Hop til indhold

Ny uerfaren hundeejer og (ny) hvalp, en gul Labrador, - hvad gør jeg?


Dino
 Share

Recommended Posts

Hej erfarne hundeejere....

 

Jeg har nu, efter en del års overtalelse, "fået grønt lys" (af chefen i huset) til at anskaffe mig en hund.... :-D

 

Min hustrus opfattelse af en hund stammer fra hendes barndom og ungdom, med hund på landet, det var en "brugsting", og ikke en kælepotte der måske for lov til at tage sig en lur i sofaen.

Men, - da vi de senere år, har haft vores voksne børns hunde i pleje i kortere eller længere perioder, er hun nu tøet lidt op.

 

Jeg samlede engang en Golden Retriever op på en tankstation, hvor den tilsyneladende kun havde levet af det olierede vand den kunne finde i vandpytterne. Dette var da jeg var emigrant i Australien tilbage i 70erne. Den fik et varmt bad, noget god mad, og kom ind på mit værelse og overnattede. Den besørgede (selvfølgelig) over det hele i løbet af natten, og var tydeligvis meget ked af det, men kunne ikke holde på det, sikkert på grund af det den havde levet af inden.

Den blev(selvfølgelig) ikke skældt ud, og fulgte mig da også tæt i rengøringsfasen, og ville herefter ikke forlade min side, dog var den nød til det når jeg skulle på job, og gemte sig under huset, indtil jeg dukkede op igen, - og sikke en modtagelse, - så hvad tror i jeg kaldte den? - Dino, selvfølgelig ;-)

 

Da jeg skulle rejse hjem til Danmark igen, vidste jeg ikke hvordan jeg kunne få den med, - det havde sikkert også været både bøvlet og meget dyrt, - men valgte at få den aflivet, da det at have hund som kæledyr ikke var oppe i tiden dengang(i Australien). Jeg husker tydeligt hvordan den sad på gulvet i bilen, med hovedet på mit skød, og bare kikkede på mig, som om den vidste at vi nu skulle skilles for altid, - ja, nu bliver jeg sku berørt igen, for det var hårdt, men frem for at sende den ned på "tankstationen" igen, så var dette mit valg..........

 

Men, - vi skal nu have en hvalp, - en gul Labrador, her til foråret :lol: Jeg glæder mig usigeligt, men der er så frygteligt mange spørgsmål som jeg gerne vil have på det rene(samlet, derfor dette indlæg). Jeg ønsker det allerbedste for min nye bedste ven, så vil I ikke godt hjælpe mig?

 

Jeg har valgt en han, - da jeg har læst meget om tævers "problemer" omkring bl.a. livmoder betændelse, og de deraf skrækkelige historier om hurtig død, eller langvarig dyr sygdom, med mere.

Samt det faktum at det er billigere at få kastreret en han, kontra sterilisering af en tæve(tag det nu ikke ilde op, for differencen kunne jo bruges på hunden, ikke? :)).

 

De umiddelbare spørgsmål der ligger mig på sinde er:

 

Hvor placerer jeg dens "domæne" bedst? Vi har overvejet en tilstrækkelig stor transportkasse den kan vokse i, som placeres bagerst i stuen, så den kan trække sig tilbage når den bliver træt og vil have fred, - eller skal det være i nærheden af os, for at den kan føle sig tryg? Transportkasse, - for at den så kender den, når vi skal ud at køre....

 

Er det i orden, - at lukke transportkassen om natten de første par måneder, så den ikke splitter huset ad før den har lært at møbler ikke er gnaveben?

Eller skal den have en plads lige ved siden af sengen på dens eget tæppe, - IKKE I sengen.............

 

Er det i orden at "lukke den inde" i en lille korridor, når vi kun skal på en kort shoppingtur på 20 - 30 minutter?

Eller kan den "bare" lukkes inde i sin transportkasse i stuen?

 

Mad, - er der godt nok mange meninger om, - men hvad er det bedste, sammenholdt med en sund økonomi?

Og, - hvor tit, og hvor meget skal den have i starten?

 

Træning, - hvornår er det bedst at starte, og hvad kunne jeg selv gør helt fra starten, - lydighed, og specielt det med "pottetræning" :oops: ?

 

Leg og "nusseri", - hvor tit, og hvor meget, fra dag et?

 

Motion? - hvor tit og hvor langt går vi i starten?

Vaccinationer, - hvor ofte, og hvad koster de? - mere for ikke at få et chok når/hvis dyrlægen siger "det bliver lige 82.000 plus det løse" :stupid:

 

Ja, som I ser, så er der meget, selv en gammel garvet rotte, skal/kan lære, - så lad mig høre om I kan blive enige, så jeg ikke vælger at melde fra på grund af stress :lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Huha, det var et langt indlæg og mange spørgsmål :mrgreen: velkommen til :vinke: til en start. Og tillykke med den kommende hvalp. Vi er glade for billeder herinde. Hint. Hint.

 

Mange af de ting du spørger om her er "religionsspørgsmål", fx buret. Jeg er selv stor fan af bure, da jeg konkurrerer med mine hunde, så de er med alverdens steder. Derfor er det rart for mig og dem, at de har et sted der er deres, hvor de kan få ro. Hvalpe sover hos mig i bur ved siden af sengen, indtil de sover igennem, derefter er de velkomne i sengen. Grunden til, at de er i bur om natten er, at hunde nødigt besørger hvor de sover, så hvis den lille skal ud og lave noget om natten vil den automatisk give lyd / mosle rundt, så jeg vågner og kan tage den ud. Hos de to jeg har nu, har det drejet sig om ganske få dage før de kunne sove igennem en hel nat.

Hvis man ikke vil have hunden i sengen, bør man (om muligt) lade den sove i soveværelset, da hunde naturligt ville sove hos deres flok og hvis man er alene om natten + mens familien er på arbjde om dagen, ja så er det pludselig rigtigt mange timers alenetid for et flokdyr.

 

Alene hjemme skal trænes ligesom alt andet, det er unaturligt for en hund - især en lille hvalp - at blive efterladt alene, så det kræver tilvænning. Mine har fri adgang til hele huset, men da den ældste var hvalp var det for meget for hende. Hun havde det bedst med at være i køkkenet, med babygitter for, så hun kunne se huset, men ikke patruljere det.

 

Foder er et religionsspørgsmål. Det er dog sådan at i DK siger lovgivningen, at ingridenser på dyrefoder skal listes efter hvad der er mest af i foderet, så til en kødæder giver det mening at kød er på 1. pladsen på listen. Som regel får man dog en slat med fra opdrætter når man henter hvalpen, så hvis hvalpen trives på det kan det være en ok ide at forsætte med den samme slags, så man minimerer antallet af skift lige i starten. Hvalpe skal have mad ca 2-3 gange i starten. Hvor meget står på fodersækken, men istedetfor at tænke så meget på gram, så kig på hunden. Den må ikke blive for tynd, men så sandelig heller ikke for tyk. Overvægt er en skidt ting, især for en hundehvalp der vokser.

 

Jeg er træningsnørd og mine er startet til træning lige så snart de kom hjem. Vi var på træningspladsen da de var 8-9 uger gamle. Renlighedstræning starter med det samme hvalpen kommer ind af døren. Ud hver gang den har spist, drukket, leget eller sovet. Dvs ca en gang hver 2 time i starten. Sker der uheld på gulvet gar du ikke opmærksom nok, så tør op og lad som ingenting. Køb rodalon eller urine off, så al lugten er væk. Når hunden besørger udenfor roser du til skyerne og har en lille fest.

 

motion. Man siger at en hundehvalp må gå 1 minut pr uge den er. Så 8 uger = 8 minutter. Det betyder ikke, at du kun må,være ude i 8 minutter. Tværtimod. Når den kommer hjem akal den ikke motioneres. I skal bruge tid på at se på biler, mennesker, får, andre hunde, cyklister, legepladser og hvad ved jeg der nu måtte findes i jeres omgivelser. I de første 16 uger af hundens liv skaber den sit "opslagsværk" som er det den vender tilbage til resten af sit liv, når den møder nye ting. Så masser af positive oplevelser er vigtigt for en sådan lille størrelse.

 

hvalpen skal vaccineres som 12 og 16 uger og herfeter igen som 1 års. Herefter er det forskelligt hvilke vaccinationsprogrammer dyrlægerne anbefaler. De fleste siger årligt. Det synes jeg personligt er overkill, så mine er på et 3. Program. Hvert tredje år er det krav der er for at løbe stævner i DK og i de fleste andre lande omkring os. En vaccination koster ikke ret meget. En konsultation plus et par hundrede kroner.

 

tror jeg fik svaret på alt ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Krøllebølle

Hej kan kun anbefale at låne eller købe nogen gode bøger. Kan anbefale " fra hvalp til hund " af Irene jarnved. Hun har også skrevet " helhjertet hundetræning ", synes det er rigtig gode bøger.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tusind tak for dit svar og gode råd, Amocca.

 

Der er "kun" ét jeg desværre ikke kan bruge, - og det er, det med at den skal sove i transportkassen ved sengen. Vi sover i vores nedlagte garage, og her er der kun lige plads til sengen :-D

Men, jeg kunne vel lave en "kasse", der lige passede, så han kunne sove i den, indtil han bliver lidt "husvandt".... (transportkassen måler 81x55x58, af typen Atlas50, en stor sag, mellemrummet mellem seng og væg er 50cm).

 

Det der med - op i sengen, - var et af kravene fra chefen om at DET SKULLE DEN UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER :evil:, og dermed har vi at rette os efter...., så!!!!

 

Jeg ved godt at der skal roses gevaldigt når han gør "noget" rigtigt, og for alt i verdenen ikke skælde ud, - det havde jeg allerede under huden i Australien, vel et resultat af en blid opdragelse hjemmefra :ae:

Den med Rodalon, vil jeg skrive mig bag øret, eller endnu bedre, indkøbe det til samlingen, har allerede købt godbidder, for cocktailpølser, - nej vel?

 

Nu bor vi på Lolland, - i en meget lille flække, langt fra støj, larm og legepladser, - så det må blive en tur i skoven, en tur til Maribo(torvet, på torvedag) eller besøg hos dens familie, - mulighederne for de MANGE indtryk er ret små her, - og hundeskolen, ja, men der starter hold forskudt af hans fødsel, og jeg har ikke kunne få dem til at rette ind til hverken højre eller vestre :megaked:

 

Men, endnu en gang tak for dit bud, - vel modtaget.... :klap:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er ikke overkill med leptospirosevaccination hvert år hvis man bor i et område hvor man indimellem oplever skybrud, oversvømmelser og måske rotter.

Leptospirosevaccinationen varer kun knapt et år. De andre sygdomme behøver man kun at vaccinere imod hver 3-4 år.

Men der er en vaccine, der indeholder det hele. Den må man så give hvert år.

 

I er to om jeres nye lille hvalp, så I kan sikkert helt undgå at han skal være rigtig alene i de første mange dage. Men han skal vænnes til ikke hele tiden at være klos op af jer. Gå fra ham, ud af huset og tilbage igen med det samme. Mange gange. Og når han ikke mere reagerer på det, så bliver I udenfor i lidt længere tid. Osv..

 

jeg synes at hvis det overhovedet er praktisk muligt, så skal du finde et hold med "hvalpemotivation" du kan gå på. Din hvalp vil elske det. Og du vil lære en masse fornuftige ting om, hvordan man i dag ved at en hund fungerer.

Undersøg allerede nu, hvilke muligheder, der i jeres område. Og meld ham til så snart du ved hvornår han kommer hjem. Hvis der er flere muligheder, så fortæl det her. For der er sikkert nogen her, der kender træningsstederne eller deres arbejdsmetoder.

Er det en hund med stambog? Er forældrene jagthunde? Eller mest familiehunde? Det fortæller noget om din hunds aktivitetsniveau og temperament..

 

den nemmeste måde at pottetræne er at være meget udenfor sammen med din hvalp. Og rose og give en godte når der bliver produceret noget.. Stille ros, så du ikke forstyrrer processen.. Og en godte lige efter hvalpen letter numsen..

Mens du venter på hvalp kunne du læse bøger om hundeadfærd og opdragelse. Mange træningssteder tilbyder "klikkertræning" som er et relativt nyt fænomen. Man træner delfiner efter samme princip. Lån eller køb en bog om det, så du ved hvad du evt. siger ja eller nej til..

Bur til en lab er jo en ordentlig kasse..

Min egen golden sov under min seng fra første nat uden problemer. Min have er grundigt indhegnet, så jeg kunne lade havedøren stå åben både nat og dag. Det var nu sjældent, at hun gik derud om natten. Hun sov.

En transportkasse i en bil skal altså være til at spænde grundigt fast i bilen. Sæt dig godt ind i, hvad du køber, for din hunds sikkerheds skyld. Køb IKKE en bestemt kasse fordi den er nem at tage ud og ind af bilen og ind i huset.

Så hellere en papkasse ved siden af sengen. Og måske et bestemt rum til at være alene i, når han skal være alene hjemme.. Min Silke fik altså ret hurtigt adgang til hele huset... Og hun har liggesteder og senge allevegne. En retriever vil tit helst være sammen med sine mennesker.

 

Fjern alligevel alle gulvtæpper i den første tid. Det er ikke nær så frustrerende med en tissetår, hvis den kommer på et bart gulv. Og det KAN ikke helt undgås... Hvalpen er jo en baby, når I får ham.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej kan kun anbefale at låne eller købe nogen gode bøger. Kan anbefale " fra hvalp til hund " af Irene jarnved. Hun har også skrevet " helhjertet hundetræning ", synes det er rigtig gode bøger.

 

Bøger :oops: - - jeg har fungeret som IT administrator i mange år, - og min viden foregik ALTID med "hands on", - jeg fik allergi når jeg skævede over til reolen med den meter lange række af bøger jeg "burde" læse, og må i dag sige at jeg desværre har fået "bog-allergi" :shock:

 

Så mit indlæg her i dag, - er et håb om at få "det der står i de kloge bøger" i "kort form"....

Link til indlæg
Del på andre sites

I er to om jeres nye lille hvalp, så I kan sikkert helt undgå at han skal være rigtig alene i de første mange dage. Men han skal vænnes til ikke hele tiden at være klos op af jer. Gå fra ham, ud af huset og tilbage igen med det samme. Mange gange. Og når han ikke mere reagerer på det, så bliver I udenfor i lidt længere tid. Osv..

Ja, vi er to, - - - det håber jeg da i hvert fald meget på :-D, ellers må jeg jo bare selv tage mig af Dino, og det gør jeg også gerne.....

 

jeg synes at hvis det overhovedet er praktisk muligt, så skal du finde et hold med "hvalpemotivation" du kan gå på. Din hvalp vil elske det. Og du vil lære en masse fornuftige ting om, hvordan man i dag ved at en hund fungerer.

Undersøg allerede nu, hvilke muligheder, der i jeres område. Og meld ham til så snart du ved hvornår han kommer hjem. Hvis der er flere muligheder, så fortæl det her. For der er sikkert nogen her, der kender træningsstederne eller deres arbejdsmetoder.

Er det en hund med stambog? Er forældrene jagthunde? Eller mest familiehunde? Det fortæller noget om din hunds aktivitetsniveau og temperament..

Jeg er meget indstillet på at gå til træning med ham, - men der er både hold "problemerne" og skal jeg længere væk, skal jeg over broerne, - og det syndes jeg godt nok ikke jeg vil udsætte ham for, - mindst én times transport, hver vej.

 

Bur til en lab er jo en ordentlig kasse..

Min egen golden sov under min seng fra første nat uden problemer. Min have er grundigt indhegnet, så jeg kunne lade havedøren stå åben både nat og dag. Det var nu sjældent, at hun gik derud om natten. Hun sov.

En transportkasse i en bil skal altså være til at spænde grundigt fast i bilen. Sæt dig godt ind i, hvad du køber, for din hunds sikkerheds skyld. Køb IKKE en bestemt kasse fordi den er nem at tage ud og ind af bilen og ind i huset.

Så hellere en papkasse ved siden af sengen. Og måske et bestemt rum til at være alene i, når han skal være alene hjemme.. Min Silke fik altså ret hurtigt adgang til hele huset... Og hun har liggesteder og senge allevegne. En retriever vil tit helst være sammen med sine mennesker.

Jeg HAR købt, - en Atlas50 kasse, som, ja, er en stor sag, - og vores bil er en microbil, - hvor kassen lige akkurat kan komme ind :-D, så den "behøver" ikke at blive spændt fast, men bliver det selvfølgelig....

 

Fjern alligevel alle gulvtæpper i den første tid. Det er ikke nær så frustrerende med en tissetår, hvis den kommer på et bart gulv. Og det KAN ikke helt undgås... Hvalpen er jo en baby, når I får ham.

:engel: du kan selvfølgelig ikke vide det, - men at fjerne tæppet i stuen, - - - vores stue er 8 x 5 meter, - tæppet er 1½ cm tykt, og ligger under 3 tons møbler, - så :pray: det må blive klud og rodalon.....

 

Men mange tak for indput, - jeg suger til mig.

Link til indlæg
Del på andre sites

velkommen til :-)

 

har i lagt jer helt fast på at det skal være en han?

 

nu har jeg jo også sådan en model bare i tæveudgaven og hun blev steriliseret før første løbetid pga risiko for livmoderbetændelse og brystkræft - den løsning kan der tales både for og imod for og der er adskillige tråde om det her :-)

det er der i øvrigt også om hvorvidt en han eller en tæve er det bedste valg for en :-)

 

hun har et utroligt stort nærhedsbehov - om det er menneskeskabt eller det ligger i hende ved jeg ikke, men vores tidligere hanhund havde det også så hælder lidt til at vi har vænnet dem til at det nus...

 

jeg mener at et tæppe i en papkasse ved siden af sengen er fint, for så kan i også høre når han rører på sig i løbet af natten og skal ud for at tisse.

 

mht vaccinationer kan der være bestemte krav ved træningssteder og hundepensioner, som man jo bliver nødt til at følge

 

Loui elsker sin træning og jeg ville prioritere den tid hvis jeg var dig - det er guld værd at vænne en hund til at køre i bil og vente i den alene.

 

de øvrige spørgsmål tror jeg andre har besvaret som jeg ville ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Tillykke med hvalpen! :5up:

 

Man kan godt fornemme at jeres hunde-erfaring/viden har nogle år på bagen. Der er sket store forandringer i de seneste 10 år, ang. den måde man har hund på, og hvordan man behandler og opdrager sin hund. Derfor er rådet om at læse en bog ikke så skidt endda. Det behøver ikke være en tung videnskabelig afhandling. Få f.eks. fat i et opslagsværk om hundesprog. Det kan man nyde i mindre portioner, og det er en af de helt grundlæggende forudsætninger for at have et godt forhold til sin hund, at vi nu har lært hundens sprog, og kan forstå hvad den siger til os.

Du kan f.eks. bruge Politikens Hundeparlør eller klassikeren: Hundesprog af Roger Abrantes.

 

Mht. natten er det helt klart bedst for hvalpen at være i soveværelset. Sådan en fylder ikke meget, og det behøver ikke at være så fint - en papkasse på gulvet, med nogle bløde tæpper i, er rigeligt. Det gør også renlighedstræningen hurtigere og mere effektiv, at man kan være over hvalpen hele døgnet.

 

Som udgangspunkt er en hvalp = en baby, og man lader jo ikke et spædbarn være alene og passe sig selv, vel? De første ugers nært samvær er også altafgørende for at opbygge et tillidsfuldt forhold mellem ejer og hund. Med tiden vil hunden helt af sig selv blive mere selvstændig. Faktisk vil du, efter ca. et halvt års tid, begynde at savne din lille hvalp ;-)

 

Har du mulighed for at køre efter træning, så gør det endelig! Mange hunde elsker køreture. Kun nogle få bliver køresyge - det er mest de små selskabsracer, efter min erfaring.

Det er vigtigt at finde et godt træningssted, der bruger de førnævnte moderne træningsmetoder. Pas på jagtklubber, de har det med at hænge fast i fortiden.

Får du nogensinde en træner, der foreslår dig at gøre noget ved din hund, som du føler er ubehageligt, så lad være med at være autoritetstro. Find et andet sted at træne.

 

I kan dog også gøre meget derhjemme. Jeg har snart haft en del hvalpe og "genbrugshunde" gennem systemet, så jeg vil fortælle hvad der har virket bedst for mig.

Det vigtigste er at have et sikkert indkald. Det virker måske ikke så altafgørende lige i starten, når den lille hvalp alligevel futter rundt i hælene på dig. Men tro mig, du vil blive glad for at have lagt et solidt grundlag for lydighed, når du en dag står med en "døv" teenagehund, der er på spring over en trafikeret vej.

Måden, man indlærer det gode indkald på, er at hvalpens navn skal være den bedste lyd, den nogensinde har hørt. Hver gang du siger "Dino", skal det følges af godbidder og ros, også selv om hvalpen allerede står på dine fødder. Det er faktisk sådan man starter. Dino aner jo ikke at han skal komme når du siger hans navn. Men hvis han lærer at lyden af navnet altid hænger sammen med noget godt, så går der ikke mange dage før han kommer styrtende hver gang han hører det.

 

Renlighedstræning. Hold altid øje med hvalpen. I starten er det lidt som at have en 3-årig med i en porcelænsbutik - du ved godt hvor din opmærksomhed skal være ;-) Hvis hvalpen begynder at cirkle rundt og virke lidt rastløs, så er det tid til at komme ud. I begyndelsen vil det være tit, måske så tit som hver halve time. Vær især opmærksom hver gang hvalpen har sovet, spist, drukket eller leget. Det er som regel de tidspunkter hvor trangen pludselig kommer over den.

Ros med lys, venlig stemme når hvalpen besørger udendørs. Godbidder er ikke nødvendige i den situation.

Sker der alligevel uheld inde, skal det bare ignoreres. Skæld-ud nytter intet.

 

Kodeordene er "de 3 T'er, tæthed, tillid, tålmodighed, så har du det bedste udgangspunkt for et godt liv med din hund :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ser lige væk fra alle dine spørgsmål vedr. pleje.

For mig er det store alvorlige spørgsmål faktisk, Hvor tør jeg købe min hvalp?????

Her tænkes på dens aner, deres temperament, sygdomshistorier i familien, levetid -ja alt.

Er forældre og aner undersøgt især for Hofteleddysplaci, albuedysplaci, medfødte øjensygdomme , osv.

Når og hvis man køber en sund hvalp af sunde aner og selvfølgelig af en omsorgsfuld opdrætter, så er hvalpen godt socialiseret fra start. Dens tævemor er i god psykisk balance, både under drægtighed og efterfølgende i hvalpekassen. Hvis opdrætter tillige har et par andre voksne vovser end lige mortæve, er den nok allerede vant til andre hunde.

Der er som regel virkelig meget stor forskel på at få én godt opdrættet sund hvalp , frem for en tilfældig født hvalp fra en amatør, der lige skulle prøve at lave et kuld for børnenes skyld.. Disse søger oftest hovedløst på nettet i sidste øjeblik efter en tilfældig hanhund at bruge som farhund.

En god opdrætter giver altid god vejledning og kender sin stamme.

Link til indlæg
Del på andre sites

 

 

Jeg har valgt en han, - da jeg har læst meget om tævers "problemer" omkring bl.a. livmoder betændelse, og de deraf skrækkelige historier om hurtig død, eller langvarig dyr sygdom, med mere.

Samt det faktum at det er billigere at få kastreret en han, kontra sterilisering af en tæve(tag det nu ikke ilde op, for differencen kunne jo bruges på hunden, ikke? :)).

 

Det forstår jeg ikke. Jeg mener ikke der er flere sundhedsproblemer med tæver end med hanhunde og tæver er alt andet lige lettere at have med at gøre efter min mening, så vælg det du helst vil have.

 

 

 

De umiddelbare spørgsmål der ligger mig på sinde er:

Hvor placerer jeg dens "domæne" bedst? Vi har overvejet en tilstrækkelig stor transportkasse den kan vokse i, som placeres bagerst i stuen, så den kan trække sig tilbage når den bliver træt og vil have fred, - eller skal det være i nærheden af os, for at den kan føle sig tryg? Transportkasse, - for at den så kender den, når vi skal ud at køre....

 

Placer altid hundens ligge og hvilepladser så tæt på hvor i selv foretrækker at opholde jer som muligt. Det er der hunden vil være.

 

 

Er det i orden, - at lukke transportkassen om natten de første par måneder, så den ikke splitter huset ad før den har lært at møbler ikke er gnaveben?

Eller skal den have en plads lige ved siden af sengen på dens eget tæppe, - IKKE I sengen.............

 

 

En kasse ved siden af din seng vil være fint til at begynde med. Senere bare en madras - og evt så den kan ligge delvis under sengen da I har begrænset plads forstår jeg.

 

Er det i orden at "lukke den inde" i en lille korridor, når vi kun skal på en kort shoppingtur på 20 - 30 minutter?

Eller kan den "bare" lukkes inde i sin transportkasse i stuen?

 

Den skal jo langsomt lære at være alene nogle timer. Jeg ville nok bruge korridoren til dette. Evt. sætte "natkassen" derud til at begynde med. Det kendte giver tryghed.

 

 

Mad, - er der godt nok mange meninger om, - men hvad er det bedste, sammenholdt med en sund økonomi?

Og, - hvor tit, og hvor meget skal den have i starten?

 

Jeg vil ikke anbefale et bestemt foder, men hvad med at bruge det samme som opdrætteren?

3 gange dagligt indtil hvalpen har ca 90% af slut størrelsen - nok når den er ca 8 måneder gl.

 

 

Træning, - hvornår er det bedst at starte, og hvad kunne jeg selv gør helt fra starten, - lydighed, og specielt det med "pottetræning" :oops: ?

 

Leg og "nusseri", - hvor tit, og hvor meget, fra dag et?

 

Start med hvalpe opdragelse fra dag et. Bitte små doser. Leg og nusseri er ok i store mængder, blot prøver jeg at styre at den kan falde ned efter voldsom leg. Så send klare signaler om du ønsker det skal være roligt eller voldsomt. Tag altid imod hvalpen med glæde, men du bestemmer om der skal nusses stille eller der kan leges og du kan også afslutte - og du kan naturligvis også opfordre til kontakt/leg mv.

 

Motion? - hvor tit og hvor langt går vi i starten?

 

Gå ikke egentlige ture. Gå og lad hvalpen følge dig med og uden line. Går den i en retning så gå du i en lidt anden og den skal så følge dig. Gør det bevidst dagligt.

Min erfaring er, at det er godt at lufte samme sted dagligt, hvor hunden kan løbe løs, men lad den ikke løbe så meget løs, at den ikke holder øje med dig. Derfor vær uforudsigelig (skift retning) hele tiden.

Min Hvalp på et halvt år er ude på den måde 4X10 minutter hver dag og derudover træner vi andre steder 3x30 minutter (kan også være på hold mv)hver uge. Det er en FT spaniel. En labrador kan måske klare sig med lidt mindre. 3x10 min er måske fint. Det har vi gjort siden den var ca 3 mdr. De 3x30 minutters træning også, men her har været mange pauser indlagt - så selve træningen har været helt kort - måske 2-4 minutter af gangen - 4 gange i løbet af den halve time fra starten og så kan man øge hen ad vejen.

 

Vaccinationer, - hvor ofte, og hvad koster de? - mere for ikke at få et chok når/hvis dyrlægen siger "det bliver lige 82.000 plus det løse" :stupid:

 

 

1000-1500 kr om året til det faste, men tegn en sygeforsikring til de forudsete

 

Ja, som I ser, så er der meget, selv en gammel garvet rotte, skal/kan lære, - så lad mig høre om I kan blive enige, så jeg ikke vælger at melde fra på grund af stress :lun:

 

Nu bliver det så bare at holde gejsten oppe - der er lang tid til foråret :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vil støtte Ullas indlæg og også at vælge hvalp det rigtige sted fra! Det er det første gode udgangspunkt for at få en god hund. Lige omkring labrador er der jo mange muligheder og er økonomien ikke til en med stambog, så gå i det mindste efter et sted hvor det alligevel virker gennemtænkt.

 

Hvor der har været mennesker omkring hvalpene det meste af deres opvækst - også gerne børn og hvor ALLE hvalpene er livlige, sociale og nysgerrige, samt at forældre hundene er det samme. Og så meget gerne lær forælder hundene at kende, det er sådan din hvalp bliver langt hen af vejen. Hos labrador er det vigtigt at forældrene ikke virker stresset eller ikke kan finde ro. De er selvfølgelig glade når der kommer gæster, men skal kunne falde ned igen.

 

Og så vil jeg spørge om det skal være en hvalp?

Til nogen som jer synes jeg jo faktisk at en voksen hund vil være oplagt. Selvfølgelig ikke en hvilken som helst - men for eksempel tage kontakt til flere opdrættere og få en hund som ikke længe kan bruges i avl eller som af andre grunde ikke egner sig. De har ofte haft en rigtig god opvækst, kan alt det grundlæggende og i har en erfaren opdrætter i ryggen ved tvivlspørgsmål.

 

Og så synes jeg med fordel at i allerede kan se jer om efter en dyrlæge der måske holder hvalpeaften i kan deltage i, måske allerede inden i får hvalp.

 

Tegn en sygeforsikring på jeres hund inden den er 4 måneder er en rigtig god ide. Vaccination koster omkring 5-800 afhængig af hvor man bor tror jeg og fejler hunden ellers noget der koster en konsultation ligger de jo omkring 4-600 plus medicin mm. Skal hunden opereres eller indlægges så rasler det lynhurtigt op over 3000, ja bare en røngten fotografering af en beskadiget pote kommer derop ad.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er OVENUD glad for alle jeres gode råd, - de ligger alle inden for det jeg selv føler er rigtigt(også det med at hunden godt må komme op i sengen, - men det må den altså ikke for Chefen :blink:).

 

Jeg har bestilt den ene af de bøger der er blevet anbefalet, på biblioteket, og købt den anden via nettet(til halv pris, som brugt :klap:), så nu må jeg jo se om jeg stadig kan læse, he, he.....

 

Jeg tager til hvalpe træning med Dino

Jeg lader ham sove i en kasse ved sengen, - jeg står op med ham 5 gange om natten ;-)

Jeg er gået på folkepension, så jeg har tid til at træne/lege og lære hans "sprog", - så det skal nok blive rigtig godt....

Jeg holder op med at ryge når Dino flytter ind, - så er hans mad dækket ind :blink:

 

Ja, - ventetiden er ULIDELIG, - jeg risikerer at købe mig fattig i udstyr/legetøj/tilbehør(IKKE tøj og hatte:-D) med meget mere, bare for at få tiden til at gå......

 

 

I skal, alle sammen, have så mange tusind tak....

 

PS: jeg kender hvalpe familien, de bor mindre end 200 meter nede ad vejen, - rolige mennesker med 4 børn, dejlig rolig tæve, jeg har hilst på flere af deres hvalpe tidligere, - andre hvalpe ejere(herfra), roser dem i høje skyer, - så :blink: 10/4

Link til indlæg
Del på andre sites

Lige en ekstra ting omkring det med at sove... Pas på træk nede ved gulvet! Hunde er lige så følsomme overfor træk som mennesker er. Sørg for at den kasse, din hvalp skal sove i, er tæt, og at hvalpen har tæpper eller en pude at ligge på, så den bliver hævet lidt fra gulvhøjde. Senere, hvis den skal ligge på en pude eller madras, sørg for at købe en af den slags, der enten er hævet lidt over gulvhøjde eller har en høj kant, så det ikke kan trække på hunden.

 

Det er ikke tilfældigt at mange hunde gerne vil ligge i deres menneskers seng - der er jo varmt og trækfrit :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Du skriver at du gerne vil stå op 5 gange om natten. Da jeg fik hvalp i juli i år havde jeg den i et transportbur lige udenfor soveværelsesdøren, som stod åben.

 

Jeg puttede Maggie kl. 24 - og satte vækkeuret til 4.00 de første 7 nætter, herefter kl. 5.00 7 nætter og så 06.00 osv. Efter 3 uger flyttede hun ud til mine 2 voksne tæver som har et hunderum med adgang til lille løbegård, hvor hundene er om natten nu.

 

En anden ting mht. dit projekt. Hvis du kvitter smøgerne nu - og sætter det beløb du sparer til side til "hund", så har du jo de penge du skal bruge til indkøb af hund, sygeforsikring osv. - altså startudgifterne - og du kan så, når hvalpen kommer begynde at bruge "rygepengene" på driftsudgifter - altså foder mv. og skulle der være lidt til overs gemme så du har et lille spareskilling stående til forudsete udgifter.

 

Uanset om det er "nødvendigt" rent økonomisk at gøre sådan, vil du kunne glæde dig endnu mere over din hund hver eneste dag, når du går med den og får motion og frisk luft og samtidig ved, at netop den fik du for "rygepengene". Bedre helbred, bedre og længere liv. Det er altså et flot projekt, synes jeg. Man kan godt blive en smule irritabel når man kvitter rygningen så gør det nu (ikke når du får hvalp) og lav den der "ryge konto", som bliver "hunde konto" når hvalpen er født. Lav den faste overførsel af pengene så bliver det til noget. Hold fast. Læs om hunde når du nages af rygetrang eller gå en tur. Du kan måske endda låne tæven som du har kig på at gå tur med :-)

 

Mine forældre havde begge røget siden de var 15 år og de stoppede begge det år de gik på folkepension. Så den lave folkepension er da godt for noget. De havde kigget lidt på hvor stor en del af rådighedsbeløbet der gik til 40 cigaretter dagligt. Min far lever stadig. Han er 83 og har det godt. Min mor døde af kræft for 8 år siden.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

->PBC, jeg har prøvet så mange gange, så jeg næsten ikke kan tælle dem, - men for en del år siden, da rygeforbuddet blev indført på min tidligere arbejdsplads, - fik jeg til sidst sat kniven for struben "selvom du har dit eget kontor, skal du gå over på den anden side af vejen, ellers er jeg tvunget til at opsige dig"....

Det var 1. februar, minus 20 grader og snestorm, - DET fik mig til at kvitte smøgerne. Det holdt, - i 5 år, og jeg havde det rigtig godt, men så kom der en grim kæp i hjulet, og jeg faldt i, igen....:damn:

 

Jeg VED at jeg kan stoppe, når noget så vigtigt sker i mit liv, - derfor!

 

Det er ikke af økonomiske årsager at jeg stopper, men da jeg nu skal ud og gå, og "lege" igen, - får jeg jo en hel del motion, - så - jeg kan lige så godt gå linen ud, og stoppe med den selvpåtagede, åndsvage forgiftning.... Chefen?, - det vides ikke, men man kan jo håbe at hun "hopper på vognen". :slem:

 

PS: hvad er det der "Karma" for noget ? ?

jeg ved godt at karma er "ting der forfølger en fra tidligere liv", - men hvad har det at gøre med her?

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...