Dina

Jeg har kun brugt klikkeren, når vi trænede liggende påvisning af genstande. Og det var IKKE et sporsøg. Jeg havde lagt et antal genstande med ca. 2 meters mellemrum, og så dækkede jeg ham af, lige før genstanden. Samlede han den op, tog jeg den og smed den en meters penge væk, og så gik vi samlet derhen, hvor jeg atter dækkede ham af. Når man har gjort det ved 20 genstande i træk, er man passende træt i ryggen og hunden kigger undrende op på én. Men det giver pote, når man gør det fx et par gange om dagen i nogle dage. På sporet dækkede hunden i hvert fald straks ved synet af de små, aflange genstande. Det hævnede sig så i næsesøget i lp, hvor han første gang sprang ud til "sine sporpinde" - og dækkede af for dem. Dommeren så lidt undrende ud.

Jeg ville gætte på, at det skal simulere en startport?

Det stunt må du kunne optræde med. :klap: Bortset fra det - når han går over en godbid, vender han sig så nærmest straks, fordi den ligger lige bag hans bagben? Eller går han længere tilbage og snuser sig frem til den? Hvis du går meget tæt bag ved ham kan du dels hindre ham (vise med hånden, at han skal fortsætte ud i landskabet), dels selv lynhurtigt snuppe godbidden. Der er nærmest woodoo-lignende opfattelser af, hvordan man indlærer et godt spor. Nogle sværger til det ene og andre til det andet. Nogle lader hvalpen flakke, andre ser det som vejen til det rene fordærv. Jeg tror personligt, at er man flittig med sine spor og veksler meget mellem arten af dem, så ender man med at få en god sporhund. Jeg tror også, at det er meget vigtigt, at "det bedste" ikke kun ligger for enden af sporet, for så lærer hunden hurtigt at storke afsted på sporet, på vej til belønningen. Og så er knæk og buer let overset, og hunden mister sporet. Nu har jeg altid haft airedales, så der må man godt være lidt bizar i enhver form for indlæring. Jeg har hist & pist undervejs på sporet undertiden gravet noget, fx et ruskereb, halvt ned. Til gengæld har sådant et spor ikke været megalangt, men måske blot et stort cirkelspor. Det (ruskerebet) har vi så leget lidt med, og så er vi - begge i højt humør - gået hen til det rigtige spor. Du kan veksle mellem at gå sporet, straks det er lagt, men hvis du vil se noget skægt, kan du lade sporet dampe af i 3 timer. Det hele afhænger også af, om du har IPO-lignende mål for øje (om hunden skal gå med snuden direkte i sporet til alle tider, uanset om færten er bedre 20 cm fra det) eller om du blot ønsker en god sporhund, der kan bruges til det, som sporsøg oprindeligt gik ud på - nemlig at finde nogen, der har haft den frækhed at forsvinde. :slem: God vind med projektet. Det bliver ski'skægt for jer begge, hvis du er standhaftig og flittig.

Sådan har jeg det også. Jeg er for, at jeg har den og imod, at andre har den.

Så må Sofus have liiiiiige den korrekte størrelse, for vi bliver aldrig jagtet eller får tilråb. :slem: Det kan være irriterende at gå på kombi-stier (der er han altså altid i snor, da jeg er noget mistroisk anlagt) og der så kommer fræsende en nærmest lydløs cyklist forbi os, men mange ringer faktisk med klokken og jeg hujer altid et glad "Tak!" til dem i forbifarten. Men generelt synes jeg egentlig, at folk er meget lidt efter hundeejere?!

Det var hårde ord. Skurken i denne kedelige historie er uden diskussion den arme, stakkels tæves ejer. Og hvis turen foregik i et friløbsområde, så ved alle jo, at der kan komme løse hunde løbende, og at ikke alle ejere er lige heldige med deres indkald. Så hvis ejeren ikke ønskede at lade sin hund hilse på, burde han som minimum have holdt sin egen hund tæt til sig, klar til at verfe uønskede hunde væk. Men allerhelst skulle han nok have valg et andet sted at lufte sin hund.

Jeg har heller ikke noget problem med, at hunde bliver omplaceret, når ejer simpelthen er tvunget til det. Mit problem er, at jeg slet ikke forstår de mennesker, der ikke er tvunget af uventede omstændigheder, men blot tér sig, som om deres liv og helbred afhang af, om deres familiehund kan leve op til nogle sportslige krav eller ej. Men du har nok ret i, at er hunde ikke uundværlige / elskede nok, får de det bedre i et andet hjem.

Jeg tror dig, men det er som sagt almindelige familiehunde i en almindelig træningsklub, jeg personligt snakker om. Ikke politihunde, blindeførerhunde eller andre hunde, der bruges professionelt.

Spørgsmålet er så lige, om der i det enkelte tilfælde virkelig er tale om en uarbejdsdygtig hund? Dem, jeg har kendskab til, var ikke spor uarbejdsdygtige. Til gengæld stod der ikke stor respekt om ejerernes færdigheder udi hundetræning. :slem: Og jeg taler stadig om almindelig hundetræning á la DcH's programmer, ikke om de relativt få hunde, der virkelig skal bruges professionelt.

Meget spændende læsning. Men gid du da havde spurgt for flere år siden, for så havde jeg haft rigeligt at berette. Som det er nu, er jeg blevet passende doven og træner kun, når ånden kommer over mig. Men vi går da til Rally og AG to gange om ugen (i alt, altså). Er I alle flittige til på forhånd at beslutte (evt. skrive grundigt ned), hvad I vil træne i ugens løb? Og hvis ja, skriver I så også, hvordan det gik? Jeg fandt fornylig en gammel sporjournal, og jeg blev oprigtigt talt ski'imponeret over min forgangne flid. Der stod alt lige fra jordbunds- og vejrforhold til genstands-art og tegnede spor. Det var lige før, at jeg blev inspireret igen.

Ups, det var sgutte meningen, men tingene har det jo med at udvikle sig lidt. Godt, at du holder snor i os.

Hvisk med skrækken malet i ansigtet: "NEJNEJ! Du skal ikke sige noget, for så kan jeg ikke holde dem!!!".

Fordi jeg er et venligt menneske, høhø. Nej, det var pga. den ekstra lille ting, han skrev, nemlig "eller anden sport" (eller sådan noget lignende). Men måske han selv kan fortælle, hvad han mente. Det tror jeg altså ikke, men det skal nok gælde for nogen. Men næsten alle, jeg kender, undersøger i hoved og r*v, når de skal have ny hund. Jamen, så er det jo sådanne mennesker, som dig, jeg kender. :5up:

Det kan jeg slet ikke huske at have set på dig, så det må have været repareret flot.

Ja, vores første airedale fik det, da han blev 11- 12 år, dog ikke på fortænderne, men netop hjørnetænderne. Vores dyrlæge sagde, at det ikke generede ham (altså hunden), så vi lod det være. Det voksede heldigvis langsomt, og han døde med det i en alder af 12 år. Man bliver lidt ked af at se sådan noget, men det lod altså virkelig ikke til på nogen måde at genere hunden. Håber, at Molly har det lige sådan.

Jeg gjorde nu ellers mit bedste. Naturligvis kan en hund være indkøbt med henblik på avl og udstilling af en ganske almindelig familie. Oftest vil der dog sikkert være tale om en opdrætter i sådanne tilfælde, og de hører velsagtens under betegnelsen "professionelle", hvilket jeg vist nævnte i et af mine allerførste indlæg. Det er så din opfattelse, og den skal du da have lov at have. Vi er da heldigvis stadig mange, der ikke vægter pris og afstand så højt som sunde forældredyr.

Måske der er noget med tænderne? Altså ikke, at de bider, men at der måske er noget, der generer = tandpine?

Her må Kleo vist på banen. Hun har tervueren'er, og det er vist da belgiere, politiet mest bruger nu, ikke? Og de grå schæferhunde, forstås.

Enhver hund er en udfordring, når man sætter sig for at ville lære den noget. Det kan vel enhver se. Men nogle hunde egner sig umiddelbart bedre til nogle ting, end de gør til andre ting. Og når man så sætter sig for at ville lære en hund noget, der bestemt ikke ligger naturligt for højrebenet, så er det i mine øjne vel sværere end hvis man vælger en træningsdisciplin, hvor hunden ikke automatisk tænder, men synes, at det kunne være langt sjovere at futte over og lave det dersens med højrebenet. :slem: Hm, det er vist ikke særligt elegant udtrykt, så jeg vil give et eksempel: Første gang jeg var til lydighed med min første airedale, faldt han i søvn. Det skyldtes både den dengang traditionelle træningsform kæft, trit og retning, men naturligvis også min manglende erfaring udi motivation. Første gang han skulle finde en figurant gemt i en ruin, var han fyr og flamme. Han sprang uden tøven ind gennem vinduet, som meget bekvemt ikke havde vinduer, og ræsede omkring et par hjørner ind i et mørkt rum og kradsede på det store bræt, som dækkede figuranten. Ingen tvivl om, hvad der lå naturligt for højrebenet der. :banan::banan: Og det blev ved hele hans liv. Til redningshundeprøven lykkedes det ham at få r*ven med over i lydighed, hvorimod hans samlede tid for fund af 3 figuranter var 17 sekunder (man havde samlet 45 minutter). Han elskede bare sine eftersøgninger og også felt, spor og rundering, men i lydighed lignede han med en enkelt undtagelse til en enkelt mønstring faktisk en træt, gammel hund.

Tjah, det fortoner sig nok i senilitetens tåger, desværre. Men arlzå - jeg var bare SÅ sikker...... :damn: Gad vide, hvad jeg ellers går rundt og bilder mig ind af lignende mrækværdigheder, tsk tsk. Så - nu kan jeg s'gu heller ikke stave....mærkværdigheder, selvfølgelig. Det bliver vist værre, jo længere, så jeg skynder mig ind for at drille Sofus. Så er det gjort.

Selvfølgelig kan Petrine da det stunt, men der er flere godbidder i at lade som om, at det er umådeligt svært. Du skal se...den dag, hun får tilstrækkeligt ondt af dig, viser hun dig pludselig, at NU kan hun, og så bliver du så glad, at du stikker hende en god bøf.

Nåååå, så du vidste ikke, at Anne-Marie var født med hareskår, hva'? Det var hun s'gu heller ikke!!!!!!!!!! Jeg har forgæves søgt efter det på nettet, hvorefter jeg henvendte mig til en klog kone, der heller aldrig havde hørt om det. Tilfældigvis snakkede jeg så lige i telefon med en dame i 80'erne (uhyre kongetro) og hun havde heller aldrig hørt den historie. Hvordan den har sneget sig ind i mit hoved, må guderne vide, men den har befundet sig godt der i en menneskealder. Men nu har jeg kostet den UD. Tak for hjælpen. Nu er der da lidt renere i øverste etage. :slem:

Forhåbentlig aldrig den første, den bedste. Men selvom man vælger med største omhu, er det ikke sikkert, at hunden lever op til folks krav.

Det ska' du sgutte undskylde, for jeg kan heller intet finde om det. Det er bare en af de ting, som jeg "altid har vidst", men det gør det jo ikke nødvendigvis sandt. :stupid: Jeg søger lige videre.

Det tror jeg nok, at vi alle kan blive enige om...tror jeg da. Jeg opfattede Stefanos "den ikke lever op til udstillings/sport standarden." lidt anderledes end du. Jeg tror, at han henførte til almindelige familiehunde, som ikke levede op til folks krav til enten udstilling eller en eller anden sport. Hvis jeg undtager "professionelle" og kun tænker på almindelige familiehunde i almindelige familier, så gør jeg mig altså også skyldig i ovennævnte forseelse.