Så er det krøllede får flyttet ind

[FrkSmilla]

Jeg forstår godt det er svært at sige fra ud fra det, du skriver om manden (han er ikke i stand til at fatte en hentydning og han prøøøver virkelig vise Tjaldur at ikke alle mænd er farlige. Og så går det bare helt galt). Hvis du ved, hvor han bor eller støder ind i ham uden hund, så ville jeg forklare ham, at Tjaldur pga en skrækkelig fortid er MEGET bange for mænd og at dét som skete i eftermidag er et stort tilbageskridt i dit store arbejde på at genoprette Tjaldurs tillid til mænd. Tjaldur skal for alt i verden ikke presses derud, hvor han gør udfald efter nogen. Det betyder hans grænser er blevet overtrådt. Tjaldur er i jeres arbejde KUN nået til at kunne kigge på mænd på afstand og kan slet slet ikke klare at hilse. Fortæl ham, hvor ærgelig du er over tilbageskridtet Og bed manden om fremover, når han møder jer at ignorere jer fuldstændigt og bare gå forbi jer. (Du kan også smide et brev ind til manden, hvor du skriver det).

 

Så har du pænt forklaret dig og det hjælper også Tjaldur at manden fremover (forhåbentlig!!!!) samarbejder. Hvis manden stadig ikke fatter det, så HAR du forklaret og så kan man lidt lettere bare at tænke på at komme væk. Det ville jeg gøre.

[Gæst Stella]

Nogle gange er det ikke til at sige hvilke 'vibes' vores hunde reagerer på. Det kan også være at de bare kan/kunne mærke at du synes manden er totalt skummel. Hvilket han også lyder som.

 

Ja det er mærkeligt. Nej jeg er ikke nervøs over ham, synes bare han er underligt, men ikke noget jeg bekymre mig over, har da mødt de mennesker der var mere sære

[Gæst Stella]

Jeg forstår godt det er svært at sige fra ud fra det, du skriver om manden (han er ikke i stand til at fatte en hentydning og han prøøøver virkelig vise Tjaldur at ikke alle mænd er farlige. Og så går det bare helt galt). Hvis du ved, hvor han bor eller støder ind i ham uden hund, så ville jeg forklare ham, at Tjaldur pga en skrækkelig fortid er MEGET bange for mænd og at dét som skete i eftermidag er et stort tilbageskridt i dit store arbejde på at genoprette Tjaldurs tillid til mænd. Tjaldur skal for alt i verden ikke presses derud, hvor han gør udfald efter nogen. Det betyder hans grænser er blevet overtrådt. Tjaldur er i jeres arbejde KUN nået til at kunne kigge på mænd på afstand og kan slet slet ikke klare at hilse. Fortæl ham, hvor ærgelig du er over tilbageskridtet Og bed manden om fremover, når han møder jer at ignorere jer fuldstændigt og bare gå forbi jer. (Du kan også smide et brev ind til manden, hvor du skriver det).

 

Så har du pænt forklaret dig og det hjælper også Tjaldur at manden fremover (forhåbentlig!!!!) samarbejder. Hvis manden stadig ikke fatter det, så HAR du forklaret og så kan man lidt lettere bare at tænke på at komme væk. Det ville jeg gøre.

 

Du har ret Smila, han er ikke nået længere end at han stadig kun kan se på mænd på afstand. Jeg glemmer det fordi det flere dage går så godt, så bliver man helt forhippet/hastet på at det går så godt og så kommer jeg til at tage alt for store fremskridt på hans vegne. Kan jeg godt se nu

Der går helt sikkert lang tid før Tjaldur stoler så meget på mænd at en fremmed mand kan hilse på ham. og samtidig må jeg huske på at det er et kæmpe fremskridt at mænd nu bare kan gå forbi ham uden at han gør noget. Han reagere ikke længere når hverken kvinder eller mænd går forbi os, nu er han langt mere optaget af at snuse i jorden. Men ja jeg bør vente meget længere før jeg tillader nogen at hilse på ham og særligt mænd.

 

 

Nogen dage har Tjaldur ikke overskud til at overskue verden, så kokser alt i hans hoved og nogen gange kan jeg efterhånden mærke på ham med det samme når han har sådan en dag, andre dage synes jeg det kan komme lidt pludselig. Feks på en gåtur, så kan han pludselig bare ikke mere, så sætter han sig eller ligger sig og gør af alt og er helt umulig og så ufattelig træt når vi så kommer hjem.

 

Lige nu bor jeg sådan et dumt sted, vi er tvunget til at skal igennem så meget stress og kaos af bylivet for at komme ud til grønne områder og har ingen have, så glæder mig så meget til jeg skal flytte om 2 måneder.

 

 

 

Tak fordi i er så søde at give jeres besyv med, det hjælper mig meget til at indse hvad jeg gør "forkert " som jeg kan gøre meget bedre og hjælpe Tjaldur meget mere.

[Dina]

Jamen jeg er så gud jammerlig dårligt til at sætte grænser.

Søde Stella, du kommer ud i alt, alt for mange besynderlige situationer og af en eneste grund, nemlig ovenstående sætning: Jeg er så dårlig til at sætte grænser.

 

Men ved du hvad - så må du s'gu lære det for din hunds skyld, for den ender med at blive et forvirret nervevrag af din manglende lyst til at sige FRA. Det er jo helt på månen, at du tillader en mand, som hverken du eller din hund kan lide, at sidde på hug ved din hund i TI MINUTTER?! Helt ærligt, hvordan kunne du dog finde på det?

 

Du skal efterfølgende hverken sidde ved computeren og blive trist og slå dig selv ærgerligt oven i hovedet og heller ikke øve dig i grimme svar på uforskammetheder fra omgivelserne. Det bør være overkommeligt at kigge "den hilsende mand" fast i øjnene og sige klart og tydeligt "NEJ!", mens du roligt går videre forbi ham, og møder du "den sindssyge galning" igen, bør det heller ikke være svært at sige "Tal pænt!" og så igen roligt gå videre.

 

Det er meget underligt hvorfor både Teitur og Tjaldur reagerer så voldsomt på ham.

Det er ikke ham, men dig, som de begge reagerer på. Du bliver simpelthen nødt til at ændre din adfærd for din hunds skyld. Han kan jo godt mærke, at du ikke har spor styr på situationen. Men som alt andet her i livet så kan det faktisk læres.

 

Jeg ville æde min gamle hat på at næste gang vi møder ham, så bukker han sig ned og gentager det samme.

Og jeg vil æde MIN gamle hat på, at næste gang, du møder ham og han begynder at gøre anstalter til at bukke sig, så kigger du ham i øjnene og siger NEJ, mens du roligt går videre. Så kan din hund endelig få en fornemmelse af, at der er ved at komme styr på tingene. Hvad manden føler og tænker er så inderligt ligegyldigt.

 

Så Stella - der ER ingen vej udenom - du må simpelthen i gang med den lille yderst overkommelige øvelse. Gå ud med henblik på at møde manden, så du kan få det overstået. Du vil blive glad for dig selv bagefter.

[Gæst Stella]

Søde Stella, du kommer ud i alt, alt for mange besynderlige situationer og af en eneste grund, nemlig ovenstående sætning: Jeg er så dårlig til at sætte grænser.

 

Men ved du hvad - så må du s'gu lære det for din hunds skyld, for den ender med at blive et forvirret nervevrag af din manglende lyst til at sige FRA. Det er jo helt på månen, at du tillader en mand, som hverken du eller din hund kan lide, at sidde på hug ved din hund i TI MINUTTER?! Helt ærligt, hvordan kunne du dog finde på det?

 

Du skal efterfølgende hverken sidde ved computeren og blive trist og slå dig selv ærgerligt oven i hovedet og heller ikke øve dig i grimme svar på uforskammetheder fra omgivelserne. Det bør være overkommeligt at kigge "den hilsende mand" fast i øjnene og sige klart og tydeligt "NEJ!", mens du roligt går videre forbi ham, og møder du "den sindssyge galning" igen, bør det heller ikke være svært at sige "Tal pænt!" og så igen roligt gå videre.

 

 

Det er ikke ham, men dig, som de begge reagerer på. Du bliver simpelthen nødt til at ændre din adfærd for din hunds skyld. Han kan jo godt mærke, at du ikke har spor styr på situationen. Men som alt andet her i livet så kan det faktisk læres.

 

 

Og jeg vil æde MIN gamle hat på, at næste gang, du møder ham og han begynder at gøre anstalter til at bukke sig, så kigger du ham i øjnene og siger NEJ, mens du roligt går videre. Så kan din hund endelig få en fornemmelse af, at der er ved at komme styr på tingene. Hvad manden føler og tænker er så inderligt ligegyldigt.

 

Så Stella - der ER ingen vej udenom - du må simpelthen i gang med den lille yderst overkommelige øvelse. Gå ud med henblik på at møde manden, så du kan få det overstået. Du vil blive glad for dig selv bagefter.

 

 

Du har ret i stort set alt du skriver, på nær to ting, det handler ikke om min LYST til at sige fra. Det handler om at det er så skide svært for mig og at en lille sølle konflikt med fremmed, kan få mig til at bryde helt sammen eller om ikke andet få mig til at tænke ALT ALT ALT for meget. Det skyldes 1000 ting som jeg ikke ville ind på her, men en af tingene er bla at jeg er meget alene, jeg har ikke lige nogen at vende det med når jeg kommer ind af døren og kan sige " kæft en klaphat jeg mødte, bla bla bla " derfor kører det rundt i hovedet og der er ingen at dele det med og en af mine måder at få det ud på er ved at skrive, feks her på hundeforum og få delt situationen, som får nogen virker komplet latterligt og ligegyldig.

 

 

 

Så er der en anden ting jeg bliver nød til at skrive ikke er sandt. Jeg er ikke bange for manden, herregud har mødt langt flere mærkelige typer gemmen tiden. Jeg har aldrig VÆRET bange for manden, jeg har ikke noget i mod ham som sådan. Så det er ikke pga MIG hunden reagere sådan. Teitur reagerede hellere ikke pga mig, havde jo aldrig set manden de første gange og tænkte ikke videre over det. NU kan det så godt være hunden reagere pga mig, for jeg tænker " å nej jeg gider ham ikke " men det er jo ikke startet sådan.

 

Jeg havde engang en hest som var vildt bange for et bestemt hjørne af ridebanen. Hun hoppede 10 meter til siden hver gang. Alle sagde det var pga MIG, fordi den reagerede på at jeg var bange for hjørnet ? Jeg var IKKE bange for hjørnet og anede ikke den ville gøre det, de første 5 gange den gjorde det. Så hvordan skulle det være pga mig ?? Men folk påstod hårdnakket at det var pga mig, lige indtil jeg satte min kammerat op på hende som også var en dygtig rytter og hesten gik helt amok i hjørnet. Det er muligt at man til sidst BLIVER bange for hjørnet efter at været fløjet af 543 gange, men man er det jo ikke i starten, så hvordan kan hesten reagere pga en ?? Det samme med hunden og manden, hvordan kan hunden reagere pga mig, når jeg slet ikke tænker at jeg er bange for manden ??

 

 

Ja jeg skal øve mig meget og det gør jeg også hver dag i små ting, men nej jeg kan ikke roligt sige noget til en fremmed, som feks NEJ, jeg kan måske godt lyde rolig, men jeg ryster helt vildt bagefter. Men ja det kan jeg så godt overleve.

 

 

og ja at lade manden sidde der i 10 minutter var fuldkommen hul i hovedet. Hvordan jeg kunne finde på det ? En eller anden syg angst for at virke afvisende og uhøflig. Ganske enkelt og nej det skal ikke ske igen.

[Ulla H]

Nå Stella - også lige svar fra mig.

Du skal efter alle disse uheldige episoder gennemtænke hvad der skulle/kunne være gjordt anderledes.Og det ved vi jo desværre først bagefter , efter lidt gennemtænkning og når nerverne har lagt sig.

Men vi ved alle , det kan ske igen.,.

Næste gang du møder en gag hund, der tror den skal pille hår af ham, og den har fat, så forlang at få navn og tlf nr på hundens ejer.Du kan jo selv ikke ved højlys dag opdage om der er bidt igennem og der kommer en byld.

Og så skal du øve dig i en hvid løgn.

Det er ikke fordi jeg synes om løgne, men hvis jeg f.eks er på vej ud i det grønne og møder en børnehave på tur med 2o unger, hvor halvdelen vil klappe og alle vide navnet på alle hunde, så går der ikke mange minutter før mine hunde er så utålmodige, at vi må viderer , Og så får de en hvid løgn. Ala . Jeg må viderer , vi har en luftetursaftale eller lign.Og siger til børnene - vovserne skal på hundelegepladsen med deres venner.og vi er sent på den.

Og så hold ham lige fra den mærkelige mand, find en undskyldning eller bare gå viderer.Bare undskyld- vi har ikke lige tid i dag.

[Gæst Stella]

Har ikke mødt manden i dag, men mødte en dame som ville hilse på ham, men Tjaldur var ekstrem stresset på morgenturen, han gøede hele tiden og var helt oppe på mærkerne. Så sagde " nej min hund ville helst ikke hilse " hvortil hun svarer " det ser da ellers sådan ud " ( og det gør det også for han logre meget med halen og kigger meget ) og jeg siger " ja men han er lidt sær hvad det angår, så du skal ikke hilse på ham " og så vendte vi om og gik en anden vej. Hurra.

 

 

 

Der er sket fremskridt med cykellister, normalt ville han jagte dem, men de sidste mange dage, faktisk den sidste lille uge har jeg slet ikke set tegn på det. Vi er gået forbi mange mange cykellister uden ha har gjort tegn til at hoppe ud efter dem eller jagte dem. Han er efterhånden meget mere fokuseret på at snuse end på at holde øje med hvad alt og alle laver.

[Trinek]

Du er ikke sådan at slå ud af kurs.:klap:

Stella du er stædig og sejlivet, så dig og Tjaldur skal nok lykkedes.

[Gæst Stella]

I skal i øvrigt lige hører noget vildt sødt.

 

En af lågerne til kaninburet driller lidt og kan gå op af sig selv, skal lige have det lavet. Jeg lukker Tjaldur ud og tænker ikke mere over det. Kigger slet ikke hen på kaninburet. Går ind igen og sætter mig i sofaen, glor lidt tv og Tjaldur kommer ikke ind. Jeg går ud og kigger og hvad tror i så han laver ? Han har skam sat sig inde i kaninburet og spist kaninens foder og gulerod og Nuller kaninen der bor der har sikkert tænkt sit, men han sad bare ved siden af og gloede. Jeg råbte lidt forskrækket, TJALDUR UD, og Tjaldur han drønede ud og så, så uskyldig ud. Lågen var gået op. Nuller fejlede skam intet. Men han fik en ny gulerod

 

Rexi min anden kanin kan godt lide at komme med ind i sofaen, men Tjaldur synes den er ih og åh så sød, så han overslikker Rexi som konstant ryster sig på hovedet. Når det bliver for meget siger jeg til Tjaldur at han skal gå ud i gangen og ligge sig, så ligger han der med det mest ynkelige fjæs, så jeg får ondt af ham og så siger jeg KOM og så spurter han ind igen og lover at sidde pænt i sofaen, i hvert fald 15 sekunder, før han igen overfalder Rexi med slik.

 

 

( og ja jeg ved godt de er rovdyr og byttedyr sammen og ja jeg ved godt Tjaldur kan følge sit instinkt lige pludselig, så jo jeg tager hele tiden mine forholdsregler og er ikke blind hvad det angår )

[sonja77]

Har ikke mødt manden i dag, men mødte en dame som ville hilse på ham, men Tjaldur var ekstrem stresset på morgenturen, han gøede hele tiden og var helt oppe på mærkerne. Så sagde " nej min hund ville helst ikke hilse " hvortil hun svarer " det ser da ellers sådan ud " ( og det gør det også for han logre meget med halen og kigger meget ) og jeg siger " ja men han er lidt sær hvad det angår, så du skal ikke hilse på ham " og så vendte vi om og gik en anden vej. Hurra.

 

Super. Keep it up. :5up:

 

Han har skam sat sig inde i kaninburet og spist kaninens foder og gulerod og Nuller kaninen der bor der har sikkert tænkt sit, men han sad bare ved siden af og gloede.

 

[nr 49]

Har ikke mødt manden i dag, men mødte en dame som ville hilse på ham, men Tjaldur var ekstrem stresset på morgenturen, han gøede hele tiden og var helt oppe på mærkerne. Så sagde " nej min hund ville helst ikke hilse " hvortil hun svarer " det ser da ellers sådan ud " ( og det gør det også for han logre meget med halen og kigger meget ) og jeg siger " ja men han er lidt sær hvad det angår, så du skal ikke hilse på ham " og så vendte vi om og gik en anden vej. Hurra.

 

 

 

QUOTE]

 

rigtigt godt klaret Stella - hvordan havde du det bagefter?

[Gæst Stella]

Selvom det går rigtig skidt for tiden med Tjaldur, så er der alligevel lige lidt billeder og en video, udebillederne er fra nogen solskinsdage i forrige uge.

 

De andre billeder er fra i dag og der er også lige en sjov video. Det sjove er at Tjaldur åbnebart tror at sætningen " er du bindegal " betyder at han skal hente sin bold. Det er altså morsomt.

 

[Gæst Stella]

Øv kan ikke ligge vidoen ind

[Gæst Stella]

så tror jeg nok jeg fandt ud af det.

[Franziska]

Sikke nogle dejlige billeder og film.

 

Håber sådan for dig/jer at alt snart bliver godt igen.. :ae:

[tantemaier]

Hvor ser han bare glad ud

[sonja77]

Hvor ser han bare sød ud. :hjerte:

 

Hvorfor går det skidt med ham - hvad er der galt?

[Gæst Stella]

Hans stress udenfor er ekstrem igen, vi er tilbage på nul, pga en meget meget uheldig og kedelig episode. Jeg var nede hos dyrlægen i går og fik beroligende til ham han skal have en time før vi går en tur. Derudover har dyrlægen en adfærdsbehandler, hende har jeg snakket med tidligere og hun har også mødt Tjaldur, hun kommer ud til os om 14 dage, da det beroligende skal virke først, for at have en chance for at arbejde med ham.

 

Indenfor er der ingenting, der er han den sødeste og gladese og kærligste hund og han har lært rigtig mange tricks og har lært " hjernegymnastik" hvilket han slet ikke kunne i starten, han er også begyndt at lege rigtig meget.

[bernerazuro]

Øv, altså, Stella, det gør mig sgu ondt, at I er faldet tilbage :-( Håber virkelig, at det beroligende hjælper og at adfærdsbehandleren virkelig kan sit kram Rigtig meget lykke til med det hele, håber virkelig, at det hjælper - det fortjener I sgu :kys:

[Ninjamor]

Surt med tilbagefald...

 

Du fortæller at Tjaldur skal have beroligende en times tid før I skal gå tur og at en adfærdsbehandler skal se ham om nogle uger, når det beroligende er begyndt at virke? Hvordan hænger det sammen, er det to midler han er på?

[Gæst Stella]

Desværre har det berogligende ingen effekt haft overhovedet. Hverken det han får som skal dække hele dagen, eller det han får 1 time før han skal ud at gå, som oven i købet er dobbelt dosis af hvad en hund på hans størrelse normalt skal have.

Jeg har talt med adfærdskonsulenten der har set ham og synes hans stress er så ekstrem at det er uden for hendes kompetancer, samt at hvis man overhovedet skal kunne arbejde med den, skal den væsenligt ned, gerne medicinsk.

 

Jeg skulle prøve at gå lidt frem og tilbage med ham nede på fortovet og rose ham og give guffer, han kan desværre ikke længere have halti på, pga mundkurven og selv i haltiselen er mine arme ved at blive revet af. Jeg skulle prøve at se hvad der skete ved at blive i " det " og Tjaldurs stress eksplodere simpelthen, han gøede, skreg, stod på bagben, savlede, fik diarre, kastede sig ned i jorden, lå helt stiv og stille, fløj op, gøede aggersivt mod alt, og selvfølgelig hjalp hverken godbidder eller at jeg gik ind foran. Han ænsede mig faktisk ikke.

 

 

Så nu skal jeg sådan set bare, trampe derudaf, ignorere hans adfærd og gå rask til den og hive ham med eller rettere, jeg bliver trukket med, ud til grønne områder, her skal han have lang line, hvor jeg kan få overblik, så han kan løbe sin energi af sig og først derefter kommer han ned på et niveua hvor han kan lærer noget. Så får han guffer hver eneste gang han ser mennesker på afstand eller cykellister. Med andre hunde er det stadig udelukket, der skal jeg bare gå forbi og ignorer hans " skaberi" . Alt træning slutter ca 10 minutter før vi er tilbage ved byen, for her er stressen igen så ekstrem at det er umuligt at arbejde med, hun sagde jeg kunne risikere at indlærer ham noget forkert, hvis jeg overhovedet kunne komme igennem til ham.

 

Så der skal jeg bare gå rask fremad, ingen snakken, eller hilsen, kort line og så hjem.

[bernerazuro]

Puha, det lyder godt nok ikke sjovt for jer... :-( Argh, det er bare ikke fair, at du/I skal have så mange problemer. Er lidt tom for ord, jeg synes jeres problem desværre lyder meget voldsomt og har derfor heller ikke rigtig nogle gode råd. Udover en ladcykel e.lign. (cykelanhænger?) til gennem byen ville være guld værd for Tjaldur måske.. Så han havde noget, der var "hans eget" og var lidt mere tryg ved. Det var bare en tanke, der lige traf mig... Men jeg ved det ikke.

 

Men held og lykke med det.

[Gæst Findus]

Puha det lyder godt nok til at han er ekstremt hårdt ramt, det må være ret ubehageligt at være vidne til Håber at det kommer til at vende igen...

[sonja77]

Jeg tænker også, at en lukket cykeltrailer måske var en ide til når I skal igennem byen, så han bliver skærmet lidt for alle indtrykkene, indtil I er ude ved de grønne områder?

[Gæst Stella]

Jeg har desværre hverken lad eller cykel eller pt penge til det, da jeg snart skal flytte, har fundet en bolig med egen stor have til og som ligger uden for byen i rolige omgivelser, med blind vej og grusstier ned til skoven og om til en brakmark. Glæder mig Så meget, er sikker på det bliver så godt for Tjaldur. Der er også hundetræning i gå afstand derfra, ville melde mig til et hold for lydighed, så kan vi måske bare kigge på, eller være med så længe han kan klare det.

 

Det trøster mig at se at han er en anden hund når vi er hos min bror på landet. Ligesom det trøster mig at se at han faktisk godt kan nyde en gå tur når vi kommer uden for byen, for hvis det havde været hele tiden ved jeg ikke hvad jeg havde gjort.

 

Han kan også godt slappe af indenfor. Heldigvis ellers var jeg da blevet vanvittig og det havde ikke være rimelig over for ham.

 

 

Han bliver også hver dag dygtigere til ting indenfor, vi øver hver dag små ting. Nu kan jeg børste ham på ryggen, på brystet, på bagbenene, på hovedet og på siderne. Dog med godbidder, men i starten bed han i børsten så snart han så den.

 

Han er også rigtig bange for badeværelset. Efter en uge med træning 10 minutter hver dag, kan han nu sidde ude i brusekabinen, med tændt vand der løber ned i en spand ved siden af ham. I starten kunne jeg ikke få ham derud overhovedet.

 

Jeg lærer ham mere og mere at kende og han lærer mig at kende.