Hop til indhold

Hvalp/gammel hund, er vi helt gal på den her?


Charlotte1970
 Share

Recommended Posts

Pyh ha.. Er i et stort dilemma. Vi er jo igang med hvalpekøb, og synes selv vi har fundet den rigtige hvalp. (Schapendoes) Fræk, kvik og af nogle forældre jeg elsker temperamentet på. Han er 13 uger nu, og vi får ham om 2 uger pga ferie.

 

Jeg er dog slet ikke sikker på vores gamle hund (bearded collie på 8) er enig.... De har mødtes på neutral grund et par gange, hvor Luca har været obs på ham, og ventet hvis han ikke kunne følge med. Men ellers ikke det vilde. Jeg tænker ikke der var noget forkert her. Tværtimod, så jeg en Luca som var helt ok.

Nu har han så været på besøg her, og det var tydeligt til stor irritation for Luca. Han kunne selvfølgelig ikke lade hende være, og hun brugte rigtig meget tid på at knurre og vise tænder. Vi afledte ham, men Luca kom selvfølgelig med hvis det var for spændende eller der var guffer i farvandet. Hvorefter hun kunne starte forfra med at "afvise" ham.

 

Jeg ser hun stresser, og hvalpen tror jeg kan mærke hun ikke for sagt ordentligt fra. Luca fik lov til at prøve selv at sige fra, men stressede op, og jeg afledte hvalpen. Problemet er, de på et tidspunkt skal være alene hjemme, og jeg er meget bange for det går galt, enten af Luca bliver for voldsom, eller stresser helt op. Det er ikke muligt at skille dem ad, - jeg er ret sikker på hvalpen vil gøre alt for at komme ind til Luca. Eller gø og pive hele dagen. Det stresser også.

 

Jeg optog en lille smule, og det er tydeligt Luca sender en masse signaler af sted, som ikke helt bliver opfattet af hvalpen, som vender tilbage igen og igen, også efter jeg stoppede med at filme. Luca i kurv - YouTube Det er måske svært at høre, men Luca knurre det meste af tiden. Det skal også siges, da det ikke kun var når Luca ligger i kurven, dette sker hver gang han nærmer sig og gerne vil lege.

 

Louie var rigtig fin, kunne nemt slappe af, uden at følge os i hælene hele tiden. Dog var han tiltrukket af Lucas bagdel, og det er måske lige præcis her, Luca står af. Han forsøgte første gang vi mødtes af humpe hende, men jeg tænkte det var pga det var en ny hund han mødte. Men nu tænker jeg det er et signal jeg har overset? (Eller bare ser spøgelser alle steder :genert: )Han forsøgte at humpe mig i går også, men fik selvfølgelig ikke lov. En godbid var nok til at skifte fokus.

 

Jeg understreger at det er Luca der har min første prioritet, og hvor meget jeg gerne vil have Louie i huset, skal det ikke være på bekostning af Luca. Vi har virkelig forsøgt at gøre forarbejdet ordentligt, med flere hvalpebesøg, også med andre end Louie. Ventet til vi kunne finde et sted, hvor vi synes om forældrenes temperament, besøgt på neutral grund, få ham på besøg, ja alt hvad vi kunne finde på som kunne hjælpe os og Luca i processen.

 

Hvad siger i kloge HF'er? Skal Luca ha lov til at være enehund, eller er der nogle måder vi kan hjælpe hende på. - Eller er det helt normalt, og bare mig der er en hønemor overfor Luca?

Link til indlæg
Del på andre sites

Er der ikke noget med at I har haft en voksen plejehund, som Luca kom godt ud af det med? Det kan være at I snarere skal se jer om efter en lidt ældre omplaceringshund.

 

Som jeg ser videoen, er hun meget trykket og viser på enhver måde at hun ikke ønsker hvalpens selskab. Det virker som om hun har søgt tilflugt i sin kurv for at blive fri for ham, og så føler hun sig tvunget til at markere, når han også følger efter hende derhen. Det er selvfølgelig ikke ideelt.

 

På den anden side har jeg også oplevet hvordan min egen Vinnie var meget afvisende overfor Oluf, da han flyttede ind. Det var dog på en anden måde - hun var ikke utryg ved ham, og de er siden blevet fine venner.

det, der bekymrer mig, er nok mest at Luca virker så utryg. Nogle voksne hunde har svært ved at læse hvalpe, fordi deres kropssprog er så voldsomt og uforudsigeligt, og de selvfølgelig ingen "manerer" har. Jeg spekulerer på om Luca før har mødt andre hvalpe, og hvordan det gik? Hvis det er noget generelt for hende, at hun ikke kan lide hvalpe, er det måske lidt synd at lade en flytte ind hos hende. Hvis hun plejer at være ok med hvalpe, kan det jo være at hun tør op, og lærer at acceptere ham.

 

Hvis hvalpen var mindre, rent størrelsesmæssigt, ville jeg foreslå at I lavede en slags afspærring om Lucas kurv, så hun kunne være i fred når hun ville. Men han ser ud til at være næsten lige så stor som hende. Det er måske også en del af problemet, og kan gøre at hun føler sig truet af ham.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har jo nu lille pjevs som er 4 mdr nu , Kleo på 9 og Alfen på 4, Kleo's opførsel overfor Pjevs er fuldstændig som det du oplever, jeg ville afgjort ikke lade dem være alene sammen;( hvis ikke du har mulighed for at skilde dem ad og de skal være alene, så ville jeg ikke gøre det;( måden at sige fra på fra den gamle hund er i mine øjne helt normal, en gammel lidt træt hund vil have ro;) hos os har vi børnegitter mellem Pjevs og Kleo så Kleo kan få ro, de kan fint gå sammen på ture og udenfor men inde skal der være ro siger Kleo og derfor er de på vær side af gitteret.

Link til indlæg
Del på andre sites

Da vi fik min hund for 2½ år siden var hun ret så klejn. Mine forældres hund var meget utryk ved hende, knurrede, rejste børster gøede osv af hende, og vi troede aldrig det ville blive godt. Men som tiden er gået så er de gået hen og blevet de be bedste venner! Mine forældres hund kan og ved simpelthent ikke hvad han skal stille op med en hvalp, da de for ham er noget ret underligt, nyt og uvis. Men de havde heller ikke behov for at være alene, eftersom vi kun var på besøg når vi var hos mine forældre.

 

Så måske som en anden skriver, skal I kigge på en lidt ældre hund, eller håbe at det skyldes utrygheden ved hvalp.

Link til indlæg
Del på andre sites

Er der ikke noget med at I har haft en voksen plejehund, som Luca kom godt ud af det med? Det kan være at I snarere skal se jer om efter en lidt ældre omplaceringshund.

 

Som jeg ser videoen, er hun meget trykket og viser på enhver måde at hun ikke ønsker hvalpens selskab. Det virker som om hun har søgt tilflugt i sin kurv for at blive fri for ham, og så føler hun sig tvunget til at markere, når han også følger efter hende derhen. Det er selvfølgelig ikke ideelt.

 

På den anden side har jeg også oplevet hvordan min egen Vinnie var meget afvisende overfor Oluf, da han flyttede ind. Det var dog på en anden måde - hun var ikke utryg ved ham, og de er siden blevet fine venner.

det, der bekymrer mig, er nok mest at Luca virker så utryg. Nogle voksne hunde har svært ved at læse hvalpe, fordi deres kropssprog er så voldsomt og uforudsigeligt, og de selvfølgelig ingen "manerer" har. Jeg spekulerer på om Luca før har mødt andre hvalpe, og hvordan det gik? Hvis det er noget generelt for hende, at hun ikke kan lide hvalpe, er det måske lidt synd at lade en flytte ind hos hende. Hvis hun plejer at være ok med hvalpe, kan det jo være at hun tør op, og lærer at acceptere ham.

 

Hvis hvalpen var mindre, rent størrelsesmæssigt, ville jeg foreslå at I lavede en slags afspærring om Lucas kurv, så hun kunne være i fred når hun ville. Men han ser ud til at være næsten lige så stor som hende. Det er måske også en del af problemet, og kan gøre at hun føler sig truet af ham.

 

Luca har været ret ligeglad overfor andre hvalpe, de har kunne bide hende i halen, uden hun gad at sige noget (tævehvalpe) men det har altid været på neutral grund. Vi har ikke haft så små hvalpe her i huset før. - Derfor var det også vigtigt for os, at han kom på besøg.

 

Det med utrygheden, er en vigtig del. Jeg må nok erkende, jeg så det mere som stress, men kan godt se hvad det er du mener. Tak for dit input.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har jo nu lille pjevs som er 4 mdr nu , Kleo på 9 og Alfen på 4, Kleo's opførsel overfor Pjevs er fuldstændig som det du oplever, jeg ville afgjort ikke lade dem være alene sammen;( hvis ikke du har mulighed for at skilde dem ad og de skal være alene, så ville jeg ikke gøre det;( måden at sige fra på fra den gamle hund er i mine øjne helt normal, en gammel lidt træt hund vil have ro;) hos os har vi børnegitter mellem Pjevs og Kleo så Kleo kan få ro, de kan fint gå sammen på ture og udenfor men inde skal der være ro siger Kleo og derfor er de på vær side af gitteret.

Det vil være rigtig svært at skille dem ad. Jeg vil selvfølgelig snakke med manden om hvilket muligheder han ser i forhold til det. For du har helt ret, ude og på ture er der ikke problemer som overhovedet nærmere sig det vi ser indenfor.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kunne desværre godt se for dig, at Luca får problemer med en dagligdag med en livlig hvalp. Min Nanas mor havde været alenehund i mange år da familien købte en labberhvalp. Hvis børnene ikke lige legede med ham, så var hvalpen i røven på Tøsen ustandslig.

Tøsen blev tilbagetrukket og livede først op på en ferie, hvor hun var hos kendt familie med jævnaldrende ældre/gammel hund. Så der blev hun til sine dages ende.

Min Nana ville ikke kunne klare en hvalp i huset nu, trods hun er rask, men sart. Og skulle aldrig være fri med en hvalp uden opsyn.

Jeg synes I skal finde et totalt "helle" til Luca, hvor hvalpen ikke kan komme og det skal så være et sted, hvor hun ikke føler sig afsides, men i centrum, som hun plejer..

Link til indlæg
Del på andre sites

Tot er nu ca 4½ år og da jeg fik aflivet Racer i februar mdr , kunne jeg først ikke rigtig mærke noget på ham , men da Ollie så kom til ( medio april ) livede Tot op - så meget så selv vores dyrlæge bemærkede det og nu tror jeg ikke han vil undvære den lille terrorrist , jeg har fundet ud af at Tot vist er meget blød overfor Ollie , så jeg roser ham meget og prøver på at " bakke " ham op når han forsøger at sætte Ollie lidt på plads - Ollie virker som om han har et meget stærkt temperament , så jeg prøver at støtte Tot så meget som muligt , men de leger utroligt godt sammen og sover og spiser også sammen - så indtil nu er alt vel- so far so good !

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack

Jeg er helt ærlig når jeg siger det her! Jeg ville ikke hente en hvalp ind her hos os da min Charlie også snart bliver 9 år (til oktober) - Han gider simpel hen ikke hvalpe mere. På neutral grund er han overbærende og finder sig i at de hopper rundt om ham - når han ikke gider mere vender han ryggen til og sætter sig - det er hans måde at sige fra på. Vores andre to beagler er anskaffet ud fra en plan vi lagde allerede da vi fik Charlie og med opdrætter på side linjen - således at der fra start blev gået frem efter denne plan. Vi var godt klar over, at da Darwin kom til da var Charlie knap 6 år og det var sidste udkald, af hensyn til ham og for at det ikke betød at vi skulle adskille beaglerne i forhold til hinanden.

 

Hvis I vælger at gå videre med Louie - så skal der skabes ro for Luca - så hun får sin ro. Hun virker trykket/stresset på videoen men samtidig meget opmærksom på Louie. Det er muligt det "bare" er til isen er brudt og hun når, hun har vænnet sig til ham, går i gang med at opdrage på ham - men det kan også være isen ikke bliver brudt - det er jo meget svært at spå om.

 

Måske ville en lidt ældre hund blive et bedre valg?

Link til indlæg
Del på andre sites

Mange tak for alle jeres input. Vi har snakket frem og tilbage. Luca er vant til at komme i hele huset, og det vil blive mere end svært at få delt så ikke en af hendes 3 sovesteder bliver afskåret fra hende. Samtidigt var hele ideen at hvalpen skulle føle sig tryg ved at være alene hjemme. Schapendoes er kendt for at have svært ved at være alene.

 

Jeg er meget vild med Louie, men Luca har som sagt første prioritet. Lige nu hælder vi mest til at sige nej tak, og lade alt hvad der hedder hund nr 2 ligge. Jeg kan kun glæde mig over vi gik med livrem og seler, i forhold til alle de møder vi har haft.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Uf, jeg ved sgu ikke. Vi boede med en veninde + hund, den snappede og knurrede af min hvalp og lærte aldrig rigtigt at kunne lide ham. Vi flyttede (dog ikke pga det), så ved ikke om det ville have ændret sig men det var op til 7-8 mdr mener jeg. Jeg tror ikke den hund kunne lide en hvalp i sit hjem, altså som boede der. For bl.a. en schæfer kom på besøg og det var ok :vedikke: Dog tror jeg der er forskel på at i vil være begge hundes ejer, men jeg ville nok selv være lidt nervøs for at det ville kræve en del arbejde.

 

I havde en anden hund på prøve eller besøg eller et eller andet, hvor det slet ikke gik - var det den som forsvarede sengen/soveværelset? Hvordan var Luca ellers med den hund?

 

Hvis i kan, kunne 1-2 besøg mere måske være en ide? MÅSKE er det fordi hun lige skal se den an, men det skal selvfølgelig heller ikke blive for mange dårlige oplevelser for hvalpen, og forresten, det med at humpe er som regel stress betonet når de er så små, fordi den lille ikke ved hvad den ellers skal gøre/hvordan den skal gribe situationen an.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack

Jeg vil nu heller ikke sige I bare skal opgive når I er nået så langt. Det vil kræve noget arbejde - sådan er det i forhold til hvalp og i forhold til den (de ) voksne hunde man har, vejr og vind skal fordeles lige. Oscar knurrede også af Darwin hvis han gik op i hans kurv i soveværelset - men han snappede ikke efter ham - Darwin gik så bare igen og senere accepterede Oscar så at han sad i hans kurv selvom han lå der.

 

Prøv at have ham på besøg et par gange mere og se om det ikke bliver bedre!

Link til indlæg
Del på andre sites

I havde en anden hund på prøve eller besøg eller et eller andet, hvor det slet ikke gik - var det den som forsvarede sengen/soveværelset? Hvordan var Luca ellers med den hund?

Luca havde det ellers ok med ham, men han overtog mere og mere, og til sidst blev Luca næsten smidt ud af soveværelset. Så her husker du ret.

 

Vi har jo efterhånden haft Jessie, en anden bearded, på ferie et par gange uden problemer. De to har altid fungeret rigtig fint sammen. De har heller ikke leget sammen, men kan dele alt sammen. Her er Luca fuldstændig ligeglad om Jessie ligger i hendes kurv, og om hun gnaver i hendes ben. De drikker ofte samtidig uden problemer. Vi ser Luca sagtens kan være sammen med andre. Men hvalp på hjemmebane, er åbenbart ikke godt. Vi tænkte hvalp fordi Luca ret ofte er sammen med hvalpe i familie, men igen ikke her. Og det har altid virket ganske fornuftigt, ligesom det gjorde med Louie på neutral grund. Hjemme er bare noget andet. Luca er helt ved siden af sig selv i dag, humper og er lige i hælene på os, så vi prøver ikke mere nu. Hun får fred og ro!

Link til indlæg
Del på andre sites

Nogle hunde egner sig bare ikke til hvalpe. Min Mingus synes det er det værste der findes, han vil bare have fred og ro, og det er svært med en hvalp i huset. Da jeg fik Cajsa, var det et helvede de første mange måneder, og i dag synes jeg faktisk ikke det var fair over for Mingus. Den hvalp jeg har nu, går det meget bedre med. Hun har nemlig den mellemste hund at lege med, og derfor får Mingus fred det meste af tiden. Men der skal under ingen omstændigheder flere hvalpe i huset i hans levetid, for det duer han bare ikke.

Link til indlæg
Del på andre sites

I den aktuelle sag synes jeg ikke det ser så godt ud. Det kan da godt være at de to efter et par dage finder bedre ud af det, men så længe kan man jo heller ikke låne en hvalp.

Dermed ikke sagt at det ikke ville kunne lade sig gøre med en hvalp. Det er i meget høj grad et spørgsmål om individer, og om hvorvidt de passer sammen eller ikke.

 

Jeg var så heldig at finde en "hvalp" der gik meget fint sammen med min gamle jagthund. Aldersforskellen på de to var lidt over 12 år. De holdt meget af hinanden, og det var gensidigt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes det lyder helt normalt. Synes ofte jeg har oplevet at ældre hunde, synes de helt små hvalpe er lidt irriterende, men de vender sig til dem efter nogle dage. Som regel. Men jeg ville heller ikke lade dem være alene sammen, hvilket også ville være en god øvelse for den lille, da den gamle, desværre, skal her fra før den. Som andre skriver, så synes jeg det ville være en god idé med et børnegitter :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu har vi haft et par dage til at snakke sammen plus få lidt input herfra, dyrlægen mfl.

 

Jeg er ret sikker på som KimC skriver, det er et spørgsmål om individer. Netop fordi Luca trives fint med mange hunde her hjemme. Men helst tæver, kan vi efterhånden se.

 

Omkring børnegitter, så er det ikke en løsning her pt. Luca hader at være afgrænset. Derfor er alle døre åbne her i huset, ellers skal de nok blive det. Det samme hvis der er spærret for hende, hun skal bare igennem.

 

Vi har valgt at sige nej tak. Luca er utrolig stresset pt, vi bliver humpet og ved den mindste lyd kravler hun på skødet af os. Vi går kun kendte steder. Er hun på ukendt sted, vil hun slet ikke ud af bilen.

 

Jeg aner ikke hvad der helt skete, men jeg har tydeligt overset et af hendes signaler. På trods af vi har mødtes flere gange. Det kan jeg så bruge lidt tid på at finde ud af....!

Link til indlæg
Del på andre sites

Det kunne lyde som om Luca er en naturlig "omega", altså den der er nederst i hierarkiet, og ikke trives med at være mere dominerende, som hun jo helst skal være i forhold til en hvalp, og overfor hanhunde. Det er muligt at hun foretrækker trygheden ved at underkaste sig andre tæver. Det, du beskriver i forhold til Jessie, siger i hvert fald noget om at hun ikke forsvarer hverken territorium, ressourcer eller kropszone. Men det er svært at vide om hun ligefrem nyder den anden tæves selskab, eller bare finder sig i det. Jeg ville nok vælge at lade hende være alenehund.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack

Jeg er ret enig med Umulia :5up:

 

Det ville jo være rigtig synd - ikke kun for Luca - men også for Louie hvis det viste sig om få uger at de bare ikke kan sammen.

Link til indlæg
Del på andre sites

På videoen er der som sådan ikke noget unormalt at se. Det er en ældre hund der vil være i fred og ikke kan "få lov" til det. Hendes grænser kan være meget anderledes overfor en hvalp når hun er hjemme kontra når hun er ude.

Jeg kan se med mine ældre piger at de bruger meget energi når de er ude, de har være hvalpetanter for et utal af hvalpe, specielt sheila er fantastisk til det, stort overskud. Men når hun så kommer indenfor, så vil hun slappe af!

 

Og så kan der sagtens blive knurret af hvalpen og presses hun nok kan hun også lave det luca gør. Men der har jeg så som regel hjulpet hende af med pestilensen inden via afgrænsning. Og netop det med at kunne adskille dem er nok eneste løsning hvis man vil have gammel hund og hvalp sammen og den gamle hund helst er fri.

 

Men generelt tror jeg ikke ret mange ældre hunde ligefrem sætter pris på at få forstyrret deres tilværelse i døgndrift af en hvalp /anden hund. De er om nogen vanedyr og vil gerne bare have det som det plejer at være. Men derfor er der stadig rigtig, rigtig mange hunde hvis ejere får en ny hvalp, når de er ældre/gamle og det går som regel ganske fint efter en lidt hård periode for den voksne hund. Men så er det jo også for ejernes skyld at der er kommet ny hund til og ikke for den gamle hunds skyld.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror faktisk at præcis den med, hvorfor vil man have hvalp er vigtigt, er det for menneskenes skyld så er det et spørgsmål om at sætte gitter op og sørge for at hvalpen ikke generer den voksne, er det for den gamle hunds skyld så er det nok bedst at lade være med at få hvalp

Link til indlæg
Del på andre sites

Hund nr 2 var for os menneskers skyld, med det i mente at Luca kunne live lidt op. Jeg ønsker en hund at træne med, og her var Louie genial. Men, og der er et men. Luca skal selvfølgelig ikke blive så stresset som hun er lige pt. At det krævede en forandring hos hende, var jeg udemærket klar over og selvfølgelig klar til at hjælpe hende med. Det der kom bag på mig var hun på trods af alle vores tiltag om at finde den helt rigtige, kunne blive så stresset. Jeg vil ikke udsætte Luca for så kraftig en påvirkning. Det er det ikke værd. Vi kæmper stadig med humperiet i dag, og det gør det bestemt ikke bedre det blæser, det giver mange lyde. Vi er på zylkene og håber det giver lidt ro. (Hvis jeg skal være optimist, hvilket jeg helst vil være, er der en bedring på vej)

 

Jeg må indrømme det er en svær en af sluge, for jeg havde virkelig glædet mig til at få en hund at arbejde med. - Vi bliver alle klogere....!

Link til indlæg
Del på andre sites

Hund nr 2 var for os menneskers skyld, med det i mente at Luca kunne live lidt op. Jeg ønsker en hund at træne med, og her var Louie genial. Men, og der er et men. Luca skal selvfølgelig ikke blive så stresset som hun er lige pt. At det krævede en forandring hos hende, var jeg udemærket klar over og selvfølgelig klar til at hjælpe hende med. Det der kom bag på mig var hun på trods af alle vores tiltag om at finde den helt rigtige, kunne blive så stresset. Jeg vil ikke udsætte Luca for så kraftig en påvirkning. Det er det ikke værd. Vi kæmper stadig med humperiet i dag, og det gør det bestemt ikke bedre det blæser, det giver mange lyde. Vi er på zylkene og håber det giver lidt ro. (Hvis jeg skal være optimist, hvilket jeg helst vil være, er der en bedring på vej)

 

Jeg må indrømme det er en svær en af sluge, for jeg havde virkelig glædet mig til at få en hund at arbejde med. - Vi bliver alle klogere....!

Ingen tvivl om at det er den rigtige beslutning I har taget. Og hold da op hvor var det heldigt at I fik lov at prøve at have hvalpen med hjemme. Cajsas opdrætter ville ikke engang lade hende hilse på Mingus, for tænk hvis hun blev syg (behøver jeg nævne at hun er stadig lider er stress og nervøsitet?).

Vi fik også lov at have Lulu i nogle dage, inden beslutningen blev taget. Den første dag vogtede Cajsa over alle ting, rum og os mennesker. Efter en dag eller to mere var de bedste venner. Men jeres tilfælde er noget helt, helt andet selvfølgelig.

 

Jeg kan godt forstå du havde glædet dig til at få en træningsmakker. Har I måske mod på at prøve en voksen igen? Evt. en han, der er kastreret eller ikke er lovesick i hvert fald.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...