RIP Mollie 18/12-03 - 21/3-11

[Inkognito]

Kæreste lille Molsen.

 

I mandags oprendt så den dag jeg havde frygtet allermest..... Du og jeg måtte køre den sidste lange tur til dyrlægen

 

Du har været en så stor del af mit liv, at jeg ikke ved hvordan jeg skal fortsætte og jeg ville så gerne følge efter dig, men det kan jeg ikke endnu.

 

Du har været gennem så meget i dit liv og jeg har gjort mit bedste for at gøre det til et godt liv for dig, men nu sidder jeg med en følelse af at det ikke var godt nok og at jeg svigtede dig, fordi jeg ikke var god nok eller stærk nok.

 

Jeg føler mig fuldstændig tom indeni og tør dårligt tage ansvaret for Jessie nu - kan jeg være den hundeejer hun har behov for nu i denne svære tilvænningsperiode og vil hun komme igennem hendes erfaringer med dig og Rosie uden at blive skadet?

 

Jeg ved ikke hvad der gik galt søndagaften kl. 23, da du ud af det blå sprang i hovedet på Jessie, der flygtede ud i haven for at undgå dig, men du fulgte efter hende og ville ikke lade hende være - hun fik dig ned med nakken, da hun er mere mobil end du var, men lige lidt hjalp det.

Hun sidder tilbage med 2 bidsår i hovedet og jeg sidder tilbage med en venstre hånd, der er godt tygget igennem og skal tilses af en ortopædkirurg, da de frygter skader...... Du haltede på alle 4 ben og var oprevet på benene og i hovedet.

 

Efter den omgang kunne jeg ikke beskytte dig mere og jeg kunne ikke se hvordan jeg skulle kunne lade dig gennemgå endnu en lang tilvænningsperiode for at du kunne stole på Jessie igen - godt nok var det Rosie sidste gang, men det blev aldrig godt igen og det kunne jeg ikke risikere med Jessie og dig.

 

Du og Jessie har haft et godt år bag jer efter Rosie blev aflivet og I havde leget sammen, hvilet sammen, spist tyggeben sammen og støttet hinanden på gåturene - jeg forstår ikke hvorfor det lige pludselig gik så galt.... Om ikke andet har du haft et fantastisk år, hvor alting bare har gået så godt.

 

Det sidste halve år har jeg været vidne til at alderen og din liv har indhentet dig og du var blevet gammel - du var blevet grå i pelsen, du var blevet stivbenet og jeg er sikker på, at dit syn og hørelse var på nedadgående - måske var dette med til at du fløj i hovedet på Jessie? Du havde været med mig (og Jessie) ude hele dagen og du sov dybt (som du var begyndt at gøre på det sidste), da Jessie og Martin ville i seng... Blev du forskrækket?

Jeg vil så gerne finde en årsag til det, men jeg ved, at det ikke vil ske.

 

Du var min onceinalifetime-dog og jeg vil aldrig få en som dig igen; du har ikke levet forgæves og dine ofre gennem tiden har ikke været forgæves... Jeg har lært alt hvad jeg ved om adfærd af dig og på grund af det og det nyder en masse andre hunde og deres ejere godt af nu.

Du lærte mig at stole på min mavefornemmelse og at man godt må sige fra overfor folk, der qva deres livslange erfaring med hunde, tror de ved alt, selvom de holdte op med at udvikle sig og følge med for 30 år siden.

Du viste mig tillid og du ville arbejde dig ihjel for mig, hvis jeg bad dig om det - vi kom langt med dine problemer, du og jeg, på vores 7 år sammen.

 

Du har taget mit hjerte med dig og du vil altid være højt elsket og dybt savnet, min stærke smukke pige.

 

Du fortjente ikke hvad livet gav dig, men nu er du fri for frygt, smerter og mistillid fra folk, der ikke kendte dig eller ikke kunne lide dig.

 

På en måde er jeg også blevet fri og det gør hele situationen endnu mere kaotisk inde i mig - hvordan kan jeg tillade mig at føle sådan, når jeg elsker dig så højt?

 

Nu skal mit liv gå videre og jeg ved ikke hvordan - der er blevet så stille herhjemme; der er ingen, der grynter af glæde, som en kaffemaskinen, der trænger til afkalkning; der er ingen, der slår haserne i gulvet kl. 4.30 om morgenen, fordi du vil op og ligge i ske med mig; der er ingen, der lægger sit smukke ansigt på madrassen, fordi du vil op under min dyne og ligge..... Der er ingen, der "laver en Lassie", når det gik for langsomt for os at komme ud og give dig mad....

 

Jeg føler jeg har svigtet dig.... Og jeg håber du kan tilgive mig, når vi ses igen.....

 

Stop all the clocks, cut off the telephone,

Prevent the dog from barking with a juicy bone,

Silence the pianos and with muffled drum

Bring out the coffin, let the mourners come.

 

Let aeroplanes circle moaning overhead

Scribbling on the sky the message She is Dead.

Put crepe bows round the white necks of the public doves,

Let the traffic policemen wear black cotton gloves.

 

You were my North, my South, my East and West,

My working week and my Sunday rest,

My noon, my midnight, my talk, my song;

I thought that love would last forever: I was wrong.

 

The stars are not wanted now; put out every one,

Pack up the moon and dismantle the sun,

Pour away the ocean and sweep up the woods;

For nothing now can ever come to any good.

Mange kærlige og ulykkelige hilsner til vi ses igen,

Din mor.

 

[sonja77]

 

:ae: :ae: :ae:

 

Puha, jeg fik en klump i halsen bare af at se overskriften, så jeg burde nok ikke have læst tråden, mens jeg sidder her på arbejde, for nu sidder jeg og tuder.

 

Du har gjort det bedste, du kunne for Mollie, med de forudsætninger du nu engang har haft på forskellige tidspunkter i hendes liv... og mere kan man ikke forlange af nogen. :ae: Hun vidste, at du elskede hende, og hun havde et godt sidste år i harmoni med Jessie og jer. En god sidste tid. Og nu har hun fred og venter glad på, at I skal slutte jer til hende ved regnbuebroen. Nu husker hun kun de gode ting og den kærlighed, I delte. :ae:

[JeanetteH]

Puha det gør ondt i mig, bare af at læse det her.

 

Jo, du er ked af det og sådan skal det være.

 

Men vid, at du har gjort alt hvad du kunne for Mollie.. Hun har fred nu

 

RIP Mollie

 

Dernæst, så håber jeg din hånd kan hele uden for mange alvorlige skader og at Jessie også kommer igennem dette uden for mange mén

 

Du skal bruge energi på at sikre at Jessie kommer godt igennem. Det er jeg sikker på at du nok skal finde.

 

Mange varme tanker og knus til dig

[Gæst Chili Con Caia]

Puuuuh, skulle vist ikke have læst det på arbejdet... :megaked:

 

Du har været verdens bedste hundeejer for Mollie.. Denne tråd beviser da i den grad at du har gjort alt for hende må jeg sige.

 

Du får lige en masse af dem her, selvom det ikke hjælper så meget lige nu:bighug::bighug::ae::ae::ae:

[a9]

Min dybeste medfølelse og kondolancer :ae:

 

Du gjorde det allerbedste, du kunne - INGEN kunne have gjort mere :kys: eller elsket mere :kys:

 

Nu skal du gøre det bedste for Jessie og dig - og jeg ved, at du ikke svigter denne opgave heller :ae:

 

"If tears could build a stairway

and memories a lane,

I'd walk right up to heaven

and bring you home again"

[bernerazuro]

Åhr, for helvede, sidder og tuder

 

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige... Udover, jeg ved at du nok skal klare det og leve op til opgaven med Jessie. Det er skide hårdt og jeg er slet ikke i stand til at sætte mig ind i, hvordan du må have det, det er simpelthen for meget alt det, I har været igennem :ae:

 

Hvil i fred, Mollie

[Gæst]

Du har min dybeste medfølelse. :ae:

[Lonny]

Puha, det er slet ikke retfærdigt at I skal i gennem dette igen, og slet ikke når det egentlig gik så godt

 

Jeg er så ked af det på dine vegne, og kan slet ikke sætte mig ind i hvordan du har det nu, men jeg ved at du har gjort alt for dine hunde udfra den viden du besad på daværende tidspunkt, og jeg ved at du vil forsætte med at gøre det, så dig og Jessie skal nok komme vel ud på den anden side af dette her :ae:

 

R.I.P Mollie

[Ascha]

Puh, det var godt nok en tåreperser. :cry:

 

Er helt tom for ord. Du må sige til hvis jeg kan hjælpe dig på nogen måde og vi går ihvertfald gerne en tur med jer, hvis du har lyst og overskud.

 

:ae:

[Amocca]

Jeg sidder også her på job med en klump i halsen og tårer i øjnene :ae:

 

Jeg er sikker på, at ingen kunne have gjort mere eller elsket Mollie højere end du gjorde :hjerte:

[Hewlett]

Hvor er det sørgeligt Tusinde trøste-krammer til Jer der står tilbage med et kæmpe savn :ae:

[Drentsche]

Åh hvor sørgeligt , har jo fulgt jer på sidelinien i mange år, og mødt jer en enkelt gang, til en sweiss prøve med min egen Mollie, som er født næsten samme dag som din Mollie.

Har selv måttet gå den tunge gang, pga lignende adfærd, med én af mine tæver, og som du så fint skriver, håber at hun tilgiver mig.

Du har gjort hvad du kunne, og din tålmodighed og vilje til at tingene skulle løse sig, har været stor, savnet vil altid være der, og det er sådan det skal være.

Men når du har grædt dine tårer, og kommet lidt ovenpå igen, så har du gudskelov en, der behøver dig rigtig meget nu.

[Doberfan]

Det gør mig virkelig ondt for dig, det må have været en hård omgang.

 

:ae:

[Trei]

Sender kæmpe kram og mange varme tanker til dig. :ae::kys: Det er virkelig rørende at læse dit indlæg, og hvor jeg føler med dig!

[Aslan]

RIP Mollie :ae:

[tantemaier]

Det gør mig ondt at høre :ae:

R.I.P. Mollie

[Gæst malula]

Uha, jeg kom også til at tude - husker det stadig som var det i går, at vi måtte sige farvel til vores gamle hund.

Det er en utrolig svær beslutning, men trøst dig med at du har gjort det rigtige. Jeg har en inderlig tro på, at hun er lykkelig hvor hun er nu

[Gæst Obelix]

Det er jeg ked af at høre .

 

R.I.P Mollie.

[skipper-odense]

Jeg fik kun læst halvdelen af indlægget tidligere så kunne jeg godt se det ikke egnede sig til at blive læst på arbejde

 

Jeg er sikker på at Mollie aldrig var i tvivl om hvor højt elsket hun var :ae:

[Gryn]

 

En masse trøstekram til dig, det er hårdt at sige farvel til en god ven. :ae:

 

RIP Mollie.

[Inkognito]

Mange tak for alle de rare bemærkninger - de varmer i en kold tid så at sige.

 

Min hånd er godt tygget i, men der er ikke nogle sene eller nerveskader; til gengæld er der gået betændelse i den og den har bredt sig opad til håndleddet. Jeg er på antibiotika, men jeg er penicillinallergiker og antibiotikaen er derfor længere tid om at virke.

 

Jeg er glad for at jeg har Jessie - hun holder mig igang og sørger for at jeg kommer ud af sengen, da jeg jo også er arbejdsløs og det ville have været en rigtig dårlig kombi, hvis Jessie ikke havde været her.

 

Jessie virker umiddelbart ok, men hun skal ud med mange flinke hunde, så hvis nogle (udover Ascha) vil have os med på slæb, så vil vi gerne.

Hun havde besøg i går af min veninde og hendes springerhan samt hendes bc-tæve.

Jessie sagde intet til tæven (det er hendes gode legekammerat), men da springeren blev lukket ud af bilen, så reagerede hun med ophidselse og frygt - jeg tror han mindede for meget om Mollie.

Så flinke brun/hvide springere er ekstra meget velkomne.

 

Her er blevet rigtig tomt uden Molsen og det er lige pludselig gået op for mig præcis hvor meget hun fyldte i vores hverdag.

 

Og hvor nem Jessie er i hverdagen og på gåture - nu foregår vores gåture stille og roligt og avisen bliver læst ekstra grundigt.....

 

Jeg føler mig som et dårligt menneske, når jeg oveni det kæmpe savn og sorg over Mollie også føler mig lettet, men det er vist meget normalt har jeg ladet mig fortælle.

[bernerazuro]

Jeg stiller gerne op med Møffe, hvis vi kan finde en dag. Han er super flink med langt de fleste og ALDRIG aggressiv på nogen som helst måde (ikke engang ressourceforsvar eller "sigen-fra"). Dog kan nogle hunde tricke et lille :slem:-gen hos ham... Men det er jo langt fra sikkert, at det er Jessie og det virker til, at det ikke rigtig foregår andre stedet end i den park, vi normalt går i så vi kan jo lade det komme an på en prøve, hvis du vil - så må vi bare sige stop, hvis han bliver lidt for forelsket.