Hvad kan man byde en hund træningsmæssigt?

[AnneMangetal]

Bellas nuværende situation har sat nogle tanker igang. Hun har med stor sandsynlighed en ledbåndsskade i skulderen, som betyder at hun skal holdes i ro i en længere periode. Afhængigt af hvor slem skaden er, er der mulighed for at hendes tid som lydighedshund er slut.

 

Hun elsker jo at træne, og hver lørdag er hun helt gakkelak, fordi hun ved at vi skal afsted:lun:

 

Hun er typen der bliver sådan jævnt irriterende hvis hun ikke laver nok, og for lidt aktivitet, gør hende med tiden til en skarp kælling over for andre hunde.

 

Nå, men alt det her fik mig til at tænke - hvad kan jeg egentlig byde hende? Ville hun mon trives med et liv med bare gåture og spor? Jeg er egentlig ikke i tvivl om at hun sagtens vil kunne holde til rally, så det hjælper jo lidt på det.

 

Hvor ville du trække grænsen for din hund? Hvornår er det bedre at give hunden fred?

[Amocca]

Jeg har jo selv haft de tanker inde over sidste år, hvor Johna blev mere og mere skidt og mere og mere afhængig af daglig smertestillende og jeg nærmest ikke turde slippe hende løs af skræk for at hun skulle komme til at flå skulderen af led og få endnu mere ondt!

 

Nu er Johna en af de ladeste hundeskabninger jeg har mødt i mit liv, som hjertens gerne ligger en uge på sofaen uden at lave en skid, men jeg tror på, at det at vi fandt mantrailing, så hun rent faktisk fik et arbejde igen, som gav mening og værdi, i stor grad var med til at oppe hendes livskvalitet sammen med massagen.

 

Med Karla's on/ off halthed havde vi en lang periode hvor hun ikke kunne træne agility, og jeg var sikker på at det ville have slået hende ihjel, mere eller mindre, men min erfaring er, at så længe de laver et eller andet, så er de glade. Og tænker at Bella sagtens kan leve et godt liv med spor og rally, uden du behøver at have dårlig samvittighed.

[Ascha]

Jeg har slet ikke jeg har en grænse for hvor lidt træning hunden skal tilbydes, kun en grænse for hvor lange ture den skal kunne gå (det går på hvor meget hunden ellers skal hvile).

 

Jeg tænker at man ved at skære gradvis ned for træningen fjerner vanen og behovet, men at en kold tyrker selvfølgelig er synd for hunden. De fleste hunde vil være tilfredse når de bare får tilbudt lange gåture og evt. lidt næsearbejde og at dét at det er synd for hundene, nok mere findes i ejerens hoved end i virkeligheden.

[RobinInTheHood]

Jeg ved ikke med sikkerhed hvornår jeg ville sige stop.

 

Men jeg ville ikke syntes det var et godt liv hvis Robin skulle leve med smerter (eller være "dopet" på smertestillende) resten af livet.

 

Hvis han "bare" skal tages hensyn til ville jeg gøre det

[Beaglepack]

Det er dig der kender Bella bedst - men jeg tænker at hvis hun nu skal have indlagt ro på xx antal tid - at du allerede da skal skrue ned for træning/aktivering - at hun så får det langsomt ind at der skrues ned for det hele. Jeg tænker også som Ascha at det er ejer der skal omstille sig - vores hunde kan ikke tænke i sådanne retninger - tror mere det er nogle signaler vi sender vores hunde og så bliver det til vaner hen af vejen.

Lidt ligesom når jeg giver beaglerne mad ved 14 tiden - så ved det pr. automatik at når de har spist er det legetid i haven, fordi jeg har lært dem det.

 

Bella skal vise om hun er sådan en type som kan omstille sig langsomt med den ro hun skal have nu og derefter må du finde nogle rolige aktiviteter som ikke overbelaster hendes led - så tror jeg på hun kan få et fornuftigt hundeliv. Den største ændring bliver nok for dig selv - at du skal indse at der kommer ændringer i jeres samvær og det er nok den sværeste del.

[Ascha]

Den største ændring bliver nok for dig selv - at du skal indse at der kommer ændringer i jeres samvær og det er nok den sværeste del.

Helt enig i hele dit indlæg, men nu slår det mig lige at jeg måske kom til at lyde lidt nedladende. Selvfølgelig er det ikke nemt at opgive noget der har givet så meget som selve det at træne med sin hund, hvis det har fyldt meget i forholdet til hunden. Beklager at jeg fik det til at lyde grimt.

[Gæst DorteDK]

Walther er blevet det vi kalder pensionist hund, elsker at gå lange ture og nyde naturen, men træne adrrr det gider han bare ikke mere... så han får lov at trisse rundt og være hund så længe der er livskvalitet - er den først væk så er det slut.

Han elsker små opgaver indenfor - men lige frem at træne det gider han ikke.

 

Zeus går jo både spor og går til jagthundetræning, han ville have svært ved at undvære dette tror jeg .... men den dag han ikke kan det - så vil vi finde noget andet han kan, tager nogle lange ture, og lidt som Walther nyde livet.

Igen når livskvaliteten er væk så slutter det også for ham. Dog ville jeg nok forsøge at trappe ned ved Zeus, sådan at træningen bliver mindre og mindre - istedet for at stoppe helt, for det tror jeg ikke han kan finde ud af.

[AnneMangetal]

Det er dig der kender Bella bedst - men jeg tænker at hvis hun nu skal have indlagt ro på xx antal tid - at du allerede da skal skrue ned for træning/aktivering - at hun så får det langsomt ind at der skrues ned for det hele. Jeg tænker også som Ascha at det er ejer der skal omstille sig - vores hunde kan ikke tænke i sådanne retninger - tror mere det er nogle signaler vi sender vores hunde og så bliver det til vaner hen af vejen.

Lidt ligesom når jeg giver beaglerne mad ved 14 tiden - så ved det pr. automatik at når de har spist er det legetid i haven, fordi jeg har lært dem det.

 

Bella skal vise om hun er sådan en type som kan omstille sig langsomt med den ro hun skal have nu og derefter må du finde nogle rolige aktiviteter som ikke overbelaster hendes led - så tror jeg på hun kan få et fornuftigt hundeliv. Den største ændring bliver nok for dig selv - at du skal indse at der kommer ændringer i jeres samvær og det er nok den sværeste del.

 

Helt enig i hele dit indlæg, men nu slår det mig lige at jeg måske kom til at lyde lidt nedladende. Selvfølgelig er det ikke nemt at opgive noget der har givet så meget som selve det at træne med sin hund, hvis det har fyldt meget i forholdet til hunden. Beklager at jeg fik det til at lyde grimt.

 

Der er slet ingen tvivl om at træning fylder meget for mig. Men det er også vigtigt for Bella at lave noget - udover gåture. Men her tror jeg at hun vil være fuldt ud tilfreds med at gå spor et par gange om ugen, og evt. dyrke lidt rally ved siden af.

 

Som det ser ud lige nu, står den på fuldstændig ro i 4-6 uger, altså kun ture i snor og nogle spor. Suk! Hvis vi er super heldige, får vi torsdag besked om at hun gerne må gå lidt stuedressur og rally (minus spring). Det foretrækker jeg selvfølgelig, for det bliver svært for os begge at bare gå i fuldt stop i mange uger (måske måneder).

 

Jeg håber jo på at hun selvfølgelig kommer sig helt, og kan give den fuld gas igen om noget tid. Hun er ung, kun knap 5 år, så det er svært for mig at "pensionere" hende allerede. Men hvis det er det der skal til, så er det selvfølgelig det jeg gør - så længe hun trives:-)

[PinPoynter]

Jeg ved ikke med sikkerhed hvornår jeg ville sige stop.

 

Men jeg ville ikke syntes det var et godt liv hvis Robin skulle leve med smerter (eller være "dopet" på smertestillende) resten af livet.

 

Hvis han "bare" skal tages hensyn til ville jeg gøre det

kan du forklare mig, hvorfor det er synd for en hund at blive holdt smertefri med medicin?

[Niels M]

Jeg tror også jeg ville trappe stille og roligt ned. Når I begge er så glade for spor er det jo en super hjerne og snude aktivitet. Vedligeholdelses lydighed kan hun nok også finde sig tilfreds med. Aner ikke hvad rally er, jo har lige googlet lidt, men ved ikke hvad tempo der bruges. Håber, hvis det viser sig nødvendigt, at I begge kan trives med hyggetræning. Og lige nu skal du lægge bekymringerne på hylden og se hvad de siger på torsdag, selvom jeg ved det er møgsvært! :ae:

[Lenschow]

Er vist gået glip af noget? Er Bella syg?

 

Hvis du kan lave andre aktiviteter med hende mener jeg det er ok. Men jeg ved også fra heste fx at dyr der er vant til at arbejde meget kan udvikle noget, der ligner en depression af at blive "skovturshest" og ikke præstere mere, så den er ikke sort/hvid altid.

 

Jo mere man kan holde muskler på sådan en hund med skavanker jo bedre - jeg ville derfor gøre alt for at holde en hund i gang.

[Lenschow]

kan du forklare mig, hvorfor det er synd for en hund at blive holdt smertefri med medicin?

 

Ja det studsede jeg også over. Har man sagt a må man da sige b? Man kan da ikke holde en hund med smerter i live uden ?? Det er vel også i strid med Dyreværnsloven i bund og grund

[PinPoynter]

Ja det studsede jeg også over. Har man sagt a må man da sige b? Man kan da ikke holde en hund med smerter i live uden ?? Det er vel også i strid med Dyreværnsloven i bund og grund

altså, jeg forstod det som at hun hellere ville aflive, end at give smertestillende. Det er jo ikke "synd" at være død, men da lidt fjollet, hvis hunden kan leve glad og tilfreds på smertestillende.

[Lenschow]

altså, jeg forstod det som at hun hellere ville aflive, end at give smertestillende. Det er jo ikke "synd" at være død, men da lidt fjollet, hvis hunden kan leve glad og tilfreds på smertestillende.

 

Den havde jeg misforstået - tak

 

Nej jeg er enig - men jeg ved godt at nogle synes det er synd at give medicin. Hvorfor forstår jeg ikke. Jeg har en 10 årig kattemis, der har HD og som i 7 år nu har levet fint på smertestillende uden men eller andet. Det kan godt være, at Tara ikke bliver 25 år, men uden medicinen var hun ikke blevet ældre end tre år.... Så det har givet os 7 år indtil nu med en glad kat. Det samme ville gælde for vores hunde

[AnneMangetal]

Er vist gået glip af noget? Er Bella syg?

 

Ja, hun har haltet on/off i 3 uger. Hembo mener at hun har en ledbåndsskade i skulderen, og forhåbentlig finder jeg ud af hvor slem den er på torsdag. Med lidt held er det bare en lille "forstuvning", men det kan også være en delvis overrivning, og så skal den opereres.

[Niels M]

Ja det studsede jeg også over. Har man sagt a må man da sige b? Man kan da ikke holde en hund med smerter i live uden ?? Det er vel også i strid med Dyreværnsloven i bund og grund

 

Jeg tror der menes, som jeg selv har tænkt, at medicinen med tiden skal øges, da man får tolerance. Og det er sgu' et svært? og svært, at bedømme hvor langt man skal gå.

[Gæst DorteDK]

Da Walther næsten ikke kunne gå pga gigt, fik vi gigtmedicin i 7 dage og han har siden været frisk (med dækken når der er frost) men da spurgte jeg min dyrlæge om hendes helt ærlige mening - jeg spurgte dem alle af en efter en om hvad de ville gøre hvis min hund skulle have gigt medicin hver dag.

 

Jamen selv om Walther er 10 år lige om lidt ville de bestemt ikke aflive, han skal jo bare have en pille hver dag resten af hans liv, ligesom mennesker min mor får 2 piller hver dag - en for sukkersyge en for gigt, skulle man så aflive hende?

 

Walther er i dag ikke på medicin, men det kan blive aktuelt...... om et år måske hvem ved, derfor afliver vi ham ikke, han kan sagtens få et godt liv fordi han skal have en pille hver dag. og det er det vi har valgt hvis det bliver aktuelt - han står ikke til aflivning.

[RobinInTheHood]

kan du forklare mig, hvorfor det er synd for en hund at blive holdt smertefri med medicin?

 

Jeg syntes ikke det bedste liv for et af mine dyr er et liv på smertestillende

 

andre må skam gerne gøre det, jeg vil bare ikke kunne.

[Siri]

Jeg synes der er stor forskel på om vi taler om en ung brugshund, der kun trives med regelmæssig træning, eller en hund som trænes 2-3 gange om ugen som hobby og hygge. At en helt normal, aktiv familiehund ikke kan træne, det ville jeg aldrig aflive for! JEg er sikker på at sådan en hund kan finde indhold i livet på andre måder. Men kunne mine fx ikke løbe frit pga skade eller sygdom, så aflivede jeg dem hellere. Kunne de ikke træne, ja så fandt vi sgu nok ud af det. Pt. har jeg jo en med cauda equina, som nok aldrig kommer til at træne på det niveau jeg vil. Men han kan have masser af indhold alligevel. stod jeg med en malle eks. eller en hollænder så tror jeg nok jeg havde aflivet.

[Missing]

Jeg syntes ikke det bedste liv for et af mine dyr er et liv på smertestillende

 

andre må skam gerne gøre det, jeg vil bare ikke kunne.

 

Det har jeg svært ved at forstå? Smertestillende nu til dags er jo ikke dope. Hunden er helt sig selv og er glad og kan have et langt og godt liv med masser af indhold. Hvis hunden Ingen bivirkninger har, så forstår jeg ikke, hvis man vælger at aflive.

[Shii]

kan du forklare mig, hvorfor det er synd for en hund at blive holdt smertefri med medicin?

 

Jeg synes ikke det burde være et problem, hvis hunden kan få et godt liv på medicin, så skal den da have det! Om det så er allergi medicin, hjertemedicin eller smertestillende, hvis hundens livskvalitet er god nok, så skal og bør man i mine øjne gøre det for sin hund!

 

Vi har dog selv fravalgt at holde vores husky i live, baseret på at livskvaliteten og det vi (eller andre) ville kunne byde ham, simpelthen aldrig ville kunne fungere; Fordi han aldrig ville kunne smertedækkes NOK til at være helt smertefrit altid!

 

Og det synes jeg er to meget forskellige sager; Hvis hunden kan holdes smertefri og have et normalt liv, så kan jeg på ingen måde se at det er forkert, og synes faktisk det er ret forfærdeligt at tænke over at nogen bare fordi en hund skal have kronisk medicin, hellere ville aflive; Prøv at sammenlign med mennesker og hvor mange mennesker der ville skulle aflives fordi de dagligt skal tage medicin

[Engell]

Bellas nuværende situation har sat nogle tanker igang. Hun har med stor sandsynlighed en ledbåndsskade i skulderen, som betyder at hun skal holdes i ro i en længere periode. Afhængigt af hvor slem skaden er, er der mulighed for at hendes tid som lydighedshund er slut.

 

Hun elsker jo at træne, og hver lørdag er hun helt gakkelak, fordi hun ved at vi skal afsted:lun:

 

Hun er typen der bliver sådan jævnt irriterende hvis hun ikke laver nok, og for lidt aktivitet, gør hende med tiden til en skarp kælling over for andre hunde.

 

Nå, men alt det her fik mig til at tænke - hvad kan jeg egentlig byde hende? Ville hun mon trives med et liv med bare gåture og spor? Jeg er egentlig ikke i tvivl om at hun sagtens vil kunne holde til rally, så det hjælper jo lidt på det.

 

Hvor ville du trække grænsen for din hund? Hvornår er det bedre at give hunden fred?

 

Jeg siger lige ærligt at jeg ikke har læst hele tråden, kun nogle af indlæggene...

 

Jeg personligt trækker grænsen således:

 

kan hunden have et rimeligt liv, hvad jeg vil betegne som et rimeligt hunde liv?

kan hunden opfylde det behov den skal dække, altså årsagen til jeg anskaffede mig hunden?

hvilken betydning har det for mig, hvis den ikke kan det, som jeg gerne vil med hunden?

 

jeg har for ganske få dage siden selv gået i tanker om muligt at skulle aflive en hund, og kom frem til at hvis hunden kun kunne være Sofa-familie hund og småturs hund, så var det en aflivning.

helt egoistisk er hunden købt og anskaffet, til at være min hobby, hunde træning, lydigheds træning, min gå turs makker i skov, strand og alt slags vejr... samtidigt med at den skulle være

familie sofa og senge varmer hund... .... desuden i min optik, med det energi niveau min hund har og den drift den har af egen natur, ville det ikke være fair i forhold til hunden heller.

 

I min optik, havde jeg fået beskeden at min nu 6½ mrd gamle hvalp skulle leve et liv med mange skåne hensyn,

og ikke ville kunne det som jeg brænder for at lave sammen med hunden, gav det ikke mening at have den.

Det giver ikke mening for mig at have en hund de næste 10-12 år, som jeg kunne gå og se på og ærgre mig over ikke kunne det jeg gerne ville med.

 

Havde han været 5 år eller 6 år så havde det været en helt anden historie for mig personligt. tænker heller ikke det ville være et tilfredsstillende liv for hunden. Heldigvis i mit tilfælde,

blev alarmen afblæst og han kommer til på sigt at få et rimeligt normalt hundeliv, dog han aldrig kommer til at må springe for meget. hvilket jeg ser som en lille ting, uanset om jeg

kommer til at gå til konkurrencer eller ej. så længe jeg har en fornøjelse med hunden, og jeg ved at hunden inden for sine rammer har det godt. at han så nok aldrig kommer til at sidde på

et podie... ja... for mig personligt er det ubetydeligt.

 

For andre ville det være en dealbreaker.... og de ville måske have valgt en aflivning eller afskaffelse af hunden. Personligt ville jeg være imod det, men igen, det ville være vedkommendes valg og ikke mit.

 

 

Jeg tænker at det er ligegyldigt hvor jeg som person vil trække grænsen, det er min grænse og nået personligt for mig. Du skal gøre op med dig selv hvad du selv mener er grænsen.

 

Hvis hunden er din hobby, og det er det samarbejde dig og hunden har om denne der er driver dig i din hunde interesse, ja... så forhold dig til det.

hvis hunden er dit familie medlem og træningen blot var en fælles aktivitet i hyggede jer med, ja så er valget et helt andet.

 

under alle omstændigheder, ville jeg personligt vente indtil jeg var sikker på hvad jeg havde med at gøre og gjort op med mig selv hvad der var det vigtigste for mig, og her må du altså gerne være egoistisk.

 

en del jægere, i hvert fald af dem jeg kender, ja de skyder selv hunden så snart den ikke længere kan være en god jagt hund... noget jeg har meget svært ved at acceptere som person. men må acceptere at deres og

mit syn på hund er to forskellige ting.

 

Jeg ved ikke om dette hjælper, for det er et ufattelig svært emne synes jeg. Hvad jeg ved med sikkerhed, er at jeg er imod et længere hundeliv på smertestillende, da jeg har læst og hørt og oplevet alt for meget negativt

ved et sådan hunde liv.

 

Jeg lovede mig selv at lavere kortere forum indlæg.... det gik vist ikke så godt.

[Ninjamor]

Jeg har ikke læst hele tråden (meget gammel og langsom pc jeg er på) så måske har andre sagt det same som jeg.

 

Så længe man kan aktivere sin hund så den får dækket sit behov, mener jeg ikke der er nogen grund til at tænke i drastiske løsninger.

 

En hund som Bella ville kunne blive super dygtig til f.eks. ID på både syn og fært, som ikke kræver den store fysiske udfoldelse samt til at give signal ved visse lyde/situationer.

Hun ville også kunne få brugt en del energi på at være "servicehund" og på turene kunne hun få opgaver som passer til hendes fysiske tilstand.

 

Hun ville også kunne lære at bevæge sig i slowmotion og blive dirigeret i forskelige retninger ude som inde, hvilket kræver meget koncentration samt giver en fantastisk impulskontrol.

Det var hvad der lige lå yderst i tankerne..

[RobinInTheHood]

Jeg synes ikke det burde være et problem, hvis hunden kan få et godt liv på medicin, så skal den da have det! Om det så er allergi medicin, hjertemedicin eller smertestillende, hvis hundens livskvalitet er god nok, så skal og bør man i mine øjne gøre det for sin hund!

 

Vi har dog selv fravalgt at holde vores husky i live, baseret på at livskvaliteten og det vi (eller andre) ville kunne byde ham, simpelthen aldrig ville kunne fungere; Fordi han aldrig ville kunne smertedækkes NOK til at være helt smertefrit altid!

 

Og det synes jeg er to meget forskellige sager; Hvis hunden kan holdes smertefri og have et normalt liv, så kan jeg på ingen måde se at det er forkert, og synes faktisk det er ret forfærdeligt at tænke over at nogen bare fordi en hund skal have kronisk medicin, hellere ville aflive; Prøv at sammenlign med mennesker og hvor mange mennesker der ville skulle aflives fordi de dagligt skal tage medicin

 

jeg får 2 slags medicin om dagen for at kunne fungere.

 

og ja hvis jeg havde valget ville jeg faktisk helst undvære, men syntes IKKE et liv på piller er et godt liv, og er ikke noget jeg ønsker for nogen.

[Sitto]

jeg får 2 slags medicin om dagen for at kunne fungere.

 

og ja hvis jeg havde valget ville jeg faktisk helst undvære, men syntes IKKE et liv på piller er et godt liv, og er ikke noget jeg ønsker for nogen.

Men hvorfor skulle et liv på smertestillende ikke være et godt liv - når hunden ingen bivirkninger mærker? :hmm: