Når vores hunde skal herfra

[Louisen]

Jeg har altid sagt, at en aflivning burde ske i hjemmet, hvis hunden har issues med dyrlæge klinikken.

 

Dette mener jeg stadig, men hold op hvor er det hårdt.

 

Taiki døde selv, i min seng, og dyrlægens aflivning af ham samme sted, var kun en fremskynding af det, som allerede skete.

Jeg har siden (2,5 måneder) undgået at være længere tid i mit hjem, og de få gange jeg har sovet der, har jeg ligget på en luftmadras.

 

Nu var Taikis død også meget dramatisk med et anfald og en hjerneblødning, så minderne om situationen er mega ubehagelige.

 

Jeg valgte, at dyrlægen tog Taiki med, da han gik, fordi jeg ikke magtede at mærke Taikis krop blive rigid, eller evt ligpletter (blodansamlinger) der kan komme. Det havde så den pris, at jeg bagefter ikke følte, at jeg havde fået sagt ordentligt farvel til ham og dét føltes også meget traumatisk.

 

Taiki blev kremeret, og hans urne blev lagt i jorden et hemmeligt sted, hvor han elskede at komme. Det var min eks, Taikis far, og mig, Taikis mor, der valgte stedet, og min eks' kæreste samt min mor, der begge også var meget knyttet til ham, deltog i nedlæggelsen og snak hjemme hos min eks, en slags mini-gravøl.

 

Jeg havde meget svært ved at "give slip" på urnen, da den stod hjemme hos mig i en uges tid inden nedlæggelsen. Jeg tror, at jeg for at klare sorgen psykisk, følte en forbundethed med Taiki via urnen, selvom jeg ellers skelner meget mellem jordiske rester og dyr/menneskers sjæl/person/indre.

Det føltes som blev han taget fra mig én gang til, men nu er jeg glad for det, for både min eks og jeg besøger ham ofte, og jeg ville nok ikke vide, hvad jeg skulle gøre af urnen på sigt.

Dyrlægen kunne have opbevaret den for mig, men jeg kunne ikke holde tanken ud, at han (Taiki, ikke urnen - der var det manglende skel mellem aske og sjæl igen!) skulle stå der, og være helt alene om natten et sted, han aldrig brød sig om. Fjollet.

 

 

En anden gang vil jeg, hvis muligt, altså tænke over hvor i mit hjem evt. aflivning finder sted, eller hvis hunden er OK med dyrlægeklinikken, så lade det ske dér.

 

Jeg vil tage mig tid til en afsked i minutterne efter, evt. betale ekstra for det/aftale aflevering af dyret senere den dag.

 

Og hvis urnen skal nedsættes, vil jeg hente den hos dyrlægen samme dag, dvs lade dyrlægen opbevare den, så det ikke er så svært at "give slip på den" igen. Med mindre jeg bliver ked af, at dyret står der - så skal det opbevares hos nogle andre, men ikke mig selv.

 

 

Sidst men ikke mindst har jeg lært, at det at miste en hund utidigt, ødelægger mig. River mig i stykker. Og intet kunne forberede mig på det, trods mit liv har været hårdt i forvejen. Et helt nyt niveau af smerte, sorg og sjælelig lidelse. Sådan noget fucking lort.

[Umulia]

Jeg har fået dyrlægens regning i dag: 2200 kr for modtagelse, kremering og urne. Det er måske efter vægt :hmm:

 

Der var mulighed for at vælge et askesmykke,og det sagde jeg nej til, men efterfølgende har jeg tænkt over det, og vil måske alligevel have en perle for hver af mine hunde. Jeg har fundet et sted at få det lavet hvor det er mere personligt end dem, man kan købe hos dyrlægerne.

 

Nogle går meget længere. Det emne ville jeg egentlig have skrevet om i sidste uge, men kunne ikke lige finde en anledning. Den er der så nu.

Jeg talte med en konservator, og han fortalte at flere og flere ønsker deres kæledyr udstoppet. De fleste konservatorer siger nej, men han laver både marsvin, papegøjer, katte og hunde. Han siger at det er en større faglig udfordring at lave et kæledyr, for hunden skal ikke bare ligne en hund, den skal ligne netop den hund, og folk er jo ikke i tvivl om hvordan deres kæledyr ser ud.

 

Jeg kan personligt slet ikke sætte mig ind i den tanke. For mig ville det svare til at få min bedstemor udstoppet og sat hen i en gyngestol i hjørnet. Det gør man bare ikke Men det er åbenbart en "ting" nu

 

I det hele taget forstår jeg slet ikke fascinationen med at bruge lig som pyntegenstande, men hver sin smag.

[Amocca]

Nej, udstopning kunne jeg heller ikke. Et askesmykke måske, men jeg bruger aldrig smykker... Det er svært.

[NickiA]

Jeg har fået dyrlægens regning i dag: 2200 kr for modtagelse, kremering og urne. Det er måske efter vægt :hmm:

 

Der var mulighed for at vælge et askesmykke,og det sagde jeg nej til, men efterfølgende har jeg tænkt over det, og vil måske alligevel have en perle for hver af mine hunde. Jeg har fundet et sted at få det lavet hvor det er mere personligt end dem, man kan købe hos dyrlægerne.

 

Nogle går meget længere. Det emne ville jeg egentlig have skrevet om i sidste uge, men kunne ikke lige finde en anledning. Den er der så nu.

Jeg talte med en konservator, og han fortalte at flere og flere ønsker deres kæledyr udstoppet. De fleste konservatorer siger nej, men han laver både marsvin, papegøjer, katte og hunde. Han siger at det er en større faglig udfordring at lave et kæledyr, for hunden skal ikke bare ligne en hund, den skal ligne netop den hund, og folk er jo ikke i tvivl om hvordan deres kæledyr ser ud.

 

Jeg kan personligt slet ikke sætte mig ind i den tanke. For mig ville det svare til at få min bedstemor udstoppet og sat hen i en gyngestol i hjørnet. Det gør man bare ikke Men det er åbenbart en "ting" nu

 

I det hele taget forstår jeg slet ikke fascinationen med at bruge lig som pyntegenstande, men hver sin smag.

 

Jeg så en dokumentar omkring det for et års tid siden, og uden at træde nogen over tæerne så synes jeg det er enormt bizart at have sine dyr stående udstoppet. At nogle giver dem til skoler osv. som udstoppede det er fair nok, ville jeg ikke kunne selv men synes det er fedt at man har overskuddet til at give sine dyr til undervisning. Men at have dem stående herhjemme, det ville give marerit.

[Sille12]

Hej,

 

Hvis mine hunde sov ind herhjemme ville de blive kørt til dyrlægen for at blive kremeret. Jeg ville ikke have det godt med at have en død hund liggende, så ville helt sikkert kontakte dyrlægen også selvom det var i weekenden.

 

Hvis de var syge og skulle aflives ville det foregå på samme måde. Jeg ville ikke ønske deres aske med hjem.

 

V.h. Sille

[Sitto]

Da jeg sagde farvel til Sitto havde jeg meget bevidst valgt at lade det foregå hos dyrlægen - Sitto havde det ekstremt svært med fremmede mennesker der kom på besøg, det kunne hun slet ikke håndtere. Så derfor var dyrlægen det oplagte valg - hun kunne bedre håndtere at det var hende der kom til ham, fremfor omvendt. Dyrlægen var ikke det perfekte sted, for det var ikke forbundet med tryghed for hende - men situationen derhjemme havde været endnu mere stressende.

 

Istedet havde jeg medtaget hendes yndlingskurv, lammeskind og tæppe som hun blev lagt ned i da hun havde sovet ind. Og selve aflivningen foregik på gulvet i min favn. Så det blev gjort så trygt som det nu engang var muligt. Dyrlægen fik hende med i kurven. Om de rent faktisk fik det kremeret sammen med hende, som de lovede, ved jeg jo ikke - men jeg syntes det var mere rart at se hende blive båret væk fra mig i sin kurv, som om hun sov - i den kurv og på det lammeskind som hun elskede! :hjerte:

 

Fremover (når der sker om mindst 100 år!!) så skal det dog foregå herhjemme. Dog håber jeg allermest på at de selv sover ind, og jeg ikke skal træffe beslutningen om hvornår det skal ske. Det har jeg det ad helved til med. Det dur jeg virkelig ikke til! Og så vil jeg som sagt have urnen herhjemme, men jeg vil også have lavet en perle med aske i. Det fortryder jeg også at jeg ikke fik med Sitto

[Missing]

Vores hunde er primært blevet aflivet hjemme. De sidste to blev kremeret og vi fik urnerne hjem. De blev begravet i vores have under et bestemt træ, hvor også to af vores afdøde katte er (ligeledes kremeret og i urne)

 

den sidste kat jeg mistede kom ikke i urne. Han blev ved dyrlægen. Det fortryder jeg lidt efterfølgende, men i situationen var det det mulige.

 

jeg er temmelig sikker på, at fremtidige hunde og katte skal kremeres og hjem i urne og begraves i haven.

[Missing]

Nå ja og døde de hjemme i en weekend, tror jeg, at jeg ville kontakte dyrlægen

[Doberfan]

Jeg havde altid sendt mine hunde til fælleskremering, lige indtil Sadie døde. Hende kunne jeg bare ikke sende afsted, så hun fik en individuel kremering og kom hjem, og så lavede vi en mindehylde til hende med hendes urne, et favorit foto af hende, halsbånd, blomster, og de sympatikort vi fik med posten. Det føltes bare rigtigt at hun kom hjem igen.

 

Det samme gjorde vi med Chase. Inkl. hans blomster fra HF. :hjerte: Jeg kigger tit på deres hylder og fortæller dem, at jeg savner dem.

 

Duke valgte vi ikke at få hjem, da vi ikke havde ham ret længe, og minderne om ham er overskygget af det smertehelvede han gik igennem den sidste nat. Men Rescuen valgte at betale for en individuel kremering, og han "bor" nu hjemme hos Terri.

 

Fremover vil alle vores hunde få en individuel kremering og få deres egen hylde.

 

Skulle vi komme ud for at en hund døde herhjemme i weekenden, så ville min dyrlæge gerne mødes med mig på klinikken og lægge den i kølerum, indtil den kunne blive sendt til kremering. Alternativt vil mine naboer som begge er dyrlæger (men ikke mine) også gerne hjælpe.

 

 

Det glæder mig. Jeg har sommetider spekuleret på om det mon virkelig er sin egen hund, man får hjem i den urne :hmm:

 

Det tænkte jeg også tit på førhen - men da Sadie kom hjem var der en separat plasticpose med det metal hun havde fået sat i knæet, da hendes korsbånd sprang. Så nu er jeg ikke i tvivl mere.

[Doberfan]

Mindehylder:

 

 

 

[Umulia]

Mindehylder:

 

 

Det er rigtigt pænt og smagfuldt!

Jeg har jo selv tre urner stående (snart 4), men har ikke gjort så meget ud af det. Jeg har haft svært ved at se på billeder af dem. Det er faktisk kun et par uger siden, jeg satte et billede af Bo i en ramme. Og han døde for hvad - 6 - 7 år siden?

[pivpiv]

Mindehylder:

 

 

[ATTACH=CONFIG]128461[/ATTACH]

 

[ATTACH=CONFIG]128462[/ATTACH]

Hvor er det bare fint.

Det ser så ærefuldt ud og man får lidt fugt i øjnene, men stadig et smil på læben over varmen det udstråler.

Troede faktisk urner så meget anderledes ud ala dem til mennesker.

[AnjaCS]

Jeg har fået dyrlægens regning i dag: 2200 kr for modtagelse, kremering og urne. Det er måske efter vægt :hmm:

 

Der var mulighed for at vælge et askesmykke,og det sagde jeg nej til, men efterfølgende har jeg tænkt over det, og vil måske alligevel have en perle for hver af mine hunde. Jeg har fundet et sted at få det lavet hvor det er mere personligt end dem, man kan købe hos dyrlægerne.

 

Nogle går meget længere. Det emne ville jeg egentlig have skrevet om i sidste uge, men kunne ikke lige finde en anledning. Den er der så nu.

Jeg talte med en konservator, og han fortalte at flere og flere ønsker deres kæledyr udstoppet. De fleste konservatorer siger nej, men han laver både marsvin, papegøjer, katte og hunde. Han siger at det er en større faglig udfordring at lave et kæledyr, for hunden skal ikke bare ligne en hund, den skal ligne netop den hund, og folk er jo ikke i tvivl om hvordan deres kæledyr ser ud.

 

Jeg kan personligt slet ikke sætte mig ind i den tanke. For mig ville det svare til at få min bedstemor udstoppet og sat hen i en gyngestol i hjørnet. Det gør man bare ikke Men det er åbenbart en "ting" nu

 

I det hele taget forstår jeg slet ikke fascinationen med at bruge lig som pyntegenstande, men hver sin smag.

 

Jeg gav omkring 1500 for aflivningen af basse og da de ringede at urnen var klar til afhentning, fortalte de at de på dagen havde glemt at give mig prisen for kremering og urne. Så det blev lige 1800 kr ekstra. Med det in mente lyder dit ikke dyrt. Basse var jo noget mindre end Vinnie..

 

 

 

På en eller anden måde er det lidt rart at læse om de forskellige måder folk mindes deres hunde. Der er godt nok stor forskel på hvad der føles helt rigtigt

[Sitto]

Hvor er det bare fint.

Det ser så ærefuldt ud og man får lidt fugt i øjnene, men stadig et smil på læben over varmen det udstråler.

Troede faktisk urner så meget anderledes ud ala dem til mennesker.

Der må være forskel på urner til dyr - den Sitto kom hjem i var meget ala dem til mennesker, bare i miniature udgave

[Jane]

Min gamle hunds aske blev strøet ud over limfjorden ved vores sommerhus. Det samme vil ske med Oskar og Victor. Jeg bryder mig hverken om, at de skal stå i en urne herhjemme, begraves i haven, at der skal laves et smykke eller lignende.

Jeg har det bedst med at sende dem afsted, til et sted de elskede da de var i live. Jeg ved godt at de nok er ligeglade, men det er en god afslutning for mig. Med min gamle hund sendte jeg også tre bolde afsted. De symboliserede tro, håb og kærlighed. Bolde var det bedste i hans verden. Det samme vil jeg gøre med Oskar og Victor, sende noget med som har betydet noget i deres liv.

sentimental, ja måske. Men for mig er det en smuk måde at tage afsked på.

[Lenschow]

[quote name=Louisen;1433303

Sidst men ikke mindst har jeg lært' date=' at det at miste en hund utidigt, ødelægger mig. River mig i stykker. Og intet kunne forberede mig på det, trods mit liv har været hårdt i forvejen. Et helt nyt niveau af smerte, sorg og sjælelig lidelse. Sådan noget fucking lort.[/quote]

 

Jeg kunne ikke udtrykke det bedre:ae:

[Louisen]

Jeg tror måske, at jeg dør langsomt af sorg, hvis jeg ikke SNART får hund igen. Kom nu boligselskab, med en ordenlig lejlighed....

[NickiA]

Jeg tror måske, at jeg dør langsomt af sorg, hvis jeg ikke SNART får hund igen. Kom nu boligselskab, med en ordenlig lejlighed....

 

Krydser

[LiseLyholm&Ronja]

Ronja bliver mindst 100 år så det bliver heldigvis ikke aktuelt!!

 

Har dog besluttet mig for askesmykker og glaseret urne, den hund er det bedste der nogensinde er sket for mig, så hun skal blive hos mig :hjerte:

 

Bare tanken om at jeg skal miste hende, og at læse den her tråd, gør mig så rørt og begynder lidt at græde en smule af det

 

Håber hun ender livet ligesom min mosters hund, at hun bliver lukket ud i haven og ikke kommer tilbage, det må være den bedste måde for hunden, lige som at sove ind.