Debat om hvalpeudvælgelse - hvorfor?

[Petrine]

Tror du det er de samme opdrættere som gør tingene som Kleo beskriver?

 

Med hvalpetest? Eller hvordan? Men ja, indenfor ridgeback, så er det værsgod eller glem racen, for siger man nej, så løber rygtet og jeg er helt sikker på nogle har tænkt øv, men helre nøjes end undvære (det er så bare noget man ikke siger alt for højt) - men måske har vi modsatte holdninger, fordi vi har så modsatte erfaringer med det, jeg har fx gået til lydighed med nogle, deres første ridgeback blev aflivet pga aggression, eftersom de nu havde erfaring med aggression valgte opdrætteren at give dem den hvalp, der havde størst risiko for at blive vanskelig, og naturligvis er den blevet en skræmmende sur møgkøter (og nej, tror du ville have fordelt anderledes, men ikke alle opdrættere har den store menneskeindsigt og jeg har ikke tillid til opdrætter som sådan, til udvalgte personer ja, men tillid til nogen, bare fordi de er opdrætter, nej).

[Hopsa]

Med hvalpetest? Eller hvordan? Men ja, indenfor ridgeback, så er det værsgod eller glem racen, for siger man nej, så løber rygtet og jeg er helt sikker på nogle har tænkt øv, men helre nøjes end undvære (det er så bare noget man ikke siger alt for højt) - men måske har vi modsatte holdninger, fordi vi har så modsatte erfaringer med det, jeg har fx gået til lydighed med nogle, deres første ridgeback blev aflivet pga aggression, eftersom de nu havde erfaring med aggression valgte opdrætteren at give dem den hvalp, der havde størst risiko for at blive vanskelig, og naturligvis er den blevet en skræmmende sur møgkøter (og nej, tror du ville have fordelt anderledes, men ikke alle opdrættere har den store menneskeindsigt og jeg har ikke tillid til opdrætter som sådan, til udvalgte personer ja, men tillid til nogen, bare fordi de er opdrætter, nej).

 

Ahvad... altså, en familie må aflive deres hund grundet aggressiv adfærd. De henvender sig til en opdrætter der efterfølgende giver dem hvalpen der vil give størst udfordringer med forventning om at det bare er lykken?

 

En sådan opdrætter har ikke kun problemer med at vurdere mennesker, der er osse en misforståelse ift. hvalpene der sendes ud af døren.

Hvis en familie er nødt til at aflive en hund fordi den har været for stor en mundfuld, så skal de da om nogle have en hvalp der er medgørlig, men måske skulle de slet ikke have haft den race igen?

Nu er der jo ikke 100 opdrættere af den race her hjemme - er det sådan at der er indgået interne aftaler opdrætterne imellem om hvordan hvalpekunder udvælges, hvordan hvalpe fordeles og hvordan hvalpene prissættes?

[Birgitta]

Øj, altså... Jeg ville aldrig kunne vælge.........

 

Hvis jeg møder op hos en opdrætter med et kuld 4-ugers hvalpe kravlende rundt på gulvet, så er jeg fortabt.

 

Allerhelst ville jeg da tage alle 7 eller hvor mange der nu er. Når jeg ligger nede på gulvet og bliver bidt og kysset af en uoverskuelig flok af fugtige snuder, så VIL jeg da ikke bruge tid på at "vurdere" dem. Det KAN jeg ikke. Jeg kan kun juble og nyde dem. ALLE hvalpe er fantastiske og uimodståelige. Hvis kuldet ikke er sådan, eller hvis jeg ikke bryder mig om opdrætter eller den nybagte mor, så håber jeg at jeg kan gå igen... Men jeg ved det ikke. Det har jeg aldrig prøvet..

 

Når jeg er nået til opdrætter med et kuld hvalpe, så har jeg valgt: Race, køn og kennel.

 

Mere kan jeg ikke vælge, for jeg er der jo, fordi jeg har et hul i mit hjerte efter den hund, som jeg måtte af med...

[Petrine]

Nu er der jo ikke 100 opdrættere af den race her hjemme - er det sådan at der er indgået interne aftaler opdrætterne imellem om hvordan hvalpekunder udvælges, hvordan hvalpe fordeles og hvordan hvalpene prissættes?

 

Er kun med på sidelinien i den race og hvis man synes der er action indenfor Löwchen, så er det det rene vand i forhold til ridgeback, tror ikke de har sat sig i rundkreds og stemt om prisen, men den er nøjagtig ens med enkelte svipsere og der er en udbredt tro på lidt specielle opdragelsesmetoder (som indbefatter ignorering af hund i et par måneder, så den lærer sin plads at kende etc) - men når du ser den slags fordeling af hvalpe, kan du så måske lidt forstå min modvilje, mod at blive sat i bås af alvidende opdrætter?

[Riesenfan]

Er kun med på sidelinien i den race og hvis man synes der er action indenfor Löwchen, så er det det rene vand i forhold til ridgeback, tror ikke de har sat sig i rundkreds og stemt om prisen, men den er nøjagtig ens med enkelte svipsere og der er en udbredt tro på lidt specielle opdragelsesmetoder (som indbefatter ignorering af hund i et par måneder, så den lærer sin plads at kende etc) - men når du ser den slags fordeling af hvalpe, kan du så måske lidt forstå min modvilje, mod at blive sat i bås af alvidende opdrætter?

Lyder helt absurd det der...

[Stjernetosse]

Altså det er da min lan, når jeg nu engang skal have hvalpe, at jeg tager hvalpekøbernes ønsker i betragtning, samt selvfølgelig ser på kemien ml. mennesker og hvalpe når der skal udvælges hvalpe. Det bliver ikke sådan at hvalpekøberne kan komme og pege på "den der, tak". Det bliver et samarbejde...

[Gæst Sus&Siku]

Spørg nok lidt dumt? -men hvor meget kan opdrætter egentlig vurdere en så lille hvalp?

 

Om de bliver meget aktive, dovne, madglade, aggressive osv? Nogle racer er bedre til små børn end andre? Racen har vel meget at sige generelt?

 

Da jeg købte min blandingshund, besøgte jeg sælgerne og hundehvalpene 1 gang pr uge i ca 1½ time ad gangen. Mener jeg var der 4 gange på besøg, inden jeg fik Siku med hjem(9 uger gammel).

 

Jeg fortalte, hvorfor jeg var intereesseret i den blanding. Hvad jeg ønskede mig af hunden og hvad hunden skulle flytte til. Jeg kunne så selv vælge, hvilken hvalp jeg ønskede(hanhund).

 

Jeg er fuldt ud tilfreds med sælgerne, synes de var venlige, lyttende og fortællende omkring racerne i Siku. (foxterrier/f.bulldog/pekingeser).

 

Jeg må nok indrømme, jeg synes ikke generelt hvalpe er nuttede og søde:oops: Kan bedst lide 6 mdr - voksne hunde. Faktisk synes jeg Siku var "grim", den første stykke tid! Og jeg valgte bestemt ikke ud fra hvalpene var nuser m.m.

 

I dag er jeg utrolig glad for Siku. Synes han er vokset sig flot, er meget lærnem. Han er en nem hvalp, har ikke ødelagt noget(endnu). Kan være selv hjemme uden probl, gøer ikke af alt(er tavs), var hurtigt renlig. Skal starte til hvalpetræning i aug mdr pga socialisering(han kan være en bisse!).

 

Jeg synes pt, at Siku passer rigtig godt ind i min lille familie. Han er blevet vænnet til børn(min datter), andre husdyr(katte, naboens heste & køer)og kan lade fasanerne og harene være i fred.

 

Min konklusion er lidt, at køberne skal selv tænke sig om, inden de vælger hund(race/blandinger). Om hvor aktive og aggressive racerne kan være. Opdrætterne/sælgerne kan vel kun vejlede køberne i race og køns valg? Tænker at hvalpene kan ændre sig meget fra de er 7-8 uger til de er 6-12 mdr...

[Dorte]

Spørg nok lidt dumt? -men hvor meget kan opdrætter egentlig vurdere en så lille hvalp?

 

Når det er en erfaren opdrætter, kan de se ret meget og vurdere på de 8 uger, som hvalpene er hos dem.

 

Maggie blev 1 år i maj og jeg fik en sød mail fra opdrætter med et spørgeskema, hvor jeg bl.a. skulle sammenligne den hvalpebeskrivelse, som jeg fik med, da jeg hentede hende med den unghund, hun var blevet til.

 

Beskrivelsen passer stadig rigtig godt på hende. Den var stort set spot on.

[Hopsa]

Er kun med på sidelinien i den race og hvis man synes der er action indenfor Löwchen, så er det det rene vand i forhold til ridgeback, tror ikke de har sat sig i rundkreds og stemt om prisen, men den er nøjagtig ens med enkelte svipsere og der er en udbredt tro på lidt specielle opdragelsesmetoder (som indbefatter ignorering af hund i et par måneder, så den lærer sin plads at kende etc) - men når du ser den slags fordeling af hvalpe, kan du så måske lidt forstå min modvilje, mod at blive sat i bås af alvidende opdrætter?

 

Jeg kan sagtens forstå din modvilje når det er den form for intellekt du har erfaring med. Jeg synes indimellem man gennem div. fora fornemmer at der inden for nogle "specialracer" er en ret fantasifuld dagsorden - RR kunne lyde til at være en af disse racer.

 

Jeg håber så at du gennem det jeg har forsøgt at formidle i denne tråd, har fået en brugbar forklaring og at det måske ikke kun er "jeg ved alt bedst-opdrættere" der benytter hvalpefordeling i deres opdræt.

[Gæst Sus&Siku]

Jo jo, det er måske nemmere at vurdere ved ægte/rene hunderacer?

 

Men blandingshunde? Så er det vel hip som hap, hvordan hunden udvikler sig?

 

Fx jeg fortalte, at jeg ønskede, at hunden skulle være rimelig nem at træne(1 gangskøber), at hunden skulle være doven(vil ikke gå 1 time x 2 dagligt)og hunden ikke måtte være aggressiv, da jeg har en mindre datter på 4 år.

 

Grundet blandingerne, er det jo bare et gæt, hvad hunden ender som Dog ved jeg fra mine besøg hos sælgerne, at Siku ikke er den mest madglade, er ikke mest underkuet/sky og er heller ikke mest hilsene af de øvrige hvalpe.

 

Sælgerne havde begge forældre. Manden som ejede faren, mente Siku blev mest som en foxterrier, da han ligner af udseende mest den race. Hvad der er "inden i" af racerne, var mere tilfældigt...

 

Men noget helt andet, jeg synes, det er flot, hvis opdrættere kan tyde hundehvalpene i deres kuld. Det vil da gøre alting nemmere, når der kommer købere med div ønsker og forventninger

Må bare nævne, at købere også skal gøre deres hjemmearbejde ang racevalg! Jeg synes husky´er er utrolig flotte, men skal aldrig have den race. Tror næppe, jeg kan træne den race pga aktivitetsbehovet.

Vil da håbe, at opdrætterne siger nej til købere, hvor hjemmearbejdet ikke er lavet grundigt nok...

[Riesenfan]

Personligt går jeg ikke særlig meget op i valget af hvalp i kuldet. Jeg går væsentlig mere op i valg af opdrætter og endnu mere i valg af forældredyr! Nu tror jeg så at jeg har valgt mig en opdrætter på livstid - så længe hun laver hvalpe vil jeg vælge der og jeg har bestilt den kombination jeg ønsker mig om ca.4-5 år. Det er ren luksus.

[Gæst Stella]

Lige et kritisk spørgsmål.

Hvordan kan en opdrætter overhovedet vælge en hvalp til køber ?? Ja opdrætteren kender hvalpen, men kender jo ikke vedkommende ? Opdrætteren aner da ikke hvordan køber er som person, det er jo rent gæt, næsten uanset hvor meget køber forklarer. Opdrætter aner hellere ikke hvordan hvalpene bliver som ældre og ude i nye hjem, kun hvad de har set hos dem.

 

Det er fint at opdrætter ikke bare sidder passiv i en stol og kigger på at køber vælger en og siger OK. Men jeg synes ikke jeg ville have lyst til at købe hvalp et sted fra hvor køber ikke må vælge selv.

Det kan godt skræmme mig at hvalpe hos opdrætter flere steder bliver en bestillingsvare. Noget man kan " bestille " om feks 2 år, af den og den mor og far og i den og den farve og køn osv. Sådan har jeg slet ikke lyst til at købe hund.

 

For mig er det ideelle at jeg tager ud til en opdrætter/ sælger ( om det er hyggeopdræt fra den blå avis, gør mig ikke noget, det skal bare stadig være seriøst og ville deres hvalpe det bedste ) sætter mig ned i kuldet, snakker med de forskellige hvalpe, ( har op forhånd bestemt kønnet ) og snakker med opdrætter om mine ønsker til at have hund i mit liv og hører om opdrætterens oplevelser med hvalpene i løbet af dagen og hvem hun synes er frækkeste, blideste osv. Så på en eller anden måde er der altid en eller to hvalpe der tiltrækker en mere end andre, så kan man sidde lidt ekstra med den og hører opdrætter om hvordan den er i flokken og så kan man jo sidde og tænkte om det er en hund man kan få et godt liv sammen med.

 

Er man helt sikker kan man vælge med det samme, eller man kan komme og besøge dem igen.

 

 

Jeg ville ikke købe hund et sted hvor jeg feks havde telefonsamtaler med opdrætter som så sagde " så ved jeg hvilken hvalp du skal have " og når jeg så kom derud var der den ene hvalp at vælge i mellem, fordi opdrætter TROR hun kender mig. Niks sådan fungere det altså ikke i min verden. Der skal være plads til tilfældigheder, kærlighed ved første blik, at hunden vælger selv og god fornemmelse i maven.

[Therese]

Når det er en erfaren opdrætter, kan de se ret meget og vurdere på de 8 uger, som hvalpene er hos dem.

 

Maggie blev 1 år i maj og jeg fik en sød mail fra opdrætter med et spørgeskema, hvor jeg bl.a. skulle sammenligne den hvalpebeskrivelse, som jeg fik med, da jeg hentede hende med den unghund, hun var blevet til.

 

Beskrivelsen passer stadig rigtig godt på hende. Den var stort set spot on.

Det synes jeg bare er en helt vildt god ide! Også ift. om hvalpene efter den parring udvikler sig til at blive nogle gode voksne hunde.

[Hopsa]

Lige et kritisk spørgsmål.

Hvordan kan en opdrætter overhovedet vælge en hvalp til køber ?? Ja opdrætteren kender hvalpen, men kender jo ikke vedkommende ? Opdrætteren aner da ikke hvordan køber er som person, det er jo rent gæt, næsten uanset hvor meget køber forklarer. Opdrætter aner hellere ikke hvordan hvalpene bliver som ældre og ude i nye hjem, kun hvad de har set hos dem.

 

Det er fint at opdrætter ikke bare sidder passiv i en stol og kigger på at køber vælger en og siger OK. Men jeg synes ikke jeg ville have lyst til at købe hvalp et sted fra hvor køber ikke må vælge selv.

Det kan godt skræmme mig at hvalpe hos opdrætter flere steder bliver en bestillingsvare. Noget man kan " bestille " om feks 2 år, af den og den mor og far og i den og den farve og køn osv. Sådan har jeg slet ikke lyst til at købe hund.

 

For mig er det ideelle at jeg tager ud til en opdrætter/ sælger ( om det er hyggeopdræt fra den blå avis, gør mig ikke noget, det skal bare stadig være seriøst og ville deres hvalpe det bedste ) sætter mig ned i kuldet, snakker med de forskellige hvalpe, ( har op forhånd bestemt kønnet ) og snakker med opdrætter om mine ønsker til at have hund i mit liv og hører om opdrætterens oplevelser med hvalpene i løbet af dagen og hvem hun synes er frækkeste, blideste osv. Så på en eller anden måde er der altid en eller to hvalpe der tiltrækker en mere end andre, så kan man sidde lidt ekstra med den og hører opdrætter om hvordan den er i flokken og så kan man jo sidde og tænkte om det er en hund man kan få et godt liv sammen med.

 

Er man helt sikker kan man vælge med det samme, eller man kan komme og besøge dem igen.

 

 

Jeg ville ikke købe hund et sted hvor jeg feks havde telefonsamtaler med opdrætter som så sagde " så ved jeg hvilken hvalp du skal have " og når jeg så kom derud var der den ene hvalp at vælge i mellem, fordi opdrætter TROR hun kender mig. Niks sådan fungere det altså ikke i min verden. Der skal være plads til tilfældigheder, kærlighed ved første blik, at hunden vælger selv og god fornemmelse i maven.

 

Hvis nu du læser tråden, er det så din opfattelse at det generelt er det der sker i andres?

 

Ift. at kunne bestille hvalp ud i fremtiden af en bestemt kombination, så er det jo altså ikke noget problem når ellers man handler hvalp hos en målrettet opdrætter. En sådan lægger planer mange år og flere generationer ud i fremtiden, der er fokus på forskellige linjer i en race, og der er bevidsthed om hvilke kvaliteter der forventes at ses ved kombination af forskellige linjer.

Når der planlægges en parring eller indkøbet af en bestemt tæve, så er det med forhåbningen om at netop dette vil kunne bruges om x antal år, givetvis i en bestemt sammenhæng. Opstår der i mellemtiden noget utilsigtet, så justeres eller ændres planerne, men uden målrettet planlægning har man egentlig ikke ret meget at gøre i raceopdræt.

[Ulla H]

nå Stellas.

Jeg giver dig her ikke helt ret.

Du skal huske på , at indimellem , og nok kun ved racepapirtopdræt, så kender opdrætter fordele og ulemper flere generationer bagud. Ikke kun udseende /exteriør, men også pzykiske egenskaber.

Og vore hvalpe analyseres vel iforhold til dette kendskab.

F.eks har jeg nu 10 mdr´s Guffy her. Kender hans mor Debbie ud og ind, har kontakt til en kuldbror til Debbie jævnlig, har hans mormor og har kendt flere af mormors søskende , dog kun halvsøskende, har en kusine til mormor. Mormors mor og mormor kendte jeg så også , bare ikke så tæt.

Og de hanhunde uden for huset , jeg har brugt har jeg kendt rigtig godt , både fra træning konkurrence + udstilling. Og deres familie er velkendte i DK:

Og man genkender nogle træk hos ens hvalpe. Den minder om x eller y, virker f.eks som den er vildt legesyg og tillige har mere humoristisk sans end de andre .Denne skal lige stikke fingeren mere i jorden før den tør dit eller dat.

Det er ikke kun den nye families prægning, der betyder noget , men ligeså meget dens genetiske baggrund og hvad denne hvalp har fået fra dem.

Hvis det var så let, så skulle min græske da opfører sig som min cockerer, stort set. Men det gør de hverken i den ene eller anden retning- de er simpelhen sværere at styre på 10 tønder land. Og jeg har brugt oceaner af kræfter og tid på lydighed med de 2 Lavtflyvende Spitfire.

[sagapigen]

Lige et kritisk spørgsmål.

Hvordan kan en opdrætter overhovedet vælge en hvalp til køber ?? Ja opdrætteren kender hvalpen, men kender jo ikke vedkommende ? Opdrætteren aner da ikke hvordan køber er som person, det er jo rent gæt, næsten uanset hvor meget køber forklarer. Opdrætter aner hellere ikke hvordan hvalpene bliver som ældre og ude i nye hjem, kun hvad de har set hos dem.

 

Det er ikke mit indtryk at opdrættere går så meget op i at vurdere hvalpekøbere som person, udover om det er nogen der skal have lov at have en hvalp fra kuldet eller ej. Derimod fornemmer jeg at opdrætter lytter til købers ønsker til en kommende hund. Altså skal den konkurrere på højt plan, eller primært være sofa-kartoffel. Derudover spørger opdrætter ind til familie, dagligdag osv. Så opdrætter til sidst kan vælge et par hvalpe ud i kuldet, som passer til hvalpekøbers ønsker.

 

Egentlig tror jeg holdningen til det her emne står og falder med ens holdning til kemi. Min holdning til kemi er at den lige såvel kan komme med tiden som være der fra start af. Derfor er jeg ikke så bange for at opdrætter vælger hvalpen eller om jeg selv skal. Faktisk valgte jeg min nuværende hund ud fra et billede på opdrætters hjemmeside, da han var ca et døgn gammel. Han er valgt ud fra kombinationen af forældre og farven. Jeg ville aldrig købe hvalp fra en opdrætter og fra en kombination hvor jeg ikke ville elske at have alle hvalpene herhjemme. Hvis min opdrætter havde sagt at Anton udviklede sig på en måde, så hun ikke mente at han passede hos mig, ville jeg vælge den hun synes passede bedst.

[Gæst Miss_menelli]

På min hjemmeside skriver jeg hvordan fremgangsmåden er ift. det her hvalpeudvælgelse - og det er stort set det første jeg fortæller dem der kontakter mig, så jeg er sikker på de er klar over det.

Jeg har aldrig modtaget en negativ reaktion i den forbindelse, jeg har ikke oplevet at blive fravalgt på det grundlag. Dem der vælger mig fra har gjort det inden de når så langt og det er glimrende. Jeg har ikke oplevet en eneste hvalpekunde sidde og få det stramt over ikke at vide hvilken hvalp der blir deres, som jeg skrev tidligere bliver hvalpekundernes omgang med hvalpene anderledes af ikke at vide hvilken hvalp der bliver deres, og vores samtaler bliver bredere og det virker som om folk faktisk kommer til at tænke ret grundigt over hvilke ønsker de egentlig har til deres kommende hund.

 

Når dagen kommer hvor hvalpene blir testet er folk selvfølgelig spændte på at blive kontaktet, og jeg har til gode at en hvalpekunde bliver skuffet og havde en helt anden forventning, så jeg tror nu nok at tingene foregår ret meget anderledes rundt omkring hos de forskellige opdrættere, end hvad det lyder som om at modstanderne i denne tråd har en forventning om. Jeg får ihvertfald den tanke, at dem der virkelig synes det er helt uacceptabelt ikke at kunne komme og pege på en bestemt hvalp og få lovning om den, faktisk ingen erfaring eller viden har om den proces der finder sted hos sådan en opdrætter.

 

Sådan formulerer jeg mig på hjemmesiden:

Alle hvalpekøbere er lige vigtige og skal have samme mulighed for at få den helt rigtige hvalp med hjem. Derfor ligger det ikke fast hvilken hvalp der flytter hvorhen, før hvalpene er mentaltestet. Mentaltesten har vist sig at være et rigtig godt redskab, der i kombination med informationer fra hvalpekøber om hverdag, interesser og ønsker, betyder at den enkelte hvalp og hvalpekøber bliver matchet på bedst mulig vis. Det er derfor utrolig vigtigt at man som interesseret, fortæller mest muligt om sig selv, sin familie og de detaljer der har betydning for at finde den rette hvalp.

 

For mit eget vedkommende har du ramt hovedet på sømmet med den betragtning.

I og med min hvalp "først" skulle vælges i 6-7 ugers alderen (ved godt det er tidligt ifht. dem der mentaltester) så havde jeg et enormt åbent sind overfor alle hvalpene.

Havde jeg skulle vælge ud fra et enkelt eller to besøg, så havde jeg nok stået med en anden hvalp en ham jeg har nu, men i stedet havde jeg tid til at se og opleve det herlige i alle hvalpene.

 

Men det at jeg ikke vidste hvem der var min og at opdrætter hele tiden kom med nye indput og informationer om hvalpene, gjorde at jeg SÅ alle hvalpene.

Jeg fik selv lov at træffe valget i den sidste ende, men set i bakspejlet så havde opdrætter nok pænt meget at skulle have sagt, hun gjorde det bare indirekte

Og hun ramte sgu' plet!

 

Nu var de 3 hanner også meget ens og kun en havde jeg ikke den store kemi med - Men ville helt sikkert have fået det, hvis det var ham der var kommet med hjem.

 

Opdrætter har ikke en spåkugle og kan ikke se præcis hvad hvalpene udvikler sig til, men er af den overbevisning, at en dygtig opdrætter der har erfaring med racen og som går op og ned af hvalpene i 8 uger, har væsentlig bedre forudsætninger for at vide hvad hvalpene indeholder, end køberne der kun ser dem nogle gange.

Opdrætter kan heller ikke vide præcis hvad alle mennesker ønsker og lægger vægt på - Men hvis man nu sørger for at fortælle opdrætter det og give en grundig og god information, så kan jeg egentlig ikke se det store problem i, at opdrætter selv vælger hvalpen

 

For de argumenter der er imod f.eks at hvalpen ændre sig osv. jamen de holder jo ikke - Så kunne man få en hvilken som helst hvalp, hvis miljø efter flytningen alene gjorde forskellen.

Så er det da hip som hap hvem der vælger hvalpen :hmm:

[Gæst Stella]

nå Stellas.

Jeg giver dig her ikke helt ret.

Du skal huske på , at indimellem , og nok kun ved racepapirtopdræt, så kender opdrætter fordele og ulemper flere generationer bagud. Ikke kun udseende /exteriør, men også pzykiske egenskaber.

Og vore hvalpe analyseres vel iforhold til dette kendskab.

F.eks har jeg nu 10 mdr´s Guffy her. Kender hans mor Debbie ud og ind, har kontakt til en kuldbror til Debbie jævnlig, har hans mormor og har kendt flere af mormors søskende , dog kun halvsøskende, har en kusine til mormor. Mormors mor og mormor kendte jeg så også , bare ikke så tæt.

Og de hanhunde uden for huset , jeg har brugt har jeg kendt rigtig godt , både fra træning konkurrence + udstilling. Og deres familie er velkendte i DK:

Og man genkender nogle træk hos ens hvalpe. Den minder om x eller y, virker f.eks som den er vildt legesyg og tillige har mere humoristisk sans end de andre .Denne skal lige stikke fingeren mere i jorden før den tør dit eller dat.

Det er ikke kun den nye families prægning, der betyder noget , men ligeså meget dens genetiske baggrund og hvad denne hvalp har fået fra dem.

Hvis det var så let, så skulle min græske da opfører sig som min cockerer, stort set. Men det gør de hverken i den ene eller anden retning- de er simpelhen sværere at styre på 10 tønder land. Og jeg har brugt oceaner af kræfter og tid på lydighed med de 2 Lavtflyvende Spitfire.

 

Det har du sådan set fuldstændig ret i. Jeg havde lige glemt den detalje at mange opdrætter har haft mange mange kuld gennem årene og kender deres mor og far ret godt, ups

[Gæst Stella]

Men okay tager nok også TS, citat lidt for firkantet. Der er jo ingen der pådutter nogen en hvalp, man har jo ret til at sige fra. Men jeg synes dog stadig det skrevne i citatet fra hjemmesiden lyder ret skrapt.

 

Men jeg synes stadig at nogen opdrætter, af hvad jeg har set , hørt og læst gennem tiden går over stregen i deres forsøg på at sætte hvalp og ejer sammen. Hvor jeg synes at der skal være plads til de der " kærlighed ved første blik " osv.

 

Min mors gode ven skulle have en leonberg, dem er der kun 2 opdrætter af i landet, da han skulle have den. Opdrætteren ville under ingen omstændigheder sælge hvalpen til ham, hvis ikke han fremover købte og brugte det foder hun solgte og brugte til sine hunde.

[Petrine]

Lyder helt absurd det der...

 

Fandt artiklen og der er henvisning til ham/hende Jan Fennel, surt når en 'metode' vinder en hel race

 

http://www.ridgeback-aktiviteter.dk/wp-content/pdf/vi_med_hund_rr.pdf sidste side (det var ikke uger men måneder)

 

Så der er en logisk forklaring på mine fordomme og de sidder godt fast selvom jeg synes Hopsa er ret ok og er lidt fan, så har jeg bare mistet den blinde tillid til fordeling af hvalpe.

[Louisen]

Lige et kritisk spørgsmål.

Hvordan kan en opdrætter overhovedet vælge en hvalp til køber ?? Ja opdrætteren kender hvalpen, men kender jo ikke vedkommende ? Opdrætteren aner da ikke hvordan køber er som person, det er jo rent gæt, næsten uanset hvor meget køber forklarer. Opdrætter aner hellere ikke hvordan hvalpene bliver som ældre og ude i nye hjem, kun hvad de har set hos dem.

.

 

Hvordan det foregik her:

 

Jeg skrev til opdrætter længe inden der overhovedet var tale om parring eller kuld. Fordi jeg havde læst og hørt om hende, og hurtigt opfattede hende som et varmt menneske der brændte for racen og opdrættet, og fordi hun lavede hunde som udover at være smukke, også var sunde og velfungerende.

 

Vi skrev sammen over mail og hun fik flere siders forklaringer om mine intentioner med hunden, vores liv og de tanker jeg havde gjort mig omkring det. Hun spurgte en del ind til vores liv ift. arbejde og studie, og når jeg var færdig med at studere (for at finde ud af, om arbejdstider kunne blive et problem senere).

 

Jeg kan ikke huske, om moderen var parret da, men de kom på besøg ude hos os sammen med to af deres tre hunde. Vi drak kaffe og spiste kage, og gik en tur i den lokale park så de kunne se nærområdet.

De snakkede med os begge to og var meget involverede i at høre om vores tilværelse og hvad vi tænkte om konceptet "at have hund".

 

Da Taiki blev født, var vi ude at besøge dem flere gange da hvalpene blev store nok. Det var ikke kun hvalpebesøg, men vi snakkede også med opdrætter og familie. Men det var først 2. sidste besøg hos dem, at vi fik fastlagt hvilken hund vi skulle have med hjem.

 

De lagde ud med at spørge os, om der var en hund vi særligt tænkte at vi ville have. Jeg svarede, at jeg ud fra udelukkelsesmetoden hældte mest til Taiki og spurgte så dem, hvem de havde tænkt på; det var den samme de havde tænkt på.

Men vi hældte også lidt til en anden hvalp, så vi fik noget betænkningstid alene mens vi sad med hvalpene og de gik ind i et andet rum, så min kæreste og jeg lige kunne snakke sammen om det (vi var de første købere der fik udvalgt en hvalp, udover tævens ejere, for der var jo kun den ene i kuldet). Og jeg måtte så sige, at hvis vi ikke fik Taiki gad jeg egentlig ikke have nogen hvalp med hjem, for jeg ville ikke kunne lade være med at tænke "Burde det have været Taiki?". Og det var så dét.

 

Jeg tror ikke, at opdrætter havde modsat sig det, hvis vi havde insisteret på en anden hvalp, men jeg kunne virkelig mærke at de var lettede og glade, da vi så meldte ud at vi altså tog ham - fordi de var sikre på, at vi var rigtige til hinanden.

 

 

Jeg ved godt, at andre opdrætter måske ikke gør lige så meget ud af det som min har gjort, men jeg tror virkelig ikke at der IKKE var dele af mit liv, som hun ikke spurgte ind til - og samtidig på en meget behagelig måde, det føltes ikke som et jobinterview.

 

De har også tilbagekøbskontrakt på alle deres hvalpe, skal vi en dag af med Taiki (no way!!!) så skal vi tilbyde ham til dem først.

 

Umiddelbart ville den eneste forskel på det DE gjorde og det MAN ville gøre hvis man skulle bortadoptere et barn, at de ikke tjekkede vores straffeattester. Så i nogle tilfælde kender opdrætter altså deres købere enddog MEGET godt.

[Siri]

Jeg er nok lidt på tværs.. jeg VIL have mulighed for selv at vælge og ville fravælge en opdrætter, som udpegede hvalpe til førere. Grunden til, at jeg vil vælge, er at jeg leder efter nogle meget specifikke egenskaber. Jeg ved lige netop hvilke træk jeg leder efter i en hvalp og hvilke egenskaber den skal have. Så er det naturligvis det eneste rigtige at rådføre sig med opdrætter og få hendes/hans hjælp - for de kender trods alt hvalpene bedst. Men jeg vil selv have lov til at bestemme hvilken hvalp der bliver min.

Som eks. så var jeg slet ikke i tvivl med Spots sidste kuld (hvor Yoda var fra). Jeg er jo primært til hanhunde, men der var én tæve som havde alt det jeg vil have i en hvalp. Skulle jeg have hvalp derfra, så var det hende jeg ville have! Heldigvis var hun solgt...:blink:

[Gæst Iben B]

Fandt artiklen og der er henvisning til ham/hende Jan Fennel, surt når en 'metode' vinder en hel race

 

http://www.ridgeback-aktiviteter.dk/wp-content/pdf/vi_med_hund_rr.pdf sidste side (det var ikke uger men måneder)

 

Så der er en logisk forklaring på mine fordomme og de sidder godt fast selvom jeg synes Hopsa er ret ok og er lidt fan, så har jeg bare mistet den blinde tillid til fordeling af hvalpe.

 

Der står jo bare at familien benyttede sig af Jan Fennel?

Jeg kan ikke læse noget ud af artiklen om hverken stilen inden for RR-verdenen eller hvalpefordelingsprincipper? (Jeg siger ikke at du ikke har ret i dine observationer, for du ved meget mere om det end jeg, jeg synes bare at lige den artikel der siger da ikke noget særligt slemt om RR-opdrættere generelt?)

 

Og på en sidenote: SUK hvor ville jeg ønske at jeg gad den race i temperamentet. De fås bare ikke smukkere.

[Ulla H]

Til Siri.

Der er også forskel på hvalpekøberer.Da jeg brugte en agility championhan, ville en køber have en hanhalp efter ham, fordi hun før havde dyrket denne sport. Så kommer hun med hanhundens ejer, som før havde set kuldet + en anden der har en ældre voksen halvbror til kuldet. De gennemgår hanhvalpene grundigt for at finde netop den, der i bygning minder mest om faderen , og jeg blander mig da kun ved spørgsmål vedrørende hvalpenes udvikling.

Ved sidste kuld var hvalpene utrolig ens i sind, og 1 ste hvalpekøber kom med Lone Fabricius og købers hundetræner for at vælge den rette. Køber havde tillige en voksen datter med + et stort barnebarn. De var her næsten heledagen, fordi hvalpene skulle spise og sove og lige gøre sig rene , før de enkeltvis tog dem i snor på vejen en lille tur.

En anden hvalpekøber var henvist fra hanhundens ejer og ville gerne have en, der kunne udstilles med rimelig succes, og så kom en af racens store udstillerer og hjalp ham, så han ikke kun havde mig at tro på.

Det er da sådanne angagerer hvalpekøberer, hvor eneste problem kan være ,at man evt ikke selv har valgt hvalp , hvis man måske skal beholde.

[Dorte]

Jeg er nok lidt på tværs.. jeg VIL have mulighed for selv at vælge og ville fravælge en opdrætter, som udpegede hvalpe til førere. Grunden til, at jeg vil vælge, er at jeg leder efter nogle meget specifikke egenskaber. Jeg ved lige netop hvilke træk jeg leder efter i en hvalp og hvilke egenskaber den skal have. Så er det naturligvis det eneste rigtige at rådføre sig med opdrætter og få hendes/hans hjælp - for de kender trods alt hvalpene bedst. Men jeg vil selv have lov til at bestemme hvilken hvalp der bliver min.

Som eks. så var jeg slet ikke i tvivl med Spots sidste kuld (hvor Yoda var fra). Jeg er jo primært til hanhunde, men der var én tæve som havde alt det jeg vil have i en hvalp. Skulle jeg have hvalp derfra, så var det hende jeg ville have! Heldigvis var hun solgt...:blink:

 

Der er jo også forskel på hvalpekøbere.

Mon ikke de fleste opdrættere, krav eller ej, ville lade en meget erfaren hundefører vælge selv.