Hvorfor bliver nogen hunde ikke glade når de skal på gåtur?

[Bustertrold]

Smilla?, hun har aldrig vist nogen som helst interesse. Jeg skal ind og hente hende frem fra stuen og lokke hende med. Jeg er ret sikker på det er fordi hun er så forvænt med aktivering. Hun har aldrig prøvet bare at være med som 'det tynde øl'. Jeg kan godt nogle gange føle det så er for min tur vi går tur.. men når vi kommer afsted nyder hun det jo. Og hvis vi ikke tager vores daglige 1½ time i skoven, så er hun en pest indenfor resten af dagen og kan ikke slappe af. Det burde jeg nok arbejde på, men jeg synes det er ok hun fylder så meget som hun gør..

 

Det lyder præcis som Buster.De første 5-10 min af turen opfører han sig som en lad teenager: ok, jeg går med, men forvent ingen entusiasme fra. Den holder dog kun indtil første spændende lugt og når vi kommer til, hvor han kan løbe frit - ja så nyder han turen i fulde drag :blink:. Skulle vi have en dag uden megen aktivitet, så betyder det dog ikke, at han så ikke kan slappe af. Busters spidskompetence er afslapning

[luckyluna]

Jeg har virkelig svært ved at forestille mig ligefrem at skulle være nødt til at hente hunden får at få den med ud! De få gange det er sket her i huset har jeg været voldsomt bekymret for dyrets helbred! Hehe, men sådan er de jo forskellige:)

 

Sheila er jo omplacering og i sit tidligere liv nok ikke været så meget på tur, dog mindst en gang om dagen. Hun er og har altid været meget entusiastisk! Hun tosser rundt, bider i fingre(!ja, gjorde det ekstremt meget som unghund), finder lege tøj eller "angriber" mysla og gøer hvis hun synes det går for langsomt. Men så snart hun har tøj på og jeg har tøj på er hun helt rolig igen, bare forventingsfuld.

Da hun var ung forsøgte jeg af flere omgange at aflære det, men det gav simpelthen alt for mange frustrationer hos både mig og specielt hende som ved gud havde nok ting hun skulle lære. Så jeg blev enig med mig selv om på et tidspunkt at den her adfærd ville jeg ikke gøre noget ved, der var SÅ mange andre ting der var vigtigere Og hun blev så nemt stresset af af alle de krav og begrænsninger, så i mange år køret vi ren håndterings strategi omkring glæden ved at skulle ud, det vil sige hun fik kastet en håndfuld mad på gulvet hun kunne søge mens jeg tog tøj på og så lærte hun at dutte mine hænder istedet for at bide i dem.

 

Hun er dog ikke lige "slem" hver gang, hun er mest lykkelig når hun troede hun skulle blive hjemme og så bliver kaldt på!!! SÅ er der hjulspind:)

 

Mysla er helt rolig, med mindre hun også troede hun skulle efterlades alene, så bliver hun lige lidt vild et øjeblik:)

Men ellers ligger hun som regel bare ved døren mesn sheila spasser rundt og rejser sig og logre og strækker sig når hendes snor kommer frem:)

[AnneMangetal]

Min hund er generelt MEGET utålmodig, og det ligger nok til racen.

 

Den gamle hund gik amok og gøede og dansede, med Bella er det lissom mere afdæmpet.

 

Det generer mig ikke spor - tværtimod bruger jeg det som pressionsmiddel når gemalen ikke kan få lettet r*ven og få hende luftet. Så siger jeg "skal du ud og gå tur med far", og så går koncerten igang.

 

På stort set alle andre områder kan jeg få hende til at styre sin utålmodighed, men lige i dette tilfælde er det nu ret praktisk:lol:

 

Så længe det er inden for ejerens grænser for god opførsel og hunden ikke går i stress-selvsving, er det vel ok at have en ivrig hund:???:

[Howlucky]

Rex vader også frem og tilbage mellem baggang og der hvor den der nu har annonceret gåtur er, og stå døren ikke åben derud til, sidder han klar til at drøne derud så snart den åbnes... Det er derfor meget vigtigt, at ordene "tur", "hundeskov" og "skoven" ikke nævnes før det er lige før man skal afsted, ellers vandrer han hvileløst rundt, og kommer og puffer til en indtil det er afgang. Det eneste vi kan snakke om før tid uden listige vendinger er stranden, den har han ikke luret - endnu... Men jeg vil absolut ikke betegne ham som stresset, bare lidt som et utålmodigt barn, når julegaverne er kommet under træet. Og glad glad selvfølgelig

[Umulia]

Sally styrter ud til døren, og sidder helt som limet fast til den med den ene side af kroppen

 

Sådan gør Cicero også - medens han laver "dådyrøjne" Vinnie "stepper" med forbenene.

For Vinnies vedkommende tror jeg det er ægte glæde over at komme med ud, men Cicero har jeg mistænkt for mere at være bange for ikke at komme med.

[Franziska]

Maya tager det med en utrolig ro, nogen gange virker hun som om hun ikke rigtig tror på at hun må kom med..

Spørge man hende om vi skal gå "tur", så lægger hun hoved på skrå og går retning døren...

 

Men ingen stress, og slet ikke nu hvor der er SÅ VARMT.. der vil hun egentlig helst være fri for eftermiddags gåturen og bare ligge i haven.

[Lonny]

Det afhænger helt af Luna's humør eller vejret den pågældende dag...

 

Hun bryder sig ikke om at få sele på, så hun kommer aldrig løbende når jeg tager snoren, men så snart hun har fået selen på kan det ikke gå stærkt nok med at komme ud af døren, og hvis jeg ikke er hurtig nok, så står hun og hopper op af havelågen

 

Men hvis det er dårligt vejr, eller hun er træt (især om morgenen), så kan jeg give hende sele på og begynde at gå ned imod havelågen, for så at opdage at hun ikke følger med

For en uges tid siden havde jeg givet hende sele på og lokket hende med ud af hoveddøren, men halvvejs imod havelågen vendte hun om og spænede tilbage til hoveddøren, som hun så åbnede (ja, det kan hun godt :blink:) for derefter at løbe ind lægge sig i sofaen, så den dag fik hun ingen morgentur

[Gæst Stella]

Jeg har virkelig svært ved at forestille mig ligefrem at skulle være nødt til at hente hunden får at få den med ud! De få gange det er sket her i huset har jeg været voldsomt bekymret for dyrets helbred! Hehe, men sådan er de jo forskellige:)

 

 

Thi hi det samme her. Hvis Teiturs skulle lokkes for at gå tur, så ville turen gå direkte til dyrlægen når jeg endelig fik ham frem , hehe

[skipper-odense]

jeg er også vokset op med hunde der exede fuldstændig bare de troede de skulle på tur. skipper er sådan ret glad, men ikke overstadig på nogen måde. Hvis han har luret at det regner så skal man finde ham og nærmest bære ham udenfor døren

[PinPoynter]

Sådan gør Cicero også - medens han laver "dådyrøjne" Vinnie "stepper" med forbenene.

For Vinnies vedkommende tror jeg det er ægte glæde over at komme med ud, men Cicero har jeg mistænkt for mere at være bange for ikke at komme med.

 

når man så begynder at putte udstyr på, så hedder reglen altså at hun skal sidde HELT stille! Hun må ikke engang dutte en med næsen eller løfte en pote op. Det lyder lidt voldsomt, men får hun lov at gøre en lille smule, går hun ret hurtigt fuldstændigt i selvsving, og RaaaaaRaaaRaaaa'er og cirkler rundt, ruller om på ryggen eller begynder at hoppe op og kradse en med poterne. Så der er streng diciplin! Charles dalrer sådan bare rundt, og vælter babyen med sin hale (eller går lige ind i hende ), og kan sidde i ca 3 sekunder ad gangen (han skal helst også sidde for at få snor på). Men han er slet ikke på samme måde ved at kamme over hver gang.

[Hewlett]

Ninja tager det faktisk stille og roligt når vi skal ud og gå tur. Logrer med halen, og fremadrettede ører, men ellers ikke noget vildt.

 

 

Aftenturen gider hun knap nok at rejse sig for, medmindre hun skal levere en større tissetår Men der har vi som regel også lavet noget om dagen, så hun er trææææt.

[Gæst Buddha]

......bortset fra mine, og Tweesa's, åbenbart??

 

Jeg er lidt med i klubben.

 

 

Motor var engang en anelse belastende, men det er nogenlunde stoppet nu, dog svært at holde munden helt lukket, synes han.. og måske derfor, ender vi så rimelig ofte med at jeg skal 'jage' dem rundt i haven for at give halsbånd på, for de synes ligesom altid at de skal lege (vildt og med bamser) når nu jeg finder snorene frem? :hmm:

 

Men Motor bliver altid glad når man rører ved hans snor og ser på en med 1000 stjerner i øjnene.

[luckyluna]

Thi hi det samme her. Hvis Teiturs skulle lokkes for at gå tur, så ville turen gå direkte til dyrlægen når jeg endelig fik ham frem , hehe

 

Ja, jeg prøvede det et par gange for halvandet år siden, hvor sheila i løbet af kort tid ahvde været igennem 2 operationer og simpelthen var udkørt! Så aftentur sagde hun pludselig nej tak til! Det var sørme spookey og jeg blev rigtig bekymret. En vitaminkur ændrede dog på det og så var hun fyr og flamme igen, så snart jeg så meget som tænkte "tur".

 

Før det havde jeg vist kun en enkelt gang eller to oplevet en lidt afdæmpet hund og det var så efter 25 km ridetur eller flere dage på træningskursus..Så kunne hun da godt lige overveje om hun nu rent faktisk skulle tisse..

[KimC]

Nutildags stryger mine hunde ud i haven til lågen ligeså snart jeg tager glasset med gåturs-godbidder fra køleskabet. Det er første tegn til at vi skal ud, længe inden jeg har rørt linerne.

Sådan har det ikke altid været.

Af forskellige grunde har nogen særdeles utrygge hunde fundet vej til mig, nogen af dem har jeg såmænd stadig. I starten ville de helst ikke med ud på tur, men syntes at foretrække den relative tryghed der var hjemme på egen grund. Det respekterede jeg og gik kun tur med dem der gerne ville med.

Efterhånden som trygheden fik fodfæste, og den nyeste i flokken kunne læse de andre hundes forventninger til den forestående gåtur, viste den nye også interesse i at komme med, og kom det også.

 

Ud fra det jeg har læst igennem tråden her, er der en tendens til at det er internathunde hvis fortid man ikke rigtigt kender, og hvor det at stå som lænkehund kan have været en mulighed, hvis man ikke ved så meget om hundens tidligere liv. Der kan jeg godt forstå hvis en hund tror at den skal lænkes nu igen. Men hvis hunden ikke er utryg når først turen er begyndt synes jeg ikke det er forkert at tage den med på tur. Tværtimod vil succesrige gåture være med til efterhånden at afbetinge stressen ved at få linen sat på.

[MVA88]

Søde hundevenner.. En hund er bestemt ikke stresset, fordi den bliver glad over at skulle gå tur!

Stress er en tilstand, som ikke bare lige bliver slået til, fordi snoren kommer frem.

 

Der kan være rigtig mange grunde til, at nogle hunde bliver vildt glade, når de skal ud at gå tur..

Vores hund er mentalt stimuleret på alle måder, men har været gadehund og har ikke været vant til at gåturene er noget positivt.

Så efter hun er kommet til os, har hun lært at gåturene er til for hende og det er hendes tur.. Og hun ELSKER det!

 

Så her må hun gerne være glad, når selen tages frem

Hun bliver bare ignoreret, og får først sele og snor på, når hun har sat sig.. Men har bestemt ikke tænkt mig at tage glæden fra hende.

[Gæst Halen]

Jeg bor ude på landet hvor hundene kan rende udenfor det meste af tiden, vi træner, de går spor og bliver jævnligt aktiverede.

Når jeg tager linen frem springer de ud til døren og vælter over hindanden af glæde. Den ene kommer som regel med min ene sko i munden hvis ikke det går hurtigt nok (jo jo hun er labrador :blink: ) ...... og jeg har for længst besluttet at det er ok at de hopper rundt og har ikke behov for at ændre det. De er lidt sjove ind imellem

[Lykkeliv]

Stress er en tilstand, som ikke bare lige bliver slået til, fordi snoren kommer frem.

Men det er jo netop hvad det er :hmm:

 

Hvis en hund ikke oplever ret meget andet i hverdagen en en enkelt gåtur eller to, vil den potentielt opbygge en god portion forventning. Når denne forventning bliver udløst kan der forekomme en stressreaktion hos hunden.

Det er ikke anderledes end hunde der er skudrædde fx. De kan også gå fra at have det fint til at være topstressede i løbet af nulkommafem. Der er så tale om en anden type reaktion (opkørthed vs. angst) men rent kemisk ligger de to forskellige scenarier jo ikke langt fra hinanden.

 

"Almindelige hunde" som bliver aktiveret kan også have stressreaktioner på gåture, det kan igen handle om forventning, men også angst, ubehag og andre ting. Det er ret individbaseret.

 

Der er i min verden stor forskel på almindelig glæde, som min hund hjertens gerne må vise, og så "glæde" som kører op i et niveau der grænser til eller kammer over i decideret stress.

Personligt vil jeg ikke have at min hund flyver rundt som en stukket gris, springer op af mig, vælter mit barn osv., hvilket jeg ellers sagtens kunne få hende gejlet op til at gøre, uden nogen særlig indsats fra min side Dels har jeg simpelthen ikke tålmodigheden til det og dels så mener jeg ikke det er sundt for hende. Hun kører fra 0-100 i løbet af 5 sekunder, hvis man ikke dæmper hende - hvilket er godt i nogle situationer og mindre godt i andre.

Man kan også godt være glad, samtidigt med at man er rolig, det er sådan set en sund lektie for alle hunde.

Redigeret Maj 26, 2012 af Lykkeliv

[Shii]

Søde hundevenner.. En hund er bestemt ikke stresset, fordi den bliver glad over at skulle gå tur!

Stress er en tilstand, som ikke bare lige bliver slået til, fordi snoren kommer frem.

 

Der kan være rigtig mange grunde til, at nogle hunde bliver vildt glade, når de skal ud at gå tur..

Vores hund er mentalt stimuleret på alle måder, men har været gadehund og har ikke været vant til at gåturene er noget positivt.

Så efter hun er kommet til os, har hun lært at gåturene er til for hende og det er hendes tur.. Og hun ELSKER det!

 

Så her må hun gerne være glad, når selen tages frem

Hun bliver bare ignoreret, og får først sele og snor på, når hun har sat sig.. Men har bestemt ikke tænkt mig at tage glæden fra hende.

 

Mjah jeg er ikke helt enig...

 

Der er glad og så er der "hyper-glad" som jeg kalder det

 

Det er helt okay at hunden logre med halen og står og er glad... Men når du ser de hunde som f.eks. nærmest får helt OCD adfærd går frem og tilbage imens de hopper og danser.. Denne adfærd er stressende (og super trættende) for hunden...

 

Så du tager helt fejl.. Stress kan sagtens fremprovokeres af at snoren kommer frem.. Ligesom at det kan fremprovokeres af at det ringer på døren, eller at nogen går forbi vinduet...

 

Det handler om at finde en mellemvej... Hunden må selvfølgelig gerne være glad, men den må ikke gejle sigselv op, for det er når den når dertil at det er "stress"... Der hvor man slet ikke kan få kontakt til dem, fordi de er kørt helt op i det høje gear... Det er ikke sundt for en hund.

 

Selvfølgelig må den være glad... Men min hund må aldrig komme "derop" og jeg gør mit bedste for at han skal slippe for at komme i den tilstand...

[MVA88]

Men det er jo netop hvad det er :hmm:

 

Jeg tror, at jeg fik formuleret det forkert.

 

Hvis hunden bare er glad, når snoren kommer frem, så er det bestemt ikke stress.

 

Hvis hunden fortsætter i det "glade gear", så kan vi snakke om stress.

Hunden er nogle minutter om at falde lidt ned, hvis den oplever en "stress situation", og nogle dage før stressniveauet er stabilt igen.

 

Så det burde være meget tydeligt at se på ens hund, om den er glad eller om den er stresset.

 

Vores hund falder ned i samme sekund hun har udstyret på, for så ved hun, at hun kommer med.

Og hun venter fint på, at hun får lov til at gå ud af døren og går fint på turen og lystre.. Dette ville en stresset hund ikke gøre.

[MVA88]

Så du tager helt fejl.. Stress kan sagtens fremprovokeres af at snoren kommer frem.. Ligesom at det kan fremprovokeres af at det ringer på døren, eller at nogen går forbi vinduet...

 

Helt enig.. Det kan sagtens udløse stresshormoner

 

Kan skrive det samme, som jeg har gjort ovenover.

Redigeret Maj 26, 2012 af MVA88

[Gæst Halen]

Man kan også godt være glad, samtidigt med at man er rolig, det er sådan set en sund lektie for alle hunde.

 

Her kommer jeg nok til at være uenig med dig. Jeg tror det udløser flere stresshormoner hvis du beder hunden sidde stille medens den er glad og har lyst til at hoppe rundt, end hvis den rent faktisk hopper rundt! Så jeg tror ikke det er 'en sund lektie for alle hunde'

Jeg er dog enig med dig at den ikke skal vælte hus og børn hver gang den skal ud og hvis mine er inde i en periode hvor de ikke får nok motion/stimulering pga. arbejde og alt det andet der forstyrrer , vælger jeg at give dem en bold i munden medens jeg tager tøj på. Det lægger en dæmper på deres iver indtil de kan komme ud.

 

Nu er der jo forskel på om en hund udløser stresshormoner eller har lidelsen stress. Den første del behøver ikke være usundt i korte øjeblikke, men hvis det står på over længere tid overbelastes systemet og hunden får lidelsen stress. Jeg tror det er Anders Hallgren der beskriver at hunden som udgangspunkt er bygget til at håndtere 2 timers stress om ugen.

[Shii]

Jeg tror, at jeg fik formuleret det forkert.

 

Hvis hunden bare er glad, når snoren kommer frem, så er det bestemt ikke stress.

 

Hvis hunden fortsætter i det "glade gear", så kan vi snakke om stress.

Hunden er nogle minutter om at falde lidt ned, hvis den oplever en "stress situation", og nogle dage før stressniveauet er stabilt igen.

 

Så det burde være meget tydeligt at se på ens hund, om den er glad eller om den er stresset.

 

Vores hund falder ned i samme sekund hun har udstyret på, for så ved hun, at hun kommer med.

Og hun venter fint på, at hun får lov til at gå ud af døren og går fint på turen og lystre.. Dette ville en stresset hund ikke gøre.

 

Mjah igen er vi ikke helt enig...

 

Du siger "Om den er glad eller stresset"... Og pointen er jo netop at den er glad.. eller "mere glad"...

 

Nogle hunde bliver stort set aldrig stresset og andre har super let ved at blive stresset... Men hunden er jo stadig "glad" selvom den skubber sigselv op i den stressede situation... Problemet er netop at den bliver så glad at den ikke ved hvad den skal gøre af sig selv... Det er der man ser hunden der f.eks. begynder at gø uden grund, rende manisk frem og tilbage fra ejer til døren osv.

[MVA88]

Vi ser vist bare meget forskelligt på tilstanden stress, Shii

[Camilse]

Jeg tror det handler om hvor vidt man formår at få sat nogle faste rutiner op omkring det at gå tur. Min tæve er helt vild når hun skal ud og gå, men hun sætter sig alligevel pænt og venter. Fordi hun har lært billedet: "Sidder jeg pænt, for jeg snoren på og så kan vi komme ud." Hun kan dog, hvis jeg ikke beder hende sætte sig, hoppe op af den hylde jeg har lige inden for døren og bukket hun lige en persienne ned og ser om der skulle holde en bil, klar til at hente hende(det er hun forresten rigtig dygtig til, man kan slet ikke se det på den).

 

Til gengæld får jeg fat af min venindes lille CKCS. Den hyler og piber når den skal ud, det er muligt at det er forventningens glæde, men jeg er nu sikker på at det skyldes manglende klare rutiner for hvad der skal ske inden man går ud af døren.

[Lykkeliv]

Her kommer jeg nok til at være uenig med dig. Jeg tror det udløser flere stresshormoner hvis du beder hunden sidde stille medens den er glad og har lyst til at hoppe rundt, end hvis den rent faktisk hopper rundt! Så jeg tror ikke det er 'en sund lektie for alle hunde'

Tja, her bliver vi nok ikke enige. Impulskontrol er en af de vigtigste lektier man kan (og bør) lære sin hund, IMO. Og jeg har stadig til gode at forstå, hvordan impulskontrol kan være med til at udløse flere stresshormoner?