Alene-hjemme problemer - hvorfor har nogen og andre ikke?

[Eris]

Da jeg fik Eris havde jeg overhovedet ikke tænkt tanken, at hunde kunne få alenehjemme problemer..

Jeg gik bare en tur, imens hun lå i sin kurv. Så startede jeg på skole, og gik så hjem i begge pauser, for at lufte hende. Senere kom jeg kun i en pause, og til sidst var hun bare alene hele dagen..

Har aldrig givet hende ben eller andet, når hun skulle være alene.

Hun kan gå rundt i hele lejligheden, men ligger altid og sover, når jeg kommer hjem

Nu er Eris også meget selvstændig..

Jeg tror det bliver sværere med hund nr to, fordi jeg vil blive mere nervøs

[Gæst Spilop]

Mon dog ikke det handler om egenskab nærmere end størrelse?

Jeg ved ikke hvordan dine ft cockere opfører sig, så jeg skal ikke kunne sige om den adfærd/egenskab ville være uønsket i avlssammenhæng.

 

Når de er ude er de rundt om alt, oppe på alt, løber som besatte, og har gang i noget hele tiden.

[Gæst Spilop]

Et eksempel, og nej han er vokset fra det og blev ikke tosset af at jeg ikke stoppede ham i det

[Gittemus]

Nu har jeg igennem længere tid spekuleret over, hvorfor nogle hunde og deres ejere døjer mere med alene-hjemme-problemer end andre. Jeg ved godt, at hunde er lige så forskellige, som vi mennesker, og derfor kan man sikkert ikke generalisere, men kan alligevel ikke lade med at undres, hvor det går galt?

Har racen indvirkning - altså har små racer større problemer end store? Er det ejerne, som begår en fejl?

Min personlige observation (har intet andet belæg end, hvad jeg læser herinde samt hvad jeg møder ude ved folk i min omgangskreds) er, at folk med små racer døjer mere med problemet end folk med store racer. Er dette forkert antaget?

Vi har selv kun haft tre hunde - alle af gigantrace - og ingen af dem har haft nogen problemer overhovedet. Vi tager det hele meget afslappet, når alene hjemme skal øves. Og jeg siger bestemt ikke, at vi gør det rigtigt, men når jeg læser herinde, hvor mange der har problemet, så undres jeg, hvor det er, at der er gået noget galt. Er også kun vokset med store racer, og heller ikke her har der været nogen alene hjemme problemer.

 

Min tanke med dette indlæg er ikke, at der skal peges fingre af nogen! Men kunne virkelig godt tænke mig at vide, hvis nogen ved eller har ideer til, hvor det går galt, og hvad der evt har indflydelse - så som race.

 

Måske har vi også bare været heldige med vores gamle Labbe og Rosa. Vi har ikke haft lavet de store nu er jeg væk 1 min og derefter 2 min, men er gået ud og ind af huset helt naturligt for at, gå ud med skrald, handle, til sport med ungerne osv. Nogle gange var vi væk 20 min og andre x flere timer. Den første uge var der dog en hjemme heletiden og når vi gik ud og ind af huset har der siddet en med hvalpen og afledt / talt med hvalpen, med lys stemme, så oplevelsen med at en dør åbner og en person " forsvinder " ikke har været angst provokerende. Vi har haft godt tid sammen med hvalpen inden den har skulle være alene hjemme en hel dag. Tror egentlig bare de begge har følt sig trygge nok til at tænke, de skal nok komme igen, så jeg snupper bare lige en slapper :banan: Har heller ikke oplevet problemer med at de er blevet sat uden foran forretninger. Ingen piv og ingen gø.:5up:

såååå tænker, enten har vi været pisse heldige. :klap:Måske er vi bare så røvsyge at hundene har tænkt, nu ligger jeg stille og håber at de ikke kommer igen:sjov: Gaaaaaaab

[Hopsa]

Når de er ude er de rundt om alt, oppe på alt, løber som besatte, og har gang i noget hele tiden.

 

Og en mastiff eller anden gigant med den type adfærd bør ikke bruges i avl eller hvordan?

[Gæst Spilop]

Og en mastiff eller anden gigant med den type adfærd bør ikke bruges i avl eller hvordan?

 

Tror ikke jeg vil eje en ft. cocker på 50-70 kg. Intet i mit hjem ville være helt og mit hjem er kun indrettet efter hundene. Så nej.

[Inkognito]

Jeg er på springer nr. 3 og 4.

 

Nr. 1 blev trænet efter den gængse måde med langsomt at øge tiden, men vi filmede hende ikke og er sikkert gået for hurtigt frem - resultatet var ihvertfald en hund, der ikke kunne være alene hjemme. Hun kunne dog godt være alene i bilen.

 

I det øjeblik hun fik selskab af hund nr. 2, så holdte hun op med at have problemer (hendes problemer var hylen - hun ødelagde ikke noget).

 

Nr. 1 og nr. 2 blev langsomt ført ind i det at være alene med hjælp fra min mormor, der kørte op og hentede dem med hjem til sig.

 

Nr. 2 kunne efterlades alene hjemme, selvom hun aldrig var blevet trænet i at være helt alene hjemme.

 

Nr. 3 er jo vokset op med nr. 1 og 2 og har derfor heller ikke været trænet i at være helt alene hjemme. Dette bed os et vis sted, da vi mistede Mollie i marts 2011 og vi derved kun havde Jessie.

Jessie brød sig ikke om det og bryder sig stadig ikke om det, men håndtere det nu hvor hun har Emma (nr. 4).

 

Jessie udviser også problemer, hvis jeg går fra hende og Martin + Emma stadig er der, så for hende tror jeg det er mig, der er issuet.

 

Emma (nr. 4) kan også efterlades uden problemer og uden træning i at være alene-alene.

 

Jessie og Emma blev filmet (som de første af vores hunde) og blev trænet langsomt op til at være alene ved hjælp af min mormor, der kom forbi og var ved dem i kortere og kortere interval.

 

Jessie's problem er også hylen uden at ødelægge noget.

 

Til gengæld har både Rosie og Emma kedet sig gevaldigt som hvalpe/unghunde, når de var hjemme uden mennesker og har ødelagt rigtig meget inventar, men sålænge de ikke var/er bange for at være alene, så er det ikke et problem for mig/os. Vi ved naturligvis ikke om Rosie var bange, da vi ikke filmede dengang, men vi tror det ikke.

Emma er ikke bange - hun kedede sig bare og havde for meget energi.

 

Mollie og Rosie havde fri adgang til hele lejligheden og huset (Rosie var udover hendes ødelæggen af ting, da vi flyttede i hus), men Jessie og Emma er begrænset til vores entre, fordelingsgang og bryggers. Det virker bedst for Jessie at have begrænset med plads og Emma er begrænset i hendes ødelæggen, selvom hun er ude over fasen nu.

 

Vi er undtagelsen, der bekræfter reglen om aldrig at få en ny hund, hvis den gamle ikke kan være alene, da de lærer af hinanden... Jeg ved dog, at vi (ihvertfald jeg) har bedre samvittighed, når de er to fremfor alene og det kan ses på vores (eller nok mere mit) kropssprog og væremåde, hvilket har en positiv indvirkning på alene-hjemme-issuene vi har haft iflg. min helt egen hjemmestrikkede teori

[Hopsa]

Tror ikke jeg vil eje en ft. cocker på 50-70 kg. Intet i mit hjem ville være helt og mit hjem er kun indrettet efter hundene. Så nej.

 

Nok meget godt man selv må bestemme, jeg er nemlig ret begejstret for giganter der ikke ligger og dovner dagen lang, men i stedet har konstruktion og energi til at vælte rundt og vise deres begejstring for livet

[Lykkeliv]

Min tanke med dette indlæg er ikke, at der skal peges fingre af nogen! Men kunne virkelig godt tænke mig at vide, hvis nogen ved eller har ideer til, hvor det går galt, og hvad der evt har indflydelse - så som race.

Der er jo helt sikkert en masse ting der har en indflydelse, race, personlighed og alt det. Men noget jeg tit har tænkt, og det her står 100% for egen regning - ingen teorier at bakke op med - er at ejer har utroligt meget indflydelse.

Jeg har bare ofte oplevet, både IRL, her og på egen hund, at folk som gør det med alene til en stor ting også får hunde der synes det er en stor ting.

 

Den eneste af mine der har haft snerten af problemer i dén retning er Asta. Det tog enormt lang tid at komme op på en hel arbejdsdag, 2,5 måned eller sådan noget. Og det er så også, uden konkurrence, den hund som jeg har gjort mest ud af i forhold til alene hjemme, fordi jeg synes at det der med at der skulle være TO alene sammen var lidt stort og ukendt.

Alt var skemalagt og tilrettelagt. Alene hjemme, alene med anden hund, alene i stue, alene i hele huset og bla bla bla. 1 minut af gangen nærmest, og det eneste jeg fik ud af det, var en hund der blev usikker på situationen.

 

Da jeg fik Modjo var der flere der gjorde mig opmærksomme på, at løver (selskabshunde generelt) dårligt tåler adskillelse. Tja, måske min er speciel, men vi har aldrig haft problemer.

[Shii]

Der er osse forskel på hvad folk opfatter som problem, jeg kommer ihvertfald hjem til ting indimellem her, som en alm. familie sikkert godt kunne finde på at beskrive som problemadfærd

Jeg tror ikke man kan kategorisere i små og store racen, og når et problem opstår er det jo som udgangspunkt ikke hunden der har et problem, men en ejer der ikke har handlet rigtigt ift. den hund der er kommet ind i hjemmet.

 

 

Helt, helt enig! Vores laver altså også ting som andre nok ville DØ over

 

 

--

 

Derudover så er Dexter heller aldrig rigtig trænet til at være alene hjemme, og han er røv ligeglad... Penny er heller aldrig trænet, og jeg må indrømme at jeg lidt har opgivet... Hun kan slet ikke styres hvis hun ser min kæreste gå med Dexter... Og Penny efterlades sammen med mig... Derfor går jeg altid først med hende

 

Hun kan sagtens være alene hjemme, hvis jeg går med hende, min kæreste går med Dexter, jeg går hjem med Penny, og jeg så går igen... Ingen problemer... Det er bare at Dexter bliver taget fra hende hun ikke kan håndtere... Den lille stakkel

[Therese]

Jeg har indtil videre haft to hunde, som ikke kunne være alene hjemme hos deres forrige ejer. Den ene bed alting i stykker og den anden var tydeligvis frustreret, for han hentede en hel masse af vores ting, som han kunne ligge med. De to andre hunde er vokset op hos os og ingen af dem har haft særlige problemer her hos os.

 

I starten bed Charlie en kurv i stykker og Bobo hentede et par sko at ligge med, men vi har egentligt aldrig trænet det rigtigt. Selvfølgelig er vi ikke startet ud med en alene tid på 8 timer, men vi har aldrig rigtig tænkt så meget over at træne det. Vi har bare haft en fast rutine, hvor hundene får et eller andet at tygge i, får et lille klap og bliver sagt farvel til og det har altid fungeret fint. Jeg tror at de ved hvad der skal ske på den måde og det er de trygge ved.

 

Vi har aldrig taget tid på hvor længe hunden kunne være alene eller noget andet i den stil. Vi er måske startet med at gå ud med skraldeposen eller ud efter posten og så bliver tiden bare øget lige så stille. Men jeg har aldrig tænkt over at planlægge det som sådan - det kommer bare helt naturligt i hverdagen. Og jeg tror egentligt ikke at jeg vil gøre det anderledes med den næste hund :hmm:

[anne-lise hansen]

min 1 ´ havde ialtfald problemer med at være alene - hun splittede min sofa samt et gulvtæppe , selv om hun ikke var særligt meget alene da jeg kun arbejdede hv.2 uge om natten , men jeg oplevede ofte at hun fik tilbagefald efter ferier selv da hun var blevet så gammel at det ellers ikke var et problem. De andre har været 2 sammen og her har jeg ikke oplevet problemer . Selv Tot som jo er alenehund i øjeblikket opfører sig exemplarisk - ingen lyd eller ødelagte ting ( endnu bank - bank ! ).

[Gæst Sus&Siku]

Her har jeg ikke trænet alene-hjemmetid som sådan...

 

Hunden har kun stuen, alle øvrige døre er lukket eller sat hvalphegn op ad. Han piver lidt når jeg låser døren, men stopper hurtigt igen(kan se ind via børneværelset, at han sidder i sofaen).

Når jeg kommer hjem igen piver han, når nøglen sættes i døren.

 

Han ødelægger intet, men stjæler gerne slik/kiks rester fra sofabordet, så det skal være ryddet, når han skal være alene.

[Ninjamor]

Da jeg fik Modjo var der flere der gjorde mig opmærksomme på, at løver (selskabshunde generelt) dårligt tåler adskillelse. Tja, måske min er speciel, men vi har aldrig haft problemer.

 

Der er heldigvis altid hunde som bekræfter, at der ingen regel er uden undtagelse :5up:

 

Af forskellige årsager var Pelle over et år, før jeg kunne øve alene hjemme med ham. Det gik totalt smertefrit og var slet ikke "efter bogen". Men da kendte jeg ham efterhånden så godt at jeg mente jeg vidste, hvad han kunne klare.

Han kommer aldrig til at skulle være alene efter et fast tidsskema, men han kan sagtens klare ikke at være i vanen og så være alene en gang imellem.

 

Sådan er hunde så forskellige

[Lykkeliv]

men han kan sagtens klare ikke at være i vanen og så være alene en gang imellem.

Det er det samme her. I og med at både mand og jeg tit arbejder (eller læser) hjemmefra, er det langt fra hver dag hundene er alene. De dage der er alene tid kan dog nemt blive lidt lange, især nu fordi der jo også lige er kommet aflevering/hentning af barn indover. Det håndterer de helt fint.

 

Derudover er der jo også tidspunkter hvor de er nødt til at være hjemme, men lukket væk fra vi andre - fx når der er møder osv. og det er der heller ingen kny over.

Højst bebrejdende blikke hvis man vækker dem fra god søvn og beder dem smutte et andet sted hen og sove

[Gæst Beaglepack]

Jeg har aldrig øvet "alene-hjemme" med nogen af mine hunde - heller ikke dem før beaglerne.

Jeg/vi er gået når vi skulle - men i starten mens de var små var de aldrig uden opsyn. Det er kommet i forlængelse med at man går ude med skraldespanden, tømmer postkassen, hænger vasketøj ud, går på toilet og den slags narturlig forekommende ting. Når jeg/vi skulle handle og lign. så gik vi "bare" uden nogen dikkedarer.

Vi har været heldige - er aldrig kommet hjem til ulykker af nogen art. De hunde jeg har/havde hører så også til den mere selvstændige race, og det kan måske godt være en årsag

[Hestkjær]

Det mærkelige er, at i denne tråd er vi mange, som ikke har gjort det store ud af alenehjemmetræning, og ingen af os har haft de store problemer. Hvilket jo kunne tyde på, at netop ejers sindstilstand omkring dette emne har stor indflydelse på, hvordan hunden opfatter det at blive efterladt alene hjemme. Her har vi aldrig øvet det der med af-på af overtøj, rasle med nøgler osv. Vi tager tøj på, siger "hej hej, kommer lige om lidt", lukker døren og går. I starten er vi selvfølgelig ikke væk så længe, men vi gør ikke noget stort nummer ud af det.

 

Spændende at vi faktisk kan være en del af problemet, når hundene får alene-hjemme-problemer!

[Hopsa]

Det mærkelige er, at i denne tråd er vi mange, som ikke har gjort det store ud af alenehjemmetræning, og ingen af os har haft de store problemer. Hvilket jo kunne tyde på, at netop ejers sindstilstand omkring dette emne har stor indflydelse på, hvordan hunden opfatter det at blive efterladt alene hjemme. Her har vi aldrig øvet det der med af-på af overtøj, rasle med nøgler osv. Vi tager tøj på, siger "hej hej, kommer lige om lidt", lukker døren og går. I starten er vi selvfølgelig ikke væk så længe, men vi gør ikke noget stort nummer ud af det.

 

Spændende at vi faktisk kan være en del af problemet, når hundene får alene-hjemme-problemer!

 

Vi er altid en del af de problemer vi mener vores hunde har

[søster lagkage]

man kunne også bemærke, at næsten alle der har skrevet i tråden, aldrig har haft nogen som helst problemer, ikke er gået specielt op i alene-træning og for de flestes vedkommende vist også har mange hunde.

 

så måske kunne konklusionen også være, at de der synes, at det har været en stor udfordring (mig selv inklusiv, sådan set), ikke rigtigt "orker" forklare sig i en tråd, hvor alene-problematikker langt hen ad vejen forklejnes eller beskrives som noget skabt af ejer? det er ikke en kritik af dig hestkjær, tråden er startet i god tone og det er jo fair at undre sig og sådan, men personligt har jeg det i hvert fald lidt sådan ... at det kan være op ad bakke at skulle retfærdiggøre at have en vildt separationsfølsom hund, som man "pylrer" om og tager med på toilettet, til folk der slet ikke har erfaringer med (og måske heller ikke rigtigt forståelse for) den situation.

[Lille Louie]

Det virker lidt som om, at der nu er kommet konsensus om, at: "Folk, som gør det med alene til en stor ting, får også hunde, der synes det er en stor ting".

 

Men kunne det tænkes, at det ikke fra start har været en stor ting?

 

Hvis man får en, lad os sige mindre robust, hvalp, der ikke bare affinder sig med dagligdags ting som at man "lige går ned med skraldet", "hænger vasketøj op", "henter ungerne", så BLIVER det jo pludselig et problem/en stor ting i hverdagen, om man vil det eller ej. Det sætter sine begrænsninger og kan ikke bare ignoreres. Da slet ikke, hvis man bor i lejlighed.

 

Og det er da klart, at hvis jeres hunde bare har syntes, at det var helt fjong, at I lavede de der dagligdagsting, så har I naturligt kunnet bygge mere og mere på. Men det ville I ikke have kunnet, hvis jeres hvalp højlydt/visuelt havde protesteret mod det. Så havde I nok også været nødsaget til at gøre det til en "stor ting", der måske krævede mere systematisk arbejde.

[Ninjamor]

Det mærkelige er, at i denne tråd er vi mange, som ikke har gjort det store ud af alenehjemmetræning, og ingen af os har haft de store problemer. Hvilket jo kunne tyde på, at netop ejers sindstilstand omkring dette emne har stor indflydelse på, hvordan hunden opfatter det at blive efterladt alene hjemme. Her har vi aldrig øvet det der med af-på af overtøj, rasle med nøgler osv. Vi tager tøj på, siger "hej hej, kommer lige om lidt", lukker døren og går. I starten er vi selvfølgelig ikke væk så længe, men vi gør ikke noget stort nummer ud af det.

 

Mange med kun én hund?

 

Vi er altid en del af de problemer vi mener vores hunde har

 

Vil du uddybe den?

 

man kunne også bemærke, at næsten alle der har skrevet i tråden, aldrig har haft nogen som helst problemer, ikke er gået specielt op i alene-træning og for de flestes vedkommende vist også har mange hunde.

 

så måske kunne konklusionen også være, at de der synes, at det har været en stor udfordring (mig selv inklusiv, sådan set), ikke rigtigt "orker" forklare sig i en tråd, hvor alene-problematikker langt hen ad vejen forklejnes eller beskrives som noget skabt af ejer? det er ikke en kritik af dig hestkjær, tråden er startet i god tone og det er jo fair at undre sig og sådan, men personligt har jeg det i hvert fald lidt sådan ... at det kan være op ad bakke at skulle retfærdiggøre at have en vildt separationsfølsom hund, som man "pylrer" om og tager med på toilettet, til folk der slet ikke har erfaringer med (og måske heller ikke rigtigt forståelse for) den situation.

 

Jeg tror du er lidt overfølsom omkring dette emne? Det er i hvert tilfælde hverken min mening eller min holdning at separationsproblemer er ejerens skyld og jeg kan næppe tro, at nogen ligefrem synes du eller andre skal retfærdiggøre at I tager jer af jeres hundes separationsproblemer.

 

Det virker lidt som om, at der nu er kommet konsensus om, at: "Folk, som gør det med alene til en stor ting, får også hunde, der synes det er en stor ting".

 

Arh, der er nogle få som har skrevet, de ikke har oplevet problemer med separation, det er næppe at konkludere at problemet skyldes ejeren

Selv har jeg altid syntes at det er en "stor ting" og jeg har kun haft to hunde med problemet, det var da de blev gamle og mistede en del af sanserne.

 

Hvis man får en, lad os sige mindre robust, hvalp, der ikke bare affinder sig med dagligdags ting som at man "lige går ned med skraldet", "hænger vasketøj op", "henter ungerne", så BLIVER det jo pludselig et problem/en stor ting i hverdagen, om man vil det eller ej. Det sætter sine begrænsninger og kan ikke bare ignoreres. Da slet ikke, hvis man bor i lejlighed.

 

Og det er da klart, at hvis jeres hunde bare har syntes, at det var helt fjong, at I lavede de der dagligdagsting, så har I naturligt kunnet bygge mere og mere på. Men det ville I ikke have kunnet, hvis jeres hvalp højlydt/visuelt havde protesteret mod det. Så havde I nok også været nødsaget til at gøre det til en "stor ting", der måske krævede mere systematisk arbejde

 

Det er et stort problem hos mange hunde og nok det problem jeg mest er ude for.

 

Uanset, så spiller ejerens ro/uro ind, når der arbejdes med problemet. Det er klart at man, når man f.eks. bor i lejighed, vil være nervøs for om hunden nu kan nå at lære at være alene uden at genere naboerne indenfor den tidsfrist man har før man skal hjemmefra på job eller andet. Eller man er bekymret for om man kommer hem til et overskidt hus, en ulykkelig hvalp eller et hjem der er raseret. Det ville være underligt andet.

Det er ikke anderledes end den afsmitning der sker fra ejer til hund, når ejeren er nervøs for om hunden vil gøre udfald ved passering af en anden hund.

 

Vi kan ikke skjule vores nervøsitet for hundene og de reagerer på den, som regel med at gøre lige præcis det vi frygter de vil gøre..

[Gæst lone hansen]

Det virker lidt som om, at der nu er kommet konsensus om, at: "Folk, som gør det med alene til en stor ting, får også hunde, der synes det er en stor ting".

 

Men kunne det tænkes, at det ikke fra start har været en stor ting?

 

Hvis man får en, lad os sige mindre robust, hvalp, der ikke bare affinder sig med dagligdags ting som at man "lige går ned med skraldet", "hænger vasketøj op", "henter ungerne", så BLIVER det jo pludselig et problem/en stor ting i hverdagen, om man vil det eller ej. Det sætter sine begrænsninger og kan ikke bare ignoreres. Da slet ikke, hvis man bor i lejlighed.

 

Og det er da klart, at hvis jeres hunde bare har syntes, at det var helt fjong, at I lavede de der dagligdagsting, så har I naturligt kunnet bygge mere og mere på. Men det ville I ikke have kunnet, hvis jeres hvalp højlydt/visuelt havde protesteret mod det. Så havde I nok også været nødsaget til at gøre det til en "stor ting", der måske krævede mere systematisk arbejde.

Hvad betyder det at en hvalp protesterer visuelt?

Jeg har kun en hund. En Løwchen på 4 mdr fra janni og jeg har overhovedet ingen problemer med alenehjemme. Der er ham og mig her så vi er ret tæt elelrs

[Gæst lone hansen]

Min er en hanhund, måske er hanhunde bare nemmere?

[Ninjamor]

Min er en hanhund, måske er hanhunde bare nemmere?

 

Det kan jeg fortælle dig de ikke er

[Lille Louie]

Arh, der er nogle få som har skrevet, de ikke har oplevet problemer med separation, det er næppe at konkludere at problemet skyldes ejeren

 

Så har vi ikke læst til samme. Der er da op til mange, der har skrevet, at det skyldes ejeren (eller i hvert fald, at de tror, det skyldes ejeren)

 

Hvad betyder det at en hvalp protesterer visuelt?

Jeg har kun en hund. En Løwchen på 4 mdr fra janni og jeg har overhovedet ingen problemer med alenehjemme. Der er ham og mig her så vi er ret tæt elelrs

 

Mente bare, at man kan se, når man kommer hjem, at hunden ikke har været i ro. Splittet hjemmet ad osv.