Hunde der har betydet noget særlig.

[Jane]

Kender i det, at have eller have haft en hund, der betyder eller har betydet noget særlig for jer?. Det er ikke fordi man elsker den hund mere end de andre, men man har følelsen af, at man er tæt forbundet på en eller anden måde. Det nærmeste jeg kan komme det, er sin hundesoulmate.

Sådan en hund var min Andersen.

[Doberfan]

Det var min Cash. Jeg troede ikke det var muligt at sørge så intenst over en hund, men jeg var virkelig totalt knust og havde nærmest ikke lyst til at leve mere. Det var simpelthen ikke acceptabelt at han var væk.

 

Keith sagde altid at Cash og jeg var som et nyforelsket par.

[Jane]

Det var min Cash. Jeg troede ikke det var muligt at sørge så intenst over en hund, men jeg var virkelig totalt knust og havde nærmest ikke lyst til at leve mere. Det var simpelthen ikke acceptabelt at han var væk.

 

Keith sagde altid at Cash og jeg var som et nyforelsket par.

 

Sådan havde jeg det med Andersen. Jeg kunne ikke forestille mig, at jeg kunne komme videre med mit liv uden ham.

 

Peter er sagde altid at i hans næste liv ville han være Andersen og bo hos mig. Det var den betingningsløse kærlighed.

[Kirsten90]

Mine forældres hund Sally var min hundesoulmate. Ikke fordi jeg elskede hende mere end jeg elsker mine egne hunde... Men vi forstod hinanden. Når jeg var ked at det trøstede hun mig. Hun havde et helt specielt blik, som jeg gerne bilder mig ind at hun kun sendte til mig. Hun var generelt min støtte gennem de værste af mine teenageår.

[Siri]

Spot! Joppe har en snert af det allerede nu, men spot og jeg er soulmates. Vi har brug for hinanden og kan ikke undvære hinanden. Jeg ville til enhver tid drroppe alt andet i mit liv for ham! Er bange for at jeg aldrig får sådan et forhold til en hund igen.

[Louise_J]

Mingus. Han vil altid være noget helt specielt for mig. Jeg holder af de to andre hunde, bestemt, men Mingus er er bare ekstraordinær. Jeg kan ikke sætte finger på hvorfor. Måske er det pga. hans altid skrantende helbred. Måske er det hans personlighed, der veksler mellem glad og mindre glad, på en mere menneskelig måde end de andre hunde.

 

Faktum er, at jeg elsker ham på en måde, jeg ikke kan forklare.

[Jane]

Mine forældres hund Sally var min hundesoulmate. Ikke fordi jeg elskede hende mere end jeg elsker mine egne hunde... Men vi forstod hinanden. Når jeg var ked at det trøstede hun mig. Hun havde et helt specielt blik, som jeg gerne bilder mig ind at hun kun sendte til mig. Hun var generelt min støtte gennem de værste af mine teenageår.

jeg elsker også de to baryler jeg har nu lige så højt. Men Andersen og jeg forbundet på en måde der var helt unik.

[Jane]

Spot! Joppe har en snert af det allerede nu, men spot og jeg er soulmates. Vi har brug for hinanden og kan ikke undvære hinanden. Jeg ville til enhver tid drroppe alt andet i mit liv for ham! Er bange for at jeg aldrig får sådan et forhold til en hund igen.

 

Victor er også tæt på. Jeg ved ikke om jeg igen kommer til at opleve det. Men er glad for at jeg har oplevet det.

[Jane]

Mingus. Han vil altid være noget helt specielt for mig. Jeg holder af de to andre hunde, bestemt, men Mingus er er bare ekstraordinær. Jeg kan ikke sætte finger på hvorfor. Måske er det pga. hans altid skrantende helbred. Måske er det hans personlighed, der veksler mellem glad og mindre glad, på en mere menneskelig måde end de andre hunde.

 

Faktum er, at jeg elsker ham på en måde, jeg ikke kan forklare.

Følelser er altid svær at sætte ord på. Jeg kan hellere ikke med ord forklare, hvad det er der gjorde Andersen til noget helt speciel. Det var bare en stærk følelse af samhørighed.

[Oskar-løwen]

Oskar er en soulmate. Jeg ved ikke hvorfor, for han er en lidt bøvlet hund, som tit kommer til skade og har et lidt skrantende helbred. Og så er han lettere hyperaktiv, så mange mennesker synes, at han er en lidt stor mundfuld. Jeg synes, at han er helt perfekt, og jeg er lidt vild med det skæve og vilde.

Jeg har et helt særligt bånd til ham, og vi har en helt særlig connection. Jeg gruer for den dag, hvor han ikke er her mere

[luckyluna]

Ja det er Sheila for mig. I har skrevet ordene der kan beskrive det. Jeg kan føle hvad hun føler. Og hun kan kommunikere med mig som ingen andre hunde kan.

Hun er hunden der får en til at forstå hvorfor nogle mennesker siger de ikke vil have hund igen efter en meget elsket hund døde. At det simpelthen gør for ondt at miste.

 

Jeg ved ikke om man knytter sig til bestemte hunde fordi man måske har oplevet meget sammen med dem, eller fordi man har lavet meget sammen eller hvad der gør det. Men jeg ved at jeg blev skudt i Sheila fra jeg trådte over dørtærsklen til hendes forrige hjem og det gule lyn væltede rundt i gangen som en torpedo, og havde det mest kærlige øjne der kunne og kan se lige ind i sjælen på folk.

[Aussiepower!]

Chivas, han er noget helt særligt for mig :hjerte: Faktisk er Joya på mange måde en både sødere, mere charmerende og uden tvivl langt sjovere hund og faktisk tror jeg også at hun er mere intelligent, Chivas er en mere "kedelig" type, måske fordi han er præget så meget af mig, hvor Joya har haft en væsentligt mere "fri" opvækst uden træning og bortset fra hendens tendens til at larme lidt rigeligt i selskab med andre mennesker, så finder de fleste andre også Joya væsentligt mere interessant og charmerende, men for mig er Chivas bare noget helt specielt, som der ikke kan sættes ord på...

 

Mine andre hunde har også været skønne og fantastiske og det har gjort ufatteligt ondt at sige farvel til dem, men Chivas har bare en helt speciel plads i mit hjerte!

[Gæst DorteDK]

Walther er min soulmate, vi kender hinanden ud og ind og ved hvad hinanden tænker næsten. Zeus er godt på vej men Walther sådan en hund tror jeg aldrig vi får igen? :hjerte:

Walther er godheden selv. Han vil hellere snakke med mennesker end hunde, men han næsten for god... kunne godt tænke mig han nogen gange sagde lidt fra men det kan Walter ikke, så vender han hellere den anden kind til!

[Ulla H]

Jeg kan ikke forklare hvorfor der findes denne lille forskel, når nu man er tæt forbundet til alle sine hunde. Men Victor var ubetinget min soulmate.Og jeg savner ham stadig efter over 6 år. Faktisk kan det give mig dårlig samvittighed overfor de nulevende. Molly var jo Victors store kærlighed og omvendt. De 2 hunde var virkelig et par. Molly kunne sende ham blikket, hvis hans interesse for andre tæver blev for meget.

Victor kom jo som kasseret til videreformidling af DB pga udfald mod mennesker og hunde, begge køn. Han var 13-14 mdr. Fjernet pga mulig? sexmisbrug. Han var extremt stresset og min datter og jeg måtte behandle ham som et rådden æg, for ikke at få tandsættet.

Langsomt faldt han ned , blev meget lydig og afslappet og kom virkelig til at elske livet. Jeg startede jo bare som plejemor for ham, med henblik på videreformidling. Mine andre genbrugshunde ,især hanhunde havde været helt anderledes sky og bange, og aldrig udfarende. Jeg kendte på forhånd hans familie, mor, mormor, morfar og havde set halvsøskende, alle meget livlige for racen, men da til at styre.

En rigtig Victor får jeg aldrig igen. Vi kæmpede så hårdt sammen, for at få en god hund ud af ham.

[Ulla H]

Og så lige lidt om min Nanas kuldbror Chigo, der som næsten 8 årig måtte omplaceres. Jeg kender ikke grunden, men Chigo kom den 12 jan. 2005 med mortæven og søskende fra Grækenland. Da adoptionsfamlien ikke kunne beholde ham som 8 rig,

kom

 

Chigo

i pleje hos én med flere hunde og hun sagde intet til manden, der er professionel soldat og var udsendt. Da han kommer hjem er det kærlighed ved 1 ste blik og så fik Chigo et fast hjem.

Jeg mødte dem til grækertræf og har tyvstjålet dette foto. Synes virkelig det er årets hundefoto.

[Sitto]

Sitto. Uden tvivl. :hjerte:

De fire vi har nu betyder lige så meget for mig og er elsket lige så højt som Sitto! MEN - Sitto vil altid være en helt speciel hund for mig. Det er hende der hjalp med at sætte mine første fodspor i hundeverdenen - og hun har lært mig mere end nogen anden! Hun havde SÅ udtryksfulde øjne, man kunne altid se hvad hun følte. Hun valgte altid mig fremfor alt andet - af hunde, vildt mm. Hun havde altid fokus på mig. Hun var fuld af skønne påfund - og ja, hun var bare en éner, som altid vil have en helt særlig plads i mit hjerte. Og det er helt klart hendes skyld at jeg har tabt mit hjerte til genbrugsguldet! :hjerte: Det er simpelthen noget helt specielt, at få lov til at have sådan én. Det viste Sitto mig, og jeg vil aldrig være foruden - det specielle bånd der kan bygges sammen.

[Miss_M]

Yoda.... Yoda er virkelig noget specielt....

 

Tror jeg får svært ved at finde en hund som ham igen.

Skulle jeg beskrive drømmehunden, så er det Yoda - Og han går lige i hjertet på mig og har et helt specielt forhold til ham.

Kan nærmest se ind i sjælen på ham og omvendt.

 

Bamse har jeg også et meget, meget specielt forhold til og meget af det bygger på den process vi har været igennem sammen, som har skabt et unikt bånd.

Tror ikke vi ville have været så tætte, hvis vi ikke havde været så meget igennem, men det giver et specielt forhold at arbejde så intenst med en hund.

 

Så har to hunde der har ramt mig på hver deres måde og de vil klart være dem jeg måler alle andre mod, i et eller andet omfang.

[AnneMangetal]

Bella:hjerte: Jeg kan huske at jeg dagen efter vi fik hende hjem, tænkte om jeg nogensinde ville elske hende lige så højt som netop afdøde Malde. Og dét må man sige at jeg kom til!

 

Hun er for andre en kompliceret hund. For mig er hun simpel - det er ren kærlighed mellem hende og mig. Vi kan aldrig undvære hinanden. Vi er det perfekte match! Hun får det bedste frem i mig, og jeg får det bedste frem i hende. Der vil aldrig være noget der kan måle sig med det bånd og den forståelse vi har:lun:

[Hofferne]

Sinus!!! :hjerte:

jeg har før ham haft 4 Schæferhunde, som jeg virkelig har været glad for. Men Sinus og jeg har et specielt bånd jeg ikke har haft med de andre. Ved ikke om det er fordi han er en anden race - han har virkelig givet mig et billede af hvordan hunde kan tænke/reagere anderledes i forskellige situationer, han er meget mere "sin egen". Men vi er næsten afhængige af hinanden, Sinus viser bare at "mor" er bedst uanset hvad han blir tilbudt - og jeg har det bedst når han er med mig! Manden siger tit "man skulle ha været en hovawart"...

[CrazyDogLady]

Nala :hjerte: Nala vil for mig altid være number one. Hun er mit livs hundekærlighed og jeg savner hende hver dag og snakker ofte om hende. Nala var virkelig svær for andre at læse. Hendes kropssprog var meget diskret i menneskeøjne (alle hunde elskede hende), men jeg kunne læse hende som en åben bog. Hun ku også læse mig bedre end jeg selv kunne.

 

 

Katla er godt på vej op ad stigen mod Nala. Vi kender ligesom hinanden på en helt speciel måde. Katla er meget udtryksfuld og er meget tydelig i hendes signaler.

 

Ace er mors dreng og lytter 99% efter når jeg siger noget (ved farmand er det måske 50% ). Han var mit plaster på såret, da Nala døde, samt han havde en masse issues da vi overtog ham. Vi hr kæmpet og arbejdet meget på at han fik et godt og værdigt liv i hans øjne. Han er en fantastisk lille hund, men ALDRIG igen en omplacering.

[Pernille og Lucca]

Sådan havde jeg det med min gamle hund, Oskar. Han var noget helt specielt og jeg savner ham meget hver dag

[Doberfan]

Nala :hjerte: Nala vil for mig altid være number one. Hun er mit livs hundekærlighed og jeg savner hende hver dag og snakker ofte om hende. Nala var virkelig svær for andre at læse. Hendes kropssprog var meget diskret i menneskeøjne (alle hunde elskede hende), men jeg kunne læse hende som en åben bog. Hun ku også læse mig bedre end jeg selv kunne.

 

 

Katla er godt på vej op ad stigen mod Nala. Vi kender ligesom hinanden på en helt speciel måde. Katla er meget udtryksfuld og er meget tydelig i hendes signaler.

 

Ace er mors dreng og lytter 99% efter når jeg siger noget (ved farmand er det måske 50% ). Han var mit plaster på såret, da Nala døde, samt han havde en masse issues da vi overtog ham. Vi hr kæmpet og arbejdet meget på at han fik et godt og værdigt liv i hans øjne. Han er en fantastisk lille hund, men ALDRIG igen en omplacering.

 

Sjovt, jeg tænkte på dig i går. Jeg var ved at skrive i tråden da Aussiepower skrev om Chivas, og jeg havde egentlig gættet at hun ville have skrevet Flica (jeg hælder lidt til belgierne ) - men så kom jeg til at tænke på andre brugere og hvilke hunde de ville beskrive som deres helt specielle hund.

 

Du var den eneste hvor jeg vidste helt sikkert at det var Nala. Jeres gensidige kærlighed var umulig at overse, og jeg har grædt med dig mange gange over tabet af hende. Men så godt at Katla kæmper for at overtage pladsen.

 

Alle vores hunde udfylder en rolle og har en plads i vores hjerter, men der er afgjort dem der bare lige har det der helt specielle. Gamle mand Rocky var tæt på. Og Bandit mindede os så meget om Rocky, det var virkelig svært at slippe ham.

[Ditte91]

Oskar vil altid være min sjæleven Han hjalp mig igennem den sværeste tid, gav mig livslysten tilbage og er en af grundene til, at jeg stadig er i live

[Umulia]

De "gamle" brugere her på H-F ved jo godt hvad jeg vil skrive. Der kommer aldrig en ny Bo. Da han døde var det som om jeg mistede min højre arm. Jeg har mistet både forældre og bedsteforældre, men ingen efterlod så stort et tomrum i mit liv som Bo.

 

Oluf minder på nogle måder lidt om ham, temperamentsmæssigt, men han har ikke den indre ro og selvsikkerhed som Bo havde overfor alle, både mennesker og andre hunde. Men Oluf er jo heller ikke så gammel endnu.

 

Bo var en blanding af Lab/hvid Schæfer/Broholmer. Han blev 12 år og 10 måneder.

[Bantus]

Jeg må sige Bananna. Der er et eller andet som overhovedet ikke kan beskrives. Hold kæft jeg elsker den hund over alt på jorden.

 

Bantus