Når rollerne byttes

[Umulia]

Tænker om nogle af jer, der har flere hunde, har oplevet noget tilsvarende?

 

Indtil for ca. 6 mdr siden var Vinnie den ubestridte dronning her i huset. Det var hende, der bestemte hvornår der skulle leges og hvornår der skulle hviles. Det var hendes opgave at gø når der var nogen ved døren (og også tit når der ikke var nogen ).

 

Men ganske gradvist har rollerne ændret sig. Fra at være næsten tavs, er det nu Oluf der slår alarm. Der har været en mærkelig periode hvor ingen gjorde det, så folk kunne stå og banke på uden at jeg opdagede det. Men nu er det helt klart Olufs opgave at sige til når der er kunder i butikken

 

Han er også blevet frækkere overfor Vinnie. Springer op ad hende, og hun trækker sig, hvilket hun ikke har gjort før. Og den lille skiderik letter ben op ad hendes sofa når jeg ikke er hjemme

 

Jeg har oplevet noget tilsvarende med Bo og Chili, hvor Chili skrapt udnyttede at Bo var ved at blive ældre. Men nu døde hun jo ung, så deres forhold fik ikke lov til at udvikle sig. Da Vinnie flyttede ind, var hun bare automatisk dronningen.

 

Det er alligevel en del år, hun komplet har domineret samtlige andre hunde i huset, og det er lidt vemodigt at se dronningen falde af tronen. Men der er vist ingen tvivl nu, hun er gået fra top til bund.

Jeg tror heldigvis hun er lidt ligeglad, bare hun kan få lov til at sove i fred

[PinPoynter]

Jeg har mest ondt af hendes sofa

nej, jeg har aldrig oplevet det med mine. Akita bevarede tronen indtil den dag hun ikke var mere, og lidt efter lidt som Charles modnedes (han var lige fyldt 1 da vi adopterede ham 14 dage efter Akitas død), blev det lige så stille ham der stod med ansvaret for vores alles velbefindende.. (og at ingen leger i nærheden af hans sofa ). Charles er jo den rolige ledertype, frihed under ansvar så at sige og jeg kan ikke forestille mig at hverken Sally eller Dexter skulle være interesserede i at overtage det ansvar i den nærmeste fremtid, eller nogensinde.

[Ulla H]

Selvom man er ældst og har det forkromede overblik , tror jeg ofte, det f.eks er yngstehunden, der er vagthund. En opdrætter med rigtig mange hunde synes i hvert fald, det var gældende hos hende.

Hos mig var Molly nok overvovse til få dage før sin aflivning. Jeg kan ikke se hvem, af de nu 3 tæver, der har overtaget. Den ældste gider i hvertfald ikke.

[Buddha]

Sjovt det du nævner med at gø, jeg snakkede med manden om det her den anden dag. Det første år eller sådan, gøede begge hunde når der kom folk eller fremmede overhovedet passerede vores martrikel Men stille og roligt blev det til, at Voodoo spankulerer rundt og holder øje imens Motor bare ligger og feder den på terassen. Når Voodoo så gør, er det forskelligt om Motor synes det er vigtigt nok til at han gider rejse sig og/eller stemme i.

 

Spurgte manden om han troede Voodoo ville være ligeså meget gårdvagt, hvis han havde været enehund, og det tror ingen af os faktisk. Lidt sjovt..

[søster lagkage]

vi har oplevet det samme med vores forældres nu 13-årige border terrier. han har altid gået forrest - både bogstaveligt og i overført betydning. der har ikke været nogen konflikter som sådan, men det er tydeligt, at mine forældres tæve + halfdan ikke opfører sig lige så respektfuldt over for ham, og at han generelt lever en mere tilbagetrukket tilværelse, hvor han lader de andre hunde om initiativet.

[Amocca]

Jeg oplevede det mellem Karla og mine bedsteforældres gamle hund. Hun var 14 år da Karla kom til og 17 år da hun blev aflivet. De første 2 år af deres forhold var Karla tydeligt underhund og brugte ekstremt overhøfligt og underdanigt sprog overfor hende, og den gamle tolererede hendes eksistens, men intet andet.

 

Da Karla var omkring 2,5 år og Face vel ca 16 år vendte det pludseligt fra den ene dag til den anden. Da vi ankom på besøg var det som det plejede. De to gik i haven, der var ingen konflikt, men efter den havetur var det gamle Face der opsøgte Karla (og blev afvist) og Karlas bevægen sig rundt i huset var ikke længere præget af store høflige buer osv... Face blev aflivet lige knapt et år senere, men der var en hel anden dynamik imellem dem i det sidste års tid.

[Umulia]

Selvom man er ældst og har det forkromede overblik , tror jeg ofte, det f.eks er yngstehunden, der er vagthund. En opdrætter med rigtig mange hunde synes i hvert fald, det var gældende hos hende.

 

Jeg tror meget afhænger af race. En OEB er normalt ikke en meget gøende hund. Jeg tror Oluf har følt sig tvunget til at overtage opgaven simpelthen fordi Vinnie er holdt op med at slå alarm. Hun er sandsynligvuis blevet for døv til at høre når der kommer nogen.

 

Der er også meget stor forskel på deres måde at gø på. Når Vinnie ville sige VOVVOVOVOVOVVVOVVOVOVOVOVOVOVVOVVOVVOVOVOVOVVVOVVOVOVOVOVOVOVVOVVOVVOVOVOVOVVVOVVOVOVOVOVOVOVVOV

VOVVOVOVOVOVVVOVVOVOVOVOVOVOVVOVVOVVOVOVOVOVVVOVVOVOVOVOVOVOVVOV!, så siger Oluf bare VOV.... VOUUUW!

[Amocca]

Selvom man er ældst og har det forkromede overblik , tror jeg ofte, det f.eks er yngstehunden, der er vagthund. En opdrætter med rigtig mange hunde synes i hvert fald, det var gældende hos hende.

Hos mig var Molly nok overvovse til få dage før sin aflivning. Jeg kan ikke se hvem, af de nu 3 tæver, der har overtaget. Den ældste gider i hvertfald ikke.

 

Det her er lidt sjovt, for jeg har faktisk observeret, at Johna er blevet mere vokal efter Wilma er ankommet - selvom det helt tydeligt er Karla der har førerhunderollen... Så måske har Johna bare "promoveret" sig selv til vagthund i flokken? Hun har aldrig sagt noget af sig selv (men gerne ville hoppe med på vognen hvis Karla sagde vov)... men det gør hun nu.

[Beaglepack]

Her hos os er det klart den yngste af vores 3 der er fremme i skoen - når noget skal advares om. Han er simpel hen hurtig som et lyn og på pletten med det samme. Når så de andre to dukker op - viger han klart pladsen for den ældste som så overtager "patruljen" skarpt fulgt af de andre to. Det sker kun i haven eller hvis der er uro ude på fortovet. Når nogen ringer på døren reagerer ingen af dem.

 

Det er enkelte gange sket om natten at nogen har prøvet at komme ind af vores havelåge - og så har hele banden reageret ved at galopere nedenunder og gø af fuld hals - så jeg oplever ikke som sådan at der er nogen forskel - andet end den yngste er mere vaks og agtpågiven i visse situationer.

[Miss_M]

Hvor sjovt at observere sådan en ændring.

 

Herhjemme står Bamse stadig for vov-delen og det ændre sig nok aldrig.

Tror det ligger så dybt i ham genetisk, at han nok sover ind før hans iver for at sige vov forsvinder.

 

Der hvor ændringen ses er, at Kaia helt og aldeles har overtaget tronen herhjemme.

For 2½ år siden kom Bamse ved et uheld til at hakke Kaia en ordentlig en på tuden, så det endte med hun måtte limes.

Og det har hun aldrig helt tilgivet ham.

 

Indtil nu.

Efter han definitivt har overladt tronen til hende, så er det som om, at hun ved hvor hun har ham og han har fået lang line igen.

Han får lov til langt mere og de leget sammen igen og de ligger og putter sammen.

Så tror det har givet hende noget ro, at han ligesom har overladt det til hende at styre slagets gang herhjemme.

 

Hun er i det hele taget vokset som dronning.

Hun stemmer mere kraftigt i, som velkomst komite når der kommer nogen og hun bryder ind, når drengene en gang imellem tager en nedstirringskonkurrence.

Er der noget hun vil have, så kan hun ofte få det uden noget palaver af nogen slags og de to andre ved hvornår de skal pakke sammen, uden hun nogensinde behøver gøre andet end at signalere med meget velovervejet kropssprog hvordan hun vil have tingene!!

Faktisk er hun slet ikke så tosset en dronning og jeg er noget overrasket over den rolige autoritet den lille lort har og hun er super god for flokken.

 

Bamse og Yoda's forhold har også ændret sig det sidste halve år.

Før da, så indordnede Yoda sig alt Bamse mente han skulle indordne sig under og Yoda var med henne ved døren, men der var ikke lyd på ham når der kom nogen.

Nu så finder Yoda sig bestemt ikke i alt og kan endda finde på at være en provokerende møgunge og så må han lige få en verbal røffel af ham den gamle, som trods alt stadig bestemmer noget :blink:

Men Yoda er begyndt at gø ganske højlydt når der kommer gæster og der kan endda komme et par halkvalte vov ude i haven, hvor han før aldrig sagde et kvæk.

Tror dog Yoda stadig mest bare gør' fordi det gør Bamse og man gør stadig lidt som Bamse gør

 

Men mistænker Bamse snart må se sig overgået helt af den unge lømmel og tror sgu' egentlig han er meget mere ok med det end vi er.

[Trei]

Sjovt at læse om. Spændende tråd, Umulia. Jeg har indtil videre med Ozzie kun observeret at i de forhold hvor hun har været henholdsvis den yngste eller dronningen er det forblevet sådan. Men før Casino har hun jo ikke boet med en anden hund. Tror det er noget andet så.

 

Med Casino i hus har Ozzie indtil videre været den ubestridte dronning. Casino ser meget op til Ozzie, og selvom Casino sagtens kan tage initiativet og sætte gang i aktiviteter som leg, så er det altid Ozzie der afgør OM der skal leges osv. Når de leger har bettefis nærmest stadig hvalpelicens, hun kan blive godt fræk og Ozzie synes 9 ud af 10 gange at det er vældigt sjovt, og den 10ende gang irettesætter hun så lige den lille bølle typisk med et VOV. Det respekterer Casino helt fint... selvom hun da gerne prøver til igen lidt efter. Man er vel en ung bølle.

 

Det er altid Ozzie der alarmgør (Casino gør aldrig inden folk kommer ind, og da heller ikke altid), Casino ved at når Ozzie gør så kommer der nogen (de fleste gange hihi) og så står hun glad klar. Den ene gang der var noget farligt i haven (pindsvin, fnis) tog Ozzie styringen og var bare KLAR... Casino gemte sig bag havedøren indtil jeg med meget overtalelse fik lokket hende ud, haha. Kan slet ikke forestille mig lige nu at hun nogensinde bliver den store vagthund, men hvem ved. Lige nu har hun jo verdens bedste bodyguard i Ozzie, når der er livsfarlige pindgrise på matriklen.

 

Casino bruger en del tid på at gøre sig til over for Ozzie, slikker hende i hovedet fx, hvor Ozzie typisk udstråler: "Okay så, fordi du er så sød, så får du lov". Ofte får Casino dog også lige et slik retur.

 

Jeg er faktisk meget imponeret over hvor godt sammen de to har det. Ozzie har alligevel været alenehund i 9 år inden hun fik en lillesøster kastet efter sig. Det tog lige lidt tid inden de helt fandt hinanden. FX synes Ozzie de første par måneder at Casino var dødirriterende fordi hun var så bøllet om morgenen og det tog dem et par uger inden de rigtig begyndte at lege osv. men de er blevet virkelig glade for hinanden.

[luckyluna]

Ja det har jeg oplevet.

 

Flere skift frem og tilbage. Ganske ubemærket og andet fra det ene ojeblik til det andet, som amocca beskriver.

 

Da sheila blev ramt af angst da hun var 10 og hun gik helt I sort, der skiftede rollerne mellem hundene. Sheila har jo ellers altid varet dronning og mysla har været rigtig tilbedende og gjort alt hvad sheila gjorde hele sit liv.

 

Men da så sheila blev svag så var det pludselig hende som hilste mysla goddag på underlegen vis, hender støtte de sig til mysla med mere.

Først kunne mysla ikke rigtigt forståe det og blev faktisk lidt strid til tider.

Trynede sig til ben og sådan. Det fik jeg dog stoppet og Sheila fik det lidt bedre så hun ikke bare var totalt prygelknape.

 

Men fordelingen med mysla som varsler og som en mere styrende part holdt ved I nogle måneder og så lige så langsom var det igen tilbage til dronning Sheila I takt med at hun kom ovenpå.

 

Mysla har dog siden dette være t meget mere beskyttende og passer virkelig på sin søster overfor andre hunde.

 

To år senere får Sheila så et nyt angst anfald og rollerne skifter øjeblikket og her tog mysla det på sig med det samme.

 

Nu er Sheila også en lang t ældre hund og hun bakke r selv ud af al optræk til ballade. I en lang periode vill hun feks ikke træne og slet ikke I nærheden af mysla, hvilket varer længe før jeg kan se. Hun trak sig bare. Mysla var for intensiv og ivrig for selv at være med.

 

Vi havde en episode sidste år hvor vi gik tur med mio. Sheila var ved at forsøge at lege lidt med mio, hvilket mysla alti vil stopp og Sheila blev klemt og så blev hun utryg samtidig med at hun blev skubbet så hun faldt og så gik mya på hende!

 

Jeg blev meget overrasket, men havde heldigvis mysla I line så fik hende stoppet inden Sheila opdagede hvad der skete.

 

Det var simpelthen naturens kræfter hvor uhyggeligt det end kan være.

 

Det hele var glrmt sekundet efter og de er aldrig uenige og I øjeblikket er Sheila stadig dronning omend en meget afdæmpet og mild dronning, der blot sender undersåtter afsted hvis der er noget der skal gøes af.

Mysla ser op til hende og fedter for hende som altid, men er også meget på vagt og helt klar over at det er hende der er gårdvagt.

[Doberfan]

Interessant emne. Herhjemme har vi aldrig haft en hanhund som leder. Det har altid været den ældste tæve. Lige nu har vi kun to hunde, begge tæver. Greta er klart lederen, men de gør af helt forskellige ting. Leah, den yngste, er vagthunden der gør af mennesker og biler. Greta gør kun når hun vil ind eller ud, men sådan har hun altid været.

[KimC]

Den der teori med at der er en alfa der dominerer over alle andre hunde i en flok er vist ikke gyldig længere. Jeg er omgivet af en hundeflok der på mange måder er forskellige, og der er ikke nogen der klart har alle rettigheder og andre der ingen har. Min hundeflok har en fører der i kraft af sin stædighed opnår det han vil, men også hviler i sig selv og giver de utrygge hunde tryghed. Jeg har flere eksempler på at intakte hanhunde ligger tæt nærmest ansigt mod ansigt med ham, de rogså er en intakt hanhund. Men, når tæven i huset er i løbetid fravælger hun klart en af sin egen race, dvs en af de usikre hanhunde. Der bliver "lederen" vraget, og han ved det, og gør sid derfor ingen anstrengelser i den retning. Dengang en fulderik var ved at gå gennem hækken, var det flokkens mest menneskesky hund der for hen og gøede og faktisk skræmte fulderikken væk. "Alfaen" lå og snorkosov, men ville heller ikke have reageret hvis han var vågen. Når noget falder på gulvet i køkkenet er det ligepludselig lille-lort der tager tjansen, de andre ved at de ikke har en chance. Jeg tror mere at der er tale om et komplekst mønster af opgavefordelinger, hvor nogen hunde nok har flere opgaver/privilegier end andre og "i gennemsnit" kan opfattes som af højere rang, men ikke har alle rettigheder på alle punkter, hvor man vil kunne se en hund/e af tilsyneladende lavere rang har rettighederne.

[luckyluna]

Jamen sadan er det ogsa her kim. Men det er jo det der er så interessant. Jeg kan ikke sige at Sheila bestemmer, hun er klart den mest blide og tilbageholdende af mine to hunde. Men hun er den ældste og derfor opfører mysla sig underdanigt overfor hende. Det er mysla der valger at Sheila har højere status og det er noget hun har I kraft af alder og overblik.

 

For uden forstående ligner det mysla der bestemmer alt. Det er nemlig hende der klar vinder alt der handler om ressourcer. Sheila bakker ud af alt det, da hun ikke vil have ørene I maskinen. Men det far tilsyneladende ingen indflydelse på at mysla stadig forguder hende og ser op til hende.

 

Den eneste ressource sheila vil have når hun vil have den, er den gode plads I seng eller sofa. Og hvis mysla ligger der forst så for hun hende overtalt til at gå ned eller hun lægger sig på hende, hvor efter mysla gar ned, ha ha.

 

 

 

Så mine har også klart forskellige roller. Og det bliver man virkelig klar over, når man pludselig opdager at der sker en status ændring mellem hundene.

[Ulla H]

Mht bevogtning af egen grund omkring huset, ser jeg ofte, det er de yngste der tager den tjans. Tror de naturligt gør dette, da det jo ofte er førertæven i flokken eller evt. hendes datter, der vil være med hvalpe. Her er bevogtning en alvorlig sag, når en tæve er i løb, højdrægtig eller med hvalpe. Også for hanhundene. Ved små hvalpe i huset er flokmentalitet meget forstærket mht bevogtning. Når hvalpene kan komme med i haven, synes jeg ,det aftager og ændres mere til opmærksomhed.

Lidt svært at forklare.

[Umulia]

Den der teori med at der er en alfa der dominerer over alle andre hunde i en flok er vist ikke gyldig længere. Jeg er omgivet af en hundeflok der på mange måder er forskellige, og der er ikke nogen der klart har alle rettigheder og andre der ingen har. Min hundeflok har en fører der i kraft af sin stædighed opnår det han vil, men også hviler i sig selv og giver de utrygge hunde tryghed. Jeg har flere eksempler på at intakte hanhunde ligger tæt nærmest ansigt mod ansigt med ham, de rogså er en intakt hanhund. Men, når tæven i huset er i løbetid fravælger hun klart en af sin egen race, dvs en af de usikre hanhunde. Der bliver "lederen" vraget, og han ved det, og gør sid derfor ingen anstrengelser i den retning. Dengang en fulderik var ved at gå gennem hækken, var det flokkens mest menneskesky hund der for hen og gøede og faktisk skræmte fulderikken væk. "Alfaen" lå og snorkosov, men ville heller ikke have reageret hvis han var vågen. Når noget falder på gulvet i køkkenet er det ligepludselig lille-lort der tager tjansen, de andre ved at de ikke har en chance. Jeg tror mere at der er tale om et komplekst mønster af opgavefordelinger, hvor nogen hunde nok har flere opgaver/privilegier end andre og "i gennemsnit" kan opfattes som af højere rang, men ikke har alle rettigheder på alle punkter, hvor man vil kunne se en hund/e af tilsyneladende lavere rang har rettighederne.

 

I en stor flok som din er der helt sikkert mere dynamiske roller, men har man kun to hunde, er forholdet mindre komplekst. Det betyder selvfølgelig ikke at der ikke er nuancer. F.eks. er hjemme-Vinnie 200% mere selvsikker end udenfor-matriklen-Vinnie. Der skal hun helst have støttepædagog Hun var meget tryg ved at gå tur med Bo, men slet ikke tryg med Leroy - nok fordi hun kunne mærke hvad jeg var for længe om at opdage, nemlig at hans helbred ikke var godt.