Sygdom eller ferie når man mister en hund.

[Ascha]

Nogle mennesker møder på deres arbejde den samme dag som de har fået aflivet deres hund. Tjah, nogle møder også ind to dage efter at have mistet et nært familiemedlem, så selvfølgelig er der forskel på hvordan man håndterer sorg. Jeg forstår ikke at nogle kan klare det, for jeg er opløst af tårer i flere uger bagefter.

 

På min arbejdsplads anerkender man ikke tabet af en hund som værende en gyldig grund for at melde sig syg, så de to gange jeg har mistet hund har jeg brugt af min ferie, men egentlig ikke følt at det var helt retfærdigt. Jeg har taget emnet op et par gange over årene og har altid stået helt alene med mit synspunkt, så jeg vil gerne vide hvordan det fungerer på jeres arbejdsplads og om I synes det er rimeligt at man ikke kan sygemelde sig fordi man har mistet en hund.

[Sitto]

Nogle mennesker møder på deres arbejde den samme dag som de har fået aflivet deres hund. Tjah, nogle møder også ind to dage efter at have mistet et nært familiemedlem, så selvfølgelig er der forskel på hvordan man håndterer sorg. Jeg forstår ikke at nogle kan klare det, for jeg er opløst af tårer i flere uger bagefter.

 

På min arbejdsplads anerkender man ikke tabet af en hund som værende en gyldig grund for at melde sig syg, så de to gange jeg har mistet hund har jeg brugt af min ferie, men egentlig ikke følt at det var helt retfærdigt. Jeg har taget emnet op et par gange over årene og har altid stået helt alene med mit synspunkt, så jeg vil gerne vide hvordan det fungerer på jeres arbejdsplads og om I synes det er rimeligt at man ikke kan sygemelde sig fordi man har mistet en hund.

Jeg ved ikke på min nuværende, men på min gamle arbejdsplads var tab af familiemedlem altså heller ikke gyldig grund til at melde sig syg - så hed det ferie. Eller måske fik man lov til at holde en dag fri, det er jeg i tvivl om. Men ikke længere tids fravær, så var det i hvert fald for egen regning.

 

Og sådan tror jeg bestemt også det er på nuværende. Jeg må indrømme jeg slet ikke har skænket det en tanke at det at miste en hund, skulle gå under sygedage - det forstår jeg ikke helt, må jeg indrømme. Altså jo, jeg ville da synes det var fantastisk hvis det var, for nej jeg vil absolut heller ikke være klar til at møde ind dagen efter - men når det engang sker, så regner jeg absolut med at det er dage jeg selv må betale, enten ved at tage dem fra ferie eller trække dem fra lønnen, hvis ferien er opbrugt.

 

Men jeg er da spændt på at se hvad andre tænker, for som sagt har jeg aldrig tænkt tanken at tab af hund skulle kunne gå under sygedage, men derimod ferie/eller trukket af lønnen. Og jeg kunne heller ikke finde på at spørge om det, altså som sygedage. Men det kan da sagtens være andre tænker som dig

Redigeret August 11, 2015 af Sitto

[AnneMangetal]

Jeg fik aflivet min hund om lørdagen, akut. Han var planlagt til aflivning mandag, og derfor havde jeg meddelt at jeg ikke mødte ind om mandagen. Det gjorde jeg så, for han var jo blevet aflivet om lørdagen. Min arbejdsgiver kvitterede så ved at fyre mig samme dag. Thanks!!

 

Her i kommunen har vi ikke tjenestefrihed ved hunds sygdom eller død. Det hedder sig at man har én dags tjenestefrihed ved nærtståendes død, og øvrig tjenestefrihed skal aftales med nærmeste leder. I praksis har man så lang tids tjenestefrihed som man har behov for. En kollegas gamle og syge mor døde (altså ikke særlig uventet eller på anden måde chokerende). Hun fik 8 dages tjenestefrihed. Og en andens mand døde under tragiske omstændigheder. Hun har haft 3 ugers tjenestefrihed.

 

Så skulle jeg stadig være her i butikken den dag en af mine piger skal sove evigt, er jeg slet ikke i tvivl om at jeg ville få den nødvendige tjenestefrihed, altså hverken bruge ferie eller sygedage på det. Alternativt ved jeg at det vil være ok at jeg bliver sygemeldt.

 

Hvor mange dage det vil dreje sig om, afhænger af omstændighederne.

[søster lagkage]

på mit arbejde er der en dags fri i forbindelse med nærtstående familiemedlems død eller noget i den dur. jeg aner ikke, om hund ville gå ind under, men generelt bliver vi behandlet virkelig godt og fleksibelt, så mon ikke. adskillige ugers sygdom ville jeg aldrig forvente at få, og havde jeg det behov, ville jeg bede om ferie.

[BassilBerner]

På mit job har man en fridag til begravelse/bisættelse af nært familiemedlem - er dog sikker på at jeg ikke ville skulle møde ind den dag dødsfaldet sker...

 

til gengæld er jeg helt sikker på at et kæledyr ikke går ind under den kategori - hvilket jeg heller ikke ville forvente...

 

Jeg tror nu også jeg bare ville møde ind på job - jeg tror ikke jeg ville være 'sørgende' som sådan over et kæledyrs død - uanset om det var en aflivning eller naturligt.

 

Det er jo bare sådan det er med kæledyr?

 

Jeg ved godt jeg nok ikke er som de fleste herind mht. kæledyr...

 

bland andet har min kat været væk siden 17.7. - har naturligvis ledt efter den og spurgt naboer om at åbne skure osv. men jeg regner egentlig med at han er kørt ned eller død på anden vis...

[Ascha]

Grunden til at jeg mener det burde gå under sygdom er fordi jeg selvfølgelig er på arbejde hvis jeg kan udføre mit job. Kan jeg ikke det er jeg vel syg?. Hvis jeg havde været vidne til et bankrøveri, et mord, været involveret i en bilulykke, ville man da aldrig sige: okay at du ikke møder ind, men du skal bruge ferie på dit fravær, min ven. Det er åbenbart grunde som samfundet finder rimelige at man kan være i chok over.

 

Jeg fik engang en lussing af en beboer. Ikke så det sang, og jeg var ikke mærket af det bagefter, men for at synliggøre at denne beboer altså var udadreagerende, indberettede jeg hændelsen. Dagen efter stod centerlederen på kontoret da jeg mødte for at høre hvordan jeg havde det, jeg havde fået en email fra min leder og vores udviklingssygeplejerske, hvor jeg fik tilbudt krisehjælp. Alt denne ståhej over en skide lussing,.. men går jeg ned med flaget over noget andre mennesker ikke forstår, så står det for egen regning!.

[Amocca]

Min arbejdsgiver er meget rummelig, og jeg vil tro at jeg ville kunne melde mig syg i forbindelse med en hunds død. Men jeg ved det faktisk ikke.

[Gæst DorteDK]

Hos os tror jeg heller ikke man anerkender kæledyrs død/aflivning, det skal man selv betale ud af sine fridage / ferie. Og sygdom ses helst ikke her.

 

Generelt gider mine kollegaer og chef ikke høre om mine hunde - for dem er det bare en hund, de har heller ikke selv hund.

 

Ved dødsfald i meget nærmeste familie, så som min mand så ville jeg få en dags tjenestefrihed med løn. Men var det ex min mor skulle jeg selv betale - da min far døde for snart ti år siden brugte jeg 3 uger af min ferie ikke engang til det kunne man få fri en dag.

 

Overordnet hedder det her, at har man timer / ferie mv stående skal disse bruges først inden man evt. kan få fri med løn.

[Dorte]

Jeg tager lige arbejdshatten på - selvom jeg er på ferie

 

Der er ikke nogen lovgivning på dette område, så det er aftalerne på arbejdsplads, overenskomst m.v., der gælder ved frihed ved nærtståendes død.

 

Når man melder sig syg, har arbejdsgiver ikke krav på at få at vide, hvad man fejler - kun at man er syg og hvornår man forventer at være tilbage.

Hvis arbejdsgiveren måske tvivler lidt på sygdommen, kan han jo bare bede om en lægeerklæring. Kan man ikke få en lægeerklæring, så skal man møde på arbejde ellers er det ulovlig udeblivelse = bortvisning.

 

Så det er ikke et spørgsmål om man kan overbevise arbejdsgiver om, at man er syg men i stedet lægen.

 

Men selvom man får en lægeerklæring, kan man sagtens blive fyret alligevel - både pga sygdom og mens man er sygemeldt.

[korvis]

Vi får én fridag ved dødsfald og én dag ved begravelse... Det kunne jeg så ikke rigtig bruge til noget da min far døde, jeg kunne jo ikke en gang rejse derop og tilbage igen på én dag. Det betød så også at jeg ikke kunne være der da han døde, selv om vi vidste hvor det bar hen og jeg kunne ha' nået det. Så i en pause på arbejde fik jeg beskeden om at nu var han gået bort, og så måtte jeg jo bare gå ind og spille videre bagefter. Så for en aflivet hund..? Næ, så ville chefen nok bare grine mig lige op i fjæset og spørge om jeg var sindssyg!

[Ascha]

Hold da op hvor er jeres arbejdspladser "menneskelige". Hvad siger de til hvis folk går ned med stress eller får en depression?.

[søster lagkage]

Hold da op hvor er jeres arbejdspladser "menneskelige". Hvad siger de til hvis folk går ned med stress eller får en depression?.

 

altså jeg synes, at min arbejdsplads er meget menneskelig og super god og fair, sådan set. og hvis man er uarbejdsdygtig pg.a. stress eller depression, så er man jo syg, der er ingen slinger i valsen. men jeg kan godt forstå, at man ikke pr default indfører fri i ugevis, når folk mister kæledyr. hvis du reelt er uarbejdsdygtig af sorg, må du jo tale med din læge om det og få en lægeerklæring.

[biine]

Grunden til at jeg mener det burde gå under sygdom er fordi jeg selvfølgelig er på arbejde hvis jeg kan udføre mit job. Kan jeg ikke det er jeg vel syg?. Hvis jeg havde været vidne til et bankrøveri, et mord, været involveret i en bilulykke, ville man da aldrig sige: okay at du ikke møder ind, men du skal bruge ferie på dit fravær, min ven. Det er åbenbart grunde som samfundet finder rimelige at man kan være i chok over.

 

Jeg fik engang en lussing af en beboer. Ikke så det sang, og jeg var ikke mærket af det bagefter, men for at synliggøre at denne beboer altså var udadreagerende, indberettede jeg hændelsen. Dagen efter stod centerlederen på kontoret da jeg mødte for at høre hvordan jeg havde det, jeg havde fået en email fra min leder og vores udviklingssygeplejerske, hvor jeg fik tilbudt krisehjælp. Alt denne ståhej over en skide lussing,.. men går jeg ned med flaget over noget andre mennesker ikke forstår, så står det for egen regning!.

 

 

Det der Samligner du forhåbentligt ikke med en aflivning af en hund ?

Der er eddermugme langt fra at gå ned med flaget til at gå i chok.

Jeg ville hellere aflive 10 hunde end en gang til at skulle have en chok reaktion som følge af at skulle være vidne/første hjælper til et overfald.

 

Går du ned med en depression så kan du sygemeldes på det , så er det ligegyldigt hvad pokker der er årsagen til at du har fået den.

 

Men i min verden er man ikke syg fordi man er ked af det/meget trist, jeg ville finde det meget mærkeligt at man skulle bruge sygefravær ved aflivning af et dyr, synes det er fint at man kan bruge ferie/fridage/afspasering.

[Gæst DorteDK]

Hold da op hvor er jeres arbejdspladser "menneskelige". Hvad siger de til hvis folk går ned med stress eller får en depression?.

 

Generelt er ledere / chefer ikke særlig godt informeret / uddannet i nemlig stress og depression, altså hvordan man håndterer den slags. Der laves handleplaner fra første sygedag og du skal næsten kunne sige hvornår du kommer på job igen, og det duer bare ikke men sådan er det desværre i den sektion jeg er i.

Melder du dig syg kan du forvente at blive ringet op - ex hvis du ligger og kaster op eller skider tyndt, så skal du fortælle om du kommer over middag samme dag eller dagen efter.... jo jo det er en "hård" oberst vi har - han tolerer ikke sygdom.

[AnneMangetal]

Det der Samligner du forhåbentligt ikke med en aflivning af en hund ?

Der er eddermugme langt fra at gå ned med flaget til at gå i chok.

Jeg ville hellere aflive 10 hunde end en gang til at skulle have en chok reaktion som følge af at skulle være vidne/første hjælper til et overfald.

 

Går du ned med en depression så kan du sygemeldes på det , så er det ligegyldigt hvad pokker der er årsagen til at du har fået den.

 

Men i min verden er man ikke syg fordi man er ked af det/meget trist, jeg ville finde det meget mærkeligt at man skulle bruge sygefravær ved aflivning af et dyr, synes det er fint at man kan bruge ferie/fridage/afspasering.

 

Der er jo forskel på hvordan folk reagerer:vedikke: Jeg har været førstemand til et meget voldeligt overfald, og hånden på hjertet, så rørte det mig ikke særlig meget efterfølgende. Lige nu er jeg temmelig truet af en mand, som jeg ved kan gøre alvor af sine trusler - det har han bevist ved en af mine kollegaer - det er altså ikke noget jeg går ned over, selvom jeg ved at andre ville være på randen af et sammenbrud.

 

En af de ting Ascha måske vil frem til er, at folk reagerer forskelligt - og at der måske skal tages hensyn til os der reagerer voldsomt på andre ting, fx kæledyrs død, men ikke reagerer særlig voldsomt på de gængse ting.

[potil]

Men hvor effektiv er man også lige når man går og er tudevorn?

og i et job hvor man er i berøring med mennesker er det måske heller ikke så hensigtsmæssigt synes jeg..

 

Min stedfar fik vidst bare den tid han havde brug for da han mistede Tinka, det blev halvanden dag , men hans chef er altså også af en særlig god støbning :hjerte:

 

Jeg selv ville nok tage en sygedag, jeg ville da ikke kunne lave noget fornuftigt i den situation

[MissMilladk]

Jeg ville nok tage en fridag, men hvis jeg var helt uarbejdsdygtig kunne jeg nok også finde på at tage en sygedag.

 

Det har jeg gjort én gang, da et nært familiemedlem lige havde fået konstateret kræft. Jeg kunne slet ikke hænge sammen dagen efter, havde stort set ikke sovet om natten, så det tog jeg som en sygedag. Jeg var jo reelt syg - bare ikke med influenza eller lign. ... Arbejde kunne jeg i hvert tilfælde ikke!

 

Så hvis jeg var ligeså hårdt ramt, så kunne det da godt være, at jeg tog det som en sygedag.

[JeanetteH]

Jeg aner ikke, hvordan det er herinde. Jeg ved dog, at jeg ikke ville kunne møde på job dagen efter. Jeg kommer til at vræle.. Men jeg ville nok bruge et par feriedage på det. Og er ret sikker på at min chef ville være forstående..

[Petrine]

Zamzam blev aflivet midt om natten, var lige kommet fra arbejde og skulle møde igen efter 11 timer, hvilket jeg gjorde, syntes det virker bedst for mig.

MEN havde det ikke virket, så havde jeg meldt mig syg, er så træt af folks børn konstant er syge, mens mine børn ikke kan trække en eneste sygedag, uanset hvor døende de måtte være.

har en kollega der er syg, hver gang hans fodboldhold taber, er ikke i tvivl om det er reelt, latterligt men reelt, og sådan må folk have lov at tænke om os, med hunde.

Hvis arbejde spørger hvad jeg fejler, siger jeg altid noget saftigt og kvindeligt, det rager virkeligt ikke chefen om jeg har ondt det ene eller andet sted

[Ascha]

altså jeg synes, at min arbejdsplads er meget menneskelig og super god og fair, sådan set. og hvis man er uarbejdsdygtig pg.a. stress eller depression, så er man jo syg, der er ingen slinger i valsen. men jeg kan godt forstå, at man ikke pr default indfører fri i ugevis, når folk mister kæledyr. hvis du reelt er uarbejdsdygtig af sorg, må du jo tale med din læge om det og få en lægeerklæring.

Nu var det bare "det store billede" jeg kommenterede, ikke lige din arbejdsplads.

 

Det der Samligner du forhåbentligt ikke med en aflivning af en hund ?

Ehm joeh. Hvad galt er der i det?.

Der er eddermugme langt fra at gå ned med flaget til at gå i chok.

Jeg ville hellere aflive 10 hunde end en gang til at skulle have en chok reaktion som følge af at skulle være vidne/første hjælper til et overfald.

Du ville måske, men egentlig er det ikke særlig pænt at dømme andres måde at opleve ulykkelige situationer efter hvordan man selv ville have det.

 

Går du ned med en depression så kan du sygemeldes på det , så er det ligegyldigt hvad pokker der er årsagen til at du har fået den.

En krise medfører ikke altid en depression, men de fleste mennesker er ikke i stand til at varetage et job mens de er i krise. Det er bare den opdeling der er blevet lavet jeg synes virker underlig, af hvilke kriser man må tillade sig at melde sig syg af og hvilke man ikke må.

 

Men i min verden er man ikke syg fordi man er ked af det/meget trist, jeg ville finde det meget mærkeligt at man skulle bruge sygefravær ved aflivning af et dyr, synes det er fint at man kan bruge ferie/fridage/afspasering.

Jeg fornemmer at vi to ikke reagerer ens på det at miste, for det lyder til at du godt kan fungere på dit arbejde dagen efter, eftersom du får det til at lyde som en luksus at man kan få akut ferie.

[biine]

Der er jo forskel på hvordan folk reagerer:vedikke: Jeg har været førstemand til et meget voldeligt overfald, og hånden på hjertet, så rørte det mig ikke særlig meget efterfølgende. Lige nu er jeg temmelig truet af en mand, som jeg ved kan gøre alvor af sine trusler - det har han bevist ved en af mine kollegaer - det er altså ikke noget jeg går ned over, selvom jeg ved at andre ville være på randen af et sammenbrud.

 

En af de ting Ascha måske vil frem til er, at folk reagerer forskelligt - og at der måske skal tages hensyn til os der reagerer voldsomt på andre ting, fx kæledyrs død, men ikke reagerer særlig voldsomt på de gængse ting.

 

 

Det jeg vil frem til er at der er himmelvid forskel på at være ked af det/meget trist/meget Ked fordi hunden er aflivet (forståeligt nok) også til at have stress, en depression eller gå i chok.

Kan bestemt kun glæde mig på dine vegne over at du ikke gik i chok over de ting du har oplevet.

Jeg kunne ikke da jeg var den første til at yde førstehjælp til et voldsoffer, og selv i den forbindelse var sekunder fra at blive smadret , jeg er taknemmelig over at jeg slap derfra med psykiske skrammer, lykkelig over at der er noget der hedder krisepsykologer hvilket jeg har haft god brug for.

 

Men som jeg også skriver så er en syge melding selvfølgelig berettiget hvis man få en depression af det, arbejder man med mennesker har jeg også forståelse for at man sygemelder sig lidt hurtigere hvis ikke man kan håntere det, ligeså vel som jeg forventer at feks slagtere(andre der håndtere uindpakkede råvare) melder sig syge hvis de f.eks har noget forkølelse, omgangssyge, betændte sår.

 

 

Men umiddelbart synes jeg det er unødvendigt med en sygemelding pga aflivning. Sålænge man har mulighed for ferie/fridage afspassering så synes jeg man skal bruge dem i stedet for en sygemelding.

Tror bestemt også at de fleste chefer vil mene at de må være for egen regning. Når ting som dødsfald (min far) kunne give til en fridag på dagen, og ½fridag i forbindelse med bisættelsen (resten skulle betales af egen lomme).

Min mormors mand som jeg havde kendt som morfar i 15 år kunne ikke give nogen som helst form for fri andet end af egen lomme, da han ikke var nærtstående familie ? men niks det var ikke biologisk så der var ikke noget at gøre , betalte så selv for med til begravelsen ville jeg

[Ascha]

Der er jo forskel på hvordan folk reagerer:vedikke: Jeg har været førstemand til et meget voldeligt overfald, og hånden på hjertet, så rørte det mig ikke særlig meget efterfølgende. Lige nu er jeg temmelig truet af en mand, som jeg ved kan gøre alvor af sine trusler - det har han bevist ved en af mine kollegaer - det er altså ikke noget jeg går ned over, selvom jeg ved at andre ville være på randen af et sammenbrud.

Præcis. Jeg har stået alene i et rum med en kvinde, hvis hovedpulsåre sprang og hun forblødte mens jeg forsøgte at holde hende så hun kunne få luft (hvilket er umuligt, men man prøver jo). Lægen kom ind lidt efter og spurgte om jeg var okay, mens en kollega og jeg var ved at vaske liget, og ja, vel var det en voldsom oplevelse, men ikke noget jeg kan gå i chok over eller få en krise af.

[AnneMangetal]

Det jeg vil frem til er at der er himmelvid forskel på at være ked af det/meget trist/meget Ked fordi hunden er aflivet (forståeligt nok) også til at have stress, en depression eller gå i chok.

Kan bestemt kun glæde mig på dine vegne over at du ikke gik i chok over de ting du har oplevet.

Jeg kunne ikke da jeg var den første til at yde førstehjælp til et voldsoffer, og selv i den forbindelse var sekunder fra at blive smadret , jeg er taknemmelig over at jeg slap derfra med psykiske skrammer, lykkelig over at der er noget der hedder krisepsykologer hvilket jeg har haft god brug for.

 

Men som jeg også skriver så er en syge melding selvfølgelig berettiget hvis man få en depression af det, arbejder man med mennesker har jeg også forståelse for at man sygemelder sig lidt hurtigere hvis ikke man kan håntere det, ligeså vel som jeg forventer at feks slagtere(andre der håndtere uindpakkede råvare) melder sig syge hvis de f.eks har noget forkølelse, omgangssyge, betændte sår.

 

 

Men umiddelbart synes jeg det er unødvendigt med en sygemelding pga aflivning. Sålænge man har mulighed for ferie/fridage afspassering så synes jeg man skal bruge dem i stedet for en sygemelding.

Tror bestemt også at de fleste chefer vil mene at de må være for egen regning. Når ting som dødsfald (min far) kunne give til en fridag på dagen, og ½fridag i forbindelse med bisættelsen (resten skulle betales af egen lomme).

Min mormors mand som jeg havde kendt som morfar i 15 år kunne ikke give nogen som helst form for fri andet end af egen lomme, da han ikke var nærtstående familie ? men niks det var ikke biologisk så der var ikke noget at gøre , betalte så selv for med til begravelsen ville jeg

 

Og jeg synes det er unødvendigt med en sygemelding, bare fordi man har stoppet et overfald, og overmandet en voldspsykopat indtil der kom hjælp (sjovt, så hurtigt folk gider gribe ind når der først er en lille kvinde der springer på voldspsykopaten).

 

Folk er forskellige, men den største forskel på dig og mig er nok, at jeg godt kan se det fra din side, og for så vidt synes det er ok at du har det som du har det. Du kan så kun se tingene fra din vinkel....

 

At du ikke fik mere fri i forbindelse med din fars død, siger jo mere om din arbejdsplads end noget andet, men det skal vel ikke gå ud over andre?

[PBC]

Jeg tror det kommer an på så meget her hvor jeg arbejder. Vi har, mig bekendt, ikke ret til noget særligt, men håndterer det ret flexibelt.

 

Jeg har ofte sagt til medarbejdere, hvis far, mor eller ægtefælde er død, at så må de jo tage sig af det i det omfang de vurderer nødvendigt og informere mig, hvis jeg skal fortælle noget om noget, der bliver udsat/berørt, hvis de ikke lige selv er i stødet til det. Vi har registreret det som sygdom.

 

Jeg har aldrig været spurgt om man kan tage fri hvis man er kommet af med en hund. Jeg ville nok foretrække at medarbejderen bare melder sig syg, hvis denne ikke mener sig i stand til at gå på arbejde - eller arbejde hjemmefra og holde det nede på højest et par dage. Det kan jo godt give en dunrende hovedpine at tude en del.

 

Jeg holdt selv dagen fri for møder da jeg måtte af med Judy og arbejdede hjemmefra.

[luckyluna]

Jeg tror ikke det ville blive set pænt på på mit arbejde Hvis man meldte sig syg i flere dage på grund af en hund

 

Og jeg synes faktisk også det er lidt uretfærdigt. Jeg tog engang på arbejde efter jeg havde været vidne og hjælper ved en trafik ulykke, hvor der døde en mand

Der var mine kollegaer meget bekymret, men egentlig påvirker det mig jo ikke særlig.

 

Men en at miste min hund ville

 

Jeg har dog planlagt at når den tid kommer så tager jeg ferie.

 

Skulle det komme pludselig og ferie ikke kunne arrangere, så ville jeg melde mig syg i hvert fald den følgende dag og så nok ringe og bede om fri længere tid hvis jeg havde behov for dette.