Dina

Klogere kan det næsten ikke siges. :5up:

Hvis du er fuldstændig enig i, at "Det kan altså sagtens lade sig gøre at træne sin hanhund til ikke at pisse på alt hvad der er i tishøjde..", kunne du så ikke fortælle, hvordan du har gjort? Så kunne jeg være fri for i fremtiden at være så agtpågivende. Så kunne jeg bare lige vupti-aftræne hans naturlige tilbøjeligheder.

Jeg går simpelthen forbi sådanne ting med Sofus i plads. Så er der ingen risiko for uheld. Hvis man er en kende mistroisk anlagt og ydermere er i besiddelse af den viden, at hanhunde altså letter ben ved den mindste forhøjning i landskabet, så plejer uheld at kunne hindres i at finde sted.

Det er altså en hanhunds natur at lette ben, og efter min ringe formening kan det ikke trænes på fornuftig vis. Man kan kun være opmærksom - og hurtig til at reagere. Hvad mener du i grunden med den bemærkning? Forhåbentlig er det da ingen hentydning til folk her på listen?

Hanhunde har i hvert fald. :blink:

Skønt alle mine tre airedales har kendt ovennævnte kommandoer, ville jeg aldrig i evighed kunne stole på, at de lige følte et indædt behov for at adlyde dem, hvis et rådyr løb forbi. Af den grund er jeg pisket til at være lovlydig, når vi går i skoven. Så den med, at enhver hund bør "kende og adlyde".....nixen. Det gælder nok ikke os. Beklager.

Sofus ville aldrig i livet have fået lov til at tisse på dine blomster og bestemt heller ikke have fået lov til at traske rundt i dit blomsterbed. Et strint op ad din hæk ville ikke have generet mig, men blomster er tabu, synes jeg. Hvad du skal sige næste gang, må du overveje inden, for du SKAL sige noget, når det nu generer dig, og du må gøre det hurtigt, så tisseriet ikke bliver en vane. Ville det være svært at sige: "Jeg vil altså helst ikke have hunde i mine blomster"? Så har du sagt det meget pænt, og ejeren var jo sød, så mon ikke det skulle være nok?

Jamen, hanhunde strinter op ad hvad som helst, ikke fordi de ikke har tisset af, men fordi det er deres natur. Det er så op til os hanhundeejere at vurdere, hvad der på tisses på og hvad ikke. Sofus får ikke lov at tisse på folks ejendele (cykler, biler, barnevogne.....), men letter han ben op ad en hæk, så får han altså lov. Vi går en bestemt morgenrunde og der bliver der lettet ben på adskillige hække. Det gjorde hans forgængere også, og hækkene er - og har altid været - dejligt grønne og ser bestemt ikke ud til at have taget skade. Hvis man fx går en særlig lang skovtur med sin hanhund, vil de sidste mange benløft være "tomme", simpelthen fordi blæren er tømt undervejs. Men refleksen er der jo alligevel.

Uhha, Sofus leger jo hver eneste dag med naboens to hanhunde, den ene dag i vores have og den næste i deres. Alle tre hunde letter ben op ad buske, så det er en "fryd", uanset hvis have det foregår i. Men det er nok lidt anderledes, når man kender hinanden. Men faktisk kan jeg ikke lugte, at de letter ben hist & pist, og jeg kan love dig, at min lugtesans ikke fejler noget.

Bare for det tilfælde, at du ikke orkede at slå op på siden med racenavne. :blink: Dsg = dansk-svensk gårdhund, GD = Great Dane (Grand Danois) og chi = chihuahua.

Jeg har kun brugt klikkeren, når vi trænede liggende påvisning af genstande. Og det var IKKE et sporsøg. Jeg havde lagt et antal genstande med ca. 2 meters mellemrum, og så dækkede jeg ham af, lige før genstanden. Samlede han den op, tog jeg den og smed den en meters penge væk, og så gik vi samlet derhen, hvor jeg atter dækkede ham af. Når man har gjort det ved 20 genstande i træk, er man passende træt i ryggen og hunden kigger undrende op på én. Men det giver pote, når man gør det fx et par gange om dagen i nogle dage. På sporet dækkede hunden i hvert fald straks ved synet af de små, aflange genstande. Det hævnede sig så i næsesøget i lp, hvor han første gang sprang ud til "sine sporpinde" - og dækkede af for dem. Dommeren så lidt undrende ud.

Jeg ville gætte på, at det skal simulere en startport?

Det stunt må du kunne optræde med. :klap: Bortset fra det - når han går over en godbid, vender han sig så nærmest straks, fordi den ligger lige bag hans bagben? Eller går han længere tilbage og snuser sig frem til den? Hvis du går meget tæt bag ved ham kan du dels hindre ham (vise med hånden, at han skal fortsætte ud i landskabet), dels selv lynhurtigt snuppe godbidden. Der er nærmest woodoo-lignende opfattelser af, hvordan man indlærer et godt spor. Nogle sværger til det ene og andre til det andet. Nogle lader hvalpen flakke, andre ser det som vejen til det rene fordærv. Jeg tror personligt, at er man flittig med sine spor og veksler meget mellem arten af dem, så ender man med at få en god sporhund. Jeg tror også, at det er meget vigtigt, at "det bedste" ikke kun ligger for enden af sporet, for så lærer hunden hurtigt at storke afsted på sporet, på vej til belønningen. Og så er knæk og buer let overset, og hunden mister sporet. Nu har jeg altid haft airedales, så der må man godt være lidt bizar i enhver form for indlæring. Jeg har hist & pist undervejs på sporet undertiden gravet noget, fx et ruskereb, halvt ned. Til gengæld har sådant et spor ikke været megalangt, men måske blot et stort cirkelspor. Det (ruskerebet) har vi så leget lidt med, og så er vi - begge i højt humør - gået hen til det rigtige spor. Du kan veksle mellem at gå sporet, straks det er lagt, men hvis du vil se noget skægt, kan du lade sporet dampe af i 3 timer. Det hele afhænger også af, om du har IPO-lignende mål for øje (om hunden skal gå med snuden direkte i sporet til alle tider, uanset om færten er bedre 20 cm fra det) eller om du blot ønsker en god sporhund, der kan bruges til det, som sporsøg oprindeligt gik ud på - nemlig at finde nogen, der har haft den frækhed at forsvinde. :slem: God vind med projektet. Det bliver ski'skægt for jer begge, hvis du er standhaftig og flittig.

Sådan har jeg det også. Jeg er for, at jeg har den og imod, at andre har den.

Så må Sofus have liiiiiige den korrekte størrelse, for vi bliver aldrig jagtet eller får tilråb. :slem: Det kan være irriterende at gå på kombi-stier (der er han altså altid i snor, da jeg er noget mistroisk anlagt) og der så kommer fræsende en nærmest lydløs cyklist forbi os, men mange ringer faktisk med klokken og jeg hujer altid et glad "Tak!" til dem i forbifarten. Men generelt synes jeg egentlig, at folk er meget lidt efter hundeejere?!

Det var hårde ord. Skurken i denne kedelige historie er uden diskussion den arme, stakkels tæves ejer. Og hvis turen foregik i et friløbsområde, så ved alle jo, at der kan komme løse hunde løbende, og at ikke alle ejere er lige heldige med deres indkald. Så hvis ejeren ikke ønskede at lade sin hund hilse på, burde han som minimum have holdt sin egen hund tæt til sig, klar til at verfe uønskede hunde væk. Men allerhelst skulle han nok have valg et andet sted at lufte sin hund.

Jeg har heller ikke noget problem med, at hunde bliver omplaceret, når ejer simpelthen er tvunget til det. Mit problem er, at jeg slet ikke forstår de mennesker, der ikke er tvunget af uventede omstændigheder, men blot tér sig, som om deres liv og helbred afhang af, om deres familiehund kan leve op til nogle sportslige krav eller ej. Men du har nok ret i, at er hunde ikke uundværlige / elskede nok, får de det bedre i et andet hjem.

Jeg tror dig, men det er som sagt almindelige familiehunde i en almindelig træningsklub, jeg personligt snakker om. Ikke politihunde, blindeførerhunde eller andre hunde, der bruges professionelt.

Spørgsmålet er så lige, om der i det enkelte tilfælde virkelig er tale om en uarbejdsdygtig hund? Dem, jeg har kendskab til, var ikke spor uarbejdsdygtige. Til gengæld stod der ikke stor respekt om ejerernes færdigheder udi hundetræning. :slem: Og jeg taler stadig om almindelig hundetræning á la DcH's programmer, ikke om de relativt få hunde, der virkelig skal bruges professionelt.

Meget spændende læsning. Men gid du da havde spurgt for flere år siden, for så havde jeg haft rigeligt at berette. Som det er nu, er jeg blevet passende doven og træner kun, når ånden kommer over mig. Men vi går da til Rally og AG to gange om ugen (i alt, altså). Er I alle flittige til på forhånd at beslutte (evt. skrive grundigt ned), hvad I vil træne i ugens løb? Og hvis ja, skriver I så også, hvordan det gik? Jeg fandt fornylig en gammel sporjournal, og jeg blev oprigtigt talt ski'imponeret over min forgangne flid. Der stod alt lige fra jordbunds- og vejrforhold til genstands-art og tegnede spor. Det var lige før, at jeg blev inspireret igen.

Ups, det var sgutte meningen, men tingene har det jo med at udvikle sig lidt. Godt, at du holder snor i os.

Hvisk med skrækken malet i ansigtet: "NEJNEJ! Du skal ikke sige noget, for så kan jeg ikke holde dem!!!".

Fordi jeg er et venligt menneske, høhø. Nej, det var pga. den ekstra lille ting, han skrev, nemlig "eller anden sport" (eller sådan noget lignende). Men måske han selv kan fortælle, hvad han mente. Det tror jeg altså ikke, men det skal nok gælde for nogen. Men næsten alle, jeg kender, undersøger i hoved og r*v, når de skal have ny hund. Jamen, så er det jo sådanne mennesker, som dig, jeg kender. :5up:

Det kan jeg slet ikke huske at have set på dig, så det må have været repareret flot.