Hop til indhold

når andre taler nedsættende om ens hund


Murphy
 Share

Recommended Posts

Jeg ved ikke om det er mig der er nærtagende... Men har været ude for en oplevelse, som inderligt viste mig, hvad min hund betyder for mig...

 

Min kæreste og jeg skulle til en have-fest (30 års) og det var en heldags-event, så Murphy skulle selvfølgelig passes... Jeg kontakter en bekendt, der flere gange har udtalt, at hun hellere end gerne ville passe ham... Og hun

bor lige rundt om hjørnet...

Jeg informerer hundepasseren om, hvilke issues han har (fremmede, biler, cykler, livlig osv)

Hun siger, at hun glæder sig og jeg føler mig tryg, da jeg afleverer ham.. Der er en anden hund, så Murphy er overgearet... Men der er en have de kan lege i... Da jeg er der, er hun "forelsket" i ham og siger hvor iiiiihh ååååhh hvor dejlig hun synes, han er...

Da jeg henter ham dagen efter, er hun stadig helt vild med ham, selvom han er meget aktiv...

 

Et par dage siden, får jeg så af vide, af en anden veninde der har været hos hende, at min såkaldte hundepasser, udtaler at min hund er den mest uopdragne hund, hun nogensinde havde set...

 

Jeg føler mig virkelig fornærmet og irriteret over hendes udtalelse... Jeg har fortalt hende, hvor meget jeg har kæmpet med Murphy... Bare at få min bette hund til at komme ud af haven, være i nærheden af andre mennesker osv...

Jeg lavede en status på Facebook ang hvor stolt, jeg er min lille vaps... Igen dér, kommenterer hun og påstår at Murphy er nem og dejlig at passe... :/

 

Murphy er vild og livsglad... Især når der er en hund i nærheden... :D

 

Nu har hun, hundepasseren, så mødt min venindes nye hund, en 2 årig pekingeser, og nu vil hundepasseren også have en... :o for det er jo en "perfekt" hund...

Og da min veninde og jeg går med hundene, møder vi hundepasseren på gaden for en uge siden, værdiger hun ikke Murphy et enkelt blik... Som om han var trash.. For den perfekte pekingeser var der jo...

 

Måske er jeg bare følsom og overreagerer, men jeg elsker inderligt min hund (med alle hans "fejl") og jeg er så stolt af hans og min udvikling... Der er stadig meget arbejde, men han er dét værd!!

Link til indlæg
Del på andre sites

Ens egen hund(e) er jo altid dejligst - og sådan skal man selvfølgelig have det! :lun: Om andre synes vores hunde skulle være uopdragne, vilde el.lign. går mig ikke på. Jeg ved at jeg syntes de er de allerdejligste og mest fantastiske hunde. Selvfølgelig ville det da være fantastisk om alle andre var enige, men det kan de jo selvfølgelig ikke være - og det må IMO være deres tab :blink: hehe.

 

Men den dag jeg hørte at min svigerinde havde sagt at hun overvejede at melde Zazu til politiet så hun kunne blive aflivet - der sprang en sikring hos mig. Jeg blev så afsindig tosset. Og kontakten til den del af familien røg. Det har jo så ført til mere fnidder, og idag tåler vi hinanden til andre familiesammenkomster, men jeg kommer ikke hos dem og de kommer ikke her. Men ingen af os er vidst fan af hinanden mere, og fred være med det.

 

Så jo, jeg kan godt tage det nært og blive tosset. Men ikke over at de skulle synes hundene skulle være uopdragne el.lign. Men at true med at forsøge at få aflivet min hund, det er langt (!) over hvad jeg vil finde mig i.

 

Men jeg kan sagtens forstå at man kan tage det nært når folk generelt taler dårligt om ens hunde, fordi man selv elsker dem så højt :hjerte: så kan det være svært at andre ikke kan se det samme i dem. Men sådan vil det altid være - husk du kender din hund bedst og ved præcis hvordan han er :bighug:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er netop det... Hun har ikke set min vaps herhjemme... Han kan flere kommandoer, end hun lige tror... Han er faktisk ret velopdragen..

Han har lært kommandoen, "tæppe"... Det bruges til, når vi spiser aftensmad, så skal han ligge der... Men han forstår det også, når han har gang i en knogle, der larmer på træ-gulvet... Vi siger kommandoen og så flytter han sin knogle hen på tæppet... :D

 

Og idag, har ham lært at gå op på en lille skammel med alle 4 poter... Ja, hvad regnvejr ikke får en til at finde på... ;)

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu har jeg altid ejet hunde med issues, og din hund ser dejlig ud. Jeg synes du skal fokusere på alle hans styrker fremfor hvad et enkelt menneske slynger ud.

 

Hun lyder ikke som en der har været opgaven moden. Find hellere en bedre passer. I det rette hjem kan enhver hund passes. Jeg er velsignet med fantastiske folk til at passe Aslan, og de håndtere alle hans issues med et smil.

 

Min nabo sagde en gang, at Hugo lugtede. Det blev jeg sgu sur over. Hunden hverken lugtede eller var beskidt, men ikke alle mennesker holder lige meget af dyr. Jeg er stadig lidt sur over det kan jeg mærke, så jeg forstår dig :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes du overreagere en smule! Jeg kan sagtens forstå dig, men who cares?

 

De fleste hunde er uopdragende andre steder, og hvorfor ikke bare spørge hende direkte fremfor at sidde og være tøsefornærmet bag hendes ryg?

 

Jeg kunne sagtens finde på netop at sige til en ejer at alt var gået perfekt, netop fordi jeg ved at det er et ømt emne, men til en veninde sige at "puha det var hårdt arbejde". Det synes jeg ikke er forkert. Og selvfølgelig bemærker hun den hund der er "hendes type", det er klart, hun har jo ikke lagt skjul på at din var for aktiv?

 

Jeg ville nok bare tage den med veninden og fortælle hvordan jeg følte.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det lyder som om hundepasseren faktisk syntes at Murphy var en håndfuld at passe, men at hun er konfliktsky og ikke rigtig vil sige det direkte til dig. Ærgerligt at hun så ikke også kunne tage og holde sin mund når hun taler med jeres fælles veninde. Hvis der overhovedet skal siges noget, er det selvfølgelig til dig.

 

Men du skal ikke lade dig gå på af at han har været en håndfuld for hende. Det er rigtig mange hunde når de skal passes. Hjemme er hunden i sine vante omgivelser og du og din hund har jeres helt egne rutiner. Din hund stoler på dig og er tryg ved dig, og du kender din hunds små signaler, hvilket gør at i kan slappe af i hinandens selskab. Når hunden kommer på udebane og så endda med en fremmed hund, så er de trygge rammer væk og han vil helt automatisk være mere oppe på dupperne og have svært ved at finde ro.

 

Jeg har passet min genbos hund et par dage mens hun fødte. Det er en yderst velopdragen ung labrador, som de bruger til jagt. Jeg havde godt nok mit hyr med at passe den. For selvom hunden var velopdragen, så kendte vi slet ikke hinandens rutiner og signaler. At gå tur med den var lidt af en prøvelse, da jeg fik givet de helt forkerte signaler til den. Normal går den ved fod og altid på venstre side, men med mig trak den afsted og turene var slet ikke afslappede. Det var altså ikke hundens skyld, men bare fordi vi ikke brugte samme sprog. Efter et par dage gik det meget bedre og vi fik gået nogle rigtig gode ture. Jeg fik også ændret på fodringsrutinen, så han blev helt forvirret og vild når han skulle have mad. Der måtte jeg lige skrive en sms til ejeren og høre hvordan de plejer at håndtere ham når der fodres. Og da jeg gjorde som ejeren sagde, var hunden rolig og ventede pænt på sit foder.

 

Men det var slet ikke som at have min egen hund. Jeg synes jo selv at min hund er velopdragen, fordi vi har tilpasset os hinanden. Men når andre skal håndtere min hund, så må den være den værste hund i hele verden. Hun tager ikke imod beskeder fra andre end mig. Det er mig der har trænet hende altid, og jeg har simpelthen ikke fået hende lært at kommandoer også gælder selvom de ikke kommer fra mig. Så du skal bare være glad for din hund og det bånd I har sammen. Hvad hundepasserens mening er om din hund betyder absolut ingen ting. Og du ved nu at det nok ikke er hende der skal passe ham næste gang. At hun vil have en pekingeser er da bare i orden. Hun er faldet for din venindes lille hund og det er da dejligt. Vi passer ikke alle sammen med de samme racer, og hun føler nok bare at hun passer bedre sammen med pekingeseren. Det gør ikke din hund til en dårligere hund. Han er jo stadig den bedste i din verden og det er det vigtigste.

Link til indlæg
Del på andre sites

Rika bliver passet og hende som passer har lige sendt en sur smiley til mig og sagt at Rika for 3. gang i dag har ryddet spisebordet for alt spiseligt (Og ikke spiseligt) :lol: Nu er det selvfølgelig ikke bag min ryg, men jeg sagde da bare pænt tilbage at jeg forventer at få min hund tilbage med nye og gode vaner :lol: Hun mente bestemt min hund ingen pli havde og var virkelig dårligt opdraget :lol:

 

Men måske det ikke gør så ondt at få at vide fordi jeg ved det er sandt :oops:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er nok med Shii her, jeg synes også du overreagerer en smule. Jeg ved, at de fleste mennesker synes mine hunde er skrækkeligt uopdragne, skrækkeligt aktive og "all over the place" agtige. Men så er det jo heldigt, at det er mig og ikke dem der bor sammen med dem ;-)

 

så længe Murphy er glad og fro når han kommer hjem fra pasning, så er det vel det vigtigste? På trods af, at hun måske synes han er belastende, så har hun jo været god ved ham. Glæd dig istedet over, at have en hundepasser tæt på! Det er guld værd!

Link til indlæg
Del på andre sites

Forstår godt du er skuffet, men jeg synes du skal lade det ligge. Hun (hundepasseren) er en "kælling" når hun sladrer om din hund bag din ryg, mens hun ikke siger noget af det negative til dig. :evil:

Elsk Murphy alt det du kan, find en anden der kan passe ham, hvis du får behov en anden gang, og glemt alt om hvad hun har sagt om ham - det er uvæsentligt!

Link til indlæg
Del på andre sites

Enig med Shii! Jeg har passet søde hunde som laver lortede ting, og jeg synes stadig de er søde og dejlige (også selvom jeg fx har brokket mig temmelig åbent herinde over fx en overpisset sofa x10:mrgreen:), og så passer jeg nemme hunde, som jeg bare ikke har kemi med - og det er de værste! Det er frygteligt at passe en hund, som man bare ikke rigtig kan lide! Og hvis din veninde ikke kan lide Murphy, så er det jo bare sådan det er:vedikke:

 

Min velopdragne hund er en pest at passe, fordi hun er så urolig. Samtidig er hun meget sensitiv, så hvis hun bliver irettesat, bliver hun virkelig ked af det. Min uopdragne hund er tilgengæld super nem at passe (bortset fra at hun VIL ligge i alle folks møbler). Hun har så også tilpas meget charme til at alle elsker hende, og hun kan slippe afsted med det meste. Sådan er det bare. Jeg synes mine hunde er de skønneste i verden, men hvis andre ikke synes det, er det jo deres problem:lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Bare glem det, han er en dejlig hund ham Murphy og hvor ser han sød ud på skamlen ;-)

 

Mine hunde er i nogens øjne meget uopdragne - men jeg er ligelgad det er sådan JEG ønsker at MINE hunde skal være, lige på nær et par småting selvfølgelig :mrgreen:

 

Elsker når Zeus lige hopper op og ligger forben på min brystkasse og giver mig en krammer, nogen synes det er så uopdragen at han hopper op, ja men jeg elsker det :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg må indrømme at jeg nok ville være ret ligeglad så længe hunden har det godt. Man snakker jo så megt og man siger jo så meget - og noget skal man jo tale om..... Det er ikke pænt og god stil at tale bagom ryggen på dig og i dette tilfælde også temmelig dumt, men det er det det er. Er veninden god til at passe Murphy er det det der tæller.

 

Jeg lader simpelthen ikke andre passe mine hunde. Jeg sætter dem hellere i en god pension, hvor der er ordnede forhold. Jeg kan dog godt finde på at bede en nabo om at fodre dem og lufte dem i vores indhegnede have, hvis vi en enkelt gang skal være hjemmefra mere end 10 timer, men ellers er det pension.

 

Hvis der var en kompetent spaniel mand i nærheden, var det noget andet, men jeg overlader ikke mine hunde til en der kunne finde på at lade dem jage rundt efter hvad som helst eller hoppe i møbler, på spisebordet eller lege vildt og voldsomt indendørs.

 

Nogen gange kunne jeg godt tænke mig at jeg kendte et menneske der havde et seriøst forhold til spaniels og som kunne flytte ind i vores hus og passe Bonnie og Maggie her i stedet for at de skal i pension, men kun mine sønner ville jeg pt overlade det job til - og den ene bor i København og den anden i Hammel = langt fra Nyborg og Deres jobs.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg forstår godt TS er lidt nede over at høre sin hund omtalt nedsættende. Vi bliver vel alle lidt glade når vores hunde får ros, så selvfølgelig bliver man da tilsvarende ked af det, når de får kritik.

 

Jeg ville nu ikke lægge det store i det, især når TS selv er klar over at det er en hund, som åbenbart har problemer der arbejdes med.

 

At veninden ikke har sagt noget direkte, kan jo simpelthen være et spørgsmål om at hun ikke vil gøre TS ked af det med kritik. Hvis der SKAL udnævnes en "skurk" her, må det da være deres fælles veninde, der ikke kan holde informationer givet i fortrolighed, for sig selv.

 

M.h.t. at veninden foretrækker en anden type hund, hvis hun selv skal have en, så er det jo hendes gode ret, som ingen kan bebrejde hende.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg må indrømme at jeg nok ville være ret ligeglad så længe hunden har det godt. Man snakker jo så megt og man siger jo så meget - og noget skal man jo tale om..... Det er ikke pænt og god stil at tale bagom ryggen på dig og i dette tilfælde også temmelig dumt, men det er det det er. Er veninden god til at passe Murphy er det det der tæller.

 

Jeg lader simpelthen ikke andre passe mine hunde. Jeg sætter dem hellere i en god pension, hvor der er ordnede forhold. Jeg kan dog godt finde på at bede en nabo om at fodre dem og lufte dem i vores indhegnede have, hvis vi en enkelt gang skal være hjemmefra mere end 10 timer, men ellers er det pension.

 

Hvis der var en kompetent spaniel mand i nærheden, var det noget andet, men jeg overlader ikke mine hunde til en der kunne finde på at lade dem jage rundt efter hvad som helst eller hoppe i møbler, på spisebordet eller lege vildt og voldsomt indendørs.

 

Nogen gange kunne jeg godt tænke mig at jeg kendte et menneske der havde et seriøst forhold til spaniels og som kunne flytte ind i vores hus og passe Bonnie og Maggie her i stedet for at de skal i pension, men kun mine sønner ville jeg pt overlade det job til - og den ene bor i København og den anden i Hammel = langt fra Nyborg og Deres jobs.

Jeg har det ligesom dig, mine ryger i pension, når vi en sjælden gang imellem er væk sammen. Kan ikke lige overskue at skulle overlade alle 3 til et "normalt menneske" med et "normalt hus" :lol: Der er jo alligevel en god håndfuld hund, når man regner dem sammen...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan godt forstå, at du blev ked af det. Jeg er selv utrolig følsom og det bliver kun værre når det gælder mine dejlige hunde. Men folk er ikke ens og derfor er det heller ikke de samme hunde som folk falder for. Det kan ikke undgåes, at nogle folk synes det er et opdraget monster man har, men bare man selv er tilfreds, så går det nok.

 

Jeg får kun mine hunde passet af mennesker, der synes at de er lige så fantastiske som jeg synes. Det betyder min mor og den hundepension jeg har arbejdet hos. Jeg håber du kan finde en ny hundepasser, der kan se hvor fantastisk din lille Murphy er.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er selvfølgelig aldrig sjovt at nogen taler dårligt om sin hund.

 

Har selv haft mange pasnings problemer med Aya. Som hvalp regnede jeg med at jeg kunne få hende passet hos min hunde omgangskreds. Men hun blev urenlig og rastløs x 10 hos alle, inklusiv opdrætter. Noget jeg senere har fundet ud af er knyttet til hendes usikkerhed og stress. Det betød ikke at min hund var uopdragen men at hun havde nogle problemer som jeg på det tidspunkt endnu ikke vidste hvordan jeg skulle håndtere.

 

Det gav hende et lidt dårligt ry, som jeg til den dag, i dag bliver konfronteret med fra tid til anden. Især af dem der ikke forstår det arbejde jeg har lagt i hende, og stadig ligger i hende for at få en nogenlunde velfungerende og tryg hund, der kan have tillid til andre end mig.

 

Nu bliver Aya kun passet hos enkelte venner, nemlig nogle der har kendt hendes problemer siden hvalpestadie og som ved hvordan de skal håndtere hende når hun bliver utryg og rastløs. Planen er desuden at begynde at få folk herhjem og passe hende da hun bedst kan overskue de hjemmelige rammer.

 

At min hund er blevet omtalt som blandt andet uopdragen pga. hendes problemer har da gjort ondt, især da jeg stod som første gangs hundeejer, og gjorde alt efter bogen, men alligevel stod med en hund der tydeligvis mistrivedes på nogle punkter. I dag ved jeg heldigvis bedre, og kan nemmere ryste dem af mig, jeg ved hvor fantastisk min hund er og jeg ved hvor meget hun har rykket sig. Min omgangskreds ved det også, og alle andre de kan egentlig hoppe og danse.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det udvikler en at eje en hund med problemer. Ikke mindst lære man at stå op for sin hund, gå sine egne veje og ikke tage imod alles meninger om hund eller en selv. Jeg husker hvor flov jeg synes min første hund var, når han angreb i snor - i dag preller den slags total af på mig. Og jeg kan arbejde med hundene hvor som helst. Hvilket klar gør, at træningen går hurtigere, fremfor at stå med en ejer, der var flov er det bedre og mere progressivt at stå med en, der er selvsikker og fokuseret på hunden fremfor hvad alle andre mon tænker :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej,

 

jeg er rimelig sikker på at hende der passer mine hunde, synes at de er en smule uopdragede ;-) ikke at hun siger det direkte,men hendes er meget velopdragne :-)

 

Først gik det mig egentlig på, men jeg ved hvordan de er herhjemme, med alle deres fejl og mangler ;-) og jeg er nu heller ikke helt enig med hende altid.

 

så vi må være enige om at være lidt uenige. Bare hundene har det godt og er glade.

 

V. H. Sille

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...