Det er altid svært bagefter at afgøre - med mindre der er uvildige vidner -, hvem der har startet angrebet og hvem der har besvaret det. Men i mine øjne ligger det vanvittige i, at et ikke-medlem uden styr på sin LØSE hund trænger sig på, når et medlem træner på et DcH-område.
Det er hammerirriterende, at folk, der er ude at lufte deres hunde, ikke respekterer, når de kommer ind på et træningsområde, hvor de til overflod kan SE, at der er nogen, der træner. Man får ofte ædt guffer fra sine spor og man må råbe til folk, om de nok vil være søde at tage deres hund i snor og lufte et andet sted. De fleste siger "ups, undskyld", men nogen vælger at mene, at de har lige så megen ret til at være der som alle andre.
Dette må være en principiel sag for DcH som landsdækkende klub, for naturligvis er det helt ude i hampen at få smækket et bødeforlæg i hovedet, blot fordi man tillader sig at træne sin hund i en klub, som man har betalt for at være medlem af.