Hunde der har betydet noget særlig.

[CrazyDogLady]

Sjovt, jeg tænkte på dig i går. Jeg var ved at skrive i tråden da Aussiepower skrev om Chivas, og jeg havde egentlig gættet at hun ville have skrevet Flica (jeg hælder lidt til belgierne ) - men så kom jeg til at tænke på andre brugere og hvilke hunde de ville beskrive som deres helt specielle hund.

 

Du var den eneste hvor jeg vidste helt sikkert at det var Nala. Jeres gensidige kærlighed var umulig at overse, og jeg har grædt med dig mange gange over tabet af hende. Men så godt at Katla kæmper for at overtage pladsen.

 

Alle vores hunde udfylder en rolle og har en plads i vores hjerter, men der er afgjort dem der bare lige har det der helt specielle. Gamle mand Rocky var tæt på. Og Bandit mindede os så meget om Rocky, det var virkelig svært at slippe ham.

 

 

:kys: Vi havde et specielt bånd og jeg tror ikke man kan forstå det, med mindre man selv har oplevet en sådan connection. Jeg tænkte faktisk også på dig og var ikke i tvivl om at din speciel one var Cash.

Men du har mødt Katla og har måtte overgive sog til hendes utrolige charme Fantastiske hund!

[PBC]

Sally, min første jagthund. Hun gav mig glæden ved jagten. Det er hundearbejdet som jeg nyder. Alt det andet er staffage, som kan være lidt eller meget. Fint og flot eller ganske enkelt, men at se hundene og arbejde sammen med dem er smukt.

 

Hun var den første og lærte mig meget. en anden oplevelse som hun også gav os var det fantastiske ved at have et kuld hundehvalpe. Det er uendelig mere livsbekræftende end at lave IT programmer - og en dejlig kontrast.

[Aussiepower!]

Sjovt, jeg tænkte på dig i går. Jeg var ved at skrive i tråden da Aussiepower skrev om Chivas, og jeg havde egentlig gættet at hun ville have skrevet Flica (jeg hælder lidt til belgierne ) - men så kom jeg til at tænke på andre brugere og hvilke hunde de ville beskrive som deres helt specielle hund.

 

Du var den eneste hvor jeg vidste helt sikkert at det var Nala. Jeres gensidige kærlighed var umulig at overse, og jeg har grædt med dig mange gange over tabet af hende. Men så godt at Katla kæmper for at overtage pladsen.

 

Alle vores hunde udfylder en rolle og har en plads i vores hjerter, men der er afgjort dem der bare lige har det der helt specielle. Gamle mand Rocky var tæt på. Og Bandit mindede os så meget om Rocky, det var virkelig svært at slippe ham.

 

Hjælper det at Chivas er opkaldt efter en Tervueren?

 

Ej, Flica var også en rigtig dejlig hund -og intet mindre end et pragt eksemplar for sin race! Og vi var på en fantastisk rejse sammen hende og jeg, fra hun kom til os som næsten 2 årig, fuldstændig utrænet og nok en anelse understimuleret, men dog godt socialiseret og med et dejligt, stabilt temperament der gjorde at vi fra start kunne tage hende med alle steder og vores bånd hurtigt blev rigtig tæt og træningen bar hurtig frugt og vi gik fra at hun smuttede fra mig og agilitybanen så snart der kom en ny hund ind på pladsen og til at hun kunne løbe agility -og gå lydighed for den sags skyld, de mest tætpakkede steder, uden hun nogensinde kunne drømme om at rende, det gav også en helt særlig følelse, selvom resultaterne ikke altid var lige fremragende

 

Og jeg savner hende hver dag, men alligevel er der et andet bånd med Chivas, som jeg ikke kan forklare?

 

I det hele taget er jeg bare en rigtig heldig hundeejer, der har og har haft de mest fantastiske hunde man kan forstille sig :hjerte:

[Amocca]

Karla er min. Johna er sød og sjov og en rigtig charmebøf - og jeg tror de fleste mennesker nok en hel del hellere ville eje hende Igår var der 2 mennesker der var ved at tage hende med hjem, efter de havde været hundeholdere...

 

Men Karla er bare helt speciel. Jeg har tænkt meget over det og ved ikke om det er fordi hun er min første (egen) hund? Eller om det er fordi hun kom ind i mit liv på det tidspunkt hun gjorde? Men vi er i symbiose. Måske endda lidt for meget - set fra Karlas synspunkt, kunne det måske have været bedre om hun havde været mere "fri" til at være hund...

 

Hun er kun lidt over 6 år, men tanken om at hun en dag skal herfra kan jeg allerede slet ikke bære, og tænker jeg for meget over det kan jeg komme til at græde

 

Hun er også den hund der vækkede min glæde for hundearbejde, i rigtigt mange afskygninger, og der er ikke ret meget vi ikke har prøvet sammen arbejdsmæssigt i større eller mindre grad. Hendes entusiasme overfor alt jeg finder på, gør mig glad hver evigt eneste gang...

[Gæst]

Hugo er min stjerne. Jeg havde jo Hardy som var mors dreng, og da han døde troede jeg ikke jeg skulle have en han igen. De går så meget ind i mig, de han-dyr. Men så kom Hugo og han er min stjerne. Han er vild, kluntet, stor, sjov og så er han bare så blid og god samtidig. En bekendt mistede pludselig sin DdB han i sidste uge, og jeg tudede helt vildt, da jeg fik nyheden. Delvis pga hendes store uretfærdige tab, men også fordi det mindede mig om, at Hugo jo kun er til låns (som alle hunde). Håber han bliver 100 år...

[Lykkeliv]

Asta. Jeg er ikke sikker på at jeg nogensinde finder en som hende igen.

 

I andres øjne er hun både uopdragen, hektisk og "for meget" men til mig er hun bare helt perfekt. Den følelse jeg får når vi arbejder sammen er helt unik. Og jeg kan, som Amocca, komme til at græde lidt ved tanken om at sige farvel

[luckyluna]

Asta. Jeg er ikke sikker på at jeg nogensinde finder en som hende igen.

 

I andres øjne er hun både uopdragen, hektisk og "for meget" men til mig er hun bare helt perfekt. Den følelse jeg får når vi arbejder sammen er helt unik. Og jeg kan, som Amocca, komme til at græde lidt ved tanken om at sige farvel

 

Ingen grund til flov Smiley, jeg har brugt meget tid de sidste 4 år på at sørge på forhånd, hver gang den skønne hund har fejlet noget nyt og det dermed rammer ekstra hårdt at vi kun har dem til låns.

Så nyd dem ekstra meget mens de er unge og kan det hele;-)

[AnneMangetal]

Det er lidt sjovt at de fleste af os har en lidt "kompliceret" hund som vores hjertehund:lun: Der ér bare noget ved det bånd man kan opnå med en hund, der ikke er helt efter bogen, men som gør at man som ejer må lægge lidt ekstra arbejde - og tilgengæld får tifold igen:hjerte:

[Jane]

Jeg husker godt hvor forfærdelig tanken var om, at jeg en dag ville miste Andersen. Nu er det snart 7 år siden, at han døde og det var forfærdelig og jeg savner ham stadig, når jeg tænker på ham.

Andersen var en blanding af 4 racer. Lab, Golden, irsk setter og schæfer. En rigtig rundkørsel. Han var en enmandshund, han og jeg var meget tæt knyttet sammen. Han var klog og havde han en gang fået at vide, at det måtte han ikke, så gjorde han det aldrig igen. Han kunne gå løs alle steder. Om søndagen når vi hentede rundstykker hos bageren, lagde Andersen sig udenfor og han værdigede ikke andre et blik. Han ville have lagt der og ventet på mig hele dagen, hvis det skulle være. Han forstod næsten alt man sagde til ham. Han var bidt af en gal bold og han hadede andre intakte hanhunde.

Jeg elskede ham så højt, at det nogle gange næsten gjorde ondt. Vi kunne se ind i hinandens sjæle.

Han blev kun 9 år. Den 5. November 2007 blev han aflivet.

Alle der har kendt ham, snakker stadig om hvor speciel og fantastisk en hund han var. Han gjorde indtryk på mange mennesker.

[Louisen]

Taiki er min hunde-sjæleven og min allerbedste ven i hele verden --- selv over alle mennesker.

[luckyluna]

Det er lidt sjovt at de fleste af os har en lidt "kompliceret" hund som vores hjertehund:lun: Der ér bare noget ved det bånd man kan opnå med en hund, der ikke er helt efter bogen, men som gør at man som ejer må lægge lidt ekstra arbejde - og tilgengæld får tifold igen:hjerte:

Sådan tror jeg faktisk det tit er. Man knyttes jo ofte tættere sammen hvis man gennemgår nogle ting sammen der netop øger forståelsen for hinanden.

og så tror jeg at nogle af de hunde som kan være lidt komplicerede nok også ofte er hunde der virkelig prøver at forstå sine mennesker og dermed kravler ekstra ind under huden på dem

 

Jeg synes det er dejligt opløftende at flere brugere har fået en ny yndlings hund over, eller på siden med den de tidligere har proklameret var noget helt specielt. Så er der da håb om at man igen senere kan opnå samme samhørighed med en ny hundeven.

[Bantus]

Sådan tror jeg faktisk det tit er. Man knyttes jo ofte tættere sammen hvis man gennemgår nogle ting sammen der netop øger forståelsen for hinanden.

og så tror jeg at nogle af de hunde som kan være lidt komplicerede nok også ofte er hunde der virkelig prøver at forstå sine mennesker og dermed kravler ekstra ind under huden på dem

 

Jeg synes det er dejligt opløftende at flere brugere har fået en ny yndlings hund over, eller på siden med den de tidligere har proklameret var noget helt specielt. Så er der da håb om at man igen senere kan opnå samme samhørighed med en ny hundeven.

 

Det tror jeg du har helt ret i. Bananna har altid været der for mig når mine forældre har været syge, og også nu her hvor jeg selv har været syg. Hun har været der under alle op og nedture, og det tror jeg også har en betydning. I de 2 første år af sit live var Bananna jo også selv meget syg, og jeg har haft mange bekymringer. I starten da jeg fik Bananna synes jeg at det var en meget mærkelig hund jeg havde fået mig. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, men når hun kiggede på mig, så var jeg aldrig i tvivl om hvad hun ville eller om hun havde ondt eller hvad hun havde. Og sådan er det stadigvæk. Jeg elsker at hun er så sær og at hun er så meget sin egen. Jeg tror heller ikke at der er mange der ville eje hende, da hun simpelthen er ret så speciel. Men jeg elsker det total, og jeg håber på at min næste hund bliver en hund med lige så meget personlighed.

 

Bantus

[Sitto]

De "gamle" brugere her på H-F ved jo godt hvad jeg vil skrive. Der kommer aldrig en ny Bo. Da han døde var det som om jeg mistede min højre arm. Jeg har mistet både forældre og bedsteforældre, men ingen efterlod så stort et tomrum i mit liv som Bo.

 

Oluf minder på nogle måder lidt om ham, temperamentsmæssigt, men han har ikke den indre ro og selvsikkerhed som Bo havde overfor alle, både mennesker og andre hunde. Men Oluf er jo heller ikke så gammel endnu.

 

Bo var en blanding af Lab/hvid Schæfer/Broholmer. Han blev 12 år og 10 måneder.

Jeg kan tydeligt huske Bo, smukke hund han var altså virkelig smuk Umulia! Og lød også fantastisk. Og nej det var ingen overraskelse at det er ham du skriver om her i tråden :hjerte: