Hund tilbage til opdrætter?

[Ulla H]

Jeg forstår godt at det kan vække noget ala, opdrætter vil have rettigheder over en solgt hvalp, der nu bliver min.

Men jeg forstå ikke, hvis nogle tror , det er grådighed eller anden, der gør, at opdrætter vil vide , hvad deres avl skal bruges til, hvis den uden opdrætteres vidende bare kunne videresælges. Og ikke mindst, hvilket fremtidig liv den så kan tilbydes.

Jeg ville da blive så dybt ulykkelig, hvis jeg pludselig fik at vide, at en tævehvalp herfra var opkøbt af en hvalpefabrik, så de i det mindste kunne fremvise én forældre med DKK papir.

 

Jeg kender kun én sag , der pga videresalg er gået til retten, og den sag er vist fladet ud. Hvalpekøber havde underskrevet en ikke videre formidlings/salgskontrakt, synes hvalpen var for livlig og videresolgte uden opdrætters vidende tævehvalpen til en person, der intet vidste om den 1 ste kontakt. Jeg kender så anden køber, men 1 ste køber er jo den der blev gået efter, så kender ikke til, om vedrørende fik en bøde/dom. Det var anden køber, der gjorde opdrætter opmærksom på handelen, da hun ringede for at få lov at se forældredyrene.

[Gæst Beaglepack]

I min kontrakt står der at mine hunde skal tilbage til opdrætter i tilfælde af, at jeg af en eller anden grund ikke længere kan have dem. Det har jeg ingen problemer med - ved at de vil få det godt og der vil blive sørget for at de fik et nyt hjem.

Jeg må heller ikke aflive en af mine hunde uden opdrætter får besked på og og hvad grunden er!

[Jane]

Hvis jeg jeg stod i situationen og skulle af med mine hunde og selv havde fundet et godt hjem til dem, ville ingen af mine opdrættere stille sig i vejen. De ville dog forlange at møde de mennesker der skulle overtage hundene, da de vil vide hvor og hos hvem hunden lander henne. Jeg syntes også det er betryggende at vide, at er jeg ikke selv i stand til at finde et godt hjem, vil mine opdrættere give dem et godt hjem eller sørge for de bliver formidlet videre til gode hjem. Jeg har fuld tillid til mine opdrættere og ved de ikke gør det for pengene, men for at de vil vide hvor deres hunde er og undgå, at hundene bare bliver solgt til hvem som helst og måske risikere at blive solgt flere gange. Enhver ansvarlig opdrætter er interesseret i at deres hunde har det godt hvor de er.

[Lykkeliv]

Jeg er nysgerrig

 

Hvis en opdrætter inden salg af hvalp, informerer om at hunden til enhver tid skal returneres til opdrætter (evt. for et aftalt beløb) hvis ikke den kan blive i familien den sælges til, vil du så se det som et urimeligt/uforståeligt krav, eller som et udtryk for at opdrætter ønsker at følge og tage vare på de hvalpe som denne producerer?

 

Jeg hører indimellem at argumentet for ikke at overholde en sådan aftale er, at man ikke mener at hunden vil få det godt der eller lignende. Jeg tænker i den sammenhæng at jeg som udgangspunkt aldrig ville købe en hvalp et sted hvor jeg ikke ville bryde mig om at sende den tilbage til.

 

Hvad er jeres holdning?

Ser I det som negativt eller positivt?

Der har været (og er) tilbagekøbsklausul på de hunde jeg har ejet og jeg ville da også selv formulere en sådan, hvis jeg en dag skulle få hvalpe. Jeg synes det som udgangspunkt er rigtigt fint.

 

Når det er sagt, så har jeg stået i en situation hvor jeg ikke kunne sende min hund retur til opdrætter, af den simple årsag, at den hund aldrig ville kunne integreres i deres daværende flok med stærke tæver.

Opdrætter ville ikke kunne have hende i huset, uden at hun ville komme op og toppes med deres egne hunde og sådan er det jo. Det siger da ikke noget om deres opdræt

De tilbød naturligvis at hjælpe mig med at finde et godt hjem til hunden, men det kunne og ville jeg godt selv klare.

 

Den tæve jeg har nu ville heller ikke komme retur hvis jeg stod og skulle af med hende. Hun egner sig bare ikke til en flertæve-hjem og det kan der ikke ændres på.

Min hanhund kunne til gengæld fluks ryge retur uden at jeg ville være bekymret. Han interagerer uden problemer med alle mulige hunde og jeg ville ikke have kvaler med at aflevere ham i et "opdrætter hjem".

[Ascha]

Men er det anderledes at have krav om det end at hundene ikke må bruges til fx ("skam")avl?

 

Næ. Jeg mener at det er at forsøge at blæse og have mel i munden, at man tager fuld pris for en vare men stadig forbeholder sig rettigheder over den i de næste 10-12 år.

[PBC]

Næ. Jeg mener at det er at forsøge at blæse og have mel i munden, at man tager fuld pris for en vare men stadig forbeholder sig rettigheder over den i de næste 10-12 år.

 

Enig. Egentlig er det også en smule besynderligt at en opdrætter som har haft og ejet en hvalp i 8-10 uger mener at have større rettigheder i sådan en situation end en person som har ejet hunden i op til flere år.

 

men ok. Det fleste synes jo det er fint. Så forstår jeg måske meget godt at opdrætterne lige nupper den rettighed.

 

vh PBC

[Sitto]

Jeg ville aldrig gå med til en klausul hvor der står sort på hvidt at opdrætter har førstekøbsret - i og med, som flere er inde på, at hvis man efter en del år pludselig skal omplacere hunden, så ved man altså bedst selv hvor hunden vil trives bedst henne. Men jeg ville gerne skrive under på at opdrætter naturligvis bliver oplyst og inddraget i processen med at finde et nyt hjem. Og dét synes jeg kun siger positivt om opdrætter - at man har en interesse i sine hvalpe og ikke bare er ligeglad med hvor de havner! :5up:

 

Nu kan jeg så ikke sige at jeg ikke ville købe hunde fra steder hvor jeg ikke ville aflevere dem igen - for Ayo & Liva ville for intet i verden nogensinde komme tilbage hvor de kommer fra, aldrig! så hellere aflive dem, hvis dét var mulighederne! - men den dag vi skal ud og finde en racehund igen, så bliver det med DKK tavle hos en nøje udvalgt opdrætter - og nej, dér kunne jeg ikke drømme om at købe fra, hvis ikke jeg ville turde lade hunden flytte tilbage hvis det var dét der var det bedste for hunden, eller lade den passe der fx.

[Ulla H]

Der behøver da ikke være forkøbsret på hunden. Salgbetingelser kan jo lyde" Hunden må ikke omplaceres/videresælges/formidles væk uden opdrætters samtykke. Hvilket i mine øjne kun giver anledning til samarbejde vedr. hundens fremtidige hjem.

Tror ikke mange udpensler, hvad evt tilbagekøbssum burde være i forhold til hvis hunden.f.eks har fået avlsværdi på landsplan. Altså mange udstillinger med excellent på udstilling, Hd+ evt andre foto, hjerteundersøgelse, øjenundersøgelse + evt diverse DNA test for avl. Desuden evt konkurrenceprøver.

De fleste opdrættere vil nok mene, at en hund, der f.eks er vant til evt udfoldelser i ung alder i en hundesport, og god og glad til dette, bør fortsætte hos folk, kendt med denne sport og med temperament, der passer til hunden. Og så ikke ende hos nogen uden kendskab til sporten eller racen, fordi de tilfældig er i evt. afdødes familie.

Og tro ikke, at disse hunde kommer tilbage som avlshunde, for de fleste har hårde udvælgelser af vore avlshunde, så håbet er, at deres afkom kan repræsentere vort kennelnavn med værdighed og stolthed. Og ofte er kun få i et kuld avlsværdige med hensyn til racens brug, exteriør /sundhed og pzyke.

Altså hvis dette gælder: Par kun hunde, hvor resultatet burde/skønnes blive bedre end racens gennemsnit.

[Dina]

men ok. Det fleste synes jo det er fint. Så forstår jeg måske meget godt at opdrætterne lige nupper den rettighed.

Jeg tror altså, at du misforstår "de fleste", for næsten alle har givet udtryk for, at de så opdrætterens tilbagekøbsklausul som en hjælp, men ikke som et krav. Forståeligt nok, for det kan aldrig blive et rigtigt krav rent juridisk, er jeg næsten helt overbevist om.

[Aslan]

Jeg er nysgerrig

 

Hvis en opdrætter inden salg af hvalp, informerer om at hunden til enhver tid skal returneres til opdrætter (evt. for et aftalt beløb) hvis ikke den kan blive i familien den sælges til, vil du så se det som et urimeligt/uforståeligt krav, eller som et udtryk for at opdrætter ønsker at følge og tage vare på de hvalpe som denne producerer?

 

Jeg hører indimellem at argumentet for ikke at overholde en sådan aftale er, at man ikke mener at hunden vil få det godt der eller lignende. Jeg tænker i den sammenhæng at jeg som udgangspunkt aldrig ville købe en hvalp et sted hvor jeg ikke ville bryde mig om at sende den tilbage til.

 

Hvad er jeres holdning?

Ser I det som negativt eller positivt?

 

Jeg syntes det er possitivt - men jeg ville nok aftale med opdrætter om det ikke kunne være rimeligt at snakke om det - hvis man nu mente at man selv kendte den perfekte familie (evt en familie som den er vandt til at blive passet af og som hunden elskede, Aslan har mange selvvalgte kærlighede hvor han ville have det RIGTIG godt.).

 

Jeg kender et eksempel, hvor ejeren sked på opdrætteren og gav hunden til den helt rigtige mand (og da jeg ikke brøds mig om den opdrætter, var valget i mine øjne det rigtige).

 

Så jeg ville klar tjekke med opdrætter om det var noget man evt kunne snakke om hvis første eksempel var gældene

[PBC]

Jeg tror altså, at du misforstår "de fleste", for næsten alle har givet udtryk for, at de så opdrætterens tilbagekøbsklausul som en hjælp, men ikke som et krav. Forståeligt nok, for det kan aldrig blive et rigtigt krav rent juridisk, er jeg næsten helt overbevist om.

 

Hvis det er ment som en hjælp skal de bare formuleres som en hjælp og ikke som en ret. Så har jeg naturligvis intet imod sådan en klausul, hvad jeg vist også har forsøgt at skrive flere gange.

 

Hvis "de fleste" tror det bare er en hjælp tror jeg de har misforstået det. Det er en ret - og det er retten til at have det sidste ord i sagen, hvis man ikke er enig. Hvis en køber ikke kan have sin hund længere giver det opdrætteren ret til at tage hvalpen tilbage eller omplacere den helt uden køberens involvering. Og for den sags skyld også at tjene en skilling på det.

 

Mistænkeliggørelse af opdrættere? Nej det er bare præcis det man skriver under på. Jeg tror ikke opdrættere i almindelighed vil gøre det. Men hvad skal retten så indskrives for? Jo den skal bruges hvis man ikke er enige. Det er det man laver klausuler med rettigheder til. Intet andet.

 

vh PBC

[PBC]

Der behøver da ikke være forkøbsret på hunden. Salgbetingelser kan jo lyde" Hunden må ikke omplaceres/videresælges/formidles væk uden opdrætters samtykke. Hvilket i mine øjne kun giver anledning til samarbejde vedr. hundens fremtidige hjem.

Tror ikke mange udpensler, hvad evt tilbagekøbssum burde være i forhold til hvis hunden.f.eks har fået avlsværdi på landsplan. Altså mange udstillinger med excellent på udstilling, Hd+ evt andre foto, hjerteundersøgelse, øjenundersøgelse + evt diverse DNA test for avl. Desuden evt konkurrenceprøver.

De fleste opdrættere vil nok mene, at en hund, der f.eks er vant til evt udfoldelser i ung alder i en hundesport, og god og glad til dette, bør fortsætte hos folk, kendt med denne sport og med temperament, der passer til hunden. Og så ikke ende hos nogen uden kendskab til sporten eller racen, fordi de tilfældig er i evt. afdødes familie.

Og tro ikke, at disse hunde kommer tilbage som avlshunde, for de fleste har hårde udvælgelser af vore avlshunde, så håbet er, at deres afkom kan repræsentere vort kennelnavn med værdighed og stolthed. Og ofte er kun få i et kuld avlsværdige med hensyn til racens brug, exteriør /sundhed og pzyke.

Altså hvis dette gælder: Par kun hunde, hvor resultatet burde/skønnes blive bedre end racens gennemsnit.

 

Men det kan vi jo så spørge de opdrættere herinde, som bruger forkøbsret klausulen, om. Sætter man fast pris på? Er det kun en samtygge klausul?

 

vh PBC

[CLZ]

Vores hvalpe sælges med tilbagekøbsgaranti inden for de første 3 måneder, til købsprisen minus depositummet, som man lægger når man reserverer en hvalp og ikke får tilbage, hvis man fortryder - det skal jo heller ikke være helt omkostnings-frit, at ikke at have tænkt sine valg i livet godt igennem. Dette er blot et tilbud, ikke et krav. Køber er velkommen til selv at omplacere, vi vil blot gerne vide det. Indtil nu, har de 2 nye ejere, vores hvalpe kom til, selv opsøgt os og vi har fortsat den gode kontakt sidenhen.

[skipper-odense]

der var også sådan en klausul i vores købskontrakt. Men da kennelen er blevet nedlagt grundet skilsmisse og hun vist er flyttet i noget ret småt så tvivler jeg meget på at hun ville være interesseret i at få en hund hjem. Jeg ville dog give besked og spørge om hun kendte nogen der kunne tage ham. Men jeg må indrømme at hvis jeg selv havde en god familie på hånden så ville det vægte meget højere end nogen min opdrætter kendte (jeg tror dog også hun ville være okay med det, og kun ville brokke sig hvis han stod til aflivning eller internat)

[PBC]

Vores hvalpe sælges med tilbagekøbsgaranti inden for de første 3 måneder, til købsprisen minus depositummet, som man lægger når man reserverer en hvalp og ikke får tilbage, hvis man fortryder - det skal jo heller ikke være helt omkostnings-frit, at ikke at have tænkt sine valg i livet godt igennem. Dette er blot et tilbud, ikke et krav. Køber er velkommen til selv at omplacere, vi vil blot gerne vide det. Indtil nu, har de 2 nye ejere, vores hvalpe kom til, selv opsøgt os og vi har fortsat den gode kontakt sidenhen.

 

Det er flot. Det stiller køber bedre og er en flot gestus fra en seriøs opdrætter, der på denne måde sikrer, at hvis en familie alligevel ikke orker en hvalp, har de en udvej.

 

vh PBC

[Missing]

der var også sådan en klausul i vores købskontrakt. Men da kennelen er blevet nedlagt grundet skilsmisse og hun vist er flyttet i noget ret småt så tvivler jeg meget på at hun ville være interesseret i at få en hund hjem. Jeg ville dog give besked og spørge om hun kendte nogen der kunne tage ham. Men jeg må indrømme at hvis jeg selv havde en god familie på hånden så ville det vægte meget højere end nogen min opdrætter kendte (jeg tror dog også hun ville være okay med det, og kun ville brokke sig hvis han stod til aflivning eller internat)

 

Det tror jeg vil være det samme med min opdrætter. Hun vil hjælpe, hvis der er behov for det, men hvis jeg selv kender det rette hjem, så vil hun ikke modsætte sig.

[PBC]

Lidt provokerende vil jeg sige:

 

Jeg håber ikke I håndterer kontrakter på banklån, forsikringer osv. på samme håbefulde måde

 

Nå men her er det jo også bare en hund......

 

vh PBC

[Gæst VictorKnudsen]

Jeg synes det er positivt. Hvis det nogensinde skete vi ikke skulle have Daisy mere ville det helt klart være det sted i hele verden jeg helst ville have hun var. Hun elsker at være der, og komme på besøg derude!

[Miss_M]

Lidt provokerende vil jeg sige:

 

Jeg håber ikke I håndterer kontrakter på banklån, forsikringer osv. på samme håbefulde måde

 

Nå men her er det jo også bare en hund......

 

vh PBC

 

 

Bare rolig, jeg har fuldstændig tjek på mine rettigheder ifbm. både forkøbsretten på min hund, mine banklån og mine forsikringer :blink:

Har endda sat mig ind i mine rettigheder ifbm. et bilkøb fra en engros forhandler... Uha, ja, jeg gider rent faktisk sætte mig ind i den slags ting.

Og kan garantere dig der intet håbefuldt eller naivt er involveret, jeg har tilgengæld sat mig ganske grundigt ind i lovstoffet og ved præcis hvad jeg kan og ikke kan ifbm. den købskontrakt jeg har skrevet under på ved købet af min hund.

 

Så det behøver du slet ikke gå og være nervøs for

[Ascha]

Jeg tror altså, at du misforstår "de fleste", for næsten alle har givet udtryk for, at de så opdrætterens tilbagekøbsklausul som en hjælp, men ikke som et krav. Forståeligt nok, for det kan aldrig blive et rigtigt krav rent juridisk, er jeg næsten helt overbevist om.

Men hvis vi skal diskutere folks fejltolkninger i en tråd, så bliver det jo en anelse vanskeligt. Vi diskuterer vel:

Hvis en opdrætter inden salg af hvalp, informerer om at hunden til enhver tid skal returneres til opdrætter (evt. for et aftalt beløb) hvis ikke den kan blive i familien den sælges til, vil du så se det som et urimeligt/uforståeligt krav, eller som et udtryk for at opdrætter ønsker at følge og tage vare på de hvalpe som denne producerer?

Hvis en opdrætter virkelig ønskede at hjælpe, og ikke bare ville bestemme over en hund der er solgt, ville ordvalget være markant mindre firkantet.

[PBC]

Godt for dig Miss_M.

 

Jeg synes bare mange lader til at have skrevet under på, at det i sidste ende er opdrætteren der har det sidste ord i hvad der skal ske med ens hund, hvis man ikke længere selv kan have den. Så håber de at det kommer til at foregå i enighed og samarbejde og at man selv kan finde et godt hjem osv.

 

Men hvis det var tilfældet var det slet ikke grund til at skrive klausulen ind i kontrakten. Opdrætteren kunne bare skrive at h*n altid vil være behjælpelig med en omplacering om nødvendigt.

 

Det er ok at skrive under på at Opdrætter har forkøbsret, men så skal man altså heller ikke forvente at man selv har noget at skulle have sagt i påkommende tilfælde.

 

Det andet er håbefuldt og troskyldigt. Det ved opdrætteren godt. Det er derfor de vil have det i kontrakten. Opdrætteren vil sikre sig selv retten - for hundenes skyld formentlig (det vil de i hvert fald altid hævde). Men ingen tvivl om at det sætter køber ud på et sidespor.

 

Kontrakter skal altid læses som det de er beregnet til, nemlig at afgøre sagen, hvis man ikke er enige. Hvis man er enige er papir nemlig ligegyldig. Og hvis det bare er for at huske hinanden på hvad man kan gøre i en situation, skal de jo blot beskrives som en mulighed - ikke en ret.

 

vh PBC

[Gæst mulline]

Jeg ville aldrig godtage en klausul der gjorde at min hund ikke måtte videreformidles/omplaceres uden opdrætters accept .... når jeg køber hvalp er det ene og alene mig der bestemmer over hunden.

 

MEN ... jeg køber heller ikke bare en hund, jeg får mig et nyt familie medlem, som aldrig ville skulle tilbage til en opdrætter som ikke kender hunden meget grundigt personligt.

 

Så skulle uheldet være ude, og hunden ville have brug for nyt hjem, ville det kun blive i familien, hvilket vi alle har talt om da vi hver især købte hvalp:-D

[Gæst Beaglepack]

Lidt provokerende vil jeg sige:

 

Jeg håber ikke I håndterer kontrakter på banklån, forsikringer osv. på samme håbefulde måde

 

Nå men her er det jo også bare en hund......

 

vh PBC

 

Hvis ikke opdrætter var til at snakke med eller man havde det rart når man kom på besøg hos hende/ham - så skal man jo slet ikke købe sine hunde det pågældende sted. Jeg har meget stor tiltro til mine hundes opdrætter. Jeg ringer da til hende ind i mellem - vi har været på besøg - hun har set alle "sine" hunde - Så jeg er ret sikker på at hun ville være behjælpelig hvis jeg stod i den situation at jeg måtte gå af med en eller flere af mine hunde.

[PBC]

Hvis ikke opdrætter var til at snakke med eller man havde det rart når man kom på besøg hos hende/ham - så skal man jo slet ikke købe sine hunde det pågældende sted. Jeg har meget stor tiltro til mine hundes opdrætter. Jeg ringer da til hende ind i mellem - vi har været på besøg - hun har set alle "sine" hunde - Så jeg er ret sikker på at hun ville være behjælpelig hvis jeg stod i den situation at jeg måtte gå af med en eller flere af mine hunde.

 

Nå, men hvorfor behøver opdrætteren så den klausul i kontrakten? .... Ahhhh. det er selvfølgelig bare fordi alle hvalpekøbere ikke er som dig. Nå, men så skulle klausulen vel ikke have været i din kontrakt..... Ahhhh... men opdrætteren kendte mig jo ikke dengang. Nå, men du kendte vel heller ikke opdrætteren.

 

Kontrakter er til at afgøre tingene når man ikke er enige. Behjælpelig kan opdrætteren sagtens være uden at der står noget i kontrakten, så den holder altså ikke.

 

vh PBC

[PBC]

Ok, det kører i ring her. Jeg gentager mig selv for 20. gang fordi jeg simpelthen ikke fatter at nogen kan acceptere at de ikke selv bestemmer hvad der skal ske med Deres hund hvis de ikke selv kan have den mere.

 

Jeg viser meget stor tillid til en opdrætter jeg køber hvalp af. Jeg har undersøgt det jeg kan og taget referencer. Jeg forsøger at se tidligere afkom på udstillinger prøver osv. Og jeg kommunikerer ret grundigt med opdrætteren om hvad jeg kan forvente af hunden/hvalpen.

 

Jeg besøger gerne opdrætteren flere gange. Jeg viser gerne hvordan jeg arbejder med mine hunde og jeg diskuterer gerne hvordan mit hundehold ser ud. Jeg har haft hunde i op mod 40 år og opdrættet 3 kuld hvalpe. Jeg har også en hjemmeside hvor man kan se mig, min kone og hundene. Hvis en opdrætter ikke kan vise mig den tillid at h*n sælger hvalpen til mig helt og fuldt uden klausuler om forkøbsret, så skal jeg ikke have hvalp fra den opdrætter. Længere er den ikke.

 

Hvad andre gør, må de selv om, men jeg forstår det ikke helt, som sagt.

 

Gad vide om de opdrættere som bruger denne klausul selv skriver under på noget tilsvarende, når de køber hvalp/hund?

 

vh PBC