Min elskede Amstaff

[Amstaff]

Hej allesammen håber i vil hjælpe med lidt råd og vejledning da jeg ikke aner hvad jeg skal gøre!

 

Jeg har en Amerikansk Stafford Shire terrier på 12 snart 13 år. Har haft min lille bandit siden han var 8 uger, og holder utrolig meget af ham. Han er velopdragen(har gået 2 år til hundetræning) og er helt igennem en dejlig og socialiseret hund. MEN.

 

Det sidste års tid har budt på en del prøvelser og ser dag for dag han bliver ældre og ældre. Bla begyndte han at halte, så måtte få ham til dyrelæge, og de mener det er påbegyndende gigt, så fik glucosamin og skiftede til noget specielt foder, og nu er det heldigvis gået nogenlunde i igen. Men boldspil og lange ture må jeg desværre lægge på hylden, og hørelsen er heller ikke for god, men det er også hvad man kan forvente af en ældre hund.

 

Det var lidt forhistorie nu til sagens kerne.

Fandt sammen med min kone for små 4 år siden og vi fik en datter sammen som er 2.5 år nu. I starten boede vi sammen, men grundet både min kone og min datter lider af astma/allergi,måtte jeg tilsidst flytte i en lille lejlighed med min hund for snart 2 år siden.

DVS. jeg arbejder hjemme fra, så er delvist her og delvist hos dem. Men nu kan jeg snart ikke mere, er simpelthen slidt op af alt det kørsel og stress. Jeg syntes jeg har gjort alt jeg kan efterhånden, og min familie er jo også meget ked af situationen.

 

Da min hund jo er af den "ulovlige race", det skal lige sige han er IKKE ulovlig da han jo er før loven, MEN.

I følge lovgivningen må jeg ikke ingenting hvis jeg ikke kan have ham mere, og føler mig ret fanget og fortvivlet.

 

Er dyb hundeelsker, og virkelig modstander af aflivning af en rask hund, men efterhånden står valget ret tydligt for kan ikke give ham væk, blir dette opdaget bliver han aflivet af politiet. Kan næsten ikke mere selv heller er fuldstændig slidt op, og samtidig går det også ud over min familie alt det her.

 

Håber på et par gode råd og hvad i syns jeg kunne gøre

[WinWiz]

Undskyld jeg skriver min mening, det er nok ikke det du gerne vil høre.

Uanset lovgivning så synes jeg ikke det er fair at omplacere en så gammel hund. Forventet levealder for en amstaff er vist 11-12 år. Inden du evt. afliver din hund synes virkelig du skal overveje om ikke du kan give ham et godt liv de sidste 1-2 år som han formentlig har til gode. Hvis du afliver ham nu bliver det da en meget trist afslutning på jeres lange relation sammen. Ved ikke hvordan du har det men hvis jeg aflivede en rask men gammel hund fordi han ikke passede til mit nye liv ville gå og tænke tilbage på det resten af mit liv.

Kan hunde allergi ikke behandles lige som græs allergi kan? Du har haft din hund længere tid en din kone, så jeg synes altså ikke det er fair hvis du vælger ham fra. Når man anskaffer en hund indgår man i mine øjne en bindende kontrakt. Undskyld jeg skriver det men det virker ikke som om du tænkte dig særligt meget om da du valgte at få barn sammen med en kvinde som ikke kan tåle din hund.

[Louisen]

Min ærlige mening:

 

Din hund har haft et godt liv sammen med dig, men han bliver påvirket af, at du stresser og jager, og er meget væk hjemmefra, for at være hos din familie.

 

Gigt er især slemt når det er koldt.

 

Så det, jeg ville gøre, var at give ham en sidste varm og dejlig sommer, forhåbentlig et langt lunt efterår, og når kulden så kom snigende og begyndte at få leddene til at værke, ville jeg sige farvel og tak for nu.

 

Så kan du også lige gøre lidt ekstra ud af sommeren og de varme tider, når du ved, at det bliver hans sidste. Så han får den sidste dosis kærlighed med sig, uden at det bliver trukket i langdrag og du stresser, er træls osv. over situationen.

 

 

Og uanset race, skulle han i den alder ikke omplaceres.

[Umulia]

Må sige at jeg er tilbøjelig til at være enig med Louisen. Selv om du helt klart har strakt dig langt for at få plads til både hund og familie i dit liv, kan det nok ikke undgås at din hund er alene temmelig mange timer i døgnet. Og det er, som du sikkert ved, en race der knytter sig stærkt til sin ejer.

 

Jeres indbyrdes familieforhold kommer selvfølgelig ikke vi andre ved, men det undrer også mig når jeg hører om folk, der ikke kan have en hund i nærheden pga. allergi. Den behandling, der tilbydes i dag, er så god at mange allergikere kan have hund - der er flere her på forum. Dem der ikke kan - det er sædvanligvis fordi de ikke vil.

 

Du har holdt det lidt besynderlige arrangement ud længe. Forhåbentlig kan du holde ud længe nok til at give din hund en værdig afslutning.

[Birgitta]

Jeg synes også at du skal give din hund en god sidste sommer.. Eller i hvert fald nogle gode sidste måneder. Du har jo altså også en menneskefamilie, der har været umådelig tålmodig. De kan nok også have brug for at komme i centrum nu. Det kan være godt for jer at holde en rigtig god ferie sammen, bare jer tre..

 

Min Silke er 13. Og hun har gigt og allergi. Hun har også lidt grå stær og hun hører ikke så godt mere. Men hun trives og traver lange ture hver dag. Jeg elsker hende overalt på jorden. Men jeg ville ikke engang byde hende at flytte, hvis jeg skulle få brug for det. Heller ikke pasning af andre end mig. --Hvis jeg skulle blive så syg, så det var nødvendigt med hospitalsindlæggelse, så ville hun blive aflivet først. Hun skulle ikke opleve en sidste tid, hvor jeg ikke kunne være der for hende. Hvor jeg ikke havde overskud til hende..

 

Det værste i livet er altså ikke døden. Den kommer til os alle en dag. Og vi ses med vores hundevenner igen engang.

Det værste er sorgen og savnet og følelsen af at blive svigtet..

 

Sorgen og savnet må vi tage på os. Det er prisen for at have sådan en skøn firbenet ven..

[Birgitta]

Umulia, man kan være mere eller mindre hårdt ramt af allergi...

Og en baby med hundeallergi er man da nødt til at skabe en hundefri bolig til. Voksne kan måske klare sig bedre..

Bare det med at komme fra en bolig med hund og hjem til et lille barn med hundeallergi, kan kræve en masse vask og tøjskift og omtanke...

 

Er der folk her på forum, der kan holde deres spædbarn i en acceptabel stand med hjemmeboende hund og hundeallergi og astma på grund af allergi? Sådan et lille barn kan få den ene lungebetændelse efter den anden på grund af allergien..

 

Det er godtnok en alternativ løsning at flytte med hunden, fordi kone og barn bliver syge af at bo sammen med den..... Men det er jo en udvej, som man kan afprøve.

 

De fleste med baby og allergisymptomer tænker altså ikke to gange over hvem der skal tages mest hensyn til..

[Sitto]

Må sige at jeg er tilbøjelig til at være enig med Louisen. Selv om du helt klart har strakt dig langt for at få plads til både hund og familie i dit liv, kan det nok ikke undgås at din hund er alene temmelig mange timer i døgnet. Og det er, som du sikkert ved, en race der knytter sig stærkt til sin ejer.

 

Jeres indbyrdes familieforhold kommer selvfølgelig ikke vi andre ved, men det undrer også mig når jeg hører om folk, der ikke kan have en hund i nærheden pga. allergi. Den behandling, der tilbydes i dag, er så god at mange allergikere kan have hund - der er flere her på forum. Dem der ikke kan - det er sædvanligvis fordi de ikke vil.

 

Du har holdt det lidt besynderlige arrangement ud længe. Forhåbentlig kan du holde ud længe nok til at give din hund en værdig afslutning.

Det er ikke en helt fair konklusion umulia. Har man mange allergier og krydsallergier, så bliver man IKKE tilbudt vaccination, da dette vil kunne medføre en forværrelse af allergierne. Jeg selv har for mange allergier til at jeg kan blive vaccineret..

 

Til TS, så er jeg enig med Louisen :5up:

[Miss_M]

Fornemmer lidt på dit indlæg, at du egentlig søger lidt accept af en rigtig svær beslutning?

 

Og det er absolut en accept jeg gerne vil give dig.

Jeg synes du har gjort så meget som det er muligt for at tilgodese både din hund og din familie. :ae:

 

Hvis du er ved at være slidt op, så vil både familien og din hund kunne mærke det og det er ikke til gavn for nogen.

 

Så helt ærligt....

Jeg synes du skal sætte tid af i kalenderen, hvor du får givet din hund din fulde opmærksomhed så længe det nu er muligt for arbejde og familien.

Og gøre alt det du ved din hund elsker - Og så få sagt et smukt farvel.

Gør det på et tidspunkt, hvor du ved at du kan bruge al den tid du har brug for, for at kunne sige farvel og bagefter tænke, at den sidste tid med din hund var perfekt.

 

Evt. aftal en god smertedækning med dyrlægen i perioden, så i kan spille bold, gå lange, lange ture og virkelig nyde tiden uden begrænsninger.

 

Man vælger ikke selv hvem man forelsker sig i (ellers valgte alle hunde elskere en partner uden allergi) og du har en familie du helt selvfølgeligt er nød til at prioritere.

Det er helt ok, selvom det er en møghamrende svær beslutning, at du må sige farvel til en trofast og god ven.

Desværre skal vi allesammen den vej med vores hunde.

 

Så tænker egentlig det vigtigste er den sidste tid - At den bliver god og du kan tænke tilbage og vide, at du gjorde alt for i begge havde det fantastisk.

[WinWiz]

Nu ved jeg ikke hvor slem den gigt er, hvis hunden trives synes jeg det er synd at den skal aflives. Min hund har døjet lidt med sine hofter lige siden jeg fik ham for 5 år siden og hans livskvalitet er rigtig god. Men er den så dårlig at livet ikke er sjovt mere så er en aflivning selvfølgelig det bedste. Hvis trådstarter virkelig ikke kan tilbyde hunden gode forhold er det vel også det bedste. Så luisens forslag kan måske nok være den mindst dårlige mulighed.

Mht til allergi så vil jeg mene at hvis man kan leve med hunden så længe man er nyforelsket, ja så vil jeg nok give umulia ret i hendes synspunkt.

Det med at vi alle ser vores døde hunde igen er da en smuk tanke, som jeg altså bare har lidt svært ved at tro på :-(

[Birgitta]

WinWiz, Trådopretter har levet adskilt fra kone og barn på grund af hundeallergi i 2 år ud af barnets 2.5 årige liv... Og levet sammen med sin kone i yderligere 2 år, trods allergi..

 

Det er ikke et spørgsmål om forelskelse eller ej. Det er et spørgsmål om at være ansvarlige forældre.....

 

 

Om vi ser vores hunde igen, kommer an på hvad vi tror. Ligesom nogen tror at de ser Jesus eller Buddha eller hvem ved jeg.. så er der altså også nogen der tror at de vil se deres hunde igen..

 

Og nogen der tror noget andet.

 

Jeg tror på at vi selv vælger hvad vi vil tro på. At alle kan have ret. Ingen tro er den eneste ufejlbarlige Sandhed. Heller ikke ateismen eller andet sjovt.

Så jeg hælder til Bruce Moens teorier, som giver plads til at alle kan vælge deres egen tro. Og have ret..

Jeg vælger hundene på regnbuemarken..

[Tullemus]

Altså helt ærligt, det er da ikke noget HF skal dømme, om TS privat liv og de valg han har taget her i livet.

Nu er der jo også et barn der har allergi, at tage hensyn til.

 

TS, jeg kan godt forstå, at du er frustreret. Jeg har et forslag og det er nok ikke det allerbedste, men en mulighed....

Nu ved jeg ikke om din kone og datter bor i lejlighed, men hvis de bor i hus, så var det måske en løsning, at købe en campingvogn og placere på grunden, hvor du så kunne være sammen med hunden og hunden måske kunne være i en løbe/hundegård om dagen, ihvertfald om sommeren.... men det bliver jo også efterår og vinter....

[Umulia]

Det er ikke en helt fair konklusion umulia. Har man mange allergier og krydsallergier, så bliver man IKKE tilbudt vaccination, da dette vil kunne medføre en forværrelse af allergierne. Jeg selv har for mange allergier til at jeg kan blive vaccineret..

 

...og du har 4 hunde...

[Sitto]

...og du har 4 hunde...

Jeg har ikke hundeallergi jo eller jo i blodprøver har jeg, men jeg har ingen symptomer, men alle mulige andre allergier ja, og disse kan jeg ikke vaccineres imod pga for mange og krydsallergier.

[Miss_M]

Jeg læser det som en mand der står med et rigtig svært valg og med de løsninger ham og familien allerede har levet med i meget længe, så skulle det virkelig undre mig hvis alle muligheder for at komme allergien til livs ikke er gennemtænkt.

Tror virkelig ikke han har en hysterisk kælling siddende derhjemme, der ikke kan unde ham hans hund og bare vil være på tværs.

Hun har jo for pokker måtte leve uden ham en stor del af tiden og jeg tror trods alt hellere hun ville have ham hjemme hos familien, hvis det var muligt - Men det tvivler jeg kraftigt på det er, når det ikke allerede er sket.

 

Synes det er groft at komme med ét eneste fordømmende ord om ham og hans familie!

De har dælme strukket sig langt og bare det han skriver indlægget herinde vidner om en person der virkelig står i en situation der bare ikke er sjov for nogen parter.

Mener i øvrigt heller ikke man kan vaccinere mod astma??

 

Kan slet ikke se hvad dælen vi snart kan forlange at folk skal gøre for deres hunde, hvis det at flytte fra sin kone og sit barn ikke er nok??

 

TS, håber du får nogle svar du kan bruge og jeg har virkelig stor respekt for at i har prøvet så længe at finde en løsning for din hund.

Men verden er nu engang ikke altid sort/hvid og tingene går ikke altid som man vil have dem - Og desværre betyder det nogle gange, at man er nød til at træffe beslutninger som virkelig gør ondt.

Jeg håber bare du får noget med du kan bruge og finder en løsning som fungere bedst muligt for den situation du nu engang står i!

[Jane]

Fornemmer lidt på dit indlæg, at du egentlig søger lidt accept af en rigtig svær beslutning?

 

Og det er absolut en accept jeg gerne vil give dig.

Jeg synes du har gjort så meget som det er muligt for at tilgodese både din hund og din familie. :ae:

 

Hvis du er ved at være slidt op, så vil både familien og din hund kunne mærke det og det er ikke til gavn for nogen.

 

Så helt ærligt....

Jeg synes du skal sætte tid af i kalenderen, hvor du får givet din hund din fulde opmærksomhed så længe det nu er muligt for arbejde og familien.

Og gøre alt det du ved din hund elsker - Og så få sagt et smukt farvel.

Gør det på et tidspunkt, hvor du ved at du kan bruge al den tid du har brug for, for at kunne sige farvel og bagefter tænke, at den sidste tid med din hund var perfekt.

 

Evt. aftal en god smertedækning med dyrlægen i perioden, så i kan spille bold, gå lange, lange ture og virkelig nyde tiden uden begrænsninger.

 

Man vælger ikke selv hvem man forelsker sig i (ellers valgte alle hunde elskere en partner uden allergi) og du har en familie du helt selvfølgeligt er nød til at prioritere.

Det er helt ok, selvom det er en møghamrende svær beslutning, at du må sige farvel til en trofast og god ven.

Desværre skal vi allesammen den vej med vores hunde.

 

Så tænker egentlig det vigtigste er den sidste tid - At den bliver god og du kan tænke tilbage og vide, at du gjorde alt for i begge havde det fantastisk.

 

Jeg er helt enig. Tror det vil blive en god afslutning på et langt venskab.

Det er ikke hunden der lider ved at blive aflivet. Den har haft et langt og godt liv. Så du har også min accept.

[Gryn]

Må sige at jeg er tilbøjelig til at være enig med Louisen. Selv om du helt klart har strakt dig langt for at få plads til både hund og familie i dit liv, kan det nok ikke undgås at din hund er alene temmelig mange timer i døgnet. Og det er, som du sikkert ved, en race der knytter sig stærkt til sin ejer.

 

Jeres indbyrdes familieforhold kommer selvfølgelig ikke vi andre ved, men det undrer også mig når jeg hører om folk, der ikke kan have en hund i nærheden pga. allergi. Den behandling, der tilbydes i dag, er så god at mange allergikere kan have hund - der er flere her på forum. Dem der ikke kan - det er sædvanligvis fordi de ikke vil.

 

Du har holdt det lidt besynderlige arrangement ud længe. Forhåbentlig kan du holde ud længe nok til at give din hund en værdig afslutning.

Det er ret dyrt at blive vaccineret mod allergi, op til 3000 som man selv skal betale. Hilsen fra en multiallergiker.

[Hope]

Jeg har også stor respekt for alle de ting i har gjort. En aflivning er ikke det værste der kan ske for en hund. Du kan få en dyrlæge hjem så det foregår stille og roligt. Din elskede amstaff vil ikke lide, det vil dog gøre ondt på dig. Jeg synes du skal tilgive dig selv og huske på alle de gode år. Jeg har mødt dejlige gråmuler som har fået nye hjem og klaret det godt. Dette inkluderer en amstaff. Der er dog en risiko for at de nye ejere ville miste hunden hurtigt fordi det er ulovligt og det er jeg ikke sikker på man kan byde dem? Du er ikke et dårligt menneske eller hundeejer selvom du stopper nu.

Jeg elsker mine hunde, har ingen børn, men jeg vil på ingen måde bede andre være væk for deres børn for at beholde en hund.

[Retrieveren]

Tænker det måske er vigtigt at påpege at hunden jo ikke er en sund og rask hund mere. Det er en hund som er blevet gammel og som ikke længere kan lege bold og gå lange ture. Måske er det netop nu hans liv skal slutte - imens det er gode minder og et aktivt liv at sige farvel til.

Personlogt synes jeg at for mange holder liv i deres hunde længe efter livskvaliteten er faldet drastisk.

Jeg synes ikke der er skam i at sige farvel til ham nu. Han har haft et godt og langt liv og du giver ham jo en værdig afslutning imens han stadig er nogenlunde frisk. Få ham godt smertestillet og giv ham en god sidste tid, hvad end det handler om en dag, en uge eller en måned.

fuld respekt for din beslutning og alt dit hårde arbejde for at give din hund et godt liv.

[Ninkamus]

Kære TS sikken en historie og sikken et liv!

 

den hund har fået to gode år ekstra hvor mange havde aflivet/omplaceret (sidste nævnte så ikke en mulighed for jer I know!)

tænk på 12 gode lange år hos dig! Nu begynder skavankerne at komme, du og måske familien er kørt surt i de familieforhold (og det der sq ikke noget at sige til!)

 

jeg synes det er fuldt ud acceptabel at lade hunden få fred

bed om at få den smertedækket den dag der er den sidste dag, tag dagen ud af kalenderen, spil bold, gå en laaang tur, gør alt det I elsker at gøre sammen!

 

tanker herfra til en hård beslutning!

[Ninjamor]

Jeg føler med dig og tror slet ikke, jeg selv havde kunne holde til det arrangement du sidder i.

 

Udefra set er det tiden nu, hvor det kan sluttes med værdighed, din dejlige hund er gammel og har haft et godt liv med stor kærlighed og omsorg.

 

Jeg har stor respekt for dig og ikke mindst din kone, jeg tror ikke mange kvinder ville finde sig i dette arrangement, I har gjort alt det I kunne og selv var jeg ikke gået så langt - tror jeg.

 

Det virker som om din beslutning er truffet, du er brugt op i denne situation...

 

Gode tanker til dig

[Claudia2500]

Jeg har ikke hundeallergi jo eller jo i blodprøver har jeg, men jeg har ingen symptomer, men alle mulige andre allergier ja, og disse kan jeg ikke vaccineres imod pga for mange og krydsallergier.

 

Må lige kommentere dette..

 

Jeg er blevet vaccineret mod min græs og birke allergi (har været allergisk siden jeg blev født stortset). Har dog også allergi over for: Kat, elm, el, bynke... Og krydsreagerer over for ALT jeg kan krydsreagere for. Kan ikke spise noget som helst frugt, melon, mange grøntsager (når de ikke er varmet) eller nødder (kun pistacie ), og bare jeg har rørt en kat går min krop fuldstændig i koma og jeg kan ikke være nogen steder. Da jeg var mindre kunne jeg ikke tåle hund (ifølge mine priktests), men da jeg blev omkring 14 vendte det, og nu er det kat den er helt gal med. Alligevel blev jeg vaccineret fra 2009-2013 mod birk og græs. Ja, det var røv dyrt, men min birke allergi er stortset væk (dog ikke krydsallergierne, de forsvinder aldrig), og græssen kan jeg nu holde nede med medicin, næsespray og øjendråber (kunne jeg ikke før), så det kan godt lade sig gøre, det handler bare om at ville betale det som det koster :blink: Men igen, der kan selvfølgelig være kommet nye "regler" Jeg blev bare henvist af min læge til en specialklinik i København

 

 

Mht. TS problemstilling, ville jeg nok også sige farvel, når TS synes tiden er rigtig. Ville ihvertfald ikke nødvendigvis vente til hunden døde af andre ting, synes godt man kan sige farvel på et tidligere tidspunkt, til en hund i en så flot alder Tror heller ikke en amstaff synes det er specielt fedt med et liv uden særlig meget fysisk aktivitet, de elsker jo at løbe stærkt og bruge en masse krudt. Men kig ind i din hunds øjne, så er jeg sikker på du kan se hvornår det er okay at tiden er inde :hjerte: Synes godt nok det er flot, alt det du har gjort for din hund! Det er de færreste der ville gøre det for deres hunds skyld Held og lykke med det!

[Amstaff]

Allerførst vil jeg lige sige tusind tak for alle jeres svar, og tak for at i har brugt tid på at tilkendegive jeres mening, det hjælper mig rigtig meget.

Som nogen af jer skriver så er denne tråd nok en slags accept for at skulle igennem det jeg altid har frygtet, men samtidig også for at få et andet syn på min sag. Har prøvet at være så ærlig som overhovedet muligt, og jeg troede aldrig jeg som er en STOR hundeelsker skulle ende i sådan en situation.

Min familie og jeg har prøvet ALT, og de er ligeså kede af det som jeg er

Min kones astma/allergi blev med tiden værre og værre, og min datter fik også diagnostiseret astma/allergi, og tilsidst måtte de flytte. Det var hårdt.

Jeg har altid gjort alt for min hund, han har aldrig manglet nået, og han har haft de bedste snart 13 år af mit liv fra jeg var 20 til nu 33.

Vil nu tage den lidt med ro, og lige tygge lidt på tingene, og læse alle jeres besvarelser igennem igen og igen, havde også tænkt mig at tage en samtale med hans dyrelæge som vi har haft fra han var helt lille for at høre hendes mening også.

Igen TUSIND TAK for alle jeres svar, er helt overvældet, det er godt at se vi er mange som elsker de firbenede, men samtidig kan have et realistisk billede af livet med sin hund.

TAK!

[Ulla H]

Jeg føler virkelig med den hundeejer, der uanset sin beslutning lyder til at ville have dårlig samvittighed. Og selv om jeg er imod at aflive ældre hunde med lidt skavanker, så føler jeg, situationen taget i betragtning, at en evt. beslutning om aflivning er acceptabel. Også for hunden, der nu pga sin alder kun har forringelser af sin livskvalitet tilbage.

Problemet er for TS nok dette, at sætte sig til dommer over sin elskede hunds afslutning på livet. Men denne beslutning vil uvægerlig komme indenfor få år, måske måneder. Og hvis TS efterhånden er mentalt påvirket af sin adskillelse fra familie og dette dobbeltliv, ser jeg ikke, at andet er muligt. Hunden har haft et værdigt liv og får en værdig afslutning uden at lide.

Tanken om evt. omplacering dur jo ikke , især pga dens alder og vaner.

Løsning med evt campingvogn, hvis den kan stå på grunden er god. Men kræver så, der er et hus.

[Ninjamor]

Held og lykke med din beslutning

[Gæst DorteDK]

Jeg føler virkelig med dig, og hvis jeg skulle vælge, selvom det er meget svært og man slet ikke kan sætte sig ind i din situation, så tror jeg jeg ville vælge aflivning. Det er bare sådan et hårdt ord, men jeg kan læse og er sikker på din hund har haft et fantastisk liv.... jeg sender en masse gode tanker til dig og din familie - sikke en historie og sikke et ærligt indlæg ! :ae: