Hvordan fandt I jeres hunde

[Amocca]

Karla fandt jeg i en annonce på hundegalleriet. Hun var knap 2 uger gammel, da jeg faldt over annoncen. Så fulgte hende ugentligt fra hun var ca. 2,5 uge og frem til vi hentede hende 8 uger gammel.

 

Johna fandt jeg i en annonce på gul og gratis, hun var ikke født endnu. Tog til Bramming for at møde forældredyrene, hvalpene var blevet født selvsamme nat / morgen, så jeg mødte Johna første gang, da hun var ca. 12 timer gammel . Hende fulgte jeg også ugentligt indtil hun kom med hjem 8 uger gammel.

[Jaffa]

Jeg fandt Cille på DBA.

 

Havde kigget længe efter en tjekkisk rottehund, men havde overbevist mig selv om, at det nok var bedst at jeg ikke købte en, da jeg har kan og egentlig ikke må ha' begge dele her hvor jeg bor.

 

Men en søndag morgen mens vi var på kursus kom jeg lige til at tjekke DBA, og så kom jeg søreme til og købe en hund :stupid:

 

Bor sådan, at min kat kan smutte ud over plankeværket og ind i en lille skov, så tror faktisk ikke der er ret mange der ved at jeg har hende selvom jeg har boet her i 8 år.

 

Skulle uheldet være ude og der bliver klaget over mig, så må jeg jo tage konsekvensen og flytte, for kan ikke skille mig af med nogen af dem

 

Gitte

[Kalokagathia]

Jeg har sat kryds ved Gul og Gratis. Vi havde (med lidt hjælp fra Hunde-forum ) fundet frem til at vi skulle have en dværgpuddel. Vi kiggede på en masse annoncer, DKK, hvalpelister etc., men fandt ikke rigtig noget. Halvvejs i sjov gik vi ind på GoG, og der var den perfekte hund: rigtig størrelse, fornuftig alder, med stamtavle, sundhedstjekket, velsocialiseret etc. - kun 15 minutters kørsel herfra. Det virkede alt for godt (og nemt!) til at være sandt, men det var det :5up: Så vi gjorde det "forbudte" med kun at besøge en opdrætter, men vi havde virkelig en god mavefornemmelse, så den fulgte vi

[Umulia]

Mange tak for jeres svar! :5up:

 

Det lader til, at selv her på et forholdsvis "nørdet" forum, har Gul&Gratis og DBA en temmelig stor markedsandel.

 

Mine egne hunde: 3 på Gul&Gratis, 1 på Dyrenettet, 2 privat (det glemte jeg at stemme på :stupid:)

[Gæst Buddha]

Det var en spændende afstemning!

 

Motor fandt jeg via Malene herinde fra, hun tippede mig om kuldet som lå på samojede klubbens side, Voodoo har jeg trykket andet, for ham fandt jeg ved at kigge på svenske hjemmesider i noget som føltes som en evighed, og kontaktede opdrætter før tæven blev parret, heldigt for kuldet var allerede solgt ved fødslen, mener jeg.

 

Nu glemte jeg så Buddha, ham fandt jeg på gul og gratis.

[KarinaG]

Nr. 1 via den Blå avis - ledte efter en bestemt race.

 

Nr. 2 via bekendte hvis hund havde leget meget med min nr. 1

 

Nr. 3 via DBs hjemmeside

[sagapigen]

Jeg sporede mig ind på racen ved at læse racestandarder. Derefter fandt jeg en opdrætter der så interessant ud via KSS opdrætter vejviser. Jeg opsøgte så opdrætteren på en udstilling, for lige at se hende og racen an live. Alt virkede fint så det var der jeg fik min lille Anton fra, hvilket jeg aldrig har fortrudt:)

 

Jeg har stemt udstilling + raceklub/hvalpeliste.

[Gæst Miss_menelli]

Bamse fik vi formidlet gennem min søster og hendes veninde, som ikke tog nej for et svar

 

Kaia fik vi et tip om var til salg på DBA, så vi fandt hende vel egentlig derigennem.

 

Så er der Yoda, som vi fandt gennem border collie klubbens parringsliste - og med lidt hjælp fra en HF'er eller to

[* Laila *]

Jeg har svaret Andet, fordi jeg har gennemtrævlet hjemmesider med Bernere, hovedsageligt i Danmark. Jeg fandt også Bernerbandens, selvom Kennelen er i Sverige. Jeg valgte i første omgang en Kennel i nærheden af Horsens og kontaktede hende via mail. Vi snakkede sammen via mail og i telefon og havde aftalt at vi skulle snakke sammen, når tæven var blevet fotograferet (hun var over to år). "Desværre" gik hun for tidlig i løb, så der ville ikke blive hvalpe den første lange tid. Men kennelmutter anbefalede så Bernerbandens i Sverige, da de arbejdede sammen i avlen. Så jeg skrev en mail, var der ovre og besøge dem inden Tessa gik i løb og "the rest is history" :banan:

[korvis]

Nr. 1 fandt jeg via DKK's opdrætterliste/raceklubben. Nr. 2 og 3 er resultat af mange timers surfen rundt på nettet, selv om nr. 2's opdrætter godt nok også figurerede på opdrætterlisten/i raceklubben, men det var ikke derfra jeg fik "inspirationen". Nr. 3 er hentet i Belgien, efter at jeg havde "fulgt" kennelen igennem flere år på nettet. Så jeg har krydset ved raceklub og andet.

[Gæst Beaglepack]

Raceklub/hvalpeliste

 

Alle mine beagler kommer fra samme opdrætter

[Tine1]

jeg har stemt andet startede herinde før jeg havde sporet mig helt ind på race, syntes egentlig bichonerne var for fimsede . men blev mere og mere varm på löwchen, og fulgte en hel del med på sidelinjen nogle uger, før jeg så skrev til janni. det virkede nærliggende, og der var ikke lige nogle af de andre danske opdrættere, hvis hjemmesider tiltalte mig. så igennem hunde-forum, havde jeg trykket, hvis det havde været en mulighed.

 

Jeg har stemt privat og raceklub - måske er det forkert... men gik jo efter racen efter at være blevet forelsket i den herinde, og fandt et link til Ottos kennel på Jannis hjemmeside.. Elly er jo oppe fra Janni. Ville også have stemt HF, hvis det havde været et valg:-D

[Zaz-zaz]

Nr 1 og 2 blev fundet på hvad DBA så end hed tilbage i 80´erne. Nr 3 fandt vi på DKK´s hvalpeliste og nr. 4 købte vi gennem opdrætter som også er vores ringtræner, så den vej om fik vi kendskab til Lille Fugl....

[luckyluna]

Jeg hører vist til flertallet. Sheila fik jeg gennem den blå avis, købte èn udgave da jeg tænkte at nu var det nu der var et godt tidpunkt med fri til en hund, fandt 3 mulige kandidater, sheila var den eneste der ikke var solgt. Kiggede på hende 2 dage senere =kærlighed ved første blik:hjerte:

 

Mysla har jeg jo faktisk fået genne privat kontakt, da jeg har overtaget hende fra min mor, men oprindelig blev hun fundet på gul og gratis på nettet. Hvalpenen var vist 4 uger på det tidpunkt, i hvertfald var vi alle henne og se hende da hun var 5 uger og pga den lange vej måtte vi nøjes med billeder til hun endelig kunne hentes 9 uger gammel.

[PMJ]

Den tyske sennenhundeklub registrerer heldigvis parringerne på deres hjemmeside, så da tidspunktet var kommet for en ny hund og der var et par interessante parringer tog jeg en tur sydpå for at forsøge at komme på ventelisten til en hvalp. Jeg var heldig og fik lov til at vælge mellem to tæver af det kuld som jeg helst ville have hvalp fra.

Min første hund blev fundet via hvalpeanvisningen i samme tyske klub. Her klarede jeg et tredjegradsforhør så godt at jeg fik lov til at få min første Entlebucher Sennenhund.

Den næste Entlebucher fandt jeg i Belgien. Her spammede jeg vist samtlige opdrættere i nordeuropa for at få fat i en hvalp.

[Cerus]

Anton fandt vi via DBA. Vi var sikre på at det skulle være labrador og at det ikke skulle være en hvalp.

havde egentlig kig på en 4-årig han i nordjylland, men så så vi lille Anton og tog ud og besøgte ham.... Og så var vi solgt. Vi hentede ham senere den samme eftermiddag:oops: på trods af hans alder.

[Hewlett]

Ninjas kuld fandt vi via gulogratis.

[Stjernetosse]

Jeg har stemt "andet".

 

Mht Oscar så ringede jeg til opdrætter da min mor gik til træning hos hende med vores gamle beagle. Og jeg selv trænede en af hendes hunde (Oscar's farmor). Så jeg vidste at når jeg skulle have beagle skulle det være derfra.

 

Mht Svea, så lærte vi hendes opdrættere at kende via Oscar's opdrætter. Vi har generelt meget med dem at gøre Og da de skrev at Karo havde fået hvalpe tog jeg en hurtig beslutning og reserverede en tæve. Jeg var skrevet op ved en anden opdrætter, men ikke som første vælger og det generede mig lidt Så vi fik Svea istedet - og var førstevælgere der.

 

Mht Willa så er hun jo en gentagelse af en kombination af han og tæve som tidligere har givet nogle fantastiske hunde. Opdrætter beholdt selv tre (to tæver og en han) og alle tre er danske champions. Udover det er en anden tæve fra kuldet også dansk champion. Jeg drømte om den linie og ville have brugt Othello (opdrætters hanhund) såfremt Svea skulle have haft hvalpe. Det skulle hun ikke og jeg kom til at snakke meget med en pige som skulle have hvalp fra denne kennel, hvor samme kombi blev lavet. Hun sørgede for at jeg kunne få en tæve fra opdrætteren. Jeg stod lidt i kø, for hun var selv 1. vælger og opdrætter skulle måske også beholde en fra et andet kuld der var samme tid ca - som jeg dermed også var skrevet op til.

Heaven, Willa's mor, gik i fødsels og fik en han og en tæve (trefarvet) og så gik hun i stå. Oprætter kunne ikke mærke mere på hende Og den anden tæve havde fået sit kuld, men ene hanner såvidt jeg husker. Jeg vidste så ikke at Heaven havde født på dette tidspunkt. Dagen efter fødslen kommer opdrætters mand forbi og ser at der pludselig ligger en tofarvet tæve sammen med de to hvalpe d vidste hun havde fået Lille Willa.

Opdrætter skulle ikke have fra samme kombi igen, men min veninde var jo førstevælger - og det var et svært valg for hende Jeg var allerede vild med den tofarvede og hun vaklede meget imellem dem. Da de var 8,5 uger kørte vi op for at se dem og evt tage en hvalp med hjem. Stadig uden at vide hvilken en vi skulle have. Det tog hende 3 timer at pege på den trefarvede og sige "Den der".

 

I bund og grund tror jeg det var meningen helt fra start af at jeg skulle have den tofarvede djævel. For hun kom efter de andre og ja jeg var jo anden vælger

[Aussiepower!]

Min aller, aller første hund, mener jeg at der blev fundet frem til via raceklub/hvalpeliste -men det var jo sådan set ikke mig der gjorde det, jeg var jo kun 13..

 

Flica er jo omplaceringshund, og at hun havende her, var et rent tilfælde af at være på det rette sted på rette tid, lige som jeg var allermest hundeskruk

 

I 2003, begyndte jeg så småt at overveje, hvilken race min næste hund skulle være og jeg faldt for aussien efter et billede i en hundekalender, og begyndte at undersøge racen nærmere, primært via nettet, hvor jeg også besøgte de forskellige opdrætteres hjemmesider, og jeg valgte naturligvis den opdrætter, der ud fra hjemmesiden tiltalte mig mest, og tog på besøg for at lære lidt mere om racen -og rent faktisk røre ved en aussie irl Og jeg tog derfra, med planen om at NÅR jeg på et tidspunkt skulle have den næste hund, så skulle det være en aussie, fra den opdrætter, men der var ingen planer om hvornår det skulle være.

 

Senere skriver den pågælende opdrætter så til mig, at hun har en veninde der påtænker at omplacere sin voksne aussiehan, hvis det havde nogen interesse. Jeg havde overhovdet ikke overvejet endnu en omplaceringhund, i det hele taget havde jeg slet ikke overvejet at jeg skulle have en hund til på lige det tidspunkt, men naturligvis blev jeg fristet og skulle da i hvert fald se ham, og jeg (og Flica) blev godkendt af Cody's ejer og det hele faldt i hak, om vupti, havde jeg endnu en omplaceringshund

 

Jeg havde stadig en sporadisk kontakt med den aussieopdrætter jeg først besøgte og som satte mig i forbindelse med Cody's tidligere ejer, og da jeg fik mail om at Chivas' kuld var kommet til verden, hele 11 hvalpe, blev fristelsen for stor og jeg måtte bare have en af de 7 små drenge, og sådan fik jeg min første hvalp, i mit voksne liv

Joya er samme sted fra og er en halvsøster til Chivas.

[NickiA]

jeg sad tilfældigvis og søgte efter cavalier opdrættere i Odense og faldt over opdrætters hjemmeside, havde før snakket med flere kenneler fra rundt omkring i DK så tænkte jeg lige ville tage kontakt til hende, og allerede dagen efter var jeg ude og hilse på for første gang.:hjerte: Og ja jeg var solgt

[Gæst]

Jeg har stemt 'andet'.

 

Da jeg havde læst om basenjien, fandt jeg en opdrætter på nettet og besøgte hende senere. Kemien var god og en hvalp blev bestilt. Senere fik jeg en voksen basenji fra samme sted. Dengang var der ikke nogen på hvalpeliste, og der var ingen opdrættere på DKK's opdrætterliste, så det var ikke så nemt at finde en basenji at besøge :hmm:

 

Pga. sygdom blev tæven, der skulle føde min hvalp sendt til Holland for at blive parret og føde sine hvalpe. Den danske opdrætter hentede min hvalp hjem til mig. 1½ år efter blev jeg ringet op af den danske opdrætter og spurgte, om jeg ville have en tævehvalp fra den hollandske opdrætter igen. Det ville jeg gerne, og så var der pludselig 3 :blink:

[Inkognito]

Mollie skulle egentlig have været en retriever Men jeg arbejdede sammen med hendes opdrætter og hun fortalte om racen samt inviterede os på besøg for at besøge hendes 3 voksne hunde og 4 hvalpe, hvoraf der var en tilbage.

 

Derfor blev der krydset af i privat kontakt for hende.

 

Rosie fandt jeg både på hvalpelisten og ved at følge med på opdrætters hjemmeside.

Rosie's mor kom fra samme kennel som Mollie's far og var Mollie's fars kuldsøsters datter.

 

For Rosie dækker krydset i privat kontakt også lidt for hende og jeg har krydset af i hvalpelisten også.

 

Jessie kommer fra samme opdrætter som Mollie, men ud af nogle helt andre linier og jeg faldt meget hurtigt for Jessie's mor, da hun kom til landet fra Sverige som 8 ugers.

Jessie's mor gik tom ved første forsøg, så sammenlagt ventede jeg vel ca 3 år på Jessie, da jeg havde besluttet mig for en hvalp fra hendes mor, da moren var ganske ung.

Jeg fik så til gengæld lov til at være med til fødslen

 

Krydset for privat kontakt må også gælde for Jessie.

 

Emma er en historie for sig selv; jeg skulle ikke have en ny hund og jeg skulle slet ikke have en springer igen, men Jessie havde det meget svært ved at være alene og en veninde blev ved med at stikke til mig om Emma's kuld.

Emma's mor er nok den mest vindende springer-tæve i udstillingsverdenen lige pt. og har været det i nogle år og jeg har altid sagt at skulle jeg have hund fra den kennel, så skulle det være fra den tæve.

 

Opdrætteren har normalt, qva deres succes i udstillingsringen, hurtigt udsolgt af hvalpene, men det må været skæbnen for opdrætter havde parret Emma's mor og hendes voksne datter samtidigt, da de normalt kun får 4 hvalpe hver.... Begge tæver fik bare 8 hvalpe hver i dette tilfælde og da jeg ringede 14 dage før de var leveringsklare, var der stadig en tævehvalp tilbage til en dansk udstiller. Min veninde havde også lagt et godt ord ind for mig/os.

 

Da vi tog over for at hilse på hvalpene, var vi ikke sikre på hvilket kuld vi ville få fra, da opdrætter ville finde nogle egnede tæver frem til os at vælge imellem. Jeg havde indstillet mig på, at vi nok ville få fra tævens voksne datters kuld, men da vi kom derover meddelte opdrætter, at hun kun kunne finde en egnet og det var Emma, som jo var ud af den "rigtige" tæve.

 

At Emma så også er super nuttet i temperamentet og en rigtig kærlig hund samt en super træningshund er bare et kæmpe plus.

 

Jeg tænker at mine krydser i "privat kontakt" og "hvalpelisten" også dækker Emma

[Missing]

Jeg har lavet fejlen med en staldhund (annonce i avis). Jeg har overtaget omplaceringshunde både via private og fra annoncer på nettet. Jeg har fundet en via raceklubben/hvalpeliste. Jeg har fået en fra en udenlandsk organisaton. Jo jo, jeg har været vidt omkring. Det eneste, jeg med sikkerhed IKKE gør igen, er "staldhunden"

[Gæst Trine199]

Chilli fandt jeg på Dansk Dyreværn Århus' hjemmeside :klap:

Havde kigget annoncer et ½ års tid, da jeg så et billede fra dyreinternatet i Tingskoven af Chilli og var solgt!

Det er nu ca. 2½ år siden og jeg har absolut ikke fortrudt - det er den bedste fødselsdagsgave jeg nogensinde har givet mig selv.

Her kan I se det billede som gjorde jeg faldt pladask for hende:

 

[Dina]

Vores første airedale fandt jeg ved at ringe til DKK. Det var før internettets tid. Vi gjorde stort set alting forkert og uovervejet ved udvælgelsen af hvalpen, skønt jeg i mange år forinden havde gennemlæst samtlige bøger om hunde på biblioteket. Men vi var heldige og fik verdens allerbedste hund alligevel.

 

Da vi skulle have vores anden airedale, var internettet blevet opfundet. Efter megen mailudveksling mellem os og formand(inden) for den Finske Airedaleklub udvalgte hun så en kennel for os. Hun hentede os i lufthavnen og kørte os langt pokker i vold til et sted ude, hvor vildnisset begyndte. Der blev vi modtaget af en ualmindelig sød og gæstfri finsk opdrætter, der kun talte finsk og tysk. Hendes mand var tysker, men talte heldigvis også en del engelsk. Det var en utrolig sjov weekend med masser af godt selskab, god mad og god snak, og vi havde hele tiden formandinden ved vor side som tolk - når fagter og småord kom tilkort. Også her var vi heldige, idet vi fik den allerbedste hvalp i kuldet. Dog slap heldet op, da han var omkring 6 år og blev ramt af en svær spondylose. Han var den største airedale, jeg nogensinde har set, men med det blideste sind og alle omkring ham elskede ham. Der var virkelig landesorg i kvarteret, da vi måtte gå den tunge vej til dyrlægen.

 

Opdrætteren af vores nuværende airedale kendte jeg fra konkurrencer i DcH, og da jeg så på hendes hjemmeside, at hendes hund ventede hvalpe, så varede det ikke længe, før vi slog til. Han er for os den dejligste hund, man kan tænke sig.