkning haft :hmm:.

[Dorte]

Liva blev steriliseret mellem 1. og 2. løbetid af forebyggende årsager og fordi hun ikke skal avles på.

 

Jeg bemærkede ikke nogen adfærdsændringer. Hun faldt lidt til ro, men det kan jo lige så godt være ganske almindelig modning.

 

Hun har meget nemt ved at tage på, men mon det skyldes steriliseringen tør jeg ikke gætte på. Hun er jo retriever og elsker sin mad.

[Gæst Buddha]

Ingen forskel hér. Hundens opførsel var helt uforandret, da jeg kom hjem fra sygehuset. Så det har ingen virkning haft :hmm:.

 

Havde i håbet på en ændring?

[Siri]

Carla er blevet en meget gladere og yngre hund efter sterilisering. Det er lidt som om der er nogen, der har løftet en byrde af hendes skuldre. Hun leger mere, er endnu mere fokuseret under træning og virker langt mere hvalpet i sin adfærd.

Jeg har sagt mindst 100 gange at det bedste jeg har gjort for hende, var at sterilisere hende.

 

BTW: grunden til at jeg fik hende steriliseret, var at jeg fik et kuld hvalpe på hende hvoraf en måtte aflives 4 uger gammel pga. arvelig neurologisk lidelse. Der var ingen adfærdsmæssige årsager til sterilisering.

[KimC]

Jeg har en intakt tæve og en der er steriliseret før første løbetid (plejehund). De er kuldsøskende, og dermed af samme race, lige gamle etc.

 

Den steriliserede tæve har betydelig mere pels som er noget kedelig at se til, og kræver mere pleje, hvor den intakte tæve har en naturlig og blank blød pels.

 

Den steriliserede tæve er bred som en ladeport, og skal holde på streng diæt for ikke at blive en tromle, hvor den intakte kan tillade sig synder, og alligevel beholde sin hvepsetalje.

Den steriliserede tæve har en meget stærk tendens til at spise afføring.

 

Hanhunde kan ikke rigtig placere den steriliserede tæve i en rangorden, men de er klar over hvor de har hende der er intakt, uhauha.

[Linda]

Kiki er blevet meget mere harmonisk glad rolig og madglad

 

 

Før var hun plaget af humørsvningninger ved løbetider og falsk drægtig og ville ikke rigtig spise så meget så lå altid til den tynde side...

[Ascha]

Ascha blev steriliseret som 4-årig og fik en smule mere underuld på haser, albuer og bag ørerne. Hun havde udviklet en frygt for hanhunde, men det gik over igen fordi hun blev langt bedre til at sige fra efter indgrebet. Dog blev hun sulten, men det opvejede jeg ved at koge grøntsager og blande i hendes mad (ellers åd hun kattelort).

 

Thailo blev kastreret som 7-årig og ændrede ikke pels før jeg engang blev nødt til at trimme ham selv (og det gjorde jeg åbenbart ikke rigtigt).

 

Operationen har selvfølgelig gjort at han ikke er så vild i varmen over det modsatte køn, så han faktisk er blevet en hanhund som tæver er rigtig glade for. Han var ret usikker på andre store hanner og sikkert splittet over at skulle forsvare den tæve han boede sammen med (uden at have noget at have det i) men hans dumme reaktionsmønster, med at true, blev erstattet af en opsøgen af mig som støtte istedet. Det eneste minus jeg oplever er, at andre hanner har større interesse for hans kønsorgan.

 

Ingen af mine hunde er blevet mere dovne eller usikre af at blive neutraliserede, tværtimod, men øget sultfornemmelse har de begge fået, samt en lille til minimal pelsforandring.

[Linda]

Nårh ja kiki er også blevet mere ulden i pelsen

[Gæst Malene Nielsen]

Havde du ikke overvejet at han skulle parre en? Eller var det en af de andre?

 

Det var en af de andre :slem:

 

Men ham jeg har gået og drømt om en hvalp efter, får nok også bollerne kappet indenfor nær fremtid.

 

Han fungerer perfekt som hanhund og der er ingen problemer med ham i nogen retning, men jeg har det med, at få fixet handyr, som ikke skal avles på og efter, at der er et par stykker fra samme kuld som han er fra, der har fået et par ting at døje med (bla en med OCD, en med allergi og en med HD), så vil jeg ikke avle med ham, selvom han selv har fine sundhedsresultater.

[Gæst Obelix]

Jeg har kun nået at læse de første par sider, men det er præcis sådan en tråd jeg har efterlyst.. Skønt :5up:.

 

Jeg glæder mig til at læse resten af svarene .

[Gæst]

Alle mine tre tæver er steriliserede - af forskellige årsager, men jeg må indrømme, at jeg også vil gøre det med den næste. Jeg har ALDRIG problemer med mine tæver indbyrdes, og jeg tror, at en af grundene er, at ingen af dem har hormonelle udsvingninger.

 

Mille blev steriliseret i en alder af 5 år. Hun var meget træt i lang tid efter løbetid. Hun har fået underuld og har generelt en skidt pels Hun tager let på og er konstant på diæt. Men hun har siden operationen været glad og ukompliceret.

 

Selma blev steriliseret, da hun var 2 år. Hun havde haft problemer med meget lange løbetider og gentagne urinvejsinfektioner i løbetid, så dyrlægen anbefalede, at hun blev steriliseret. Hun tager også let på, så der skal passes på hele tiden. Ellers har hun fungeret super godt - og er nem og ukompliceret.

 

Lubaya blev steriliseret, da hun var ca 1½ år. Hun fik epilepsi, så jeg valgte at sterilisere hende hurtigt, da det kan være påvirket af hormoner omkring løbetid. Jeg blev anbefalet at vente, til hun var to år eller mere, da hun var en meget usikker hund. Jeg lyttede ikke... :damn: Lubaya er blevet meget mere usikker og utryg efter, at hun blev steriliseret, så en anden gang vil jeg helt sikkert vente, til hunden er helt moden, hvis den har tendens til usikkerhed i forvejen :hmm:

 

Bortset fra Lubaya's problem med øget usikkerhed, har mit største problem været, at tøserne tager meget let på, og de lever nærmest på en sten - meget billig i foder, men en evig kamp!!

 

Men som sagt vil jeg gøre det igen, da det giver mig mere ro i flokken - og jeg steriliserer altså også, som det passer mig og min flok :blink: :slem:

[Gæst Buddha]

Lubaya blev steriliseret, da hun var ca 1½ år. Hun fik epilepsi, så jeg valgte at sterilisere hende hurtigt, da det kan være påvirket af hormoner omkring løbetid. Jeg blev anbefalet at vente, til hun var to år eller mere, da hun var en meget usikker hund. Jeg lyttede ikke... :damn: Lubaya er blevet meget mere usikker og utryg efter, at hun blev steriliseret, så en anden gang vil jeg helt sikkert vente, til hunden er helt moden, hvis den har tendens til usikkerhed i forvejen :hmm:

 

Jeg læste ellers fornyligt, at ved hanner falder testosteronen ved kastrering, og derfor kunne en usikker han blive mere usikker, hvorimod ved en tæve er det østrogenen der falder - og ifølge det indlæg, ville en tæve blive mere "mandig" og derfor ikke i nær samme grad usikker.. der var ingen henvisninger, så om det er sandt, aner jeg ikke.

 

Men det lyder logisk hvad du skriver.

 

Jeg kan ikke helt finde ud af det optimale ved hanhunde. Har tit læst at folk fik dem kastrerede omkring unghunde alderen, dvs de har måske nået at få pumpet en smule mere testosteron ind, men de har ikke rigtigt nået at få nogle 'dårlige vaner' med andre hanner eller tæver i løbetid.

 

Men bør en han ikke være udvokset mentalt? Og hvorfor/hvorfor ikke?

[Gæst]

Jeg læste ellers fornyligt, at ved hanner falder testosteronen ved kastrering, og derfor kunne en usikker han blive mere usikker, hvorimod ved en tæve er det østrogenen der falder - og ifølge det indlæg, ville en tæve blive mere "mandig" og derfor ikke i nær samme grad usikker.. der var ingen henvisninger, så om det er sandt, aner jeg ikke.

 

Men det lyder logisk hvad du skriver.

 

Jeg kan ikke helt finde ud af det optimale ved hanhunde. Har tit læst at folk fik dem kastrerede omkring unghunde alderen, dvs de har måske nået at få pumpet en smule mere testosteron ind, men de har ikke rigtigt nået at få nogle 'dårlige vaner' med andre hanner eller tæver i løbetid.

 

Men bør en han ikke være udvokset mentalt? Og hvorfor/hvorfor ikke?

 

 

Det har jeg faktisk også selv læst, men jeg ved ikke, om det er "standard". Der er ingen tvivl om, at Lubaya blev mere usikker overfor andre hunde, efter hun blev steriliseret, men det er jo faktisk ikke til at vide, om hun ville blive det alligevel

[Gæst Hunni]

Jeg er lige med på en kigger - ved ikke om jeg må sparke et tillægsspørgsmål ind, men jeg har hørt, at tæverne kan blive inkontinente efter neutralisering. Er det mon rigtigt?

[luciente]

Jeg er lige med på en kigger - ved ikke om jeg må sparke et tillægsspørgsmål ind, men jeg har hørt, at tæverne kan blive inkontinente efter neutralisering. Er det mon rigtigt?

Ja, det er en af de "bivirkninger" som nogle dyrlæger husker at nævne, men jeg ved ikke hvor almindeligt det er. Jeg har aldrig truffet en inkontinent steriliseret tæve.

[luckyluna]

Ja, det er en af de "bivirkninger" som nogle dyrlæger husker at nævne, men jeg ved ikke hvor almindeligt det er. Jeg har aldrig truffet en inkontinent steriliseret tæve.

 

tror nok det hedder nogle få procent der bliver det som gamle..

[PinPoynter]

tror nok det hedder nogle få procent der bliver det som gamle..

min chef har haft et par schæfertæver som blev inkontinente (meget lidt). Ruby (boxer-pige som Martin har trænet i over et år) drypper også en lille smule når hun sover. Ruby er 3 år, men jeg ved ikke præcis hvor gammel hun var da hun blev steriliseret.

 

Ingen af mine egne tidligere tæver havde problemer med inkontinens. Kan selvfølgelig ikke svare for Sally, hun blev først lige opereret i januar.

[Sammy]

Min gamle schæferhan blev kastreret som 10 årig, da dyrlægen fandt cancer i testikel under sundhedstjekket.

 

Han var madglad før (var på medrol for allergi) = blev endnu mere madglad bagefter - men ingen problem med at holde den slanke linie

 

Ingen ændring ift andre hunde (Han var ikke voldsomt glad for andre hanner - men startede aldrig noget ballade og kunne sidde tæt ved siden af en uden problemer - men gad ikke lege med mindre det var hvalpe)

 

Uændret i forhold til løbske tæver (har aldrig vist voldsom interesse herfor)

 

Pels - måske lidt mere pjusket - men det kunne også være alder

 

Glad og tilfreds før og efter - ingen fald i aktivitetsniveau. Det var højt til den dag han blev syg og efterfølgende døde