Gode råd ang. hund nr 2

[LiseLyholm&Ronja]

Siden jeg læste tråden, om hvad man vil gøre når hunden skal herfra, har jeg tænkt en del over når det tidspunkt kommer. Jeg ved, at jeg psykisk ikke ville kunne klare at miste Ronja, hvis der ikke var noget til at holde mig oppe, så går i småseriøse tanker om hvornår nr 2 hund skal ind i billedet.

 

Ronja bliver 8 til november, så det er muligt at jeg har hende 8 år endnu, eller måske kun 4.

 

Tænker at det ville være et godt tidpunkt lige omkring hun er de 10 år, men jeg er først færdig på uddannelse når hun er ca 13

 

Ved ikke om det er helt hul i hovedet at planlægge efter to hunde, mens man er på SU og kun kan tjene begrænset med penge ved siden af

 

Der er jo 'kun' to år, til at jeg tænker tidspunktet ville være godt i forhold til Ronja, der er hun ikke blevet for gammel endnu, og de ville have lidt glæde af hinanden. Og jeg vil selvfølgelig gerne planlægge allerede med racevalg, kennel-valg osv i god tid

 

Synes bare det er så svært at vide om det er realistisk på SU, under uddannelse osv

 

Hvad tænker I? Hvad ville I gøre?

[Amocca]

tjaaa.... Sæt dig ned og lav et budget, hvor du fordobler alle de udgifter du har til Ronja lige nu: dyrlæge, forsikring, foder, guffer, træning osv. Ser det stadig realistisk ud?

[Lenschow]

Overvej din egen fremtid. Skal du rejse efter skole osv. Eller ville det være bedre med en periode uden hund. Du kunne også låne dig til en hvilket jeg gør i de perioder, jeg ikke har haft egen hund. Der er mange der gerne vil låne deres hund ud til gåture, træning osv. pga de arbejder og har dårlig samvittighed.

 

Ja det er hårdt at miste. Og ja det kan hjælpe at få en ny. Men det bør ikke være den eneste grund til at få to mener jeg. Døden er noget, som vi er nødt til at lære at leve med, selvom det er smertefuldt.

 

Når man anskaffer sig en hund, køber man en masse glæder og en stor sorg. Det kan ingen lave om på - uanset antal hunde. Jeg savner stadig Hugo, selvom Aslan er her. Det er et år siden i disse dage. Men jeg vil give dig ret i, at det hjælper at Aslan er her. Så hvis det er det, som du føler du skal - så gør som Amocca skriver. Og så er jeg sikker på, at du får verdens bedste hund nummer to også. Du planlægger og overvejer - og så plejer tingene at gå godt. De folk, der får problemer er ofte de, der køber uden forarbejde. Så ros herfra og et kram:hjerte:

[Ulla H]

Du skal også huske på at det ikke er alle ældre hunde, der har glæde af en hvalp i huset. Det er vidt forskelligt, hvordan den ene hund ældes i forhold til en anden hund. Og hos mig kommer der ofte ekstra dyrlægeregninger for kontrol af de ældre. Deres krav til dagligdagen kan være så vidt forskellige.

[Ascha]

Jeg havde det lidt på samme måde da min sidste hund kom op i årene. Han ville ikke være tjent med en hvalp i huset, så jeg lavede en plan over hvad jeg skulle have for race og hvor den skulle komme fra. Jeg havde ikke klaret at rode med den slags i lang tid efter, og var sikker på at jeg ville få anskaffet mig noget ikke gennemtænkt, bare for at få hundepoter i huset igen.

 

Det var sejt at undvære hund efter knap 20 år med vaner der var tilpasset hunde i huset, men der var bestemt også fordele ved at være fri for bl.a. at skulle ud og konfronteres med alle de spørgsmål jeg blev mødt med, da jeg mistede min første hund og blev nødt til at skulle ud med den anden. Og tro mig, man overlever, selv om man ikke kan forestille sig det.

[Cindoe]

jeg mistede min 10 årige lab i juli.. og for helvede jeg græd.. Og kan gøre det endnu.. Jeg har fået en lille sød vidunderlig fræk hvalp, som hund nr. 2. Men det fjerner ikke sorgen. så som en anden siger, der burde være en anden grund også. Det har ikke fjernet savnet fra hende jeg mistede, at jeg har de andre. Men der er også mange glæder ved at have 2.

[LiseLyholm&Ronja]

Hvor meget ekstra tid tager en ekstra hund egentlig? For en ting er økonomien, men hvor mange ressourcer kræver det ellers at have to?

 

 

Overvej din egen fremtid. Skal du rejse efter skole osv. Eller ville det være bedre med en periode uden hund. Du kunne også låne dig til en hvilket jeg gør i de perioder, jeg ikke har haft egen hund. Der er mange der gerne vil låne deres hund ud til gåture, træning osv. pga de arbejder og har dårlig samvittighed.

 

Ja det er hårdt at miste. Og ja det kan hjælpe at få en ny. Men det bør ikke være den eneste grund til at få to mener jeg. Døden er noget, som vi er nødt til at lære at leve med, selvom det er smertefuldt.

 

Når man anskaffer sig en hund, køber man en masse glæder og en stor sorg. Det kan ingen lave om på - uanset antal hunde. Jeg savner stadig Hugo, selvom Aslan er her. Det er et år siden i disse dage. Men jeg vil give dig ret i, at det hjælper at Aslan er her. Så hvis det er det, som du føler du skal - så gør som Amocca skriver. Og så er jeg sikker på, at du får verdens bedste hund nummer to også. Du planlægger og overvejer - og så plejer tingene at gå godt. De folk, der får problemer er ofte de, der køber uden forarbejde. Så ros herfra og et kram:hjerte:

 

Ingen planer om længere rejser, og en periode uden hund er udelukket Elsker det at kunne slappe af på gåture i skoven, og ligge i ske under dynen

 

Er helt med på at sorgen ikke bare forsvinder fordi der er en anden hund der står klar til en gåtur. Ronja betyder så uendeligt meget for mig, at intet ville kunne holde sorgen væk :hjerte: Får bare brug for, at der er nogen der har brug for at komme uden for døren, og fortsætte deres liv :blink:

 

Derudover skal det jo selvfølgelig siges at jeg i nok snart syv år har drømt om at have to hunde på en gang, så de havde hinanden, og man kunne se samspillet, og opleve forskellighederne osv

 

Jeg havde det lidt på samme måde da min sidste hund kom op i årene. Han ville ikke være tjent med en hvalp i huset, så jeg lavede en plan over hvad jeg skulle have for race og hvor den skulle komme fra. Jeg havde ikke klaret at rode med den slags i lang tid efter, og var sikker på at jeg ville få anskaffet mig noget ikke gennemtænkt, bare for at få hundepoter i huset igen.

 

Det var sejt at undvære hund efter knap 20 år med vaner der var tilpasset hunde i huset, men der var bestemt også fordele ved at være fri for bl.a. at skulle ud og konfronteres med alle de spørgsmål jeg blev mødt med, da jeg mistede min første hund og blev nødt til at skulle ud med den anden. Og tro mig, man overlever, selv om man ikke kan forestille sig det.

 

Det er også derfor jeg tænker en vaps skulle til, inden hun bliver gammel-gammel :hmm: Som det er nu er der ikke ét gråt hår at spore, og man kan ikke mærke forskel på nu og for 2 år siden

 

Ronja er en hund der nyder de hundes selskab hun kender, og så er der ganske få hun vil lege med, langt de fleste hunde ignorer hund for fuld skrue, selvom hun er lidt nysgerrig. Tror det er efter en del overfald, at hun skal være tryg ved andre hunde, før hun gider dem Er slet ikke i tvivl om at hun ville elske det, selvom hun ikke er fan af at dele mig med andre :blink:

[Cindoe]

Jeg vil sige, min tilbageværende hund hjalp mig da vi mistede mollie. Huset var som du siger ikke helt tomt. Men dynamikken var væk.tilbageværende hund reagerede også på tabet og det varede flere uger. Jeg vil sige for min egoistiske samvittighed er det lækkert at have to hunde, når jeg går hjemmefra. Og se den glæde og samspil de har med hinanden er en fornøjelse.

Lige nu kræver hund nr. 2 meget ekstra. Hun er en lille hvalp som skal trænes alene. De skal gå ture alene og sammen. Der skal fordeles opmærksomhed men vi er to og har opgaverne fordelt ud. Vi er hængt op i dagligdagen med træning derhjemme og hvalpetræning. Gamle hund skal også tilgodeses så der ikke kommer jalousi problemer. Eks. Manden er gået tidligere i seng og den gamle ligger inde hos ham og sover. Det elsker hun. Jeg sidder og putter med den anden vovse. Så jo der er ekstra "arbejde " men det er fantastisk hvis der er tid til det i hverdagen.

[Doberfan]

Hvis du kan klare det økonomisk og er helt 100% sikker på, at det er det du vil, så vil jeg anbefale at få nr 2 hurtigst muligt. Ingen ved hvornår Ronja begynder at blive gammel. Selvom hun ikke viser nogen tegn nu, så kan det ske lynhurtigt.

 

Når det er sagt, så tænker jeg, at du stadig er ret ung og under uddannelse? Jeg ved ikke om du har en kæreste eller er i et forhold, men der er så mange ting der kan ændre sig i dit liv på kort tid. Inden du får nr 2 synes jeg du bør tænke over hvor du ser sig selv 15 år fra nu.

[Amocca]

Fra 1 til 2 synes jeg ikke at arbejdsbyrden var fordoblet - men nu har Johna selvfølgelig også nærmest været verdens nemmeste hund fra dag 1 og Karla tog sig af al hendes opdragelse... Fra 2 til 3 har der dog været et kæmpe spring i arbejdsbyrde, men igen, Wilma er en helt anden hund, med nogle helt andre krav til tilværelsen end Johna havde og ingen af de store hunde synes at have haft interesse i at opdrage på hende

 

Hvad du dog skal være obs på er, at det kan være en hel del svsærere at få passet to hunde, transport er mere besværligt, hvis du ikke har en bil. Der skal afses tid til dem hver for sig til træning, gåture alene - ihvertfald mens hvalpen er ung osv.

[Gæst DorteDK]

Hvis du kan klare det økonomisk og er helt 100% sikker på, at det er det du vil, så vil jeg anbefale at få nr 2 hurtigst muligt. Ingen ved hvornår Ronja begynder at blive gammel. Selvom hun ikke viser nogen tegn nu, så kan det ske lynhurtigt.

 

Når det er sagt, så tænker jeg, at du stadig er ret ung og under uddannelse? Jeg ved ikke om du har en kæreste eller er i et forhold, men der er så mange ting der kan ændre sig i dit liv på kort tid. Inden du får nr 2 synes jeg du bør tænke over hvor du ser sig selv 15 år fra nu.

 

 

enig

[korvis]

Fra 1 til 2 synes jeg ikke at arbejdsbyrden var fordoblet - men nu har Johna selvfølgelig også nærmest været verdens nemmeste hund fra dag 1 og Karla tog sig af al hendes opdragelse... Fra 2 til 3 har der dog været et kæmpe spring i arbejdsbyrde, men igen, Wilma er en helt anden hund, med nogle helt andre krav til tilværelsen end Johna havde og ingen af de store hunde synes at have haft interesse i at opdrage på hende

 

Hvad du dog skal være obs på er, at det kan være en hel del svsærere at få passet to hunde, transport er mere besværligt, hvis du ikke har en bil. Der skal afses tid til dem hver for sig til træning, gåture alene - ihvertfald mens hvalpen er ung osv.

Vil lige understrege det markerede, for det er ting man måske ikke umiddelbart tænker på.

------------------------------------------

Jeg er inde på hund nr. 4 nu, og har rigtig meget af tiden haft to hunde samtidigt. Det første år eller så synes jeg der er en del "ekstraarbejde", hvor hvalpen skal lære en hel masse. Altså bare sådan nogle hverdagsting som renlighed, alene-hjemme, gå tur, ikke-bide-i-møbler, etc. Er den "gamle" hund stadig aktiv skal den jo også ha' sin del af træning/konkurrencer, og så bruger man pludselig rigtig meget tid på hundene. Har den gamle derimod droslet ned på aktiviteterne kan det være at hvalpen i sig er aktivitet nok. Forudsat at alt går godt imellem de to selvfølgelig, men det bør jo gå fint med Ronja. Det gør det jo ikke her, og det er enormt tids- og arbejdskrævende...

[LiseLyholm&Ronja]

Hvis du kan klare det økonomisk og er helt 100% sikker på, at det er det du vil, så vil jeg anbefale at få nr 2 hurtigst muligt. Ingen ved hvornår Ronja begynder at blive gammel. Selvom hun ikke viser nogen tegn nu, så kan det ske lynhurtigt.

 

Når det er sagt, så tænker jeg, at du stadig er ret ung og under uddannelse? Jeg ved ikke om du har en kæreste eller er i et forhold, men der er så mange ting der kan ændre sig i dit liv på kort tid. Inden du får nr 2 synes jeg du bør tænke over hvor du ser sig selv 15 år fra nu.

 

Er 20 og lige startet på bachelor, så ja til begge dele og ja til kæreste også indtil videre synes jeg at jeg har været ret god til det med at tage hensyn til hunden i forhold til især studiet. Har sagt nej til fester fordi det ville give for meget alene tid, og taget hende med hvis det pasede og hun ellers ville være for meget alene, kan slet ikke se mig selv uden en hund, de omvæltninger der kommer til at ske, må jeg bare sørge for at tilpasse, så det ikke gå ud over vuf. Det er gået ind til videre

 

Kan se hvad du mener i forhold til at få den tidligere! Det er klart noget jeg vil overveje kraftigt! Så er der lige pludselig kort tid til sommer

 

Fra 1 til 2 synes jeg ikke at arbejdsbyrden var fordoblet - men nu har Johna selvfølgelig også nærmest været verdens nemmeste hund fra dag 1 og Karla tog sig af al hendes opdragelse... Fra 2 til 3 har der dog været et kæmpe spring i arbejdsbyrde, men igen, Wilma er en helt anden hund, med nogle helt andre krav til tilværelsen end Johna havde og ingen af de store hunde synes at have haft interesse i at opdrage på hende

 

Hvad du dog skal være obs på er, at det kan være en hel del svsærere at få passet to hunde, transport er mere besværligt, hvis du ikke har en bil. Der skal afses tid til dem hver for sig til træning, gåture alene - ihvertfald mens hvalpen er ung osv.

 

Havde ikke tænkt at det kom så meget an på hvalpen, men kan da godt se at man først ved det når den lander er overbevist om at Ronja vil forsøge at ignorere sig ud af hvalpen, indtil hun finder ud af det ikke er muligt

 

Har sød familie der sikkert ville sige ja, om ikke andet så til en hund hver. Venner kunne også overtales, i det mindste bare til en enkelt Kan se det med transporten :hmm: S-tog her ovre er jo gratis for hund, og i toge må de lære at sidde i samme ikeapose Busser er dog lidt svære! Må lige gennemtænkes

 

Vil lige understrege det markerede, for det er ting man måske ikke umiddelbart tænker på.

------------------------------------------

Jeg er inde på hund nr. 4 nu, og har rigtig meget af tiden haft to hunde samtidigt. Det første år eller så synes jeg der er en del "ekstraarbejde", hvor hvalpen skal lære en hel masse. Altså bare sådan nogle hverdagsting som renlighed, alene-hjemme, gå tur, ikke-bide-i-møbler, etc. Er den "gamle" hund stadig aktiv skal den jo også ha' sin del af træning/konkurrencer, og så bruger man pludselig rigtig meget tid på hundene. Har den gamle derimod droslet ned på aktiviteterne kan det være at hvalpen i sig er aktivitet nok. Forudsat at alt går godt imellem de to selvfølgelig, men det bør jo gå fint med Ronja. Det gør det jo ikke her, og det er enormt tids- og arbejdskrævende...

 

Håber på at kunne planlægge mig til en hvalp i starten af min 10-12 uger lange sommerferie Og derefter må den ene medbringes i skole på skift hvis det går helt galt Men det er sandt at der er en deeel mere det første år, må lige kigge skema osv :hmm:

 

Er så glad for alle jeres kloge ord :hjerte:

[Ascha]

Hvor meget ekstra tid tager en ekstra hund egentlig? For en ting er økonomien, men hvor mange ressourcer kræver det ellers at have to?

Ser man bort fra det økonomiske, så står der på min minusside at man skal gøre rent lidt oftere. I starten tager det meget tid (hvis man synes det er rigtigt) at tage den unge hund ud på egen pote. Senere kan der blive tale om at gå til træning med begge, men ellers synes jeg ikke det tager mere tid at have to hunde.

 

Noget nogle dog ikke tænker på er at man kan risikere at hundene har forskellige opfattelser af hvad der er sjov og hvad de bliver stimulerede af. Jeg valgte to racer der burde kræve nogenlunde det samme, men endte med at Thailo syntes den ene skov var interessant fordi der var så meget vildt, mens Ascha kedede sig bravt blandt rådyrene og syntes den anden skov var interessant fordi vi ikke kom der så tit. Dér syntes Thailo så til gengæld at der var alt for lidt at snuse til og blev ikke rigtig mættet selv efter lange ture. Thailo gad kun at svømme hvis der var hedebølge og syntes vand var stærkt opreklameret,... Ascha havde en fest i selv små pytter. Jeg skulle derfor ret langt væk hvis ikke den ene hund skulle gå og sige: gaaaab hvor er her kedeligt, og det var egentlig forbundet med lidt dårlig samvittighed (er måske et forkert ord) men man vil jo gerne at ens hunde har det optimalt på turene man vælger.

Det er også derfor jeg tænker en vaps skulle til, inden hun bliver gammel-gammel :hmm: Som det er nu er der ikke ét gråt hår at spore, og man kan ikke mærke forskel på nu og for 2 år siden

 

Ronja er en hund der nyder de hundes selskab hun kender, og så er der ganske få hun vil lege med, langt de fleste hunde ignorer hund for fuld skrue, selvom hun er lidt nysgerrig. Tror det er efter en del overfald, at hun skal være tryg ved andre hunde, før hun gider dem Er slet ikke i tvivl om at hun ville elske det, selvom hun ikke er fan af at dele mig med andre :blink:

Det er ikke fordi jeg vll forsøge at overtale dig til at lade være (jeg kan sagtens også selv blive fristet, så følger fint din tankegang), men du skal måske forberede dig på at forholdet til nr. 2 hund ikke bliver helt så tæt som til Ronja. Det oplevede jeg selv og synes også tit jeg hører det fra andre. Dels skal du tænke på (hvis du vælger samme køn) Ronjas alder når din nye hund bliver mentalt moden. Har hun ikke sat sig ordentligt til rette i dronningestolen kan hun risikere at den unge stiller spørgsmålstegn ved, om det nu også er den rette der sidder dèr. Jeg tror det sker ret sjældent hvis hundene selv har fået lov til at løse deres konflikter, men det er måske noget du evt. skal have med i baghovedet at hun gerne skulle være nogenlunde fit for fight i en alder af 10-11 år.

[Amocca]

Det med forholdet er en god pointe! Karla og jeg er meget tættere forbundet end jeg er med de to andre. Hun har jo levet i mange år kun mig og hende, så jeg har været hendes eneste kilde til "underholdning". De to andre er vokset op med en eller flere voksne hunde og har selvfølgelig naturligt set til deres artsfæller før de til mig.

 

Nu er Karla jo selvfølgelig også en dame i en moden alder, og vi har kendt hinanden i mange år, så er det nemmere at vide "hvad den anden tænker", men jeg tvivler på, at mit forhold til Johna og Wilma nogensinde bliver helt så symbiose-agtigt som det er med Karla. Jeg er dog heller ikke helt sikker på, at det er helt sundt - set fra Karlas synspunkt. Fx tror jeg ikk hun var klar over, at hun var en hund i de første mange år af hendes liv...

[Sitto]

Udover det økonomiske aspekt, så vil jeg også sige at den største forskel er transportmuligheder, hvis man ikke har bil, og pasningen. På de punkter er en hund bare langt nemmere.

 

Og så længe man "kun" har to hunde er det, som de andre også nævner, særligt vigtigt at have hvalpen med alene afsted og også træne alene hjemme uden den voksne.

 

Hvad angår forholdet til den nye hund ikke bliver så tæt, så er det ikke noget jeg kan nikke genkendende til. Jeg føler mig lige knyttet til alle - og skulle jeg endelig udvælge en og sige jeg har et stærkere bånd med, så er det Zazu - og hun kom altså som nr 3. Vores er en sammentømret flok på fire, de elsker hinanden og har ufattelig meget glæde af hinanden - men der er ingen tvivl om at de stadig foretrækker os som nummer 1. Så min erfaring er at man sagtens kan blive lige så tæt knyttet til alle, og selvom de har hinanden, så ødelægger det altså ikke forholdet hund/ejer imellem, slet ikke.

 

Men føler du at du har tiden, økonomien og mulighederne for at få det hele til at gå op i en højere enhed, så vil jeg sige go for it! Det er FANTASTISK at have flere hunde sammen :hjerte:

 

Jeg synes ikke der var den store forskel på at have en eller to hunde, i hvert fald ikke i den forstand at det føltes som en byrde - selvfølgelig er der ekstra ting, men der er bare så meget ekstra glæde ved det

[Ulla H]

Ser man bort fra det økonomiske, så står der på min minusside at man skal gøre rent lidt oftere. I starten tager det meget tid (hvis man synes det er rigtigt) at tage den unge hund ud på egen pote. Senere kan der blive tale om at gå til træning med begge, men ellers synes jeg ikke det tager mere tid at have to hunde.

 

Noget nogle dog ikke tænker på er at man kan risikere at hundene har forskellige opfattelser af hvad der er sjov og hvad de bliver stimulerede af. Jeg valgte to racer der burde kræve nogenlunde det samme, men endte med at Thailo syntes den ene skov var interessant fordi der var så meget vildt, mens Ascha kedede sig bravt blandt rådyrene og syntes den anden skov var interessant fordi vi ikke kom der så tit. Dér syntes Thailo så til gengæld at der var alt for lidt at snuse til og blev ikke rigtig mættet selv efter lange ture. Thailo gad kun at svømme hvis der var hedebølge og syntes vand var stærkt opreklameret,... Ascha havde en fest i selv små pytter. Jeg skulle derfor ret langt væk hvis ikke den ene hund skulle gå og sige: gaaaab hvor er her kedeligt, og det var egentlig forbundet med lidt dårlig samvittighed (er måske et forkert ord) men man vil jo gerne at ens hunde har det optimalt på turene man vælger.

 

Det er ikke fordi jeg vll forsøge at overtale dig til at lade være (jeg kan sagtens også selv blive fristet, så følger fint din tankegang), men du skal måske forberede dig på at forholdet til nr. 2 hund ikke bliver helt så tæt som til Ronja. Det oplevede jeg selv og synes også tit jeg hører det fra andre. Dels skal du tænke på (hvis du vælger samme køn) Ronjas alder når din nye hund bliver mentalt moden. Har hun ikke sat sig ordentligt til rette i dronningestolen kan hun risikere at den unge stiller spørgsmålstegn ved, om det nu også er den rette der sidder dèr. Jeg tror det sker ret sjældent hvis hundene selv har fået lov til at løse deres konflikter, men det er måske noget du evt. skal have med i baghovedet at hun gerne skulle være nogenlunde fit for fight i en alder af 10-11 år.

 

Aschas pointe her i virkelig god. Der er himmelvid forskel på visse hundes interesser. Husker da jeg kun havde 3 cockerer, alle udvoksede, hvor herlige cykelture vi havde. Alle havde samme både gå og travhastigheder og det var nærmest som kun én hund. Så fik jeg de langbenede, der ikke var oplagt til nærkontakt, når de var løse, altså de græske mixer, der uden problemer fjerner sig 1/2 km fra mig og kommer når de har gasset af. Så blev de voksne cockere nær mig og man stod bare og ventede.

Eller mine cavalier, der ikke fattede en dyt af gravhundenes ophidselse på jagt efter markmus.Ok- de lærte det med tiden.

Men betydelig lettere dagligdag, hvis man finder en, der passer til det man har-.

[sonja77]

Kan se det med transporten :hmm: S-tog her ovre er jo gratis for hund, og i toge må de lære at sidde i samme ikeapose Busser er dog lidt svære! Må lige gennemtænkes

 

Vær opmærksom på, at du faktisk kun må have én hund med i toget (i hvert fald her i Københavnsområdet) - også selvom de sidder i taske. Nogle kontrollører ser igennem fingre med det, andre gør ikke.

[LiseLyholm&Ronja]

Ser man bort fra det økonomiske, så står der på min minusside at man skal gøre rent lidt oftere. I starten tager det meget tid (hvis man synes det er rigtigt) at tage den unge hund ud på egen pote. Senere kan der blive tale om at gå til træning med begge, men ellers synes jeg ikke det tager mere tid at have to hunde.

 

Noget nogle dog ikke tænker på er at man kan risikere at hundene har forskellige opfattelser af hvad der er sjov og hvad de bliver stimulerede af. Jeg valgte to racer der burde kræve nogenlunde det samme, men endte med at Thailo syntes den ene skov var interessant fordi der var så meget vildt, mens Ascha kedede sig bravt blandt rådyrene og syntes den anden skov var interessant fordi vi ikke kom der så tit. Dér syntes Thailo så til gengæld at der var alt for lidt at snuse til og blev ikke rigtig mættet selv efter lange ture. Thailo gad kun at svømme hvis der var hedebølge og syntes vand var stærkt opreklameret,... Ascha havde en fest i selv små pytter. Jeg skulle derfor ret langt væk hvis ikke den ene hund skulle gå og sige: gaaaab hvor er her kedeligt, og det var egentlig forbundet med lidt dårlig samvittighed (er måske et forkert ord) men man vil jo gerne at ens hunde har det optimalt på turene man vælger.

 

Det er ikke fordi jeg vll forsøge at overtale dig til at lade være (jeg kan sagtens også selv blive fristet, så følger fint din tankegang), men du skal måske forberede dig på at forholdet til nr. 2 hund ikke bliver helt så tæt som til Ronja. Det oplevede jeg selv og synes også tit jeg hører det fra andre. Dels skal du tænke på (hvis du vælger samme køn) Ronjas alder når din nye hund bliver mentalt moden. Har hun ikke sat sig ordentligt til rette i dronningestolen kan hun risikere at den unge stiller spørgsmålstegn ved, om det nu også er den rette der sidder dèr. Jeg tror det sker ret sjældent hvis hundene selv har fået lov til at løse deres konflikter, men det er måske noget du evt. skal have med i baghovedet at hun gerne skulle være nogenlunde fit for fight i en alder af 10-11 år.

 

Det med forholdet er en god pointe! Karla og jeg er meget tættere forbundet end jeg er med de to andre. Hun har jo levet i mange år kun mig og hende, så jeg har været hendes eneste kilde til "underholdning". De to andre er vokset op med en eller flere voksne hunde og har selvfølgelig naturligt set til deres artsfæller før de til mig.

 

Nu er Karla jo selvfølgelig også en dame i en moden alder, og vi har kendt hinanden i mange år, så er det nemmere at vide "hvad den anden tænker", men jeg tvivler på, at mit forhold til Johna og Wilma nogensinde bliver helt så symbiose-agtigt som det er med Karla. Jeg er dog heller ikke helt sikker på, at det er helt sundt - set fra Karlas synspunkt. Fx tror jeg ikk hun var klar over, at hun var en hund i de første mange år af hendes liv...

 

Det med forholdet synes jeg også at have hørt før, så det er jeg helt indstillet på :5up: Kunne ikke forestille mig andet, end at Ronja er en hel del sjovere end jeg er

 

Kender dog også nogen hvor nr 2 eller 3 hund er blevet soulmaten, selvom man stadig har nr 1, så det kan lade sig gøre, selvom det ikke lige er det jeg vil satse på :blink:

 

Det lyder lidt sødt at Karla var i tvivl om hun var hund:lol:

 

Udover det økonomiske aspekt, så vil jeg også sige at den største forskel er transportmuligheder, hvis man ikke har bil, og pasningen. På de punkter er en hund bare langt nemmere.

 

Og så længe man "kun" har to hunde er det, som de andre også nævner, særligt vigtigt at have hvalpen med alene afsted og også træne alene hjemme uden den voksne.

 

Hvad angår forholdet til den nye hund ikke bliver så tæt, så er det ikke noget jeg kan nikke genkendende til. Jeg føler mig lige knyttet til alle - og skulle jeg endelig udvælge en og sige jeg har et stærkere bånd med, så er det Zazu - og hun kom altså som nr 3. Vores er en sammentømret flok på fire, de elsker hinanden og har ufattelig meget glæde af hinanden - men der er ingen tvivl om at de stadig foretrækker os som nummer 1. Så min erfaring er at man sagtens kan blive lige så tæt knyttet til alle, og selvom de har hinanden, så ødelægger det altså ikke forholdet hund/ejer imellem, slet ikke.

 

Men føler du at du har tiden, økonomien og mulighederne for at få det hele til at gå op i en højere enhed, så vil jeg sige go for it! Det er FANTASTISK at have flere hunde sammen :hjerte:

 

Jeg synes ikke der var den store forskel på at have en eller to hunde, i hvert fald ikke i den forstand at det føltes som en byrde - selvfølgelig er der ekstra ting, men der er bare så meget ekstra glæde ved det

 

Det lyder bare så dejligt altså :hjerte:

Det lyder som en dejlig flok du har derhjemme

 

Aschas pointe her i virkelig god. Der er himmelvid forskel på visse hundes interesser. Husker da jeg kun havde 3 cockerer, alle udvoksede, hvor herlige cykelture vi havde. Alle havde samme både gå og travhastigheder og det var nærmest som kun én hund. Så fik jeg de langbenede, der ikke var oplagt til nærkontakt, når de var løse, altså de græske mixer, der uden problemer fjerner sig 1/2 km fra mig og kommer når de har gasset af. Så blev de voksne cockere nær mig og man stod bare og ventede.

Eller mine cavalier, der ikke fattede en dyt af gravhundenes ophidselse på jagt efter markmus.Ok- de lærte det med tiden.

Men betydelig lettere dagligdag, hvis man finder en, der passer til det man har-.

 

Det er en ting jeg slet ikke havde tænkt på! Er i overvejelser mellem en cocker eller en shiba, meget forskellige I know! Det kan da godt være jeg lige skal tænke den faktor lidt mere med i racevalget, så de ikke går helt skævt af hinanden, og der bliver en masse ekstra arbejde ud af at stimulere dem så forskelligt.

 

 

 

En anden ting, jeg ikke havde overvejet, min kæreste lige gjorde mig opmærksom på, er at jeg pt bord på 25 kvm Der er fin mulighed for at dele op, og sætte hvalpegård op osv, meeen hvor stor betydning har den hjemlige plads når der er mere end en hund?

[LiseLyholm&Ronja]

Vær opmærksom på, at du faktisk kun må have én hund med i toget (i hvert fald her i Københavnsområdet) - også selvom de sidder i taske. Nogle kontrollører ser igennem fingre med det, andre gør ikke.

 

S-tog eller IC? :hmm: Kan da godt se der kan komme problemer hvis man kun må have en med

[Amocca]

Pladsen ville jeg ikke bekymre mig så meget om. Jeg har 60 kvm og 3 hunde. Jeg kunne snildt presse et par stykker mere ind

[sonja77]

S-tog eller IC? :hmm: Kan da godt se der kan komme problemer hvis man kun må have en med

 

Tjekkede lige op på Movias regler, og så vidt jeg kan se, er det nu kun i metro og busser, at der er begrænsning på én hund. :hmm:

 

Vær desuden opmærksom på, at man ikke må medtage hunde i A-busserne.

[tjikson]

Det kan også være svære at finde lejlighed senere hen med to hunde end en

[Shii]

Det er klart at visse ting altid vil være ekstra f.eks. er der automatisk flere udgifter til forsikring, dyrlæge mad, hundetræning osv.

 

For mit vedkommende er det største minus ved at have mange hunde at det er, når man har så mange som mig, umuligt at finde en hundepasser. Vi ender ofte ud i at splitte hundene op.

 

Rengøring er ikke ekstra ved os, for det er vores første hund der er den eneste der virkelig sviner Jeg mener dog ikke at jeg er mere knyttet til nogen af vores hunde end andre. Jeg har perioder hvor jeg har mere fokus på nogen, end på andre, men de er alle mine favoritter

 

Vi har lige nu 4 hunde herhjemme (Eller nr. 4 kommer tilbage på søndag efter at have været væk en hel måned!), og jeg ville ikke kunne klare at have 4 hunde hvis jeg var single.

[LiseLyholm&Ronja]

Pladsen ville jeg ikke bekymre mig så meget om. Jeg har 60 kvm og 3 hunde. Jeg kunne snildt presse et par stykker mere ind

 

Det lyder godt beroligende De fylder heller ikke så meget sådan nogle små bøller

 

Tjekkede lige op på Movias regler, og så vidt jeg kan se, er det nu kun i metro og busser, at der er begrænsning på én hund. :hmm:

 

Vær desuden opmærksom på, at man ikke må medtage hunde i A-busserne.

 

Herude er der ikke noget så fancy som A-busser Umiddelbart ligner det, når man kigger i dsb's regler at det kun er et problem i IC-toge, og kun hvis man ikke har dem taske :hmm: Må dog nok hellere forhøre mig hos dem bare for at være helt sikker!

 

Det er klart at visse ting altid vil være ekstra f.eks. er der automatisk flere udgifter til forsikring, dyrlæge mad, hundetræning osv.

 

For mit vedkommende er det største minus ved at have mange hunde at det er, når man har så mange som mig, umuligt at finde en hundepasser. Vi ender ofte ud i at splitte hundene op.

 

Rengøring er ikke ekstra ved os, for det er vores første hund der er den eneste der virkelig sviner Jeg mener dog ikke at jeg er mere knyttet til nogen af vores hunde end andre. Jeg har perioder hvor jeg har mere fokus på nogen, end på andre, men de er alle mine favoritter

 

Vi har lige nu 4 hunde herhjemme (Eller nr. 4 kommer tilbage på søndag efter at have været væk en hel måned!), og jeg ville ikke kunne klare at have 4 hunde hvis jeg var single.

 

Jeg gør rent når jeg kan SE der trænger Det er så muligt jeg ville kunne se det lidt oftere Ronja sviner ikke, alt jord når at drysse af inden hun kommer ind, så hun sviner kun med de millioner hår der falder af hende om dagen

 

Fire hunde er godt nok også langt ude i fremtiden for mig! Men tænker jeg burde kunne klare to! Amocca er mit forbillede på den front